Atuagagdliutit - 09.05.1963, Síða 15

Stenhuse i stedet for træhuse?
Konstruktør Hans Ceisler kan få sit stenhus opført, hvis det er billigere
end et træhus.
Under overskriften „Skal stenhuse
indgå som en type i boligstøttebygge-
riet heroppe?" bragte „Grønlandspo-
sten", nr. 25 af 6. december 1962, nogle
udtalelser af konstruktør Hans Geis-
ler. Desværre er dette nummer af
„Grønlandsposten" først kommet mig
i hænde fornylig. Derfor det lidt sene
svar.
Artiklen indeholder beklageligvis
en hel del urigtige og let sensations-
prægede påstande, der kunne forlede
læserne til at tro, at GTO af en eller
anden usaglig grund forsøger at spæn-
de ben for en naturlig udvikling af
boligbyggeriet i Grønland.
Geisler har tidligere henvendt sig
til landsrådet, til ministeren, til folke-
tingets statsrevisorer og nu til pressen
for at få sin idé gennemført. Som
Geisler også vil vide, har vi adskillige
gange drøftet hans planer om stenhuse
Wed ham, og vi har forklaret ham,
hvorfor vi mener, at stenhuse er dy-
rere at bygge end træhuse.
Det, der — så vidt jeg kan se — er
grunden til, at Geisler stadig påstår,
at stenhusene må være billigere, er,
at han i 1959 hos de private mestre
har fået udarbejdet et overslag, der
ligger alt for lavt. Hans stenhus koster
efter overslaget kun kr. 45.000. — Jeg
tror, at hvis han i 1959 samtidig havde
indhentet tilbud på det samme hus,
blot udført i træ, ville prisen for dette
have ligget på ca. kr. 40.000, idet sten-
væggen er ca. kr. 5.000 dyrere end den
almindelige trævæg. I øvrigt tror jeg
som sagt, at begge priserne vil vise
sig at ligge for lavt. Man skal huske,
at prisen på stenhuset kun er en be-
regnet pris. Man har aldrig prøvet at
opføre et stenhus, så man kunne se,
hvad det virkelig kostede.
Konstruktør Geisler har ikke udar-
bejdet noget egentligt detailprojekt til
sit stenhus. Jeg vil derfor foreslå
Geisler, at han for det første går i
gang med at lave de nødvendige teg-
ninger, beskrivelser og materialespe-
cifikationer. For det andet, at vi der-
næst i fællesskab indhenter tilbud hos
mestrene efter de komplette tegninger.
Såfremt tilbudet måtte vise sig at væ-
re fordelagtigere end dem, vi kan få
for tilsvarende træhuse, er vi villige
til at lade huset opføre. Endelig vil
resultatet — hvad enten det falder
heldigt eller uheldigt ud — blive of-
fentliggjort i „Grønlandsposten".
Efter disse indledende bemærknin-
ger skal jeg kommentere nogle af de
væsentligste af Geisler’s udtalelser,
idet jeg først går noget nærmere ind
på fordele og mangler ved stenhuset,
og dernæst søger at korrigere nogle
af de urigtige oplysninger.
STENENE ER IKKE GRATIS
Det virker naturligvis nærliggende
at bygge af de materialer, der findes
på stedet, og der er ingen, der vil be-
nægte, at der findes rigelige mængder
af sten i Grønland. Når man til trods
herfor ikke har taget natursten i an-
vendelse, er det, fordi det ikke er så
billigt at skaffe egnede sten til bolig-
byggeriet, som man skulle tro. Ganske
vist findes der et enkelt sted, hvor
man ville være i stand til at indsamle
sten til husbygning; men de allerfleste
steder vil det være nødvendigt at
fremskaffe stenene ved sprængning,
altså fra de eksisterende stenbrud. Da
der således skal betales for spræng-
ningen, og da der løber transport på,
ligesom der må ske en vis sortering
og bearbejdning af stenene til brug
ved husfacaderne, bliver stenene ikke
helt billige.
Geisler forudsætter i sit projekt, at
ydermuren opføres af 30 cm sten og
indvendigt isoleres med 7,5 cm træ-
beton. Denne isolation kan måske væ-
re tilstrækkelig; men den er dog væ-
sentlig dårligere end den ydervæg af
træ, som GTO anvender i de sædvan-
lige boligstøttetypehuse. De to hus-
typer er i øvrigt lige tætte, forudsat
at de begge er udført håndværksmæs-
sigt korrekt.
Hvad angår vedligeholdelsen skal
det indrømmes, at der sandsynligvis
er tale om mere vedligeholdelse af
trævæggen end af stenmuren. Træ-
væggen kræver dog blot strygning
med et billigt malemiddel hvert tredie
år; et arbejde, som med lethed kan
udføres af husejeren selv.
25 TONS STEN I ET HUS
Man har i GTO udregnet prisfor-
skellen mellem trævæggen og sten-
væggen, og forudsættes det, at huset
bygges af lokale mestre, ville sten-
væggen i henhold til overslaget blive
kr. 5.000 dyrere end trævæggen. —
Det synes jeg også, at man umiddel-
bart kan forstå, når man tænker på,
at stenvæggen bare skal erstatte det
yderste lag brædder i et almindeligt
træhus. Alt det øvrige, isolation, den
indvendige beklædning o.s.v. er det
samme i Geisler’s hus og i et almin-
deligt hus.
De færreste tænker på, at der vil
gå ca. 25 tons sten til et af Geisler’s
huse, og man kan nemt forestille sig,
at der vil medgå en hel del arbejds-
løn til at indsamle og opmure alle
disse sten. Naturligvis ville der være
en besparelsesmulighed, dersom eje-
ren selv kunne udføre hele arbejdet,
både indsamlingen og opmuringen,
men med de dårlige erfaringer, vi har
gjort med tørvehusene, tror jeg ikke
på, at noget sådant er gennemførligt.
Ved tørvehusene lykkedes det som be-
kendt aldrig at få folk til at samle
de nødvendige sten og tørv.
OGSÅ (EENFAMILIE)HUSE AF TRÆ
I DANMARK
Geisler nævner, at et hus i Dan-
mark koster ca. kr. 600 pr. m2 i hånd-
værkerudgifter, og til sammenligning
nævnes, at et boligstøttehus koster ca.
1500 pr. m2. Ved hjælp af lidt hoved-
regning finder man herefter, at prisen
i Grønland er ca. 3 gange så stor som
i Danmark. Blader man hen til side
13 i nævnte nummer af „Grønlands-
posten", står der i lederen nævnt, at
Geisler’s hus er „dobbelt så stort og
knapt halvt så dyrt som et boligstøtte-
hus". Her er prisen med lidt god vilje
blevet godt 4 gange så stor for et bo-
ligstøttehus som for et stenhus. —■
Dette må karakteriseres som lemfæl-
dig omgang med tal! 600 kroner pr.
m2 i Danmark er en særdeles lav pris,
og 1500 kroner pr. m2 for boligstøtte-
huse ligger en god del over det nor-
male, som f. eks. er ca. kr. 900 pr. m2
for type 25 med centralvarme. — Det
er, hvad det koster en grønlænder
at komme til at bo i eget hus.
I Danmark er priserne på eenfami-
liehuse ret svingende. Håndværker-
udgifterne ligger i dag mellem 700 og
900 kr. pr. m2. Da grunden også skal
købes, koster det reelt 1000—1200 kr.
pr. m2 at få et hus i Danmark.
Det fremhæves i artiklens indled-
ning, at træ er et ringere materiale,
der i Danmark kun anvendes til som-
merhusbyggeri. Det er rigtigt, at de
fleste sommerhuse er bygget af træ,
men det skyldes nu ikke, at træ er et
ringere materiale. Dette fremgår da
også af, at lånebetingelserne i Dan-
mark for træhuse og stenhuse er de
samme. I begge tilfælde regner man
med, at lånet skal være tilbagebetalt
i løbet af 60 år, d.v.s. at man regner
med, at husene har samme levetid.
Klimaet i Grønland er lige så gunstigt
— om ikke gunstigere — for træhus-
byggeri som i de lande (f. eks. Norge,
Sverige, Finland, Rusland, Østrig,
Svejts), hvor træ i overvejende grad
anvendes til eenfamiliehuse. Det er
da heller ikke svært at finde endog
meget gamle velbevarede træhuse i
Grønland.
STENHUSET ER KUN LIDT STØRRE
END TYPE 25
I et af artiklens afsnit hævdes, at
Geisler’s stenhus er dobbelt så stort
som et type 25 hus. Her har Geisler
overset, at type 25 er på 2 etager, og
desuden har han regnet de tykke sten-
vægge med i størrelsen af sit eget hus.
Når vi ser på det nyttige areal, altså
det areal, der ligger indenfor yder-
væggene, viser det sig, at Geisler’s
hus i virkeligheden kun er 10 m2
større end type 25.
Geisler fremhæver, at type 25 ikke
er forsynet med centralvarme eller
badeværelse. Det sidste er korrekt,
men det forekommer ofte, at der i
type 25 installeres kedelkomfur og
centralvarme efter samme system som
i Geisler’s projekt.
Geisler omtaler sit eget selvbygger-
hus i Danmark og nævner, at det har
kostet kr. 42.000 i materialeudgift for
140 m2. Det er naturligvis overordent-
ligt billigt; men eftersom han tillige
oplyser, at han ikke vil sælge det for
200.000 kr., må det altså kunne vur-
deres højere. Hvis vi skønner, at grun-
den koster ca. kr. 50.000, bliver der kr.
150.000 tilbage til selve huset, d.v.s at
husets værdi ligger på over kr. 1.000
pr. m2, og værdien af et hus er be-
stemt af, hvad det koster i dag at op-
føre et tilsvarende hus. Geisler’s op-
lysninger om værdien af hans eget
hus harmonerer således dårligt med
påstanden om, at man kan bygge for
kr. 600 pr. m2 i Danmark.
Udover de emner, der allerede er
omtqlt, indeholder artiklen en del
unøjagtigheder, som dog er af mindre
betydning, og som derfor ikke skal
berøres. Hans Geisler — der i øvrigt
selv er ansat i GTO — udtaler til
sidst, at det ikke er nok at kritisere,
man skal også prøve på at komme
med konstruktive forslag. Jeg håber
med forslaget om at lade opføre et
prøvehus at have imødekommet Geis-
ler’s ønske om, at hans propaganda
må blive hørt.
Grønlands tekniske Organisation
den 10. april 1963.
Gunnar P. Rosendahl.
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugfarfuf angafdlåfagkat
atornikuf — OKalugfartuvdlo
nutai 10
85,00 kr. + nagsiunerata akia ilångut-
dlugo tigunerane akiligagsséngordlugit
nagsiuneKåsåput
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
-------------—--------------------j
Klip langs de fuldf optrukne streger, fold derefter langs alle punkterede streger og fltarnerit ersseridgsut sinerdlugit Kiorfakit tauvalo tifarnerif kigforarfitårfut tamaisa
læg arkene Ind 1 hinanden, så sidernes tal passer. Nu har De det fjerde hefte om sinardlugit, pépiarat Kiortagkatit ilioråkif saneréine kisilsisitait naligigsårdlugit. tauva
boligindretning. iniglssap åncigssuneKarnigsså pivdlugo atuagaussat sisamåf pigilisavatit.
titartagkap uma takutipai Kutdlivut i-
nine åssigingitsune inigssineirarsimassut
KanoK såkortussuseKartineKåsassut, PHI-
LlPSivdlo akime agdlagtorsimavfiånit i-
kingutingnerdlune atugkiusimavå.
Denne lille, morsomme tegning som vi-
ser hvilken styrke belysningerne skal ha-
ve i husets forskellige rum har PHILIPS
venligst lånt os fra deres prisliste.
agdlautlglssaussok tåssauvoK ininik pi-
satsersuinigssamik iliteersftt.it sisamåt ki-
ngugdlersåtdlo.
neriugpugut agdlautigissaussartut init pi-
satsersorneKarnigssanik årKigssflneKarnig-
ssånigdlo soKutigingningnerulernermik pi-
lersitsisimassut, kisalo isumagssarsianik
nutånik ajungitsunigdlo.
sujunertarigavtigo agdlautigissaussut su-
junigssamisaoK atorneKarsinaujumårtut
Kupernerit torKorneKarsinaussungordlugit
suliarineKarsimåput, erKartorneKartutdlo
soKUtiginartuartusangmata agdlautigissau-
ssut Kiordlugit torKortarérsimdsagunarpa-
tit.
årKigssuissut soruname isumagssarsia-
tik, erKartorneKartut sussusé Kanordlo su-
liarineKarnere iluarigajugtarpait, agdlau-
tigissaussutdle uko igdluinarsiukujugtu-
put, taimåitumik agdlautigissaussut piv-
dlugit isumase tusarusugkaluarpagut. ki-
nuvigåvse nersfttinik agssuardliutinigdlo
tusagagssernuvdluta, tamarmik tusarumi-
nartuput. nersuinise agssuardlernisilftnft
nunanarfingme forbrugerudvalginut nalu-
naerutigisinauvase, tauva tåuko forbruger-
udvalgit fællesudvalgitdlunit atautsimlne-
rine oKatdlisigissarérpatigit uvagut nalu-
naerfigineKåsaugut.
32