Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.05.1963, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 09.05.1963, Blaðsíða 15
Stenhuse i stedet for træhuse? Konstruktør Hans Ceisler kan få sit stenhus opført, hvis det er billigere end et træhus. Under overskriften „Skal stenhuse indgå som en type i boligstøttebygge- riet heroppe?" bragte „Grønlandspo- sten", nr. 25 af 6. december 1962, nogle udtalelser af konstruktør Hans Geis- ler. Desværre er dette nummer af „Grønlandsposten" først kommet mig i hænde fornylig. Derfor det lidt sene svar. Artiklen indeholder beklageligvis en hel del urigtige og let sensations- prægede påstande, der kunne forlede læserne til at tro, at GTO af en eller anden usaglig grund forsøger at spæn- de ben for en naturlig udvikling af boligbyggeriet i Grønland. Geisler har tidligere henvendt sig til landsrådet, til ministeren, til folke- tingets statsrevisorer og nu til pressen for at få sin idé gennemført. Som Geisler også vil vide, har vi adskillige gange drøftet hans planer om stenhuse Wed ham, og vi har forklaret ham, hvorfor vi mener, at stenhuse er dy- rere at bygge end træhuse. Det, der — så vidt jeg kan se — er grunden til, at Geisler stadig påstår, at stenhusene må være billigere, er, at han i 1959 hos de private mestre har fået udarbejdet et overslag, der ligger alt for lavt. Hans stenhus koster efter overslaget kun kr. 45.000. — Jeg tror, at hvis han i 1959 samtidig havde indhentet tilbud på det samme hus, blot udført i træ, ville prisen for dette have ligget på ca. kr. 40.000, idet sten- væggen er ca. kr. 5.000 dyrere end den almindelige trævæg. I øvrigt tror jeg som sagt, at begge priserne vil vise sig at ligge for lavt. Man skal huske, at prisen på stenhuset kun er en be- regnet pris. Man har aldrig prøvet at opføre et stenhus, så man kunne se, hvad det virkelig kostede. Konstruktør Geisler har ikke udar- bejdet noget egentligt detailprojekt til sit stenhus. Jeg vil derfor foreslå Geisler, at han for det første går i gang med at lave de nødvendige teg- ninger, beskrivelser og materialespe- cifikationer. For det andet, at vi der- næst i fællesskab indhenter tilbud hos mestrene efter de komplette tegninger. Såfremt tilbudet måtte vise sig at væ- re fordelagtigere end dem, vi kan få for tilsvarende træhuse, er vi villige til at lade huset opføre. Endelig vil resultatet — hvad enten det falder heldigt eller uheldigt ud — blive of- fentliggjort i „Grønlandsposten". Efter disse indledende bemærknin- ger skal jeg kommentere nogle af de væsentligste af Geisler’s udtalelser, idet jeg først går noget nærmere ind på fordele og mangler ved stenhuset, og dernæst søger at korrigere nogle af de urigtige oplysninger. STENENE ER IKKE GRATIS Det virker naturligvis nærliggende at bygge af de materialer, der findes på stedet, og der er ingen, der vil be- nægte, at der findes rigelige mængder af sten i Grønland. Når man til trods herfor ikke har taget natursten i an- vendelse, er det, fordi det ikke er så billigt at skaffe egnede sten til bolig- byggeriet, som man skulle tro. Ganske vist findes der et enkelt sted, hvor man ville være i stand til at indsamle sten til husbygning; men de allerfleste steder vil det være nødvendigt at fremskaffe stenene ved sprængning, altså fra de eksisterende stenbrud. Da der således skal betales for spræng- ningen, og da der løber transport på, ligesom der må ske en vis sortering og bearbejdning af stenene til brug ved husfacaderne, bliver stenene ikke helt billige. Geisler forudsætter i sit projekt, at ydermuren opføres af 30 cm sten og indvendigt isoleres med 7,5 cm træ- beton. Denne isolation kan måske væ- re tilstrækkelig; men den er dog væ- sentlig dårligere end den ydervæg af træ, som GTO anvender i de sædvan- lige boligstøttetypehuse. De to hus- typer er i øvrigt lige tætte, forudsat at de begge er udført håndværksmæs- sigt korrekt. Hvad angår vedligeholdelsen skal det indrømmes, at der sandsynligvis er tale om mere vedligeholdelse af trævæggen end af stenmuren. Træ- væggen kræver dog blot strygning med et billigt malemiddel hvert tredie år; et arbejde, som med lethed kan udføres af husejeren selv. 25 TONS STEN I ET HUS Man har i GTO udregnet prisfor- skellen mellem trævæggen og sten- væggen, og forudsættes det, at huset bygges af lokale mestre, ville sten- væggen i henhold til overslaget blive kr. 5.000 dyrere end trævæggen. — Det synes jeg også, at man umiddel- bart kan forstå, når man tænker på, at stenvæggen bare skal erstatte det yderste lag brædder i et almindeligt træhus. Alt det øvrige, isolation, den indvendige beklædning o.s.v. er det samme i Geisler’s hus og i et almin- deligt hus. De færreste tænker på, at der vil gå ca. 25 tons sten til et af Geisler’s huse, og man kan nemt forestille sig, at der vil medgå en hel del arbejds- løn til at indsamle og opmure alle disse sten. Naturligvis ville der være en besparelsesmulighed, dersom eje- ren selv kunne udføre hele arbejdet, både indsamlingen og opmuringen, men med de dårlige erfaringer, vi har gjort med tørvehusene, tror jeg ikke på, at noget sådant er gennemførligt. Ved tørvehusene lykkedes det som be- kendt aldrig at få folk til at samle de nødvendige sten og tørv. OGSÅ (EENFAMILIE)HUSE AF TRÆ I DANMARK Geisler nævner, at et hus i Dan- mark koster ca. kr. 600 pr. m2 i hånd- værkerudgifter, og til sammenligning nævnes, at et boligstøttehus koster ca. 1500 pr. m2. Ved hjælp af lidt hoved- regning finder man herefter, at prisen i Grønland er ca. 3 gange så stor som i Danmark. Blader man hen til side 13 i nævnte nummer af „Grønlands- posten", står der i lederen nævnt, at Geisler’s hus er „dobbelt så stort og knapt halvt så dyrt som et boligstøtte- hus". Her er prisen med lidt god vilje blevet godt 4 gange så stor for et bo- ligstøttehus som for et stenhus. —■ Dette må karakteriseres som lemfæl- dig omgang med tal! 600 kroner pr. m2 i Danmark er en særdeles lav pris, og 1500 kroner pr. m2 for boligstøtte- huse ligger en god del over det nor- male, som f. eks. er ca. kr. 900 pr. m2 for type 25 med centralvarme. — Det er, hvad det koster en grønlænder at komme til at bo i eget hus. I Danmark er priserne på eenfami- liehuse ret svingende. Håndværker- udgifterne ligger i dag mellem 700 og 900 kr. pr. m2. Da grunden også skal købes, koster det reelt 1000—1200 kr. pr. m2 at få et hus i Danmark. Det fremhæves i artiklens indled- ning, at træ er et ringere materiale, der i Danmark kun anvendes til som- merhusbyggeri. Det er rigtigt, at de fleste sommerhuse er bygget af træ, men det skyldes nu ikke, at træ er et ringere materiale. Dette fremgår da også af, at lånebetingelserne i Dan- mark for træhuse og stenhuse er de samme. I begge tilfælde regner man med, at lånet skal være tilbagebetalt i løbet af 60 år, d.v.s. at man regner med, at husene har samme levetid. Klimaet i Grønland er lige så gunstigt — om ikke gunstigere — for træhus- byggeri som i de lande (f. eks. Norge, Sverige, Finland, Rusland, Østrig, Svejts), hvor træ i overvejende grad anvendes til eenfamiliehuse. Det er da heller ikke svært at finde endog meget gamle velbevarede træhuse i Grønland. STENHUSET ER KUN LIDT STØRRE END TYPE 25 I et af artiklens afsnit hævdes, at Geisler’s stenhus er dobbelt så stort som et type 25 hus. Her har Geisler overset, at type 25 er på 2 etager, og desuden har han regnet de tykke sten- vægge med i størrelsen af sit eget hus. Når vi ser på det nyttige areal, altså det areal, der ligger indenfor yder- væggene, viser det sig, at Geisler’s hus i virkeligheden kun er 10 m2 større end type 25. Geisler fremhæver, at type 25 ikke er forsynet med centralvarme eller badeværelse. Det sidste er korrekt, men det forekommer ofte, at der i type 25 installeres kedelkomfur og centralvarme efter samme system som i Geisler’s projekt. Geisler omtaler sit eget selvbygger- hus i Danmark og nævner, at det har kostet kr. 42.000 i materialeudgift for 140 m2. Det er naturligvis overordent- ligt billigt; men eftersom han tillige oplyser, at han ikke vil sælge det for 200.000 kr., må det altså kunne vur- deres højere. Hvis vi skønner, at grun- den koster ca. kr. 50.000, bliver der kr. 150.000 tilbage til selve huset, d.v.s at husets værdi ligger på over kr. 1.000 pr. m2, og værdien af et hus er be- stemt af, hvad det koster i dag at op- føre et tilsvarende hus. Geisler’s op- lysninger om værdien af hans eget hus harmonerer således dårligt med påstanden om, at man kan bygge for kr. 600 pr. m2 i Danmark. Udover de emner, der allerede er omtqlt, indeholder artiklen en del unøjagtigheder, som dog er af mindre betydning, og som derfor ikke skal berøres. Hans Geisler — der i øvrigt selv er ansat i GTO — udtaler til sidst, at det ikke er nok at kritisere, man skal også prøve på at komme med konstruktive forslag. Jeg håber med forslaget om at lade opføre et prøvehus at have imødekommet Geis- ler’s ønske om, at hans propaganda må blive hørt. Grønlands tekniske Organisation den 10. april 1963. Gunnar P. Rosendahl. REJSEGRAMMOFONER brugte - med 10 grammofonplader OKalugfarfuf angafdlåfagkat atornikuf — OKalugfartuvdlo nutai 10 85,00 kr. + nagsiunerata akia ilångut- dlugo tigunerane akiligagsséngordlugit nagsiuneKåsåput kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav. The Old Record, Elmegade 10, København -------------—--------------------j Klip langs de fuldf optrukne streger, fold derefter langs alle punkterede streger og fltarnerit ersseridgsut sinerdlugit Kiorfakit tauvalo tifarnerif kigforarfitårfut tamaisa læg arkene Ind 1 hinanden, så sidernes tal passer. Nu har De det fjerde hefte om sinardlugit, pépiarat Kiortagkatit ilioråkif saneréine kisilsisitait naligigsårdlugit. tauva boligindretning. iniglssap åncigssuneKarnigsså pivdlugo atuagaussat sisamåf pigilisavatit. titartagkap uma takutipai Kutdlivut i- nine åssigingitsune inigssineirarsimassut KanoK såkortussuseKartineKåsassut, PHI- LlPSivdlo akime agdlagtorsimavfiånit i- kingutingnerdlune atugkiusimavå. Denne lille, morsomme tegning som vi- ser hvilken styrke belysningerne skal ha- ve i husets forskellige rum har PHILIPS venligst lånt os fra deres prisliste. agdlautlglssaussok tåssauvoK ininik pi- satsersuinigssamik iliteersftt.it sisamåt ki- ngugdlersåtdlo. neriugpugut agdlautigissaussartut init pi- satsersorneKarnigssanik årKigssflneKarnig- ssånigdlo soKutigingningnerulernermik pi- lersitsisimassut, kisalo isumagssarsianik nutånik ajungitsunigdlo. sujunertarigavtigo agdlautigissaussut su- junigssamisaoK atorneKarsinaujumårtut Kupernerit torKorneKarsinaussungordlugit suliarineKarsimåput, erKartorneKartutdlo soKUtiginartuartusangmata agdlautigissau- ssut Kiordlugit torKortarérsimdsagunarpa- tit. årKigssuissut soruname isumagssarsia- tik, erKartorneKartut sussusé Kanordlo su- liarineKarnere iluarigajugtarpait, agdlau- tigissaussutdle uko igdluinarsiukujugtu- put, taimåitumik agdlautigissaussut piv- dlugit isumase tusarusugkaluarpagut. ki- nuvigåvse nersfttinik agssuardliutinigdlo tusagagssernuvdluta, tamarmik tusarumi- nartuput. nersuinise agssuardlernisilftnft nunanarfingme forbrugerudvalginut nalu- naerutigisinauvase, tauva tåuko forbruger- udvalgit fællesudvalgitdlunit atautsimlne- rine oKatdlisigissarérpatigit uvagut nalu- naerfigineKåsaugut. 32

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.