Atuagagdliutit - 09.05.1963, Side 19

Konfirmation
aperssortitsineK
»Idet I døber dem ....... og lærer
dem......I sidste nummer af Atua-
gagdliutit/ Grønlandsposten forsøgte
leg at påvise, hvordan der bør være
en nøje sammenhæng mellem på den
ene side dette at praktisere barnedåb
°S på den anden side undervisningen
af disse døbte i, hvad det egentlig er
lor en tro, de er døbt på. Menigheden
°g forældrene — og på forældrenes
vegne skolen — er forpligtet til at bi-
bringe sine unge døbte solide kund-
skaber i, hvad den kristne tro står for.
At sidde inde med sådanne solide og
nøgterne kundskaber om evangelisk-
luthersk kristendomsforståelse er
endvidere det bedste værn mod at
blive et for let bytte for sektereres ka-
pertogter eller for en katolsk charme-
offensiv. Men lad nu stridsøksen væ-
re under mulde i denne omgang!
En speciel side af den kristendoms-
undervisning af vore barnedøbte, som
Påhviler os, er konfirmandundervis-
ningen. Vi nærmer os nu den tid af
året, hvor der de fleste steder i Grøn-
land holdes konfirmation. På et direk-
te spørgsmål: „Hvorfor egentlig holde
konfirmation?", kan det måske være
svært at svare klart, hvis man ikke vil
Pege på den undervisning, der går
forud for konfirmationen. For mig at
se er denne konfirmandundervisning
uden sammenligning så langt det vig-
tigste i forbindelse med konfirmatio-
nen. For med hensyn til selve konfir-
mationen er det jo berettiget at pege
På, at den endelig ikke må forstås
som en slags nødvendigt supplement
til dåben, en „voksengendåb uden
vand". Og det er jo også berettiget at
spørge, som nogle gør: „Er 13—14-
årige børn virkelig modne til at forstå
det, der foregår i kirken, endsige til at
aflægge et løfte, som man gør det ef-
ter det i Grønland anvendte ritual?"
°g det er også berettiget, at man pe-
ger på, at konfirmationsfesterne i vo-
re dages Grønland — både i byer og
På udsteder og bopladser — i ikke
få tilfælde (naturligvis langt fra i alle)
fejres som drukfester, der står i den
skarpeste modsætning til det, der er
konfirmationens indhold. Ubegribeligt
at mennesker, der kalder sig kristne,
°g som derfor lader deres børn kon-
firmere, vil være noget sådant be-
kendt, så „Guds navn spottes for jeres
skyld", som Paulus engang udtrykte
sig.
Og det er jo også berettiget at gøre
opmærksom på, at det at være kon-
firmeret ikke er en nødvendig ad-
gangsbillet for at kunne deltage i
nadveren. Den præst, der er villig der-
til, har lov at tage ukonfirmerede
børn til alters, hvis forældrene ønsker
bet. (Personligt er jeg ikke tilhænger
af børnealtergang og finder den
hævdvundne tankegang udmærket,
hvorefter den første altergang sker i
forbindelse med konfirmationen--------
men f. eks. gerne før selve konfirma-
tionen, under forberedelsen).
Endelig kan det være på sin plads
at understrege, at det er en frivillig
sag, om man vil korifirmeres. Lige så
lidt her som på andre kirkelige områ-
der hersker der nogen tvang. Og det
er vi ikke spor „bange for" at gøre
vore menigheder bekendt med.
På den anden side skal jeg ikke
lægge skjul på, at vi fra kirkens side
er meget interesseret i at få overladt
de børn, som vi har ladet døbe som
spæde, til konfirmationsforberedelse
°g konfirmation. Og det får vi da og-
så, idet så godt som alle forældre,
både i Grønland og i Danmark, lader
deres børn konfirmere. Hvilken chan-
ce — — og hvilket ansvar! Hvilken
chance har vi ikke for at få netop den
aldersgruppe i tale, hos hvem så man-
ge uafklarede spørgsmål begynder at
brænde på! Og hvilket ansvar er det
ikke at skulle give de 13—14-årige en
undervisning i kristendom, der gerne
både skulle være en fortsættelse (ab-
solut ikke kun en gentagelse) af det
kundskabsmeddelende arbejde, som
skolen har gjort, og samtidig virke
som en indførelse i menigheden, en
indlevelse i kristenlivet og menig-
hedslivet. Hvor megen eller hvor lidt
betydning vi så tillægger selve kon-
firmationen — jeg mener selv, det må
være af stor betydning at blive mindet
om den gave, Gud skænkede os i då-
ben, og at blive mødt med menighe-
dens forbøn og ønsker om velsignelse
— er der i hvert fald lagt en vældig
opgave hen til os med konfirmandun-
dervisningen. Denne må siges at være
en af præstens vigtigste opgaver
overhovedet. Derfor er det en selvføl-
ge, at der ikke kan holdes konfirma-
tion uden forudgående forberedelse.
At dette muligvis skulle være fore-
kommet i enkelte tilfælde i Grønland,
er ganske overordentlig beklageligt,
og naturligvis helt ulovligt.
Men løser vi så denne såre vigtige
opgave tilfredsstillende? Jeg tror, man
1 det store og hele må svare nej, idet
det ikke er muligt inden for de kun 2
uger, der i Grønland er stillet til vores
rådighed, at gøre forberedelsestiden
til det, den skulle være. Selv om vi
klemmer en hel del timer ind i disse
to uger, bliver der ikke tid til rolig
fordybelse og fortrolig samtale med
konfirmanderne, navnlig i byerne,
hvor holdene gennemgående er alt for
store. Jeg er overbevist om, at vi i de
større grønlandske byer snarest må
jtil at have konfirmation to gange om
året. Endvidere, at forberedelsen for
bykonfirmanderne strækker sig over
3—4 måneder med 2—3 timer ugentlig
sådan som i Danmark, hvor skolevæ-
senet afgiver børnene to ugentlige ti-
mer til konfirmandforberedelse i op
til 5 måneder. Uanset at man inden for
2 uger får en hel masse timer stillet
til rådighed med konfirmanderne, er
det klart, at en spredning af timerne
ud over 3—4 eller 5 måneder, med kun
et par timer om ugen, vil give helt
anderledes muligheder for, at konfir-
manderne i ro kan arbejde lidt med
problemerne, tænke over tingene, lade
indtrykkene fæstne sig. Hele forbere-
delsestiden vil — rigtigt grebet an —
kunne få et helt andet festligt præg
over sig end de forjagede 2 uger, vi
nu kører med.
Vanskeligst bliver det at løse pro-
blemet med udstedsbørnene. Disse skal
jo også undervises af præsten, og de
vil næppe kunne opholde sig uden for
deres eget bosted i flere måneder
grundet konfirmandforberedelsen, li-
gesom præsten naturligvis heller ikke
kan rejse frem og tilbage omtrent
uafbrudt i flere måneder for at under-
vise udstedskonfirmander. Men hvis
blot vi kan opnå at få udsteds- og bo-
pladsbørn undervist for sig — altså
ikke sammen med de store hold af
bybørn — gør det ikke så meget, om
vi skal fortsætte på den gamle facon
med en forberedelsestid på kun 2—3
uger, idet de helt små hold giver
langt bedre muligheder for en kvali-
tetsbetonet undervisning uanset for-
holdsvis få timer.
Men i alle tilfælde: Jeg tror ikke,
vi kommer uden om, navnlig for by-
konfirmandernes vedkommende, at ta-
ge spørgsmålet om deres forberedelse
op til alvorlig revision: Konfirmation
to gange om året for at få mindre
hold; spredning af timerne over 3—4
måneder og endelig helt små hold af
udsteds- og bopladskonfirmander for
sig. Opgaven er vigtig: En undervis-
ning i kristendom, der fører ind i me-
nigheden, ind i et levende og ansvars-
bevidst kristenliv.
Tiden er, især for de større byers
vedkommende, løbet fra den hidtidige
måde at holde konfirmandundervis-
ning på. ser.
„kuivdlugit .. ajoKersorsigigdlo
Atuagagdliutit/Grønlandsposten nor-
muane kingugdlerme tikuarniarsima-
vara KanoK ataxatigingnexardluarta-
riaKartoK igdluatungåne mérKanik
kuisitsissåsavdlune igdluatungågutdlo
kuisitut ajoKersomeKartisavdlugit ug-
perissax kuisitauvfiat sunersox. ilagit
angajorKåtdlo — angajorxåtdlo siv-
nerdlugit atuarfik — pissugssåuput
kuisimassortånguatik patajaitsumik
ilisimassagssisavdlugit kristumiutut
ugperissap aulajangiussainik. ivangki-
liumik tungavexartumik lutheriku-
ssutut kristumiussutsimik påsingning-
nermut ilisimassagssanik patajaitsu-
nik ingassagtajåringitsunigdlo taimåi-
. tunik ilisimassaKartitauneK sernig-
ssuissussugssauvox pitsaunex sektit
ujajainiatut ugpertigssarsisangavdlu-
tik angalaortarnerinut pissarinexa-
jaitsussutausinaunerussox, katugdlit-
dlunit ilåkuminåssuseK atordlugo så-
ssussinerånut pissarinexajaitsuneru-
ssutausinaussoK. såssussiniakujugtar-
nerdle måna matornexåinarniarat-
dlardle!
mérautitdlutik kuisimassortavtinik
kristumiutut ajoKersuinerup ilå ing-
mikut itoK uvavtinut tungassox tåssa
aperssortitugssanik (xexartugssanik)
iliniartitsissarneK. ukiup ilå Kalåtdlit-
nunåne nunaKarfingne amerdlanerne
aperssortitsiviussartup nalå xanig-
dliartorparput. torxardlune aperine-
Karåine: „sorme aperssortitsissaria-
xarpa?" imaxa ersserxigsumik akisav-
dlune ajornarsinauvox aperssortitsi-
nigssap sujornagut iliniartitsissarnex
tikuåsångijcåine. uvavnut issigalugo
aperssortitugssanik iliniartitsissarnex
taimåitox aperssortinigssamut tunga-
titdlugo avdlanit angnermik pingåru-
texarpox. aperssortitsineruvme nang-
minex tungå pivdiugo tikuartariaxar-
tox tåssa ima påsissariaxånginigsså
kuissumut ilaortutitutdlusox pissaria-
xartutut, „inersimassut kuiserxingne-
råtutdlusox imertaxångitsutut". åma-
lume aperinexarsinauvox sordlo ilait
pissartut: „mérxat 13—14-inik ukiug-
dlit ilumut påsisinauneråt (påsisav-
dlugo inerinerat nåmangnersox) suna
oxalugfingme suliarinexartox. åmalo
neriorssuinigssartik sordlo Kalåtdlit-
nunåne nålagiartitsinerme maligtari-
ssagssat atornexartut nåpertordlugit
pissoxartartox?" åmåtaox tikuartaria-
xartarput aperssortitsinerme nagdliu-
torsiornerit nalivtine Kalåtdlit-nunå-
ne pissartut — igdloxarfingnilo niu-
vertorusexarfingnilo asimioxarfingua-
nilo pissartut — ikingitsutigut (soru-
name tamåkingikaluaxalutik nagdliu-
torsiorfiussartut ernguvfiuvdlutik, a-
perssortitsinerup imarissånut aker-
dliuvdluinartumik. påsinångilax inuit
kristumiunik taissartut tamånalo piv-
diugo aperssortitsissut taimailiorsi-
naunerat, sordlo Pauluse ilåne oxar-
tox: „Gutip arxa ilivse pivdluse mi-
tangnarsisitdlugo".
åmale pissariaxarpox uparuåsavdlu-
go aperssortisimassunex nerdliviliar-
nermut ilausinaulernigssamut billeti-
tutdlusox atusavdlugo pissariaxångi-
kaluax. palasip tamatumunga akuer-
ssisinaussup mérxat aperssortinexå-
ngikaluit nerdliviliartikumagunigit
akuerinexarsinaugaluarpox anga j or-
xaisa tamåna kigsautigigpåssuk. (uva-
nga nangminérdlunga mérxat nerdli-
viliarsinaunigssånut isumaxatåungila-
nga, isumalo atornexartutoxax pitsau-
nerutitdlugo imåitox nerdliviliarxår-
nex aperssortinermut atatinexåsassox.
— taimåitordle nerdliviliarsinaunig-
ssåt ajorinago aperssortinertik sujor-
xutdlugo sordlo aperssortinigssaming-
nut iliniartitdlutigdlunit).
kisalo pissariaxarpox ersserxigså-
savdlugo aperssortinigssax pingitsaili-
ssutåungingmat. ilagingne suliaussar-
tutut avdlatutdle tåssunåtaox pingit-
sailinexångitsigaox. tamånalo „ersi-
ssutigingitdluinarparput" ilagigsivti-
nut tusardliutisavdlugo.
igdluatigutdle issertusångilara ila-
git tungåningånit soxutigexigigput
mérxat mikissungunerånit kuisisima-
ssavta aperssortinigssamut iliniartine-
xarnigssånut . aperssortinigssanutdlo
tuniunexarnigssåt. pissarparputdlume,
angajorxåt oxåinarniarta tamarmik
Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo xi-
tornatik aperssortititarmatigik. atalo
iluatingnartoxåssusia — åmåtaordle
akissugssåussusexarnåssusia! ilua-
tingnartoxåssusia taima ukiugdlit su-
niviginiåsavdlugit, taimame ukiugdlit
erxarsautåinilersarmata aperxuter-
pagssuit akinexångitsut!! akissug-
ssåussusexarnåssusialo 13—14-inik u-
kiugdlit kristumiussutsimik iliniarti-
savdlugit atuarfiup ilisimassagssanik
tuniorainerata nanginexarfigissagsså-
nik (uterxiviussariaxéngivingmåme),
åmalo ilagingnut ilånguvfigtut suniv-
fiutigisavdlune, kristumiutut ilagig-
tutdlo inunermut sungiussivigssax.
aperssortitsinex nangminex xanox ag-
tigissumik angnikitsigissumigdlunit
pingårtikaluaruvtigo — uvanga nang-
minex isumaxarpunga pingåxissox tu-
nissumik Gutip kuissutikut uvavtinut
tuniussånik erxaisinexarnigssax, ila-
gitdlo xinussinerånik, kigsautåinik
pivdluarxussinerånigdlo najornexar-
nigssax — taimåitox suliagssarujug-
ssuax uvavtinut tuniunexarsimavox
aperssortitugssanik atuartitsinikut.
tåuna palasip suliagssaisa pingårner-
påt ilåtut oxautigissariaxarpox. tai-
måitumik avdla'tut ajornarpox aper-
ssortitsinexarsinåungilax sujorxutdlu-
go piarérsarnertaxångitsumik. tamåna
Kalåtdlit-nunåne xaxutiguinavik pi-
ssarsimagunaraluartox ajussårnarpox
sorunalume erxortuliornerunane.
suliagssardle pingåxissox tåuna nå-
maginartumik suliarissarnerparput?
isumaxarpunga angnertunerussutigut
någgårtariaxartox sapåtit akunerine
mardluinarne Kalåtdlit-nunåne uvav-
tinut iliniartitsiviussartune aperssor-
titugssanut piarérsaissarnex pissusig-
ssaviatut suliarisavdlugo. nauk aku-
neri't atuartitsiviussut ardlaligssuit
augustip autdlartisimalerneragut
Knud Rasmussenip højskoleane ug-
perissap tungågut ilisimassagssanik
kursusexartitsinexarumårpox téssu-
nga palasit sulissussut tamarmik ilau-
nigssåt nautsorssutiginexardlune. oxa-
luserissagssap pingårnersså katerssu-
ssutigissagssax tåssa „Lutherikutut
kingornussarput". iliniartitsissuneru-
ssutut atortugssax tåssa pastoralse-
minariame lektoriussox palase Chr.
Lindskrog sujornåtaox Kalåtdlit-nu-
nånisimassox taimane oxatdlisigine-
xartut ilagait aperssortitugssanik ili-
niartitsinex åmalo mérxat atuarfine
ugperissamik atuartitsinex. palasit a-
joxitdlo sujorna biskorpip autdlarti-
tåta tåussuma teologip tungågut piko-
rissusia atuartitsinerup tungågut pi-
ginåussusianik ilavdlugo nuånårutig-
ssarsivfigisimavåt. ukiordlo måna pa-
lasinuinax kursusexartitsinerusaox
højskolerne, åmåtaox Danmarkimit
autdlartitåinåungitsox oxalugiautiti-
gut agdlagarissatigutdlo tapersersui-
såput.
soruname ajoraluarpox palasit u-
kiox månåtaox palasexarfingmingnit
ximagutinexarxisangmata uvdlorpå-
luit — avxutigssat akunagtorsajårti-
ngait uvdlut 14 sivnexarunångitsu-
mik. — neriugpungale kursusexartit-
sissarnerit taimåitut naggatågut ila-
sapåtit akunerinut tåukununga mar-
dlungnut imiutaraluarivut pivfigssa-
xardluarnex ajorpox erxigsivdlune
erxarsautigingningnigssamut aper-
ssortitugssanigdlo ångigissaxarane o-
xaloxatexarnigssamut pingårtumik ig-
dloxarfkigne pissutsit angnertuneru-
vatdlårtarnere pivdlugit. xularingila-
ra Kalåtdlit-nunåne igdloxarfingne
angnerne ernlnårtumik ukiumut mar-
dloriardlune aperssortitsinexartaleru-
mårtox. åmåtaox igdloxarfingne aper-
ssortitugssat iliniartitaussarnerat xåu-
matinut pingasunut sisamanutdlunit
siaruarumårpox sapåtip akuneranut
mardlungnik pingasunigdlunit timi-
lerdlugit (nal. akunerinik atuarfiler-
dlugit). Danmarkime pissarnertunga-
jak. tåssane atuarfiup mérxat (aper-
ssortitugssat) sapåtip akuneranut na-
lunaerxutap akunerinik mardlungnik
atuångitsorfigssaxarsinautitarmagit
xåumatit tatdlimat angusinauvdlugit
aperssortinigssamut iliniarnermut a-
tugagssånik. nauk sapåtit akunerine
mardlungne nalunaerxutap akuner-
pagssue aperssortitugssanut atorne-
xartaraluartut nalunångilax akuner-
nik atuarfiussunik xåumatinut pinga-
sunut, sisamanut tatdlimanutdlunit
siårtiterinerup sapåtip akuneranut
mardlugsuinarnik timilerdlugit aper-
ssortitugssat avdlaussumik periarfig-
ssarsisisinåusagait aperxutit sutdlo
avdlat erxigsisimanerussumik suliari-
sinåusavdlugit misigissatdlo aulaja-
ngiunerusinåusavdlugit. aperssorti-
tugssanik atuartitsissarnex tamarme
— iluamik ingerdlånexarune — nag-
dliutorsiorpalårnerussumik mising-
nautexarnerusajungnarsivox sapåtit
akunerinit mardlungnit ulapivfigalu-
git atortagkavtinit.
ajornartorsiorfiunerpaussugssauvox
aperssortitugssat asimioxarfingmiut
(niuvertorusexarfingmiut) ajornartor-
siutait anigorniåsavdlugit. tåukutaox
åma palasimit atuartitaussugssåuput,
tåukulo nunaxarfingmingningånit
xåumatit ardlagdlit autdlarsimasinåu-
ngitdlat aperssortinigssamut atuariar-
tornex pinardlugo, sordlutaox palase
xåumatine ardlalingne angalavdlune
utexåtårtuåinarsinåungitsox asimio-
xarfingmiut aperssortitugssartåinik
atuartitsiartoxåtårdlune. niuvertoru-
sexarfingmiutdle asimioxarfingmiut-
dlo aperssortitugssartait ingmikortit-
dlugit atuartisinaulinaruvtigik — té-
ssa igdloxarfingmiut aperssortitug-
ssartarpagssuinut akuliunagit — so-
xutåusångilax xanganitsatut atuartit-
sissarfik atuinåsagaluaråine atuartit-
sivexarfigalugit sapåtit akunerine
mardlungne pingasunilunit, ikigtu-
nguåkutåt sunivigiuminarnerusinau-
ssarmata ikigtunguanigdlunit timexa-
raluardlutik atautsimut pitsaussumik
årxigssussaningarnit.
xanordlunit ikaluarpat isumaxarpu-
nga avdlarxunaviångitsox pingårtu-
mik igdloxarfingmiut aperssortitug-
ssartait pivdlugit aperssortitugssanik
atuartitsissarnex misigssortariaxaler-
sox: ukiumut mardloriardlune aper-
ssortitsissariaxalisassox aperssortitug-
ssat iliniartitagssat ikingnerussut piu-
mavdlugit; nalunaerxutap akunere
atuarfiussut xåumatinut pingasunut
sisamanutdlunit siaruartariaxartut;
kisalo niuvertorusexarfingmiut asi-
mioxarfingmiutdlo avdlat aperssorti-
tugssartaminingue ingmikortitaria-
xardlutik. suliagssax pingårtuvox:
kristumiussutsimik atuartitsinex ila-
gingnut erxussissox, kristumiutut inu-
nermut umassumut akissugssåussutsi-
migdlo misigisimassumut erxussinex.
uvdlut avdlångorsimåput pingårtu-
mik igdloxarfit angnerit tungaisigut
aperssortitugssanik atuartitsissausex
månåkutut itox atuinåsavdlugo.
ser.
gigsivtinut iluaxutaujumårtut. tamé-
ssauvordlume taimailiorniarnerup pi-
ssutå, imaiginångitsox ugperissap tu-
ngågut soxutigissat sunersut palasine
atausiåkåne soxutigissaussut pigssar-
siviginexarnigssåt anguniardlugo. na-
lunexångilarme ilagingne pissutsit
åssigingisitårtut ilagingnit åssiglngit-
sunit sektinitdlo ukiut ingerdlanerå-
ne Kalåtdlit-nunånut pissunexarsi-
naujumårtut nautsorssutigigåine ila-
gingnik pårssissussunut palasinut a-
ngisumik piumavfigingnigkumårtut.
Sisimiune kursusexarnigssåkut — Ka-
låtdlit-nunåne aitsåt sujugdlermik pi-
ssugssåkut — oxalugiarnertigut su-
ngiusarnertigut agssortutarnertigut o-
xaloxatigigtarnertigutdlo Lutherimit
kingornussarput ilisarineruniarniåsa-
varput, navssåriniarniardlugo ilagig-
fivta kristumiussutsimik ilumortu-
mik påsisså sorpiaunersox ilagissutsip
sussuvdlunit katugdlitdlo ajoxersutå-
ta tungånit issigalugo.
sordlo oxautiginexarérsox: ajussår-
naraluarpox ukiox månåtaox palasit
sulivfivingmingnit sivisulårtumik pér-
simatinexåsangmata, neriugpungale
ungasingnerussox issigalugo ilaging-
nut iluaxutaujumårtox. taerisavara
feriåungivigsox.
ser.
palasit højskoleminigssåt
19