Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 09.05.1963, Side 19

Atuagagdliutit - 09.05.1963, Side 19
Konfirmation aperssortitsineK »Idet I døber dem ....... og lærer dem......I sidste nummer af Atua- gagdliutit/ Grønlandsposten forsøgte leg at påvise, hvordan der bør være en nøje sammenhæng mellem på den ene side dette at praktisere barnedåb °S på den anden side undervisningen af disse døbte i, hvad det egentlig er lor en tro, de er døbt på. Menigheden °g forældrene — og på forældrenes vegne skolen — er forpligtet til at bi- bringe sine unge døbte solide kund- skaber i, hvad den kristne tro står for. At sidde inde med sådanne solide og nøgterne kundskaber om evangelisk- luthersk kristendomsforståelse er endvidere det bedste værn mod at blive et for let bytte for sektereres ka- pertogter eller for en katolsk charme- offensiv. Men lad nu stridsøksen væ- re under mulde i denne omgang! En speciel side af den kristendoms- undervisning af vore barnedøbte, som Påhviler os, er konfirmandundervis- ningen. Vi nærmer os nu den tid af året, hvor der de fleste steder i Grøn- land holdes konfirmation. På et direk- te spørgsmål: „Hvorfor egentlig holde konfirmation?", kan det måske være svært at svare klart, hvis man ikke vil Pege på den undervisning, der går forud for konfirmationen. For mig at se er denne konfirmandundervisning uden sammenligning så langt det vig- tigste i forbindelse med konfirmatio- nen. For med hensyn til selve konfir- mationen er det jo berettiget at pege På, at den endelig ikke må forstås som en slags nødvendigt supplement til dåben, en „voksengendåb uden vand". Og det er jo også berettiget at spørge, som nogle gør: „Er 13—14- årige børn virkelig modne til at forstå det, der foregår i kirken, endsige til at aflægge et løfte, som man gør det ef- ter det i Grønland anvendte ritual?" °g det er også berettiget, at man pe- ger på, at konfirmationsfesterne i vo- re dages Grønland — både i byer og På udsteder og bopladser — i ikke få tilfælde (naturligvis langt fra i alle) fejres som drukfester, der står i den skarpeste modsætning til det, der er konfirmationens indhold. Ubegribeligt at mennesker, der kalder sig kristne, °g som derfor lader deres børn kon- firmere, vil være noget sådant be- kendt, så „Guds navn spottes for jeres skyld", som Paulus engang udtrykte sig. Og det er jo også berettiget at gøre opmærksom på, at det at være kon- firmeret ikke er en nødvendig ad- gangsbillet for at kunne deltage i nadveren. Den præst, der er villig der- til, har lov at tage ukonfirmerede børn til alters, hvis forældrene ønsker bet. (Personligt er jeg ikke tilhænger af børnealtergang og finder den hævdvundne tankegang udmærket, hvorefter den første altergang sker i forbindelse med konfirmationen-------- men f. eks. gerne før selve konfirma- tionen, under forberedelsen). Endelig kan det være på sin plads at understrege, at det er en frivillig sag, om man vil korifirmeres. Lige så lidt her som på andre kirkelige områ- der hersker der nogen tvang. Og det er vi ikke spor „bange for" at gøre vore menigheder bekendt med. På den anden side skal jeg ikke lægge skjul på, at vi fra kirkens side er meget interesseret i at få overladt de børn, som vi har ladet døbe som spæde, til konfirmationsforberedelse °g konfirmation. Og det får vi da og- så, idet så godt som alle forældre, både i Grønland og i Danmark, lader deres børn konfirmere. Hvilken chan- ce — — og hvilket ansvar! Hvilken chance har vi ikke for at få netop den aldersgruppe i tale, hos hvem så man- ge uafklarede spørgsmål begynder at brænde på! Og hvilket ansvar er det ikke at skulle give de 13—14-årige en undervisning i kristendom, der gerne både skulle være en fortsættelse (ab- solut ikke kun en gentagelse) af det kundskabsmeddelende arbejde, som skolen har gjort, og samtidig virke som en indførelse i menigheden, en indlevelse i kristenlivet og menig- hedslivet. Hvor megen eller hvor lidt betydning vi så tillægger selve kon- firmationen — jeg mener selv, det må være af stor betydning at blive mindet om den gave, Gud skænkede os i då- ben, og at blive mødt med menighe- dens forbøn og ønsker om velsignelse — er der i hvert fald lagt en vældig opgave hen til os med konfirmandun- dervisningen. Denne må siges at være en af præstens vigtigste opgaver overhovedet. Derfor er det en selvføl- ge, at der ikke kan holdes konfirma- tion uden forudgående forberedelse. At dette muligvis skulle være fore- kommet i enkelte tilfælde i Grønland, er ganske overordentlig beklageligt, og naturligvis helt ulovligt. Men løser vi så denne såre vigtige opgave tilfredsstillende? Jeg tror, man 1 det store og hele må svare nej, idet det ikke er muligt inden for de kun 2 uger, der i Grønland er stillet til vores rådighed, at gøre forberedelsestiden til det, den skulle være. Selv om vi klemmer en hel del timer ind i disse to uger, bliver der ikke tid til rolig fordybelse og fortrolig samtale med konfirmanderne, navnlig i byerne, hvor holdene gennemgående er alt for store. Jeg er overbevist om, at vi i de større grønlandske byer snarest må jtil at have konfirmation to gange om året. Endvidere, at forberedelsen for bykonfirmanderne strækker sig over 3—4 måneder med 2—3 timer ugentlig sådan som i Danmark, hvor skolevæ- senet afgiver børnene to ugentlige ti- mer til konfirmandforberedelse i op til 5 måneder. Uanset at man inden for 2 uger får en hel masse timer stillet til rådighed med konfirmanderne, er det klart, at en spredning af timerne ud over 3—4 eller 5 måneder, med kun et par timer om ugen, vil give helt anderledes muligheder for, at konfir- manderne i ro kan arbejde lidt med problemerne, tænke over tingene, lade indtrykkene fæstne sig. Hele forbere- delsestiden vil — rigtigt grebet an — kunne få et helt andet festligt præg over sig end de forjagede 2 uger, vi nu kører med. Vanskeligst bliver det at løse pro- blemet med udstedsbørnene. Disse skal jo også undervises af præsten, og de vil næppe kunne opholde sig uden for deres eget bosted i flere måneder grundet konfirmandforberedelsen, li- gesom præsten naturligvis heller ikke kan rejse frem og tilbage omtrent uafbrudt i flere måneder for at under- vise udstedskonfirmander. Men hvis blot vi kan opnå at få udsteds- og bo- pladsbørn undervist for sig — altså ikke sammen med de store hold af bybørn — gør det ikke så meget, om vi skal fortsætte på den gamle facon med en forberedelsestid på kun 2—3 uger, idet de helt små hold giver langt bedre muligheder for en kvali- tetsbetonet undervisning uanset for- holdsvis få timer. Men i alle tilfælde: Jeg tror ikke, vi kommer uden om, navnlig for by- konfirmandernes vedkommende, at ta- ge spørgsmålet om deres forberedelse op til alvorlig revision: Konfirmation to gange om året for at få mindre hold; spredning af timerne over 3—4 måneder og endelig helt små hold af udsteds- og bopladskonfirmander for sig. Opgaven er vigtig: En undervis- ning i kristendom, der fører ind i me- nigheden, ind i et levende og ansvars- bevidst kristenliv. Tiden er, især for de større byers vedkommende, løbet fra den hidtidige måde at holde konfirmandundervis- ning på. ser. „kuivdlugit .. ajoKersorsigigdlo Atuagagdliutit/Grønlandsposten nor- muane kingugdlerme tikuarniarsima- vara KanoK ataxatigingnexardluarta- riaKartoK igdluatungåne mérKanik kuisitsissåsavdlune igdluatungågutdlo kuisitut ajoKersomeKartisavdlugit ug- perissax kuisitauvfiat sunersox. ilagit angajorKåtdlo — angajorxåtdlo siv- nerdlugit atuarfik — pissugssåuput kuisimassortånguatik patajaitsumik ilisimassagssisavdlugit kristumiutut ugperissap aulajangiussainik. ivangki- liumik tungavexartumik lutheriku- ssutut kristumiussutsimik påsingning- nermut ilisimassagssanik patajaitsu- nik ingassagtajåringitsunigdlo taimåi- . tunik ilisimassaKartitauneK sernig- ssuissussugssauvox pitsaunex sektit ujajainiatut ugpertigssarsisangavdlu- tik angalaortarnerinut pissarinexa- jaitsussutausinaunerussox, katugdlit- dlunit ilåkuminåssuseK atordlugo så- ssussinerånut pissarinexajaitsuneru- ssutausinaussoK. såssussiniakujugtar- nerdle måna matornexåinarniarat- dlardle! mérautitdlutik kuisimassortavtinik kristumiutut ajoKersuinerup ilå ing- mikut itoK uvavtinut tungassox tåssa aperssortitugssanik (xexartugssanik) iliniartitsissarneK. ukiup ilå Kalåtdlit- nunåne nunaKarfingne amerdlanerne aperssortitsiviussartup nalå xanig- dliartorparput. torxardlune aperine- Karåine: „sorme aperssortitsissaria- xarpa?" imaxa ersserxigsumik akisav- dlune ajornarsinauvox aperssortitsi- nigssap sujornagut iliniartitsissarnex tikuåsångijcåine. uvavnut issigalugo aperssortitugssanik iliniartitsissarnex taimåitox aperssortinigssamut tunga- titdlugo avdlanit angnermik pingåru- texarpox. aperssortitsineruvme nang- minex tungå pivdiugo tikuartariaxar- tox tåssa ima påsissariaxånginigsså kuissumut ilaortutitutdlusox pissaria- xartutut, „inersimassut kuiserxingne- råtutdlusox imertaxångitsutut". åma- lume aperinexarsinauvox sordlo ilait pissartut: „mérxat 13—14-inik ukiug- dlit ilumut påsisinauneråt (påsisav- dlugo inerinerat nåmangnersox) suna oxalugfingme suliarinexartox. åmalo neriorssuinigssartik sordlo Kalåtdlit- nunåne nålagiartitsinerme maligtari- ssagssat atornexartut nåpertordlugit pissoxartartox?" åmåtaox tikuartaria- xartarput aperssortitsinerme nagdliu- torsiornerit nalivtine Kalåtdlit-nunå- ne pissartut — igdloxarfingnilo niu- vertorusexarfingnilo asimioxarfingua- nilo pissartut — ikingitsutigut (soru- name tamåkingikaluaxalutik nagdliu- torsiorfiussartut ernguvfiuvdlutik, a- perssortitsinerup imarissånut aker- dliuvdluinartumik. påsinångilax inuit kristumiunik taissartut tamånalo piv- diugo aperssortitsissut taimailiorsi- naunerat, sordlo Pauluse ilåne oxar- tox: „Gutip arxa ilivse pivdluse mi- tangnarsisitdlugo". åmale pissariaxarpox uparuåsavdlu- go aperssortisimassunex nerdliviliar- nermut ilausinaulernigssamut billeti- tutdlusox atusavdlugo pissariaxångi- kaluax. palasip tamatumunga akuer- ssisinaussup mérxat aperssortinexå- ngikaluit nerdliviliartikumagunigit akuerinexarsinaugaluarpox anga j or- xaisa tamåna kigsautigigpåssuk. (uva- nga nangminérdlunga mérxat nerdli- viliarsinaunigssånut isumaxatåungila- nga, isumalo atornexartutoxax pitsau- nerutitdlugo imåitox nerdliviliarxår- nex aperssortinermut atatinexåsassox. — taimåitordle nerdliviliarsinaunig- ssåt ajorinago aperssortinertik sujor- xutdlugo sordlo aperssortinigssaming- nut iliniartitdlutigdlunit). kisalo pissariaxarpox ersserxigså- savdlugo aperssortinigssax pingitsaili- ssutåungingmat. ilagingne suliaussar- tutut avdlatutdle tåssunåtaox pingit- sailinexångitsigaox. tamånalo „ersi- ssutigingitdluinarparput" ilagigsivti- nut tusardliutisavdlugo. igdluatigutdle issertusångilara ila- git tungåningånit soxutigexigigput mérxat mikissungunerånit kuisisima- ssavta aperssortinigssamut iliniartine- xarnigssånut . aperssortinigssanutdlo tuniunexarnigssåt. pissarparputdlume, angajorxåt oxåinarniarta tamarmik Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo xi- tornatik aperssortititarmatigik. atalo iluatingnartoxåssusia — åmåtaordle akissugssåussusexarnåssusia! ilua- tingnartoxåssusia taima ukiugdlit su- niviginiåsavdlugit, taimame ukiugdlit erxarsautåinilersarmata aperxuter- pagssuit akinexångitsut!! akissug- ssåussusexarnåssusialo 13—14-inik u- kiugdlit kristumiussutsimik iliniarti- savdlugit atuarfiup ilisimassagssanik tuniorainerata nanginexarfigissagsså- nik (uterxiviussariaxéngivingmåme), åmalo ilagingnut ilånguvfigtut suniv- fiutigisavdlune, kristumiutut ilagig- tutdlo inunermut sungiussivigssax. aperssortitsinex nangminex xanox ag- tigissumik angnikitsigissumigdlunit pingårtikaluaruvtigo — uvanga nang- minex isumaxarpunga pingåxissox tu- nissumik Gutip kuissutikut uvavtinut tuniussånik erxaisinexarnigssax, ila- gitdlo xinussinerånik, kigsautåinik pivdluarxussinerånigdlo najornexar- nigssax — taimåitox suliagssarujug- ssuax uvavtinut tuniunexarsimavox aperssortitugssanik atuartitsinikut. tåuna palasip suliagssaisa pingårner- påt ilåtut oxautigissariaxarpox. tai- måitumik avdla'tut ajornarpox aper- ssortitsinexarsinåungilax sujorxutdlu- go piarérsarnertaxångitsumik. tamåna Kalåtdlit-nunåne xaxutiguinavik pi- ssarsimagunaraluartox ajussårnarpox sorunalume erxortuliornerunane. suliagssardle pingåxissox tåuna nå- maginartumik suliarissarnerparput? isumaxarpunga angnertunerussutigut någgårtariaxartox sapåtit akunerine mardluinarne Kalåtdlit-nunåne uvav- tinut iliniartitsiviussartune aperssor- titugssanut piarérsaissarnex pissusig- ssaviatut suliarisavdlugo. nauk aku- neri't atuartitsiviussut ardlaligssuit augustip autdlartisimalerneragut Knud Rasmussenip højskoleane ug- perissap tungågut ilisimassagssanik kursusexartitsinexarumårpox téssu- nga palasit sulissussut tamarmik ilau- nigssåt nautsorssutiginexardlune. oxa- luserissagssap pingårnersså katerssu- ssutigissagssax tåssa „Lutherikutut kingornussarput". iliniartitsissuneru- ssutut atortugssax tåssa pastoralse- minariame lektoriussox palase Chr. Lindskrog sujornåtaox Kalåtdlit-nu- nånisimassox taimane oxatdlisigine- xartut ilagait aperssortitugssanik ili- niartitsinex åmalo mérxat atuarfine ugperissamik atuartitsinex. palasit a- joxitdlo sujorna biskorpip autdlarti- tåta tåussuma teologip tungågut piko- rissusia atuartitsinerup tungågut pi- ginåussusianik ilavdlugo nuånårutig- ssarsivfigisimavåt. ukiordlo måna pa- lasinuinax kursusexartitsinerusaox højskolerne, åmåtaox Danmarkimit autdlartitåinåungitsox oxalugiautiti- gut agdlagarissatigutdlo tapersersui- såput. soruname ajoraluarpox palasit u- kiox månåtaox palasexarfingmingnit ximagutinexarxisangmata uvdlorpå- luit — avxutigssat akunagtorsajårti- ngait uvdlut 14 sivnexarunångitsu- mik. — neriugpungale kursusexartit- sissarnerit taimåitut naggatågut ila- sapåtit akunerinut tåukununga mar- dlungnut imiutaraluarivut pivfigssa- xardluarnex ajorpox erxigsivdlune erxarsautigingningnigssamut aper- ssortitugssanigdlo ångigissaxarane o- xaloxatexarnigssamut pingårtumik ig- dloxarfkigne pissutsit angnertuneru- vatdlårtarnere pivdlugit. xularingila- ra Kalåtdlit-nunåne igdloxarfingne angnerne ernlnårtumik ukiumut mar- dloriardlune aperssortitsinexartaleru- mårtox. åmåtaox igdloxarfingne aper- ssortitugssat iliniartitaussarnerat xåu- matinut pingasunut sisamanutdlunit siaruarumårpox sapåtip akuneranut mardlungnik pingasunigdlunit timi- lerdlugit (nal. akunerinik atuarfiler- dlugit). Danmarkime pissarnertunga- jak. tåssane atuarfiup mérxat (aper- ssortitugssat) sapåtip akuneranut na- lunaerxutap akunerinik mardlungnik atuångitsorfigssaxarsinautitarmagit xåumatit tatdlimat angusinauvdlugit aperssortinigssamut iliniarnermut a- tugagssånik. nauk sapåtit akunerine mardlungne nalunaerxutap akuner- pagssue aperssortitugssanut atorne- xartaraluartut nalunångilax akuner- nik atuarfiussunik xåumatinut pinga- sunut, sisamanut tatdlimanutdlunit siårtiterinerup sapåtip akuneranut mardlugsuinarnik timilerdlugit aper- ssortitugssat avdlaussumik periarfig- ssarsisisinåusagait aperxutit sutdlo avdlat erxigsisimanerussumik suliari- sinåusavdlugit misigissatdlo aulaja- ngiunerusinåusavdlugit. aperssorti- tugssanik atuartitsissarnex tamarme — iluamik ingerdlånexarune — nag- dliutorsiorpalårnerussumik mising- nautexarnerusajungnarsivox sapåtit akunerinit mardlungnit ulapivfigalu- git atortagkavtinit. ajornartorsiorfiunerpaussugssauvox aperssortitugssat asimioxarfingmiut (niuvertorusexarfingmiut) ajornartor- siutait anigorniåsavdlugit. tåukutaox åma palasimit atuartitaussugssåuput, tåukulo nunaxarfingmingningånit xåumatit ardlagdlit autdlarsimasinåu- ngitdlat aperssortinigssamut atuariar- tornex pinardlugo, sordlutaox palase xåumatine ardlalingne angalavdlune utexåtårtuåinarsinåungitsox asimio- xarfingmiut aperssortitugssartåinik atuartitsiartoxåtårdlune. niuvertoru- sexarfingmiutdle asimioxarfingmiut- dlo aperssortitugssartait ingmikortit- dlugit atuartisinaulinaruvtigik — té- ssa igdloxarfingmiut aperssortitug- ssartarpagssuinut akuliunagit — so- xutåusångilax xanganitsatut atuartit- sissarfik atuinåsagaluaråine atuartit- sivexarfigalugit sapåtit akunerine mardlungne pingasunilunit, ikigtu- nguåkutåt sunivigiuminarnerusinau- ssarmata ikigtunguanigdlunit timexa- raluardlutik atautsimut pitsaussumik årxigssussaningarnit. xanordlunit ikaluarpat isumaxarpu- nga avdlarxunaviångitsox pingårtu- mik igdloxarfingmiut aperssortitug- ssartait pivdlugit aperssortitugssanik atuartitsissarnex misigssortariaxaler- sox: ukiumut mardloriardlune aper- ssortitsissariaxalisassox aperssortitug- ssat iliniartitagssat ikingnerussut piu- mavdlugit; nalunaerxutap akunere atuarfiussut xåumatinut pingasunut sisamanutdlunit siaruartariaxartut; kisalo niuvertorusexarfingmiut asi- mioxarfingmiutdlo avdlat aperssorti- tugssartaminingue ingmikortitaria- xardlutik. suliagssax pingårtuvox: kristumiussutsimik atuartitsinex ila- gingnut erxussissox, kristumiutut inu- nermut umassumut akissugssåussutsi- migdlo misigisimassumut erxussinex. uvdlut avdlångorsimåput pingårtu- mik igdloxarfit angnerit tungaisigut aperssortitugssanik atuartitsissausex månåkutut itox atuinåsavdlugo. ser. gigsivtinut iluaxutaujumårtut. tamé- ssauvordlume taimailiorniarnerup pi- ssutå, imaiginångitsox ugperissap tu- ngågut soxutigissat sunersut palasine atausiåkåne soxutigissaussut pigssar- siviginexarnigssåt anguniardlugo. na- lunexångilarme ilagingne pissutsit åssigingisitårtut ilagingnit åssiglngit- sunit sektinitdlo ukiut ingerdlanerå- ne Kalåtdlit-nunånut pissunexarsi- naujumårtut nautsorssutigigåine ila- gingnik pårssissussunut palasinut a- ngisumik piumavfigingnigkumårtut. Sisimiune kursusexarnigssåkut — Ka- låtdlit-nunåne aitsåt sujugdlermik pi- ssugssåkut — oxalugiarnertigut su- ngiusarnertigut agssortutarnertigut o- xaloxatigigtarnertigutdlo Lutherimit kingornussarput ilisarineruniarniåsa- varput, navssåriniarniardlugo ilagig- fivta kristumiussutsimik ilumortu- mik påsisså sorpiaunersox ilagissutsip sussuvdlunit katugdlitdlo ajoxersutå- ta tungånit issigalugo. sordlo oxautiginexarérsox: ajussår- naraluarpox ukiox månåtaox palasit sulivfivingmingnit sivisulårtumik pér- simatinexåsangmata, neriugpungale ungasingnerussox issigalugo ilaging- nut iluaxutaujumårtox. taerisavara feriåungivigsox. ser. palasit højskoleminigssåt 19

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.