Atuagagdliutit - 20.06.1963, Blaðsíða 13

Emmåmumm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedifion:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)8611 99
Årsabonnement .... kr. 25,00 Ndngme sinerissap
Løssalgspris ..... kr. 1,00 kujatdliup naniteriviane
pissartagaKarneK uk. kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane . kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
--......... ... r r r r ^ ____________I
Et rigtigt landsråd
Det er ikke første gang, af sneen
er usædvanligt længe om af smel-
te, som det har været tilfældet i
dette kolde forår. Billedet her, der
er faget i Godthåb den 13. juni
1914, er vist nok rekord i den ret-
ning.
☆
pernautaussumik aput faimatut
augkumårnertutigingilaK, sordlo
upernåK måna puerKortorssugat-
dlartitdlugo pissoxarsimassoK. una
assilissauvoK Nungme jump 13-
iåne 1914, taimane apufeKarner-
ssua nagdlernexarsimagunarane. j

Klage over motorerne om bord på
de nye politi- og redningskuttere
J. F. Valget står nu for døren. Om
® uges tid samles vælgerne fra
hele kysten ved stemmeurnerne.
Valgtaler og -møder har fundet
sted, nu venter man spændt på,
hvem der bliver valgt til de folke-
valgte råd.
Efter nyordningen har det nye
landsråd og de nye kommunalbe-
styrelser øvet en værdifuld indsats
1 udviklingen heroppe. Indførelsen
af kommunalbestyrelser betød stør-
re selvstændighed inden for det
kommunale arbejde, og et samlet
landsråd betød mere smidig ar-
bejdsgang og større beslutningsdyg-
tighed.
Landsrådsmedlemmerne er i de
senere år begyndt at interessere sig
for problemer, der vedrører landet
som helhed. Rådet er nu ved at
blive et rigtigt landsråd. Før i ti-
den havde møderne i rådet karak-
ter af distriktsråd, der var samlet
til fællesmøde.
Landsrådet beskyldes ofte for at
være en række ja-mænd. Det hæn-
ger sammen med, at landsrådets
beføjelser er ret begrænsede. I
flange tilfælde er der ikke andet
at gøre end at sige ja og amen, når
statsautoriteterne kommer med de-
res forslag. Endnu er der for få
stærke mænd i landsrådet, med-
lemmer, der står fast ved deres
synspunkter over for statsmyndig-
«L F. KinersineKangajalerpoK. sa-
Påtip akunera Kångiugpat sineri-
ssamit tamarmit Kinersissugssat
katerssutisåput. KinerKusårdlune o-
KalugiaKåtårtoKarérpoK, månalo
pisångatigineKardlune utarKineKa-
lerpoK kikut Kinigaujumårtut.
nutåmik åncigssussinerup ki-
ngornagut landsråde nutåK kom-
raunalbestyrelsitdlo nutåt måne i-
Oeriartornerme suniuteKardluarsi-
måput. kommunalbestyrelseKaler-
oikut kommunaline sulineK nang-
minerssornerulerpoK, landsrådiv-
dlo kåtunerata kingunerå sule-
riautsip eKåinerulernera rådivdlo
aulajangisinaunerata angnertune-
rulernera.
suliagssat ajornartorsiutitdlo nu-
hamut tamarmut tungassut ukiu-
he kingugdlerne landsrådimut i-
laussortanit soKutigineKarneruler-
simåput. landsråde iluamérsutut
OKautigineKarsinauleriartuinarsi-
'æavoK. sujornagut rådime atautsi-
minerit erKainartaraluaKaut di-
striktsrådinut atautsimordlutik ka-
terssutunut.
landsråde issornartorsiorneKar-
tarsimavoK oKautigineKartardlune
ilaussortat ångaiginartussut. tama-
tumunga pissutauvoK landsrådip
Pisinautitauvfia angnikeKingmat.
amerdlaKissunik landsråde avdla-
tut ajornartumik anginartariaKar-
tarsimavoK nålagauvfingme OKau-
sigssaKartitaussut sujunersutinik
sarKumiussigångata. sule lands-
rådime angutit nukigtut ikigpat-
dlårput isumatik igdlersordlugit
nålagauvfingme pissortanut Kag-
hederne. Der findes endnu med-
lemmer i landsrådet, som har svært
ved at vokse fra kolonimentalite-
ten.
Det nye landsråd må være
stærkt. Dertil kræves, at landsrådet
får større beføjelser. Hele lands-
rådsordningen trænger nu til en
revision. Overvejelserne i G-60 om
landsrådets myndighedsområde må
fremskyndes mest muligt. Det må
være landsrådet, der tager de store
beslutninger, i stedet for at afgø-
relserne overlades til de forskellige
udvalg.
Nu er det også på tide, at lands-
rådet får sit eget sekretariat. Efter-
hånden som opgaverne i statsad-
ministrationen vokser, bliver det
mere og mere vanskeligt for admi-
nistrationen at fungere som sekre-
tariat for landsrådet. Det må være
meningen, at landsrådet med tiden
skal gøres mindre afhængigt af
statsadministrationen. Dette er
nødvendigt, hvis arbejdet i lands-
rådet ikke skal blive en ren parodi.
Der er jo trods alt tale om et folke-
valgt råd.
Lad os få et stærkt og beslut-
ningsdygtigt landsråd med eget
sekretariat og valgt formand. Det
er en betingelse for, at man indfø-
rer partier i Grønland, at vi får et
rigtigt landsråd.
dliuniarsinaussut, landsrådimime
sule ilaussortaKarpoK nunasiaKar-
nerup nalånit erKarsartautsimit
Kångisimångitsunik.
landsråde nutåK nukigtujussaria-
KarpoK, tamatumungalo aperKutau-
vok landsrådip piginautitaunerata
angnertunerulernigsså. landsråde-
Karnermik årKigssussineK nutar-
tertariaKarpoK. landsrådip pigi-
nautitaunera pivdlugo G-60-ime i-
sumaliorKutaussut sapingisamik
piårtumik namagsiniartariaKarput.
aulajanginerit angisut landsrådip
isumagissariaKarpai, tamåko tu-
niutariaKaratik udvalginut åssigi-
ngitsunut.
måna åma pivfigssångorsimavoK
landsrådip nangminerissaminik ag-
dlagfeKarfeKalernigssånut. nåla-
gauvfingme suliagssat angnertu-
siartortitdlugit administrationimut
a j ornakusuleriartuinartugssauvoK
landsrådimut agdlagfeKarfigtut
sutdlissinigssaK. imåitariaKarpoK
ukiut ingerdlaneråne landsråde nå-
lagauvfingme administrationimit
sunerneKarsimajungnaeriartortug-
ssauvdlune. tamåna pissariaKarpoK
landsrådime sulineK Kuianarsinå-
sångigpat, erKarsautigissariaKar-
porme landsråde tåssaussoK inuit
Kinigåinik ilaussortalik.
nukigtumik aulajangisinåussuse-
Kardluartumigdlo landsrådertår-
niarta, nangminerissaminik agdlag-
feKarfilingmik Kinigkaminigdlo su-
juligtaissulingmik. nunavtine par-
téKalernigssamut aperKutaussoK
tåssa iluamérsumik landsrådeKa-
lernigssaK.
(Fortsat fra forsiden).
MOTOREN ER SÅ NY, AT DEN
IKKE ENGANG VAR AFPRØVET
— „Nukik“ er et dejligt fartøj, der
er bygget til at trodse naturkræfterne,
siger Hans Hard og fortsætter: — Som
alle andre skibe slingrer det noget,
men det er et meget sødygtigt skib,
selv i hårdt vejr. Motoren har jeg
været utilfreds med, også da kutteren
var helt ny. Vi burde have haft en
anden motor end den kraftigste af
Hundested motorer. Jeg ved udmær-
ket, at de mindre Hundested motorer
er fortrinlige; men vores motor er den
største og kraftigste■ som fabrikken
har bygget. Den var så ny, at den ikke
engang var gennemprøvet i Danmark,
da vi fik den. I januar i år holdt vi
op med at sejle, og først ved udgan-
gen af april måned blev vi sejlklar
igen. Grunden til den lange stilstand
var, at der ikke fandtes en eneste re-
servedel til vore motorer i Grønland.
Reservedelene måtte rekvireres fra
Danmark. Jeg har endda hørt, at let-
metalstemplerne, som vi netop mang-
lede, blev fremskaffet i Tyskland. —
Først da kunne vi sejle igen — efter
at have ligget stille i fire måneder,
— Deres motor er også tilbøjelig til
at stoppe af sig 'selv.
— Det er rigtigt. Særlig da den
var ny, stoppede den ofte af sig
selv. Yi er altid nervøse, når vi
sejler forbi næs og pynter, fordi
motoren pludselig kan svigte. Det
mærkelige ved det hele er, at mo-
toren kan startes igen og kører
uden vrøvl, selv om vi ikke har
rettet noget som helst. Undertiden
kan den køre baglæns, og når vi
forsøger at rette dens gang, kører
den kun med den ene cylinder. Så
er der ikke andet at gøre end at
standse den igen og starte den
på ny. Gentages en sådan forestil-
ling flere gange i hårdt vejr, sker
der en ulykke en dag.
LYSMOTOREN GÅR TIT I STYKKER
— Var det kun Deres stempler, der
holdt Dem stille i vinter?
— Der var ikke andre fejl ved ho-
vedmotoren end stemplerne. Vi vidste
heller ikke noget om, at der var no-
get i vejen med motoren, da vi rejste
til Holsteinsborg. Mens vi sejlede gen-
nem storisen i Sydgrønland, blev
skruen, der ikke er beskyttet mod is,
ødelagt. Da en del af roret skulle
skæres væk, og roret skulle tages ud,
før der kunne sættes en ny skrue i,
måtte vi tage en tur til Holsteins-
borg. Arbejdet kunne ikke laves i
Julianehåb. Da vi ankom til Holsteins-
borg, bad jeg værftsfolkene om at se
på motoren. Jeg havde på fornemmel-
sen, at der var noget i vejen med
stemplerne og opdagede, at de begge
var revnet nøjagtigt samme sted.
— Vi er også meget utilfreds med
lysmaskinen, en tre-cylindret 33/36-
hestes Herman Svendsen motor. Det
er mærkeligt, at vi har fået en sådan
motor. Det er almindeligt kendt> at
en motor af dette fabrikat ikke kan
holde ret længe. Alle fire rednings-
kuttere har haft så meget vrøvl med
disse motorer, at det ikke er for meget
sagt, at vore reparationsomkostninger
næsten er lige så store som selve pri-
sen for disse motorer.
FJELDENE HAR MAN IKKE TÆNKT
PÅ TIL POSITIONSBESTEMMELSE
— Radaren ...?
— Udover små reparationer har der
indtil nu ikke været noget i vejen med
den. Jeg er dog ikke tilfreds med den.
Der er en meget bedre radar om bord
på f. eks. „H. J. Rink“, der rækker
længere end den, vi har om bord her.
Vores radar rækker 20 sømil, og „H.
J. Rink“s 32 sømil.
— Jeg udtrykte ønsket om at
få en radar magen til „H. J. Rink“s
mens jeg var i Danmark. Jeg vid-
ste, at vi ville få brug for en kraf-
tig radar her i Grønland. Sagen er
den, at man kan se de høje grøn-
landske fjelde med radar fra en
meget lang afstand, særlig når
fjeldene har stejle sider, der tilba-
gekaster radarbølgerne. Lad os
tænke os, at vi er på eftersøgning
ud for Kap Farvel. Har vi haft en
langtrækkende radar, kunne vi f.
eks. foretage en nøjagtige posi-
tionsbestemmelse selv i helt usigt-
bart vejr. Når man sejler ud til
havs fra land og ved, hvilke fjelde
der er i nærheden, kan man nemt
benytte dem til positionsbestem-
melse. Da jeg nævnte fjeldene, op-
dagede jeg, at myndighederne ikke
havde tænkt på vore kønne fjelde,
der også kan være til gavn, men
havde kun tænkt på skibene, da
de skulle købe radar til de nye
redningskuttere.
ER GOD TIL STORIS-SEJLADS
— De har sejlet i storis-tiden med
„Nukik“?
— Vi har sejlet igennem storisen
flere gange, og kutteren er god til den
slags sejlads. Den kan dreje så at sige
om sin akse, og da den har den kraf-
tigste motor i forhold til størrelsen
af de både, vi har i Sydgrønland, er
den god til at bane sig vej gennem
isen ved at skubbe til isflagerne. Bare
vi havde haft en motor, der ikke
svigtede engang imellem, ville det
have været bedre.
— De har også været utilfreds med
andre ting?
— Gelænderet på hvalbakken er
blevet erstattet. Det var af meget
tyndt letmetal, og da fortøjningstros-
sen ødelagde det, fik vi noget solidt
i stedet for. Bommen har vi endnu;
men da jollen med en motor i er for
tung til den, afmonterede vi bådens
motor. Der var planer om at sætte
en kran til jollen henne agter. Det
har jeg sat mig imod. Jeg ønsker at
få de gode og gennemprøvede davi-
der.
— Har De været på redningsaktion?
— Vi har været på eftersøgning fle-
re gange efter både, der er udeblevet
eller er drevet bort i stormvejr. Hel-
digvis har vi indtil nu fundet alle
udeblevne både. „Nukik“ er fortrin-
lig, når man skal have fat på driven-
de fartøjer. Vi skal blot gerne have en
lidt kraftigere motor.
„NUKIK" ER ET AF DE MEST
BENYTTEDE FARTØJER I DISTRIKTET
— Har De prøvet at benytte kutte-
ren som slæbebåd?
— Vi har slæbt flere mindre far-
tøjer, skonnerter m.m. Den største, vi
slæbte, var en almindelig tysk traw-
ler, der havde fået en trawl i skruen.
Da vi fik fat på den, var den ved at
drive ind til stranden i Julianehåb.
Med sneglefart slæbte vi den til Iter-
dlak, der ligger længere inde i fjor-
den. I foråret forsøgte vi at trække en
fransk trawler, der var løbet på grund
i Godthåb skibshavn, fri. Vi kom, lige
efter at den var drevet på et skær,
og havde vi haft en kraftigere motor,
er der ingen tvivl om, at vi havde
trukket den fri. Vi drejede stævnen
op mod vinden, men kunne ikke få
den fri, da den stod for hårdt på grund
med agterenden. Mens vi var i Fre-
derikshåb for ikke så længe siden,
drev „Disko“ ind til stranden. Sam-
men med „Kimik“ fik vi skibet truk-
ket fri og slæbte det til kajen.
— De holder Deres radiomodtager
åben hele tiden.
— Ja, vi lytter hele tiden på nød-
frekvensen. Det skal vi gøre.
— „Nukik“ er vel et af de mest be-
nyttede fartøjer i Sydgrønland?
— Efter ankomsten til Juliane-
håb fra Danmark sidste år har vi
gennemsnitligt sejlet 23 dage hver
måned til og med december. Efter
hjemkomsten fra Holsteinsborg har
vi i maj måned sejlet hver eneste
dag på nær en dag, hvor vi lå i
Julianehåb.
tuberkulose akiorniardlugo suliniarfut fapersersukif
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
Det velkendte grønlandsskib ,,HVITABJØRN“
ex. „Godthåb" til salg
Skibet har de sidste 6 år, efter at have fået installeret diesel-
motor, lysmotorer, spil m.v., været benyttet som moderskib
for mindre færøske både til fiskeri i grønlandske farvande
og egner sig særdeles godt til formålet.
Skibet laster ca. 240 tons saltfisk. Det har plads til godt 30
mands besætning, 1 lukaf forud samt 1 mands- og 2 mands
kamre, desuden stor salon og messe agter. Det sælges grun-
det vanskeligheder med at skaffe mandskab på Færøerne.
For tiden er skibet på fiskeri ved Grønland, og henvendelse
kan ske til skipperen for at få oplyst, hvornår skibet kommer
i grønlandsk havn.
Eventuelle interesserede bedes henvende sig til
Thorshavn Skibsværft, Færøerne.
landsråde iluamérsoK
13