Atuagagdliutit - 20.06.1963, Blaðsíða 24

Farvebilleder fra
månen i 1964
Syv rumfartøjer skal lande på måneoverfladen og styret fra Jorden for-
tælle, hvad den er af Optakten til menneskets erobring af Månen
Når det ubemandede amerikanske
rumfartøj Surveyor i 1964 lander på
Månen, vil det tage farvebilleder af
dennes overflade og via fjernsynska-
meraer sende oplysninger tilbage til
Jorden om, hvad den består af.
Farveanalyserne af månelandskabet
vil blive frembragt ved at lade røde
og blå filtre glide frem foran fjern-
synskameraet, når det tager billeder,
af tal, og hvert kodetal i en serie bli-
ver afsendt med en speciel opgave.
Sådan en kommando kan bl. a. gå ud
på, at Surveyor skal tage fjernsyns-
billeder eller foretage sig andre oply-
sende manøvrer.
Nogle oplysninger vil blive sendt til-
bage til Jorden af et telemeter, idet
man benytter sig af et radioled, der
bruger den almindelige standardfre-
Kåumatip xavata åssinga. misigssornexarfugssax åssilissap såmia-
tungåne kigdlilernexarsimavox angfssusexardlune 1700 X 375
milesinik,
Billede af måneoverfladen med def udpegede undersøgelsesareal
indrammef fil venstre på månekorfet. Def udgør ef areal af 1700X
375 miles.
som kan ses på en fjernsynsskærm på
Jorden hos jordobservatøren og den
person, som fjernstyrer Surveyor.
KOMMANDO FRA JORDEN
Et af de problemer, man har haft
ved konstrueringen af Surveyor, var
at få lavet et system, således at man
på Jorden kan sige til månefartøjet,
hvad det skal gøre. Det er blevet løst
ved, at man har udarbejdet en kode
J emstærk brun og
sort box herresko
med aklndfoer og
ARMY såler.
Fra 40—47 JAoe
Alle nr. 4Z*S
90 dage* garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Prorfniirdrcr pr. efterkrav med returret
SMALLEOADK 12-14 - KBH F
angutinut skut box-it Kernertut
kajortutdlo ningusorujugssuit
amernik ilupanutigdlit såkututdlo
kamigpaisa alugissartagåinik
alugdlit.
Danmarkime skut pitsaunerssait
akimingnut nalerKutut
kvensteknik og tangentmodulation.
TYDNINGEN AF OPLYSNINGERNE
Det har ligeledes været en kilden
opgave at finde frem til en måde at
decifrere oplysninger fra eksperimen-
ter, således at observatøren på Jorden
kan læse og forstå dem. Oplysninger-
ne vil komme i lydsignaler overført
af radiofrekvens. Decifreringen kan
ske ved filtrer og kodemaskiner.
Der vil komme to slags informatio-
ner til operatøren, bl. a. om kameraets
vinkel i forhold til Jorden og om,
hvordan gyroskopernes stilling er.
Lyssignaler fortæller om fjernsyns-
kameraet virker, og om gyroskopsy-
stemet fungerer rigtigt.
HVIS DER SKER FEJL
Hvis noget skulle gå galt med dette
kommunikationssystem, og fejlen er
at finde i Surveyor, kan operatøren
trykke på en knap, hvorved appara-
tet afbrydes. Derefter overtages ar-
DEN IDEELLE LØSNING
HMV
GRAMMOPHON
model 620
PLADESPILLER
FORSTÆRKER
HØJTTALER
SAMLET I £ET
Kalåtdlit-nunåne tuniniaissartuv-
tine misiligtiguk.
SKANDINAVISK GRAMMOPHON
AKTIESELSKAB
Slorf udvalg
FOTO - KINO;
Skriv effer brochurer om
kamera og tilbehør
åssilTssufinut afortugssåinufdlo
agdlagtifsivigssax piniaruk
HILDING FOTO
Østerbrogade 25 — København 0.
Tlgr.-adrs.: Hilding Foto
Det er saa
nemt med
Gluten
bejdet af et reservesæt, som også fin-
des i fartøjet.
Hvis operatøren mener, at han har
gjort en fejl, kan han gentage ekspe-
rimentet og derved afprøve, om de
nye tal er mere fornuftige for denne
type af forsøg. I det tilfælde, at der er
fejl i jordudstyret, så findes der også
her et ekstra, som kan overtage ar-
bejdet.
SKAL ARBEJDE 1—3 MÅNEDER
Fra det tidspunkt, da Surveyor har
foretaget sin „bløde" landing på må-
neoverfladen, er det meningen, at den
skal arbejde fra en til tre måneder.
Apparatet vil kunne give vigtige op-
lysninger om terrænet på Månen, og
disse er vigtige, fordi de fortæller om
de farer, som et bemandet månefartøj
vil komme ud for. Desuden vil det
kunne sige noget om, hvorvidt måne-
kraterne er af vulkansk eller af me-
teoroprindelse eller begge dele.
Foreløbig er der planlagt 7 Sur-
veyors, der skal udforske Månen, som
optakt til menneskets erobring af
denne vor nærmeste nabo i verdens-
rummet.
1.000 MILLIARDER KRONER I DE
NÆSTE 10 ÅR
Måneprogrammet er trods de vældi-
ge beløb, det koster — hver Surveyor
koster mellem 7 og 10 miil. dollars —
kun en beskeden del af USAs rum-
forskningsplaner. Det beregnes, at dis-
se planers virkeliggørelse vil koste de
amerikanske skatteydere 150 milliar-
der dollars — mere end 1.000 milliar-
der kroner — blot i løbet af de nær-
meste 10 år.
Navnlig navne — ukupungoK
Organist Peter Lorentzen og fru
Marie, Narssalik, fejrede 45 års bryl-
lupsdag den 26. maj. Peter Lorentzen
havde 50 års jubilæum som organist
den 1. juni. Han har været medlem
af sysselrådet og kommunerådet.
organist Peter Lorentzen nulialo
Marie, Narssalik, ukiut 45-ngordlugit
kativfigsiorput majip 26-åne. Peter
Lorentzen organistitut atorfeKarner-
mine 1. juni 50-ilivoK. kommunerådi-
mut sysselrådimutdlo ilaussortausima-
VOK.
☆
Kateket Lars Hansen, Claushavn
fejrede 35 års jubilæum den 1. juni.
Han har virket i Ujurasugssuk, Claus-
havn, Avangnardlit og Skansen.
ajoKe Lars Hansen, IlimanaK, junip
autdlancautåne ukiut 35-ngordlugit
nagdliutorsiorpoK. sulivfigisimavai U-
jarasugssuk, IlimanaK, Avangnardlit,
Aumarutigssat månalo kingumut Ili-
manaK.
☆
Kateket Abel Reimer og frue Dor-
the, Vester Ejlande, fejrede sølvbryl-
lup den 5. juni.
ajoKe Abel Reimer nulialo Dorthe,
Kitdlft, ukiut 25-ngordlugit kativfig-
siorput junip tatdlimåne.
☆
Fru Kittura B'randt, Egedesminde
fyldte 70 år den 6. juni. Hun er enke
efter formand Kasper Brandt og søster
til afdøde folketingsmand Frederik
Lynge.
fru Kittura Brandt, Ausiait, 70-inik
ukioKalerpoK junip arferngåne. fau-
na Ausiangne formandiusimassup ili-
simaneKardluartup Kasper Brandtip
uvigdlarnerå, Katångutigigalualo tå-
ssa folketingimut ilaussortaK Frederik
Lynge.
☆

MAMARTAK’AOK’
åma jjflrtugkat lluine måncanut
frimærkinik navssfigssakarpok
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene i pakken
GLUTEN atordlugo ajornanginarnartaKaox
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
ahviiHC
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUN AE RUTIT
kalåfdline kommunalbeslyrelsenut Ka-
låfdlit-nunåfalo landsrådianut xinersi-
ssarnex pivdlugo perxussutip avdlé-
ngutigssainik 29. marfs 1963-imit per-
xussut.
(pericussut nr. 138)
inatsfme 271-ime 27. maj 1950-imit pissu-
me Kalåtdlit-nunåta landsrådianut kommu-
nalbestyrelsenutdlo il. il. tungassume §§ 11
åma 16 nåpertordlugit perKUssume nr. 446-
me 18. november 1950-imit pissume kalåt-
dline kommunalbestyrelsemut Kalåtdlit-
nunåtalo landsrådianut Kinersissarnermut
tungassume perKUssutikut nr. 332-kut 16.
november 1954-imérsukut åmalo perKussu-
tikut nr. 114 24. marts 1954-imérsukut av-
dlånguteKartineKarsimassume avdlångutig-
ssat imåitut matumuna aulajangersarne-
Karput:
§ 1.
1. § 5, stk. 1-ime „1. aprilip kingunitsiå-
nguagut aprilivdlo 20-at tikitdlugo“ imai-
lisaoK „landshøvdingip aulajanginera ma-
ligdlugo sapåtip akunerine mardlungne".
3- §
16-ime „nal. 18“ imailisaoK „nal. 19,30“.
3. kommOnine Kinersissarnerme Kinersi-
vit agdlagsimavfiat ilångussaK ima isslko-
KåsaoK:
kommune
Kommune
kommunine
Kinersivit
åssigingitsut
yalgkredse i
hver kommune
Anordning af 29. marts 1963 om æn-
dring af anordning om valg til grøn-
landske kommunalbestyrelser og
Grønlands landsråd.
(Anordning nr. 138)
I henhold til §§ 11 og 16 i lov nr. 271 af
27. maj 1950 om Grønlands landsråd og
kommunalbestyrelser m.v. fastsættes her-
ved følgende ændringer i anordning nr.
446 af 18. november 1950 om valg til de
grønlandske kommunalbestyrelser og
Grønlands landsråd, som ændret ved an-
ordning nr. 332 af 16. november 1954 og an-
ordning nr. 114 af 24. marts 1959:
§ I-
1. I § 5, stk. 1, ændres „umiddelbart efter
1. april og indtil 20. april“ til „efter lands-
høvdingens bestemmelse i to uger“.
2. I § 16 ændres „kl. 18“ til „kl. 19,30“.
3. Den vedføjede fortegnelse over valg-
kredse ved kommunevalg affattes således:
Kinersivingme
kommunalbesty-
relsenut ilaussor-
nunaKarfik tat ima amerdla-
Kinersinerup Kinersiviup tigissut Kinigau-
pivfia angnertussusia ssarput
Valgstedet
Valgkredsens
område
Valgkredsen
vælger flg. antal
medlemmer af
kommunalbest.
Nanortalik
1. AugpilagtOK AugpilagtOK
2. Frederiksdal
3. Nanortalik
4. Sletten
5. Sydprøven
Frederiksdal
Nanortalik
Sletten
Sydprøven
Prins Christians Sund
og åma AugpilagtOK ............
Frederiksdal ..................
TasiussaK og åma Nanortalik ..
Sletten og åma K’agdlimiut ..
K’uvnermiut og åma Igdlorpait
AkuliaruseK, Lichtenau,
Sydprøven .....................
Julianehåb 1. SårdlOK 2. EKalugårssuit 3. Julianehåb 4. Tasiluk 5. K’agssimiut SårdlOK EKalugårssuit Julianehåb Tasiluk K’agssimiut SårdlOK EKalugårssuit, Sarfarmiut Julianehåb Tasiluk og åma EKaluit, k’anisartut, K’aKortOK K’agssimiut .. 1 . 1 ... 4 . 1 ... 1
NarssaK 1. Igaliko Igaliko Igaliko . 1
2. K’agssiarssuk K’agssiarssuk NarssarssuaK, K’agssiarssuk
3. Narssax NarssaK NarssaK
Ivigtut i. ivigtat Ivigtdt IvigtQt . 3
Frederi kshåb 1. Arsuk Arsuk Ar suk .. 2
2. Narssalik Narssalik Narssalik . 1
3. Kvaneø Kvaneø Iluilårssuk, Kvaneø .. 1
4. Frederikshåb Frederikshåb Frederikshåb . 4
5. Avigait Avigait Avigait 1
Godthåb 1. Fiskenæsset Fiskenæsset Fiskenæsset .. i
2. Godthåb Godthåb Godthåb .. 5
3. KångeK KangeK NarssaK, KangeK 1
4. K’ornoK K’Srnox K’ornoK
5. Kapisigdlit Kapisigdlit Kapisigdlit 1
Sukkertoppen 1. Atangmik Atangmik Atangmik .. 1
2. NapassoK NapassoK NapassoK
3. Sukkertoppen Sukkertoppen Sukkertoppen .. 5
4. Kangåmiut Kangåmiut Kangåmiut .. 2
Holsteinsborg 1. ItivdleK ItivdleK ItivdleK . 1
2. SarfånguaK SarfånguaK SarfånguaK 1
3. K’errortussOK K’errortussOK K’errortussOK, Umånårssuk . 1
4. Holsteinsborg Holsteinsborg Holsteinsborg . 5
KangåtsiaK 1. AgtO AgtO AKigsserniaK, Agto, Ikerasak ... . 2
2. Iginiarfik Iginiarfik Iginiarfik 1
3. NiaKornår- ssuk NiaKornårssuk NiaKornårssuk KangåtsiaK, K’eKertarssuatsiaK, .. 1
4. KangåtsiaK KangåtsiaK Ivnalik 2
Egedesminde 1. Egedesminde Egedesminde Egedesminde ... 6
2. Vester Ejland Vester Ejland Vester Ejland ... 1
3. Hunde Ejland Hunde Elland Hunde Ejland 1
4.-AkiinåK AkunåK AkunåK, NivåK 1
Christianshåb 1. Ikamiut Ikamiut Ikamiut .. 1
2. Christianshåb Christianshåb Christianshåb 4
3. Claushavn Claushavn Claushavn .. 2
Jakobshavn 1. Jakobshavn Jakobshavn Jakobshavn .. 4
2. Rodebay Rodebay Rodebay ... 1
3. K’eKertaK K’eKertaK K’eKertaK . 1
4. SancaK SancaK SarKaK ... 2
Godhavn 1. Kronprinsens Ejland Kronprinsens Ejland Kronprinsens Ejland .. 1
2. Godhavn Godhavn Godhavn ... 3
3. Disko Fjord Disko Fjord Disko Fjord ... 1
Vaigat 1. K’utdligssat K’utdligssat K’utdligssat ... 4
Umanak 1. NiaKornat NiaKornat NiaKornat .. 1
2. K’aersut K’aersut K’aersut .. 1
3. UmånaK UmånaK UmånaK, Sermiarssuit . 3
4. Ikerasak Ikerasak Ikerasak . 1
5. Såtut Såtut Såtut, Uvkusigssat Igdlorssuit .. 1
6. Igdlorssuit Igdlorssuit ... 1
7. NQgåtsiaK NdgåtsiaK NQgåtsiaK .. 1
Upernavik
1. Søndre
Upernavik
2. Prøven
3. Upernavik
4. AugpilagtOK
5. TasiussaK
6. Kraulshavn
Søndre
Upernavik
Prøven
Upernavik
AugpilagtOK
TasiussaK
Kraulshavn
7. KuvdlorssuaK KuvdlorssuaK
Søndre Upernavik .
Prøven ...........
Upernavik .........
AugpilagtOK .......
TugssaK, TasiussaK
Kraulshavn ........
KuvdlorssuaK ......
§ 2.
perKUSsut måna atulerpoK 1. april 1963.
Givet på Amalienborg, den 29. marts 1963.
tuniuneKarput Amalienborgime, 29. marts
1963.
§ 2.
Nærværende anordning træder i kraft
den 1. april 1963.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
Kungip Agssånik NaKitsisånigdlo.
FREDERIK R.
M. Garn
kilisaut 46 ton
kilisaut 46 ton 1959-imit pissoK 210/230 HK Alpha dieselmo-
torilik 1961-imit pissumik, umiarssuårKap ikiutigssat moder-
neussut teknikimut tungassut tamaisa pisatarai, radiosender,
ekkolod, decca, autopilot, snekkerorgrejer, ånangniutit, fla-
skegasimut atortut, kilisautinut amorutit ankertromlegdlit —
tuniniagaK.
Knud Rugholt,
Skibssalg . Set. Laurenfiivej 64 . Skagen . Telefon (084) 4 27 77
24