Atuagagdliutit - 20.06.1963, Blaðsíða 31

— KuianångitsungilaK ivnårssup Kåne igsia-
vingme ukamartume igsiassoK takuvdlugo — så-
kiartåssaunale, erninaK arKUtisavara.
— Det ser faktisk fjollet ud at sidde i en
gyngestol på toppen af en klippe — jeg skal
snart få ham ned.
— dikkedik, timåkuluk, iterniångussarit, sinig-
dlune ånåussauvdlune nuånernaviångilaK.
— Dikkedik, gamle ven, vær venlig at vågne
op, der er da ikke noget ved at blive reddet
sovende.
— KanoK iliusanerpara, Pinguå, nåmik iterti-
tagssåungilaK. Kå sumik ardlånik isumagssarse-
riassåriarit.
— Hvad skal jeg gøre, Pingo, han kan ikke
vækkes. Skynd dig at få en virkelig god ide.
KGL. HOFLEVERANDØR
J. C HR. ANDERSEN
Indehaver: Jakob Kongsbak
OST — imugssuaK
Vimmelskaftet 41 . København K.
Tlgr. adr.: Emmenthal
R. & H. MEYER
— misigissagssarsiarssuane nuå-
nersut singutiginarpai Skægikulup.
Kaerussauvdlune tagpavunga pisi-
magame måna ningineKåsaoK.
— ninginigsså naleKarnaviångilaK, pig-
singniångilanga Skæg isumangnaitsumut
pisinago.

— Det skal nok blive en sjov tur, jeg
— Han sover sig fra mange skøn- vil ikke springe, førend Skæg er i sik-
ne oplevelser, den kære Skæg, han kerhed.
blev skyllet herop, og han skal hej-
ses ned. •
— piarérpise, tåssa ajåpara!
— Er I parate? Han er af-
sendt!
— Pinguå, pitdtå nåipatdlå-
KaoK, Kanormita pigalugtuaKå,
åmukaraluarporme.
— Pingo, båndet var for kort,
hvordan mon dette ender? Nå,
det går da nedad.
— å, Kaleruånguakuluga, sdrdlume tåssa uja-
ragssup nåkarfiginarånga. ardlåne sanigorsaKi-
gisiuk!
— Åh, mit arme rygskjold, det var som at få
et stykke af klippen over sig. Ved lejlighed må
I afmagre ham lidt.
— Plump-! blop-blop-blop!
— PLUMP —! Blop — Blop
Blop!
— hurra, tamavta ajoraluångilagut, Kaleruåta
igsiaviuvdlo åtåpåt, kisiåne masavigsoKaugut.
— Hurra, vi er reddet allesammen, og ryg-
skjoldet holdt — og gyngestolen, men ih, hvor
blev vi våde.
— Pellep mikissuarKatdlo utarKivåti-
gut, takusinaulerpat Skæg ånåukigput.
— Pelle og de små står parate til at
modtage os, nu kan de da se, at vi har
fået reddet Skæg.
— Pelleå, tamavta såvarata tikiupu-
gut. Skæg sinigporåsit ajoraluartumik
taimaingmat tikitdluarKusinåunglkat-
dlarpåt.
— Hej, Pelle, her er vi — alle i god
behold. Skæg sover desværre, så ham
må du vente lidt med at byde velkom-
men.
— eKitårdlavkit KlumpinguåK, Skæg åma påkutårneKåsaoK. ila
arrå, nåmagtumik ajungérneKarérpoK. tåssa umiunivta kingorna
atautsimut katerssorKigpugut, Kangata uvdloK nuåneKaoK.
— Du skal have et knus, lille Klump, og bagefter skal Skæg
have et — nå, han har fået det. Nu er vi alle forsamlede igen
efter forliset, sikken dejlig dag.
Kalipauslssarfik
salissarfigdlo
Indlevering i Grønland
„OLES VAREHUS", GODTHÅB
nutåliauvoK
sanardlåjuvoK
avdlauvoK
TUBORG
CITRON
L,
Samuelip agdlagal
(kap. 6,3—16)
atåtannerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
1. Samuelsbog
kap. 7.
filisteritdle israelikunut savssarKigput, inuitdlo ersilerput
Såmualilo Kinuvigalugo ikionuivdlutik Nålagkamut tordlor-
Kuvdlugo. Såmualip tauva savåraK milugtOK tiguvå Nålag-
kamutdlo pigdliutigalugo. pigdliut kimitdlQnlt nerineKångi-
laK Nålagkap kisime pigssaringmago, Nålagkavdlo israeli-
kut ikiorpai filisterinut akiuneråne.
Men nu rykkede filistrene atter frem mod Israel, og folket
blev bange og bad Samuel råbe til Herren om hjælp. Han
tog da et diende lam og bragte det helt og holdent som
brændoffer til Herren. Ingen spiste noget af ofret, for Her-
ren skulle have det alene, og han hjalp Israel mod filistrene.
filisterit israelikunut savssarmata filisterit såkutilinut
kagdlerssuaK Nålagkap nagdliutipå. uivernerssuaitalerpoK,
filisteritdlo israellkunit ajorssartitåuput malerssorneKardlu-
tigdlo. filistererpagssuit israellkunit toKutåuput Mizpamit
igdloKarfingmut Bet-Karimut avKutåne.
Da filistrene rykkede frem mod Israel, sendte Gud Herren
et vældigt tordenvejr hen over deres hær. Der opstod den
vildeste uorden, og filistrene blev slået af Israel, der for-
fulgte dem og slog mange af dem ned på hele vejen fra
Mizpa til byen Bet-Kar.
tauva Såmualip ujaragssuaK tiguvå Mizpavdlo erkånut
inigssitdlugo. ujaragssuaK tåuna taivå „Eben-Ezer", ujarak
ikiorte. Såmualilo OKarpon:. manamut Nålagkap ikiorsima-
våtigut. Såmualilo inutitdlugo filisterit Israelip nunfinut sa-
ssussiniandngitdlat, Nålagkap agssangminik pissarssuarnik
påkersimangmagit.
Så tog Samuel en stor sten og stillede den op i nærheden
af Mizpa, og han kaldte den Eben-Ezer" eller hjælpestenen,
for han sagde: Hidtil har Herren hjulpet os I Og så længe
som Samuel levede, vovede filistrene ikke mere at falde
ind i Israels land, for Herren tugtede dem med sin vældige
hånd.
31