Atuagagdliutit - 16.01.1964, Blaðsíða 3

kikut tamarmik emarsautigissait
(Kup. 1-mit nangitau)
KartineKartuåsagpata partip ajungi-
nerutfpå, tapisiagssat Danmarkimut
uternerme aitsåt tuniuneKartarpata.
taimailigpat kalåtdlit Kavdlunatdlo
Kalåtdlit-nunåne assigingmik pine-
Kalisåput, tåssa assigingmik iliniaga-
Kartut. isumaKarpugutdle sordlo ka-
låtdlit palasit nåmalisagpata tapisia-
KartitsineK atorneKarungnåisassoK,
avdlanutdle sordlo iliniartitsissunut
nakorsanutdlo atorneKaratdlåsavdlu-
ne, kalåtdlinik nåmagtunik pigssaKa-
lernigssap tunganut. Ulrik Rosingip
akuerssorpå ukiune ikårsålerfiussune
inuit Kalåtdlit-nunåne inungorsima-
ssut aggersitatutaoK pineKarsinausså-
sassut.
Ulrik Rosingip ereartorpå nakor-
saunex Smithip nautsorssugai kalåt-
dlit dlaKutarit aningaussaniik KanoK i-
kigtigissunik inuniutigssaKarnerånik.
nautsorssuinerme taineicarpoK kalåt-
dlit ilaKutarit pingasunik méragdlit
Kåumåmut 700 kr. atortariaKarait, ne-
rissaigssaKardlutigdlo atissagssaKarniå-
sagunik, imånékutdle G-60-ip sujuner-
sutå maligdlugo aningaussarsiat 20
pct-imiik Kagfagtugssaugaluartut, tai-
måitoK kalåtdlit sulissartut 600 kr.
patdlinardlugit akigssauteKalersug-
ssåuput, tåssa taimane nakorsauneru-
ssup ukiut sisamat Kångiutut mLng-
nerpåmik inuniutausinaussutut naut-
sorssugai patdlerKajarnagit.
— amigartdrutitut issigineKar-
tartut måna Danmarkip ajussåru-
tigeKalugit matuniarssarissarpai,
KaKugule Kalåtdlit-nunåt ingminut
napatitutut OKautigineKarsLnåusa-
galuarpat, iluanårutit Danmarkip
ajussårutigingivigdlugo aveKatigiu-
masinåusagai kialunit Kularutigi-
ssariaKångilå, Rosingip OKautsine
naggaserpai.
kamagsimassumik nipenarane
KalåtdlJt-inunåmiut inerinerat måna
Jørgen Fleischerip namalersorå par-
téKalersitsinigssamut, tamåna isuma-
Katigigkungnaernermik kinguneKåsa-
ngatinago. OKarpoK inuit soKutigissait
namagtumik igdlersorneKarsinåungit-
sut politikerilt najoncutagssaKångigpa-
ta sujunertanik aulajangersiimassunik,
partime peKatiiglngortut tunuliaKutsi-
gåinik. nalunaerpoK partip erssersi-
niarå OKautsit kamagsimarpalugtult a-
keraringnerdlo pissariaKångitsut
sujunertamik ajungitsumik angumia-
gaKåsagåine. naggatågut issuarpai tai-
mane skoledirektøriussup Gamip o-
Kauserissai, Kavdlunånut naligitine-
Kamigssåt kalåtdlit tunissutitut tigu-
ssariaKångikåt, nangminérdlutigdle a-
nguniartariaKaråt. OKautsit tåuko pi-
viussungortiniarniarpavut, Fleischer
OKarpoK.
naligigsumik pinenarnigssaK Peter
Nielsenip errcartorpå. kalåtdlit akor-
nåne nåmagigtaitdliorneK nungutine-
KarnaviångilaK kalåtdlit nangminer-
ssornigssamut nåmalersimassut naligi-
tineKalerdlutigdlo namagtumik aki-
ssugssåussusilerneKångigpata iliniar-
simanertik pigmauneKarnertigdlo nå-
(Fortsat fra forsiden)
atomkraftværker, hvortil stoffet uran
er en nødvendighed.
tre faktorer
Tre omstændigheder har medvirket
til, at "man på Risø tør røbe en for-
sigtig optimisme for, at minedrift i
Grønland kan betale sig. Lige siden
undersøgelserne af uranforekomsterne
startede for seks år siden, regnede
man med, at der var for lidt af stof-
fet i hver tons klippe til, at det kunne
betale sig at bryde. På Risøs kemiaf-
konstatere, at der dog er gennemsnit-
ligt 400 gram uran pr. ton klippe, lidt
mere end først beregnet. Desuden har
afdelingen fundet frem til en helt ny
made at udvinde uranen på, da de
grønlandske uranholdige klipper ikke
ligner sådanne klippeformationer i den
øvrige del af verden. Derfor kunne
man ikke gå frem som i andre lande.
Konstateringen af mere uran end
først beregnet, opfindelsen åf en ny
udvindingsmetode samt den formod-
ning, at prisen på uran vil stige, har
altså sammenlagt medført, at der her-
sker optimisme blandt eksperterne.
Civiling. Emil Sørensen peger i uge-
iadet på, at kun forretningsmæssige
synspunkter må gøres gældende for,
hvornår minedriften kan betale sig.
FORSYNING TIL DANMARK
Selvom Grønland er en del af Dan-
mark, ligger det trods alt så langt
væk, at Danmark ikke kan forsynes
herfra i en kritisk situation. Det ville
i så fald lige så godt kunne ske fra
Amerika. Da forsyningen fra Grøn-
land kun kan foregå i „rolige perio-
der", vil de interesserede mineejere
pertoidlugo, OKarpoK. atorfiningniar-
nerme kalåtdlit Kavdlunånut naligi-
tineKartariaKarput. kalåtdlit sujunig-
ssåt ungasigsorssuåkut ipissugssatut i-
ssigineKartariaKångilaK. ånrigssussi-
neKartariaKarpoK måna ineriartorner-
me angunøKarérsimassut tungaviga-
lugit.
piumassarineKarsinåungilaK kalåt-
dlit tamarmik iliniarsimassussariaKar-
tut naligititaulernigssaK angusinauju-
mavdlugo. Danmarkimilunit taimaili-
simångilaK.
tamåna naligigsitsineruva?
pingasunik autdlancausissoKarérmat
Frederik Nielsen oKatdlinermik aut-
dlarnivoK, nailtsumik OKalugiardlune
partéKalersarneK demokratilo erKar-
tordlugit. ajungfnerutikaluarpå poli-
tikikut OKatdlitarfigssami'k autdlarni-
ssoKartugpat, partip anguniagkamisut
taissai susungneKånginerardlugit. o-
KarpoK partip pingårtitaisut taineKar-
tut Kalåtdlit-nunåne tamarme angu-
niagaussut, ajor.nakususaKissordlo par-
tinik avdlanik akerdliussunik autdlar-
ninigssaK. OKarpoK pitsaunerusimåsa-
galuaåtoK, ingmikut soKutigissat tu-
ngavigalugit parti autdlarnerneKarsi-
massugpat.
politikikut OKatdlitarfigssamik aut-
dlarnissoKarKårnigssånut AvgoraK
Lynge isumaKatéungilaK.' OKarpoK
partéKalernigssaK pissariaKalersima-
ssok kinalunitdlo pingitsailineKångit-
sok partimut sumutdlunit ilaussortau-
juarnigssamut. Kalåtdlit-nunånlner-
mut tapisiagssat kalåtdlimi'taoK tu-
niuneKarsinaunigssåt partip kigsauti-
gingmago Lynge aperivoK tamåna na-
ligigsitsinermik påsineKartariaKanner-
SOK.
Ulrik Rosing: iungaveKartumik er-
KarsarsinaussariaKarpugut, kalåtdlit
illniarsimassut måna taima angner-
tutigissumik amigautigigavtigik. a-
kuerssorparputdle Kalåtdlit-nunåni-
nerme åssigingmik pineKarnigssaK,
piumassaralugulo tapisiat Danmarki-
mut ulternerme aitsåt tuniuneKartar-
nigssåt.
Lars Svendsen aperivoK Inuit-parti
folketingime autdlartitaKalisagpat,
tåuna Danmarkime partinut kikunut
igdliutarumåmersoK. aperivordlo par-
ti autdlarnerneKartOK sydslevigparti-
tut IsanersoK Danmarkime ajornar-
torsiutinut kagdluniarane. Svendsen
G-60-imut angnertumik akerdliune-
rarpoK, neriutigisimagaluarnerardlu-
gulo sulissartut iliniarsimångitsut so-
Kutigissait Inuit^partip igdlersornia-
rumårai. OKarpoK parti akuerssorne-
KåsagaluaKissoK pingårtitamisut er-
sserKigsumik taisimassugunigit inuit
naligingmik, kivfåungitsumik atuga-
rigsårdlutigdlo pineKarnigssåt.
Danmarkimut isumagssarsivfik
lektor Agersnab autdlarKåumut na-
lunaerpoK parti nutåK ajunginerpå-
mik tapersersorusugldne. navianaute-
Karsoringilå Kalåtdlit-nunåne atausi-
•narmik partéKarnigssaK.
— unuk måna ama tainenarpoK Ka-
sikre sig, at minedriften kan svare
sig fra starten.
I Sverige bygger man for tiden en
fabrik, der skal producere uran uan-
set prisen, der for svenskernes ved-
kommende bliver betydeligt over, hvad
man vil kunne købe uran til i andre
lande. Sverige ønsker imidlertid at
sikre sig i en krisesituation og vil
kunne fremstille uran inden for sine
egne grænser.
Om atomkraftens fremtid i Grøn-
land, der jo kunne blive selvforsy-
nende om ikke andet, siges der ikke
noget på nuværende tidspunkt. Be-
hovet vil stige med industrialiserin-
gen på vestkysten, men om byerne
bliver store nok til at drive et værk,
er sandsynligvis for tidligt at spå om.
10 ÅRS FORARBEJDE
I forbindelse med at gøre minedrif-
ten rentabel i Grønland peger Emil
Sørensen på, at der foruden uran
også findes stoffer som thorium og
zink i fjeldet ved NarssaK. Prisen på
thorium tegner sig meget usikker for
fremtiden. Derimod ser det ud til, at
zink-prisen vil holde sig stabil, og
zink’en kan måske bidrage til, at en
minedrift i Grønland kan gøres helt
eller delvis rentabel i starten.
Civilingeniør Emil Sørensen forven-
ter ikke selv, at minedriften kan be-
tale sig før omkring 1975. På den an-
den side viser erfaringer fra anden
minedrift, at forarbejdet til en sådan
minedrift — eftersøgningsperioden og
undersøgelsen af de fundne minera-
ler — vil strække sig over en halv
snes år eller mere. Derfor er det efter
hans mening ikke for tidligt at be-
gynde på forarbejderne til minedriften
allerede nu.
låtdlit-nunåt amigartorutaussoK, A-
gersnab OKarpoK, tailarale ingerdlat-
sinerme nautsorssutit arKigssuneKar-
sinaussut nangmineK isumas naper-
tordlugo amigartoruteKartitdlugit siv-
neKartoruteKartitdlugitdlunit. Kalåt-
dlit-nunånut tungatitdlugo G-60-ip
nautsorssutaine mardlugsuit amigau-
tåuput. nålagauvfiup nautsorssutai
nålagauvfiuvdlo ingerdlatai kisimik
taineKarput.
akilerårutit erKåisångikåine nåla-
gauvfiup ingerdlatai tamatiguit ami-
gartoruteKartarput, taimåitumigdluna
nålagauvfik ingerdlatsissussoK. tai-
maingmatdlo tamåna isumakulutigine-
KåsångilaK. augtitagssat Kalåtdlit-nu-
nåne navssårineKarsinaussut ilua-KU-
taussuigssatut Agersnaibip taivai, o-
Kardlunilo Kavdlunåt sulinigssamut
Kalåtdlit-nunfinmermingne isumag-
ssarsisineKartarnerat amerikamiutdlo
Kalåtdlit-nunåne såkultoKarfine ilua-
nårutit nautsorssutiine ilånguneiKarsi-
mångitsutaoK. inuit partikut kater-
ssugpata påsineKåsaoK politikikut i-
sumaKatigingitsoKarsinaussoK taimåi-
(Fortsat fra forsiden)
me vilkår for grønlændere og danske
med samme uddannelse i Grønland.
Samtidig mener vi, sagde Rosing, at
hvis f. eks. den grønlandske kirke en-
gang når til, at der er nok af grøn-
landske præster, må grønlandstillæg-
get falde bort for udsendte, hvorimod
det kan bibeholdes for f. eks. lærere,
læger o. 1. indtil behovet er dækket.
Han gik ind for, at folk født i Grøn-
land også kan betragtes som udsendte
i overgangsperioden.
Ulrik Rosing omtalte landslæge
Smiths beregning af, hvor lille en løn
en grønlandsk familie kan eksistere
for. Beregningen er fra for fire år
siden og gik ud fra 700 kr. om måne-
den for en familie med tre børn. Selv
med G-60 forslaget med forhøjelser af
lønningerne på 20 pct., vil den grøn-
landske arbejder kun nå op 600 kr.,
altså stadig betydeligt under davæ-
rende landslæges minimumsgrænse.
Er det et underskud, som Dan-
mark nu beklageligvis må dele med
Grønland, sagde Rosing vedrøren-
de den tilbagevendende tale om
Grønlands økonomiske status, så
kommer forhåbentlig den dag, da
Grønland giver overskud, og så er
der vel ingen, der har noget imod
at dele med den ligestillede lands-
del?
BEHØVER IKKE HADSKE ORD
Jørgen Fleischer fandt, at folk i
Grønland var modne nok til dannel-
sen af et parti og mente ikke, det ville
skabe splittelse, tværtimod. Befolk-
ningens interesser varetages ikke med
fornøden styrke, når politikeren ikke
har et fast partiprogram bag sig. Par-
tiet vil prøve at vise, at man ikke be-
høver hadske ord og fjendtlig stem-
ning for at opnå et godt formål.
Peter Nielsen talte om ligestilling.
Utilfredshed blandt grønlænderne vil
aldrig kunne udryddes og tilfredshed
aldrig opnås, så længe grønlændere,
der er modne til egne forpligtelser,
ikke gives en ligestilling og et fuldt
ansvar på grundlag af uddannelse og
kvalifikationer, sagde han.
Man kan ikke forlange, at alle grøn-
lændere skal have uddannelse for at
opnå ligestilling. Så langt er man
heller ikke nået i Danmark.
ER DET LIGESTILLING!
I debatten efter de tre indlæg lagde
Frederik Nielsen for med en lille fo-
relæsning om partidannelse og begre-
bet demokrati. Han havde hellere set,
man var startet med en diskussions-
klub og syntes ikke, partiprogrammet
bød på noget særligt. Det er hele
Grønlands program, — ting, alle taler
om, — og det vil blive svært at danne
et modparti (munterhed i salen). Det
havde været bedre, om partiet gik ind
for særinteresser.
AvgoraK Lynge mente ikke, man bør
starte med en diskussionsklub. En
partidannelse er nødvendig, og man
tvinges jo ikke til at være medlem for
evigt. Om partiets stilling til ligeløn
sagde Lynge, at man ønskede grøn-
landstillæg også gives grønlændere.
Er det ligestilling? spurgte han.
Ulrik Rosing: Vi må være realisti-
ske, på en tid hvor vi mangler kolos-
salt mange grønlændere med uddan-
nelse. Men vi går ind for, at man le-
ver under samme kår heroppe og at
tillægget udbetales efter hjemkom-
sten.
Lars Svendsen spurgte, hvor et fol-
ketingsmedlem fra Inuit ville stå i
folketinget. Bliver det som det syd-
slesvigske parti uden standpunkt til
det øvrige lands problemer? Han var
dybt uenig med G-60 og håbede, at
kaluartordle ikingutigigkungnaerne-
Karnane. politikikut OKatdlinerme i-
sumat tungaviussut pineKarnerussar-
put inuit atausiåkåt erKarsautigine-
Karnerunatik.
Jørgen Fleischer: Frederik Nielsenip
sujunersutigå politikikut OKatdlitar-
figssamik autdlarnlssoKarnigssaK. sor-
me tauva Kamgale autdlarnissoKarsi-
mångilaK landsrådimut folketingimut-
dlo ilaussortångorumårtut OKatdlitar-
figssåinik?
■naluvarput folketingime autdlar-
titaKalerumårnerdluta, Danmarki-
me partinut atåssuteKångtnavta
Lars Svendsen akissariaKarparput,
folketingimult ilaussortångorumår-
toK partinut sunutdlunit kagdlu-
niartåsångitsoK.
peKatigigfit suleKatiginigssåt
Nikolaj Rosingip parti nutåK akuer-
ssorpå tlkuardlugulo Kavdlunåt oKau-
seKartarsimassut kalåtdlit ikiorniar-
dlugit nangmineK pisinaulemigssåt ti-
kitdluigo. Gerth Rosing OKarpoK parti
OKatdlisaujumårtoK åssiglngitsutdlo
isumaKatigmgissutigineKarumårtut,
tamånale partip sulerusungnerata ag-
dlisautiginartugssaugå unerdlugo. Sa-
Inuit ville tage vare på de ufaglærtes
interesser. Inuit vil få mange stem-
mer, hvis de går ind for lighed, frihed
og velfærd for folket, sagde han.
INSPIRATION FOR DANMARK
Lektor Torben Agersnab indledte
med at love det nye parti sin var-
meste støtte. Han så ingen fare for et
etparti-system i Grønland.
— Det er blevet talt om Grønland
som en underskudsforretning også i
aften, sagde Agersnab, men lad mig
sige, at man kan konstruere et drifts-
regnskab, så det giver overskud eller
underskud, efter ens forgodtbefinden-
de. På G-60’s regnskab over Grøn-
land mangler et par poster. Man ser
kun på statsregnskabet og hvad sta-
ten beskæftiger sig med.
Bortset fra skatter giver statsvirk-
somheder altid underskud, men det
er jo derfor, man har en stat, så det
skal man ikke bekymre sig så meget
over. Agersnab pegede på Grønlands
undergrund og hvad han kaldte „den
inspiration, grønlændere giver det
navlebeskuende samfund i Danmark"
som vigtige poster på regnskabet sam-
men med indtægterne fra de ameri-
kanske baser i Grønland. Når nu beg-
ge befolkningsgrupper samles i et
parti, vil man opdage, at man godt
kan være politisk uenige og dog gode
venner alligevel. I politiske diskus-
sioner er det et spørgsmål om ideer
og ikke personer.
Jørgen Fleischer: Frederik Nielsen
foreslår at starte med diskussions-
klub. Skulle man så også have startet
med klub for vordende landsråds- og
folketingsmedlemmer?
muel Hardip neriutiginerarpå partip
suleKatøKarnigsså åssigingitsunik inu-
tigssarsiutigdlit peKaftigigfinik. auli-
sartut angnerussumik ilitsersuneKar-
tarnigssånik angatdlatit angnerussut
KanoK ingmingnut akilersinautigine-
rånik. Iteleingeniør Heckscher o«ar-
Pok nakunerussup pisimautitauvfia
partip nivtarsåuniarå, aperalunilo å-
ma taimailiortoKarumårnersoK nåla-
gauvfik nakunerussutut issigineKå-
sagpat. (tauva iliniartorpåluit atault-
simivfik Kimåpåt, ilisimatitserKårdlu-
tigdle tamåne akerdliunermik takutit-
sineningitsoK)!
ajoKiuneK soraemeK Andr. Poul-
senip partip sujunertå akuerssorpå o-
Kardlune tamatumane nangmeKartut
Avgo Lyngep ilungersutigissai. kafug-
dlit palasiat Wolfe isumaKarpoK par-
tip sujunertåtigut tamanit sagdliut-
dlugo pingårtineKartoK kalåtdlit ing-
mingnut tatigilerKingnigssåt. taivå
pakatsissultigineKarumårtoK inuniar-
nikut atugkat pitsaunerulingigpata.
Anne Marie Petersenip er-Kartorpai
kalåtdlip ningiussup igdlume ajornar-
torsiutai, aningaussarsiat sungipatdlåt
nårnagtuiiaraluardlugit.
tænker
Vi ved ikke, om vi får et medlem
i folketinget. Da vi ingen tilknyt-
ning har til danske partier, må vi
svare Lars Svendsen, at et folke-
tingsmedlem vil stå neutralt.
Gerth Rosing sagde, at partiet vil
blive diskuteret og der vil være uenig-
hed om tingene, men det vil kun
anspore stifterne til at arbejde videre.
Samuel Hard håbede, at Inuit vil sam-
arbejde med de forskellige organisa-
tioner. Ellers vil der opstå splid, og
det er jo ikke meningen. Den unge
fisker Knud Lindenhann ønskede me-
re vejledning til fiskerne om erhver-
velse og forrentning af de store både.
Teleingeniør Heckscher sagde, at par-
tiet ville hævde den stærkeres ret.
ville man også gøre det, når den
stærkere er staten? (Herefter forlod
en række skoleelever salen men gjor-
de først opmærksom på, at det ikke
var nogen demonstration.)
MÅ SAMARBEJDE MED
ORGANISATIONERNE
Fhv. overkateket Andr. Poulsen gik
ind for programmet, som han sagde
var i lighed med, hvad Augo Lynge
var gået ind for. Den katolske præst
Wolfe mente, at partiprogrammet først
og fremmest ville gengive grønlæn-
derne deres selvrespekt, og det skulle
man lægge vægt på. Men han troede
ikke på højere levestandard ved lige
løn. Han gjorde opmærksom på, at det
vil vække skuffelse, hvis levestandar-
den ikke blev en realitet. Anne Marie
Petersen gav et levende indblik i en
grønlandsk husmors vanskelige stil-
ling i hjemmet, når hun skulle få løn-
nen til at slå til. ano.
S Den gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
• og madlavning I — Sig navnet: OMA margarine!
\
/
I
------ 1
OMA margarine kOltiussartalik akungnaitsordlo /
\ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo f
\ assigingmik piukunarpoicl OKautlgiuk afeu: y
O M A margarine!
4000 tons uran ved NarssaK
ano.
Hvad hele Grønland
3