Atuagagdliutit - 16.01.1964, Blaðsíða 12

kalåtdlit mérartait takussatik
puigungisåinarpait ...
„kalåtdlit mérartåinik ikiuiniaKatigit“, januarip 14-iåne nag-
dliutorsiorput ukiut 40-ngordlugit. mérKanut sanatoriat tatdli-
mat penatigit sulinerata erssitsortarai, Nungmilo mérårKanut
najoritutagssaK suliagssanut nutånut autdlarnautaussugsså-
ngordlune
„inatsissartut autdlartitaisa 1923-
me Kalåtdlit-nunåliarnermingne pui-
gorsinausimångilåt kalåtdlit mérar-
tåinik nåparsimassunik pigssardlior-
tunigdlo niuvertoruseKarfingine asi-
mioKarfingnilo siåmarsimassunik ta-
kunertik, tamånalo autdlarKautausi-
mavoK „peKatigit kalåtdlit mérartåi-
nik ikiuiniaKatigit" pilersineKarnerå-
nut“, taimatut OKalugpalårpoK peKa-
tigit sujuligtaissuat fru Lisbeth Hinds-
gaul, agdlautigissame peKatigit piler-
sineKarnerånit ukiut 40-ingornerat
malungnartiniardlugo januarip 14-iåne
sarKumersume. sujuligtaissup issertu-
tingilå kalåtdlit mérartåinik ikiuiniar-
dlune suliniameK sule nåmagsineKar-
KajarsimångitsoK tikuardlugulo kig-
sautigissat, piumassarissat plssutsitdlo
1924-ime peKatigit åutdlannernerånit
månamut avdlångorsima«issut.
uvdlumlkut Kalåtdlit-nunåne inu-
niarnerme atugkat sule taimanerni-
sut iput: asimioKarfingne niuvertoru-
seKarfingnilo siamaseKissune mérKa-
nik atugardliortoKardlune. taimani-
kornisut mérKanik isumåkigaussoKar-
poK, pitsussunik kiserdliortuniik pit-
såungitsumigdlo pineKartunik kisalo
nåpautinit åssigingitsunit agtorterKa-
jåssunik, taimatut fru Lisbeth Hinds-
gaul agdlagpoK.
peKatigit autdlarnernerat
inatsissartut autdlartitait utermata
åipåguane, 1924-me, aulajangerneKar-
poK peKatigingniik autdlarnissoKåsa-
ssok. peKatigit bestyrelsertåvat uku-
nfnga ilaussortaKarpoK: Grønlands
Styralsip direktøria Jens Daugaard-
Jensen, Danmarkime børnehjemimut
foreningip sujuligtaissua Eske M. Es-
kesen, bankassistent Victor Hansen,
folketingimut ilaussortaK, iliniartitsi-
ssok P. Kammersgaard, niuvertor-
ssuaK Victor Lemvigh-Miiller, ila-
gingnut ministeriumassoK Th. Povl-
sen, perKingnigssåkut KutdlersaKar-
■ fiup sujuligtaissua Gabriel Tryde, fol-
ketingimut ilaussortaK J. S. Vang-
„penatigit kalåtdlit mérartåinik
ikiuiniaKatigit“ ukiut 40-ngor-
torsiordlugit nagdliutorsiorput
januarip 14-iåne 1964. uvdloK
nagdliutorsiomartumik mising-
nartiniarneicarpoK peKatigit sa-
natoriåine tatdlimane, Vmåna-
me, Ilulissane, Manitsume, K’a-
Kortume Angmagssalingmilo.
Københavnime KaerKussineKar-
poK igdlussårssuarme Chri-
stiansborgime, tamatumane na-
jutdlune peKatigit igdlersui-
ssuat, dronning Ingrid, onalug-
tut ilagait folketingimut ilau-
ssortaK Nikolaj Rosing dma pe-
Katigit sujuligtaissuat fru Lis-
beth Hindsgaul, tåuna nav-
suiauteKardlune sanatoriane ka-
låtdlitdlo mérartåinut tungassu-
mik suliniarnermik.
gaard, Røde Korsiimilo sekretære, na
korsausioiitOK Alb. Andresen.
ukioK tamåna junirne peKatigit su-
linerånut ilerKorerKussagssat aulaja-
ngerneKarput, tåssanilo OKautigine-
Kardlune måko sulissutiginiarneKar-
tut:
— Kalåtdlit-nunåne meruat nålu-
ngiarssuitdlo iliarssuit mérKatdlunit
avdlatut piler sortaerusimassut mér-
Katdlo tunitdlangnartoKångitsumik tu-
berkuloseKartut angerdlarsimavfig-
ssånik pilersitsinigssan, mérKatdle tu-
nitdlangnartumik tuberkulosigdlit a-
ngerdlarsimavfingnisinautitåusanatik.
isumaK tamåna tungaviussoK ukiut
ingerdlaneråne Kalåtdlit-nunåne suli-
niarnerme maligtarineKarsimavoK.
bestyrelsip sujugdlermik kigsautigisi-
magaluarpå mérxat sångitsut anger-
dlarsimavfingne inigssineKåsassut, er-
ninardle påsineKardlune mérxat tå-
ssanitugssatut erKarsautigineKarsi-
naugaluartut perKipatdlårtut. tai-
maingmat aulajangerneKarpoK suli-
ssutigineKåsassoK Kalåtdlit-nunåne
mérKanut sanatoriaKalersitsinigssaK,
Savner De lys?
KaumarKutigssaileidvit
I løbet af de sidste 5—6 år har
vi leveret ca. 150 el-aggregater
til Grønland.
Stationære og transportable,
benzin- og dieseldrevne, for
jævn- og vekselstrøm, kort sagt
til ethvert formål.
ukiut 5—6 ingerdlaneråne ingnåtdlagissifltérKat 150 migss. Kalåtdlit-
nunånut tunisimavavut.
nikitagåungitsut angatdlåneKarsinaussutdlo, benzinatortut solåritortutdlo,
jævnstrømimut vekselstrømimutdlo, naitsumik oKautigalugo Kanordlunit
itut.
Gør det selv — gør det let med
MILLERS FALLS
el-værktøj
nangmlnérdlutit suliarQk — MILLERS
FALLS ingnåfdlagiartorfoK atordlugo
ajornånginåvisavat.
Millers Falis Company
har siden 1868 fremstillet værktøj
i gør-det-selv bevægelsens fædre-
land USA.
Håndmotoren
er en ret stor og kraftig motor på
430 watt med et omdrejningstal —
ubelastet — på 3.200 omdrejninger
i minuttet.
Universal tilbehør til 6—8 mm
boremaskiner
Millers Falis Company har også et
meget omfattende program af til-
behør, som kan monteres i næsten
enhver V«” boremaskine.
Millers Falis Company
nangminårdlune suliaringnigtar-
nigssamik pingårtitsissut nunåne
USA-me 1868-imitdle tamatumane
såkugssanik sanaortortalersima-
VOK.
motore agssagssorias
angitajårssuvdlunilo såkortujår-
ssfingmat 430 watt-eaardlune akiu-
gagssaKartinane minutimut 3.200-
nik kaujatdlariartardlune.
pisatagssat sivdlerutinut 6—8
mm-inut.
Millers Falls Company åma Kiv-
dlerutinut V4“-nut tamangajangnut
ivertineKarsinaussunik pisatag-
ssauterpagssuaKarput.
VI sender Dem
gerne udførligt
prospekt- og
prismateriale.
-s
plumaguvlt pSsl-
ssutigssanlk åssl-
glngltsunik nag-
sfslnauvavtigit.
Vesferbrogade 181, København V. Tlgr. adr.: ELMOTOR
Foreningens proiek-
frice, dronning
Ingrid, hos en af de
små patienter.
peKatigit igdler-
suissuat, dronning
Ingrid, untngassuar-
Kat ilånik
OKalussissoK.
sanatorialiortiterneK
„kalåtdlit mérartåinik ikiuiniaKati-
git“ Danmarkime tamarme soKutigine-
KaKaut. Danmarkime igdloKarfingne
angnerussune tamane komitinik piler-
sitsissoKarpoK, Danmarkimilo avisit
angnerit nunamik tamåkissumik ka-
terssuinermik autdlarnivdlutik. ukioK
sujugdleK 75.000 fer. isertineKarput
peKatigit suliniarneråne atugagssat.
peKatigigfik 700-tnik ilaussortaKaler-
poK julemærkekomitimitdlo 25.000 kr.
tunissutigineKardlutik.
mérKanut sanatoriat sujugdlersåt
Manitsume sananeKarpoK novemberi-
me 1925. sujuligtaissorKårtuvoK frk.
Ingeborg Miihldorff, måna Manitsu-
me sanatoriame sujuligtaissuvdlune
fru Eline Toftner. bestyrelsip erninaK
påsivå sanatoria tåuna nåmångitdlui-
nartOK, taimaingmatdlo pilerssårutigi-
neKalerpoK Avangnåne sanatorialior-
nigssaK. 1929-me tJmånarae sanatoria
sananeKarpoK, silarssuarme sanatoriat
avangnardlersåt, mérKanut 20-nut
inigssaKartoK. tugdliutdlugo erKarsau-
tigineKalerpoK Kujatåine sanatoriglior-
nigssaK, K’aKortume inigssineKartug-
ssamik, tåuna 1939-ime 100.000 kr-nik
akeKartugssausimagaluardlune. sor-
ssungnerdle pilermat suliagssaugaluaK
kinguartitariaKarpoK. sorssungnerup
kingorna K’aKortume sanatorialiag-
ssaK bestyrelsip sulissutigerKilerma-
go, sananeKarnigsså pingasoriåumik
akitsorsimavoK 300.000 kr-Kartug-
ssångordlune.
nagdliutorsiorneK iluagtitdlugo fru
Lisbeth Hindsgaulip Røde Kors Kut-
savigå ikiutdluartarsimanera pivdlu-
go. Røde Kors arnanik sulissugssanik
sanatorianut atugkissarsimavoK sivit-
ESPRIT
De VALDEMAR
BRILLANTINE
- holder håret
hele dagen
sortordlo sujuligtaissut akigssauteKar-
tisimavdlugit.
fru Lindsgaul sujuligtaissungorpoK
1945-me, taimane peKatigit aningau-
ssatigut ingerdlanerdliulerugtortut. a-
jomartordluinarame Hindsgaul Ål-
borgiliarpoK julemærkekomitip suju-
ligtaissuata tugdlia, postmester Nico-
lajsen nangminårdlune OKåloKatigalu-
go ikiorserneKardlunilo 100.000 kr-
nik. tamatumunåkut K’aKortume sa-
natoriagssaK sananeKarsinångorsima-
VOK.
peKatigit aningaussatigut ingerdlat-
sinerat 1951-ime angnertumik avdlå-
nguteKarpoK. peKatigit privatit tuni-
ssuteKartarneratigut tapersissarnera-
tigutdlo taimågdlåt aningaussatigut i-
ngerdlåneKarsimagaluartut nålagauv-
fingmit .tapivfigineKartalerput, inger-
dlatsinerme aningaussartåtit 40 pct-é
nålagauvfingmit akilerneKartardlutik
30 pct-ilo landskassimit. peKatigalugo
peKatigit akilersugarilerpait sanato-
riane sujuligtaissut, Røde Korsilo i-
kiusimaneranut Kutsavigalugo.
Tunume ikiuiniarneK
1953-ime peKatigit Ilulissane ator-
Kårtipåt månamut sanatoriat sanati-
dlarnerneKarpoK 1957-ime Angmag-
lingme atorKårtineKarmat „prinsesse
Margrethep mérKanut sanatofiå“. ta-
matumunåkut peKatigit Kalåtdlit-nu-
nåne tatdlimanik mérKanut sanato-
riauteKalerput.
suliagssat nutåt
Kalåtdlit-nunåta maskinat atordlu-
git nionKutigssiornikut piorsaivfigine-
Karnerata kingunerissånik peKatigit
åma avdlatut sulinialerput, tåssa Ki-
tåne igdloKarfingne angnerne mérår-
Kanut najortagagssanik sanatitsinia-
lerdlutik ingerdlatsinialerdlutigdio.
suliap tamatuma sårKumersua sujug-
dleK, Nungme mérårKanut uvdlunera-
ne najortagagssaK, Kanigtukut ator-
KårtineKåsaoK. Nungme taimåitugssaK
utarKisåinaussugssauvoK akeKartug-
ssauvdlunilo 450.000 kr-nik.
— Kitåne mérårKanut najortagag-
ssat avdlat soruname sananeKartaria-
Karput, inoKatigingnut tiingassumik
sanaortomerup pisinautitsinera nå-
pertordlugo sapingisamik piårtumik,
fru Hindsgaul agdlagpoK. ukiumut a-
tautsimik mérårKanut najortagagssa-
mik sanassoKartariaKaraluarpoK. må-
nåkut pilerssårutaugatdlartut malig-
Børnesanatoriet i Angmagssalik. — Angmagssalingme mérKanut sanatoria.
simassamik angnerssåt mérKanut 36-
inut inigssaKartoK. sananeKarneranut
aningaussat atortut ilait pineKarsimå-
put „Kalåtdlit-nunåne tuberkulose
nungusarniardlugo kungip Frederik
Kulingiluåta dronning Ingridivdlo ani-
ngaussauteKarfiånit". 1952-ime kungi-
kut tikerårnerata kingornagut danskit
avisine åssilissut nunamik tamåkissu-
mik katerssuinermik autdlamiput, ka-
terssorneKartut katitdlutik 5,4 mili.
kr-ussut ikungikunut tuniuneKardlu-
tik, tåukulo ilåinit angnertruigåtsiar-
turnik „peKatigit kalåtdlit mérartåinik
ikiuiniaKatigit" pigssarsisinEKardlutik
sulinermingnut atugagssamingnik.
Tunume mérKanik ikiuiniarneK aut-
dlugit taimåitoK atauseK akeKartug-
ssauvoK 8—900.000 kr-nik, tamatuma-
nilo pissariaKarpoK nålagauvfingmit
angnertungåtsiartumik tapivfigine-
KamigssaK.
nagdliutorsiornerme agdlautigissap,
sujuligtaissup navsuiautåta saniatigut
imarai Manitsume nakorsausimassup
Poul Holbeckip ilångusså Kalåtdlit-
nunåne mérKanut sanatoriap sujug-
dliup atorKårtineKarneranik, taima-
tutdlo folketingimut iiaussortap Niko-
laj Rosingip, landshøvding N. O.
Christensenip, Angmagssalingme suju-
ligtaissup frik. Kirsten Petersenip na-
korsavdlo Rigmor Rørdam Holrnip ag-
dlagait.
Gode råd om motorer
motor it pivdlugit suj uner sut it
Hvordan er det med spygatterne? Er de rigeligt store? Har De en galva-
niseret kæde gennem dem, så de let kan renses? Mange dynamoer og
motorlejer er ødelagte, fordi svinghjulet har slynget det bundvand, der
på grund at (orstoppede spygatter ikke kan komme fil lænsepumpen,
rundt i motorrummet.
nangmit kiggait umiatsiaup narKanitut KanoK tpat? salingneKalerforst-
naussungordlugit tåukununa galvaniserigkanik kaluvneKarpit?? dynamor-
pagssuit motorivdlo lejererpagssue aserorfarput umiafsiåp tmangnera
kiggat tamékua miligsimanerat perKutigalugo pumpip imaersautip pum-
perstnéungiså svinghjulip motorrumimuf serpaligfitarmago.
12