Atuagagdliutit - 16.01.1964, Blaðsíða 10

Fra
LÆSERNE
Har vi en bevidst ansvarsfølelse?
Når vi taler om ligeløn og ligeberettigelse, glemmer vi bagsiden af
medaljen, nemlig forpligtelser og ansvar, skriver lærer Mads Lynge i
Julianehåb-lokalblad.
For ikke så længe siden blev der
fremsat skarpe manifestationer af for-
skellige opfattelser i anledning af en af
vore landsmænds radioforedrag. Fore-
draget blev kommenteret både af myn-
dighederne og af lægfolk. Men nu er
det oprørte hav tilsyneladende faldet
til ro, kun provsten over Grønland
giver stadigvæk efterdønninger i det
sidste nummer af A/G (A/G nr. 23,
pag. 13) og bruger sin „yndlingstrus-
sel“, at han må „forlade valpladsen og
rejse hjem“. Ingen kan forhindre no-
gen i at rejse hjem, hvis det er „me-
get, meget svært“ at virke heroppe.
Problemer, der blev udtrykt af Appol-
loraK i hans sidste del af foredraget
på en meget ufin og uheldig måde,
kommer igen og igen. Men hvor står
vi i dag, hvis problemerne får vore
„spidser" til at forlade landet og
vende ryggen til vanskelighederne?!
— Nå, jeg må hellere komme til mit
egentlige emne:
Her i min artikel vil jeg lige be-
tragte et af de mange problemer, som
AppolloraK åbentbart ikke har skæn-
ket synderlig megen tanke, nemlig
vor (grønlændernes) ansvarsfølelse.
Idag kræver vi, at vi i alle måder
skal være ligestillede med danskerne,
især i lønninger. Selvfølgelig er vi
alle interesserede i at få den højeste
betaling. Men hvis vi skal kræve den
samme betaling, må vi også opfylde
de betingelser, der kræves ved op-
nåelsen af samme løn, nemlig samme
uddannelse i tilfælde af et arbejde,
der er udført af en faglært og ansvar,
der følger med. Vi må have det for
øje, at ethvert arbejde må udføres
med bevidst ansvarsfølelse, hvor ube-
tydeligt et arbejde det end være. De,
som har slugt AppolloraKS foredrag
råt, får os til at sidde lidt i tankefuld
stilhed og spørge: Er vi, den grøn-
landske ungdom — modne til at be-
klæde alle arbejdsstillinger, der kræ-
ver større eller mindre ansvar? Nej, og
atter nej. Vi er for mange, der, ved
modtagelse af et ansvar, ikke føler an-
svarsbevidsthed. Ansvar betyder, at
man udfører eller passer et arbejde,
som det skal.
Vi kender mange unge mennesker,
der kræver og kræver ligeløn uden at
de selv kræver ansvarsbevidsthed hos
dem selv. Selvfølgelig kan man ikke
forlange, at man skal afløse den dan-
ske arbejdskraft med den grønlandske
kun fordi de er danskere og fordi
grønlænderne må have samme beta-
ling som danskerne.
I dag klages der i alle arbejdsgiver-
kredse ( institutioner, husmødre m. fl.)
over den ustabile og den ansvarsløse
arbejdskraft, der er moderne nu. Man
ser til stadighed et ansigt blive er-
stattet af et nyt hver 14. dag på visse
arbejdssteder. Upræcision og udebli-
velse fra arbejdet (især om lørdagene)
er fænomener, mange arbejdsledere
kæmper imod — ofte forgæves — hver
uge.
Aftenskolen er idag den eneste vej,
man kan tilbyde de unge, som ikke går
videre ad skolevejen, eller ikke har
nogen læreplads, kundskab og videre
horisont. I løbet af få måneder kan de
unge få et supplement til deres kund-
skaber fra deres skoletid. Der kommer
også unge mennesker og melder sig til
aftenskolen og får på den måde en
forpligtelse til at passe skolen. Men
gang på gang svigter de skolen uden
nogen som helst grund. Er det ikke
ansvarsløshed?
Når der indkaldes til et møde i for-
samlingshuset, kan vi efterhånden
regne ud, hvem og hvor mange (eller
aperKufigiuéinéklt
Hl pifsaunersiugkat
SINGALWATTE
THE
BETONBLANDER
STETTEH BETONBLAN-
DER fås i F. E.-typer med
hel- eller halvautomatisk
trykknapbetiening og el-
motor. Kan Indrettes med
Phistervægt, fordelervæg,
skrabespil og spil for færdig
blanding. F. A. O.-typerne
har oliebadsvendegear, el-,
benzin- eller dieselmotor,
skrabespil og spil for færdig
beton. — Alle typer i statio-
nær eller transportabel ud-
førelse og med kapaciteter
indtil 1500 liter færdig beton.
BRØNDERSLEV ILF. (0881) 450
AALBORG TLF. (081) 27465
AARHUS TLF. (061)31400
KBH. HERLEV TLF. (01) 94 70 60
S TETTER betonilidt pi-
neKarsinauvOK F. E.-typenik
tamåkissumik imalunit ag-
farmik isumaminérsumik t6r-
sinardlune ingerdlassartoK
motoreKardlunilo elektricite-
timik ingerdlassumik. suliarineicarsInauvOK Phistervægtimik OKimailuta-
lerdlugo, ingmikSrtiterissartumlk igalerdlugo, kiliortdtinik spililerdlugo
ama inerigkanik akfirinigssamut spililerdlugo. F. A. O.-typet oliemut mi-
sugsimassanik geareicarput, elektricitetltortumik, benzinatortumik imalfl-
nit dieselimik motoreKardlu-
tik. kiliortfltinik spilekardlu-
tik betonimutdlo inerigkamut
spileKardlutik. — typet ta-
marmik sullarineKarslnåuput
angatdlåtagåungitsdtitdlugit
angatdlåtagautitdlugitdlo 5-
ma namagsissaKarsinå ussu-
sigdlit beton inerigaK 1500
liter tikitdlugo.
PEDER SI HAAB
MASKINFf UB RIKA7S
hvor få), der møder op. Landsråds-
medlemmet har flere gange før sin
afrejse til mødet og efter sin hjem-
komst prøvet på at samle sine væl-
gere til orienterende møder. Men hvor
er den begejstrede ungdom fra valg-
dagen, der påtog sig ansvaret ved at
støtte sin kandidat og interessere sig
for hans arbejde?
Vi kan ellers nævne forskellige fel-
ter, hvor folk, der ved flammende
taler om ligeløn og ligeberettigelse
glemmer bagsiden af medaljen, nemlig
forpligtelser og ansvar. Der er for
mange, der begraver deres ene talent
i jorden og på den måde løber fra
deres ansvar; og der er i dag ganske
få grønlændere, der har fået fem
talenter (Math. 25) og købslog med
dem og vandt andre fem talenter. De
var tro over lidet, og de blev sat over
meget. Derfor: Hvis vi ønsker at op-
nå ligeberettigelse og ligeløn, må der
ikke være store skævheder. Vi må
kræve af os: en bevidst ansvarsfølelse,
opnåelse af større oplysning og hori-
sont ved erhvervelse af flere almene
kundskaber. Disse kræves af et civili-
seret samfund!
Mads Lynge.
NarssarssuaK
Med branden på NarssarssuaK er
der automatisk kommet et spørgsmål
frem, som det grønlandske landsråd og
det grønlandske folk må se lidt nær-
mere på: Er NarssarssuaK pengene
værd?
Det har hidtil kostet ca. 10 mili.
kr. om året at holde NarssarssuaK.
Ved branden er der mistet store vær-
dier, og den forestående omlægning af
funktionerne i NarssarssuaK vil koste
yderligere millioner — til hvad nytte
for hvem? Den grønlandske befolk-
ning?
Sagen er, at man behøver en flyve-
plads af lidt større dimensioner i det
sydlige Grønland, og som følge af
„Hans-Hedtoft“-katastrofen benyttede
man den forhåndenværende landings-
bane som centrum for en dyr isre-
cognoscering. Samtidig blev banen ud-
nyttet til passagertransport.
Spørgsmålet er, om man for de
mange millioner, der nu igen skal
investeres i NarssarssuaK, kunne etab-
lere en landingsbane af lignende di-
mensioner. Den behøver ikke at være
af beton. Asfalt kan også bruges. Det
gør man andre steder i Grønland. Er
det muligt at bygge en landingsbane
f. eks. ved NarssaK, hvor man kan
udnytte de allerede eksisterende in-
stitutioner, og hvor der også er mulig-
hed for at bygge en mindre repara-
tionshanger. Derved vil Grønlands-
flyvningen være flyttet hen, hvor man
med rette kan sige, at det grønlandske
samfund kan få direkte glæde af
flyvningen og hvad dermed følger.
Egentlig er det ikke nødvendigt, at
placeringen bliver ved NarssaK. Der
findes også muligheder ved Sydprø-
ven, hvor der er en begyndende fiske-
industri, som kan få et godt spark
fremad ved større aktivitet.
Men der skal handles nu, inden pen-
gene begynder at rulle.
K. B.
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
Kirken må forsøge at
forstå grønlænderne bedre
Uden delle kan man næppe forvente, at kirken vil kunne fastholde sin
betydningsfulde indflydelse, skriver Kåle Rosing i Jakobshavn lokalblad.
Ved læsningen af vor lokalredaktørs
artikel „Vi grønlændere" kan jeg ikke
lade være med at drage sammenlig-
ning. Provsten for Grønland har i
A/G nr. 23. brugt næsten hele kirke-
siden til det samme emne, dog hoved-
sagelig med skytset rettet mod redak-
tør Jørgen Fleischer. Den førstnævnte
artikel er klar og positiv i sit stand-
punkt, mens den anden på en grøn-
lænder virker noget negativ og for-
stemmende.
Der er røre her i Grønland, ikke
mindst i den sidste tid, hvor der er
offentliggjort usædvanlige ting — rap-
porten fra udvalget for samfunds-
forskning i Grønland om samarbejds-
problemer mellem danske og grøn-
lændere, omtale både i radio og presse
af den efterhånden herostratisk be-
rømte AppolloraK Mogensen, uden-
rigsministerielle og kommunale ud-
talelser m. m.
Kritik er blevet rejst over for radio-
fonichefen Frederik Nielsen, som i sin
egen radio har haft lejlighed til at
forsvare sig, og nu rejser der sig også
kirkelig kritik overfor redaktøren af
A/G. Begge de nævnte er grønlæn-
dere, der er ivrige efter at informere
deres landsmænd om alle rørelser i
nutiden og ønsker sikkert også at
virkeliggøre samfundsudvalgets tanke
om en „fri og åben debat, selv af de
mest ubehagelige samfundsproblemer".
Må jeg have lov til — ligesom mini-
Landskampe i
Grønlands Radio
Jeg er en af de mange sports-
interesserede ilangs kysten, og i den
anledning vil jeg gerne spørge radio-
fonien, om det er muligt for radio-
fonien at bringe reportagerne fra
landskampe i Danmark. Radiofonien
transmitterer ganske vist foldbold-
kampe fra Grønland, mein det sker
meget sjældent.
Man kan måske sige, at det vil
være spild af penge og kræfter at
bringe reportager fra landskampe,
fordi der er så mange heroppe, som
ikke kan dansk. Men sportsinteresse-
rede grønlændere, som ellers ikke er
så stive i dansk, kender de specielle
■sportsudtryk og kaln udmærket følge
med i sportsudsendelser på dansk.
Det sker, at man kan opfange trans-
missioner fra landskampe direkte fra
Danmarks Radio, når lytteforholdene
er gode, men på grund af tidsforskel-
len kniber det med at lytte til disse
udsendelser. Derfor vil jeg gerne
spørge radiofonien, om det er muligt
at bringe transmissioner fra lands-
kampene.
Mathias Fleischer,
U manak.
Indsenderen af dette indlæg er ikke
den eneste, som ønsker, at radio-
fonien bringer transmissioner fra
■landskampe — det gør vi også. Ved
den sidste landskamp mellem Dan-
mark og Sverige, var vi parate til at
udsende transmissionen fra kampen,
men båndet kom desværre ikke. Vi
skal nok sørge for at fremskaffe bån-
det, inår den næste landskamp finder
sted. Vi kan bringe transmissionen,
f. eks. efter slutningen af de regulære
udsendelser.
Frederik Nielsen
ster Garn — at anvende de ganske al-
mindelige udtryk „dansker" og „grøn-
lænder" i det følgende uden nogen som
helst bagtanke udover, at der efter
min opfattelse er mentale forskelle,
der kan indvirke på problemet dansk-
grønlandsk.
Så vidt jeg forstår, er det, der er
faldet provsten mest for brystet, Fleis-
chers iøjnefaldende overskrifter til
ApolloraK Mogensens artikler samt
det, at han i sin leder har peget på
nogle enkeltheder, der for en grøn-
lænder er visse sandheder i, men som
for danske kan virke ubehagelige. For
det første er det jo ikke noget ukendt
fænomen, at aviserne gør deres over-
skrifter så sensationelle som muligt.
For det andet må man erindre, at le-
delsen indenfor de mange forskellige
områder i Grønland igennem mange
år har ligget hos danskere, der har
været vant til, at grønlænderne har
forholdt sig passive, endog i tilfælde,
hvor der i danske aviser med store
overskrifter har foreligget lidet smig-
rende udtalelser om grønlænderne. De
danske arbejder utrættelig på at
sprede så megen oplysning som muligt
og søger også at aktivisere grønlæn-
derne. Det må derfor ikke undre, at
grønlænderne efterhånden er ved at
vågne op og offentligt kommer frem
med deres uforgribelige mening, og
det ville også være mærkeligt, om der
ikke fremkom yderliggående menin-
ger. løvrigt bør man også tænke på,
at man på grønlandsk ofte udtryk-
ker sig meget mere direkte, end man
kunne drømme om at gøre på dansk
(her tænker jeg ikke på ApolloraK
Mogensen, hvis udtryksform der vist
ikke kan findes nogen undskyldning
for).
Lad være, at provsten ikke mere øn-
sker at skrive A/G’s leder i jule-
nummeret, når han ikke sympatiserer
med bladet som sådant. Det er en ær-
lig sag, selvom det måske ikke vil
blive forstået helt ud af en grønlæn-
der, for hvem julen er noget ganske
særligt. Men det, der virker forstem-
mende ved provstens indlæg, er, at
han fremsætter tanker om at forlade
valpladsen. Bortset fra AppolloraK
Mogensen er der vist ikke en eneste
grønlænder, der vil søge at gøre kir-
kens store og gode indflydelse gen-
nem mange år mindre, og der sidder
mange præster rundt om i landet, der
gør alt muligt for at befæste folke-
kirkens stilling, ikke mindst i disse
år, hvor der både viser sig andre
kirkelige retninger, og hvor det mate-
rielle spiller så dominerende en rolle;
og provsten kan sikkert heller ikke
benægte, at der efterhånden sidder
flere grønlændere i indflydelsesrige
stillinger, der yder deres bedste for
et frugtbart samarbejde mellem dan-
ske og grønlændere, og det er heller
næppe Frederik Nielsens eller Jørgen
Fleischers tanke at forsøge at gøre
noget skår i dette samarbejde. Man
må tænke på, — ja, lad os sige det rent
ud — at grønlænderne i mange år har
følt sig domineret af de danske, og
at der ganske naturligt må følge nogle
— engang imellem ubehagelige —
reaktioner.
Men hvis der ikke skal mere til, for
at kirkens overhoved i Grønland ta-
ber modet, kan kirken næppe forvente
at kunne fastholde sin betydnings-
fulde indflydelse. I hvert fald ikke
uden at følge mere med tiden og for-
søge at forstå grønlænderne bedre.
Kåle Rosing.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabrlcius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdléssineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
Columbus Emballage als
Holmbladsgad« 126 København S Telefon *SU. 9700
Bølgepapkasser
i alle størrelser til alle formål
En pjece om gonorrhoe?
Det er nedslående at høre om de
mange gonorrhoe-tilfælde blandt ung-
dommen. Man må tænke på, hvordan
man bedst kan bekæmpe sygdommen.
Her har alle borgerne et ansvar, ikke
mindst ungdommen selv.
I den forbindelse vil jeg gerne
spørge vor specialist i den sygdom,
om man kan publicere en pjece om
gonorrhoe, hvor farlig den er, og hvor-
dan man kan beskytte sig mod syg-
dommen. Hvis det er muligt at lave
en pjece, må den uddeles gratis til h
alle husstande.
Jeg tro, det vil hjælpe på sygdom-
mens bekæmpelse, hvis hygiejniske
artikler bliver mere almindelige i bu-
tikkerne. Folk får sikkert også mere
lyst til at købe dem, hvis der kan ske
en prisnedsættelse på disse artikler.
Læger, myndigheder og ungdommen
må samarbejde for at bekæmpe go-
norrhoe,_ som efter hvad sygdommens
læge siger, bliver mere og mere van-
skelig at helbrede.
Johannes Poulsen.
Sydprøven.
10