Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.01.1964, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 16.01.1964, Blaðsíða 8
CHRISTGAU Man må aldrig indføre får Vandkraften udnyttes de fleste steder af landet. Mange af vandfaldene bli- ver dog ikke udnyttet til elfremstil- lingen. Sygdommen er ikke udryddet helt endnu. Sidste efterår skulle der slagtes 18.000 får i tre sogne, hvor sygdommen er dukket op igen. ANDRE SYGDOMME — Af andre sygdomme, som mulig- vis også eksisterer i Grønland, kan jeg nævne Fjoruskjogur, siger overdyr- lægen. Det er en ejendommelig nerve- sygdom blandt nyfødte lam, Før i Deres UR er i gode hænder hos os ... . Vort moderne reparationsværk- sted modtager gerne Deres ur eller brille til reparation. Alt udføres som personligt arbejde og meget hurtigt. Specialforretning for briller og armbåndsure. Stort udvalg i ure til rimelige priser. John Grauting Specialforretning for ure og optik. Torvet 1 - Lemvig - Telf. 488 ukiorparu- jugssuarne kavfimik pitsaussui- narmik niorKutenar- tarsimavugut! fra andre lande siger overdyrlægen i Island, efter at staten har ofret een milliard kr. i kampen mod fåresygdomme, der er indført fra udlandet. De danske og grønlandske myndigheder var ikke begejstrede for, at de grøn- landske fåréholdere besøgte deres kolleger i Island sidste efterår. De var bange for, at fåréholderne kunne tage nogle af fåresygdommene, der har ska- det fåreavlen meget på naboøen, med, når de vendte hjem. Det er særlig to sygdomme, der er frygtet: mædi og paratuberkulose. De to sygdomme blev indført i Island ved import af Karakulfår fra Tyskland i 1933, fik en meget stor udbredelse og forvoldte enorme tab. Det er blevet anslået at direkte og indirekte tab på grund af dem fra 1937 til 1960 beløber sig til ca. een milliard islandske kroner. måneder gamle. En enkelt vaccina- tion synes at påføre fåret en livsva- rig immunitet mod sygdommen. Paratuberkulosen angriber fårenes tyndtarme. Der sker en fremadskri- dende betændelse, og de angrebne steder bliver dobbelt så tykke. Fåret får diarrhoe og dør i løbet af tre til seks måneder. De syge får bliver smittespredere, længe før man kan se, at de er syge. MÆDI IKKE UDRYDDET ENDNU Mædi bryder ud adskillige måneder før fåret bukker under. Inkubations- tiden er meget lang, i reglen to—tre år. De syge får bliver meget let kort- åndede, og åbner man et får, der er død af denne sygdom, kan man se, at lungen er blevet dobbelt så stor. Sygdommen er altid dødelig. Ofte døde 10—20 pct. årligt af de angrebne flokke. For at udrydde denne sygdom, blev der foretaget meget drastiske foran- staltninger i årene fra 1945 til 1953. Den del af landet, hvor sygdommen hærgede, blev inddelt i mindre om- råder ved hjælp af flere hundrede ki- lometer hegn. Alle får inden for et bestemt område blev slagtet, og lam fra raske får blev indført til om- rådet senere hen. Der blev slagtet ialt 600,000 får i sygdomsramte områder, og godt 200.000 raske lam blev indført i stedet for. Islandime ningiugssai atuarfé Kulif migssiliordlugif amerdlåssuseKarput. ilåt fikerågarpuf 42-nif afuarfigineKar- sinauvoK. ningiugssat atuarfine afuar- titsissugssanut Reykjavikime atautsimik åma atuarfeicarpoK. indvoldsorme. Ormeplagen er ble- vet så stor, at den bekæmpes ved at give fårene indsprøtninger to gange om året. Ormeplagen er størst, når fårene benytter de samme græsgange en stor del af året. — Et stort arbejde udføres også for at holde bændelormene nede. Der fin- des tre arter af dem i Island. Deres larver, som er vandfyldte blærer, fin- des i fårenes hjerner, lunger og lever samt i deres bughuler. En enklt art kan udvikles i kvæg og mennesker, men det er hundene og rævene, der har bændelormene. Hundene behand- les regelmæssigt med ormedræbende midler, og der er opsamling af blærer i slagterierne. — Smitsomme sygdomme blandt kvæg er få i Island og spiller ikke no- gen større rolle. Kvægtuberkulose findes således ikke, og mund og klov- syge er endnu aldrig nået til Island. Blandt den store hestebestand kendes ingen smitsomme sygdomme. VIRKER SOM ET REGIONALT INFLUENZACENTER FOR ISLAND — Som tidligere nævnt ydes der her på instituttet en diagnostisk tjeneste på tilsendt materiale, og i forbindelse hermed har vi en konsultativ tjeneste i det omfang, vi kan overkomme. Over 33.000 organer og kadavere fik vi til- sendt i 1961, og antallet af tilsendte blodprøver o. 1. androg ca. 5300 i samme år. — Vi foretager virologiske un- dersøgelser af materiale, der er indsendt fra sygehuse og læger, dels for at finde ud af tvivlsomme virussygdomme, dels for at kunne følge virus-epidemier og vurde- re forebyggende foranstaltninger, der bliver iværksat. Endvidere fungerer instituttet som et regio- nalt influenzacenter for Island un- der ledelse af World Health Orga- nization. — Det var staten, der overdrog går- den Keldur til universitetets institut for eksperimental patalogi og be- kostede opførelsen af en laboratorie- bygning, isolationsstalde, staldbygnin- ger m. m. Det meste af laboratorie- udstyr og andet inventar blev anskaf- fet fra Amerika, idet The Rockefeller Foundation ydede et beløb på 200.000 dollars til dette formål. Bygninger, der er blevet opført senere, er be- kostet af egne indtægter og af sta- ten. — Det er mange opgaver, vi forsøger at løse; men mange flere må desværre vente. Vor arbejdskraft er beskeden. Derfor er det begrænset, hvor meget vi kan overkomme. Dertil kommer, at mange af de sygdomme, vi arbejder med, er tidsrøvende på grund af syg- dommenes ejendommelig langsomme udvikling og forløb. god KAFFE gennem generationer iagttaget alle forsigtighedsregler. En sundhedsattest fra tyske veterinær- myndigheder skulle garantere, at flok- ken på 20 væddere var sund og fri for smitsomme sygdomme, og de første to måneder blev flokken holdt i ka- rantæne på en lille ø i nærheden af Reykjavik. Mædi er to slags sygdom- me. Den ene mædiveiki blev opdaget i 1934, det andet purramædi i 1939 og paratuberkulose i 1938, siger overdyr- læge Påll a Pålsson, under vort be- søg på universitetets institut for eks- perimental patologi, Keldur, der lig- ger lige uden for Reykjavik, og han fortsætter: — Efter vore erfaringer må man aldrig indføre får fra andre lande. Lungesygdomme, der ikke generer fårene i varmere lande, kan være meget alvorlige i lande med koldt klima som Island og Grønland. In- stituttet blev oprettet i 1948, navn- lig med henblik på forskning af de nævnte fåresygdomme. Vi fremstil- ler også sera og vacciner mod en del af fåresygdommene, undersøger indsendt materiale fra veterinærer, bønder og slagtehuse. Endelig har vi en virologisk, diagnostisk virk- somhed for at kunne følge med i epidemier af virussygdomme hos mennesker. PARATUBERKULOSEN NEDKÆMPET — Undersøgelser af husdyrsygdom- me blev foretaget på universitetets pa- talogiske laboratorium, før Keldur blev oprettet, og udforskning af lang- somt fremadskridende infektionssyg- domme hos får har været den vigtigste opgave, også efter at Keldur blev op- rettet. Det lykkedes efterhånden at udarbejde en metode til fremstilling af en vaccine mod paratuberkulose hos får, og vaccinen er blevet anvendt her i landet i godt ti år. I de an- grebne egne er det påbudt at vacci- nere alle lam, når de er' fem—seks Der findes en halv snes husmodersko- ler i Island. Vi besøgfe een af dem med plads til 42 elever. Desuden fin- des der en skole for husholdnings- lærerinder i Reykjavik. fårene fik lejlighed til at græsse i tiden var det almindeligt, at moder- strandkanten under drægtigheden og åd store mængder tang og alger. Lam fra disse moderfår viste ofte tegn på den nævnte sygdom straks eller kort tid efter fødslen. imeK ingnåtdlagialiornerme Islandime tamangajangme aforneicarpoK, kuitdle Kordlortue amerdlaidssuf ingnåtdla- gialiornerme aforneKarneK ajorpuf. — Undersøgelser af sygdommen vi- ste, at både moderfår og lam syntes at mangle kobber. Ved at give moder- fårene tilskud af kobber under dræg- tigheden, kan sygdommen forebygges. Lammedysenteri er meget alminde- ligt i lammenes første leveuge. Tre— fem dage gamle får de sygdommen. De får grønlig diarrhoe og dør i løbet af to—tre timer. Moderfårenes yvere er kronisk smittede. Bekæmpelsen af denne sygdom starter vi een måned før lammmenes fødsel, og vi giver en indsprøjtning inden de bliver 24 ti- mer gamle. Jeg kan nævne, at vi frem- stillede 364.000 doser serum mod lammedysenteri og 584.000 doser vac- cine mod denne sygdom i 1961. An- vendelsen af disse præparater og an- dre vacciner er stadig stigende i Is- land. — Af andre sygdomme, der for- volder tab, kan nævnes lunge- og TRE SLAGS SYGDOMME — Karakulfårene blev importeret med henblik på at forbedre kvaliteten af fåreskindene og for at skaffe fåre- holdeme større indtægter. Der blev Een af deltagerne, Marius Nielsen fra K'agdlimiut, lærte fåreavl i fo år i Is- land for 30 år siden. Han fik lov at gense gården, hvor han boede. Vi kom uanmeldt. Hans husbond var død, og sønnen, der er jævnaldrende med Marius Nielsen, fog imod ham og hans kone. angalaxataussut ilagåf Marius Nielsen, K'agdlimiuf, ukiut 30 mafuma sujorna- gut ukiune mardlungne Islandime sa- vauteKarnermik ilfniarsimassoK. nunauf najugarisimassane fakuvå. taimanikut ftorissåt toKusimavoK, erneralo Marius Nielsenitut utorKautigissoK tupåtdla- Kissordlo Marius Nielsenimik nulianig- dlo ilagsingnigpoK. )l Vi K HÅNDSYET FISKENÆS- TASKE Foreningen i Fiskenæsset »Arbejdsplads for håndsyning« der beskæftiger sig med håndsyning af skind til den specielle „fiskenæstaske", modtager gerne henvendelser om al slags skind- syning (undtagen skinddragter). Portoen betaler vi. „Arbejdsplads for håndsyning", Fiskenæsset. K’eicertarssuatsiaine amernik merssornermut peKatigigfik »agssagssumardlune sutdlivik« merssugkanik sunigdlunit niorKuteKartarpoK. agdlagkatigut mer- ssortitsiumassut nalunaeruteKartarsinåuput sunigdlunit (atissat pinagit). sananeicarajungnerussarput „fiskenæstaske", nagsiunerat akilertåsavarput. „agssagssulnardlune sutdlivik", K’eKertarssuatsiait. HOULBERG’S PØLSER -det er mad,... HOULBERG pølslt nerissagssaridgsQput 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.