Atuagagdliutit - 16.01.1964, Blaðsíða 8

CHRISTGAU
Man må
aldrig
indføre får
Vandkraften udnyttes de fleste steder
af landet. Mange af vandfaldene bli-
ver dog ikke udnyttet til elfremstil-
lingen.
Sygdommen er ikke udryddet
helt endnu. Sidste efterår skulle
der slagtes 18.000 får i tre sogne,
hvor sygdommen er dukket op
igen.
ANDRE SYGDOMME
— Af andre sygdomme, som mulig-
vis også eksisterer i Grønland, kan jeg
nævne Fjoruskjogur, siger overdyr-
lægen. Det er en ejendommelig nerve-
sygdom blandt nyfødte lam, Før i
Deres
UR
er i gode
hænder
hos os ... .
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation. Alt
udføres som personligt arbejde
og meget hurtigt.
Specialforretning for
briller og armbåndsure.
Stort udvalg i ure
til rimelige priser.
John Grauting
Specialforretning for ure
og optik.
Torvet 1 - Lemvig - Telf. 488
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKutenar-
tarsimavugut!
fra andre lande
siger overdyrlægen i Island, efter at staten har ofret een milliard kr. i
kampen mod fåresygdomme, der er indført fra udlandet.
De danske og grønlandske myndigheder var ikke begejstrede for, at de grøn-
landske fåréholdere besøgte deres kolleger i Island sidste efterår. De var
bange for, at fåréholderne kunne tage nogle af fåresygdommene, der har ska-
det fåreavlen meget på naboøen, med, når de vendte hjem. Det er særlig to
sygdomme, der er frygtet: mædi og paratuberkulose. De to sygdomme blev
indført i Island ved import af Karakulfår fra Tyskland i 1933, fik en meget stor
udbredelse og forvoldte enorme tab. Det er blevet anslået at direkte og indirekte
tab på grund af dem fra 1937 til 1960 beløber sig til ca. een milliard islandske
kroner.
måneder gamle. En enkelt vaccina-
tion synes at påføre fåret en livsva-
rig immunitet mod sygdommen.
Paratuberkulosen angriber fårenes
tyndtarme. Der sker en fremadskri-
dende betændelse, og de angrebne
steder bliver dobbelt så tykke. Fåret
får diarrhoe og dør i løbet af tre til
seks måneder. De syge får bliver
smittespredere, længe før man kan se,
at de er syge.
MÆDI IKKE UDRYDDET ENDNU
Mædi bryder ud adskillige måneder
før fåret bukker under. Inkubations-
tiden er meget lang, i reglen to—tre
år. De syge får bliver meget let kort-
åndede, og åbner man et får, der er
død af denne sygdom, kan man se,
at lungen er blevet dobbelt så stor.
Sygdommen er altid dødelig. Ofte
døde 10—20 pct. årligt af de angrebne
flokke.
For at udrydde denne sygdom, blev
der foretaget meget drastiske foran-
staltninger i årene fra 1945 til 1953.
Den del af landet, hvor sygdommen
hærgede, blev inddelt i mindre om-
råder ved hjælp af flere hundrede ki-
lometer hegn. Alle får inden for et
bestemt område blev slagtet, og lam
fra raske får blev indført til om-
rådet senere hen. Der blev slagtet ialt
600,000 får i sygdomsramte områder,
og godt 200.000 raske lam blev indført
i stedet for.
Islandime ningiugssai atuarfé Kulif
migssiliordlugif amerdlåssuseKarput.
ilåt fikerågarpuf 42-nif afuarfigineKar-
sinauvoK. ningiugssat atuarfine afuar-
titsissugssanut Reykjavikime atautsimik
åma atuarfeicarpoK.
indvoldsorme. Ormeplagen er ble-
vet så stor, at den bekæmpes ved
at give fårene indsprøtninger to
gange om året. Ormeplagen er
størst, når fårene benytter de
samme græsgange en stor del af
året.
— Et stort arbejde udføres også for
at holde bændelormene nede. Der fin-
des tre arter af dem i Island. Deres
larver, som er vandfyldte blærer, fin-
des i fårenes hjerner, lunger og lever
samt i deres bughuler. En enklt art
kan udvikles i kvæg og mennesker,
men det er hundene og rævene, der
har bændelormene. Hundene behand-
les regelmæssigt med ormedræbende
midler, og der er opsamling af blærer
i slagterierne.
— Smitsomme sygdomme blandt
kvæg er få i Island og spiller ikke no-
gen større rolle. Kvægtuberkulose
findes således ikke, og mund og klov-
syge er endnu aldrig nået til Island.
Blandt den store hestebestand kendes
ingen smitsomme sygdomme.
VIRKER SOM ET REGIONALT
INFLUENZACENTER FOR ISLAND
— Som tidligere nævnt ydes der her
på instituttet en diagnostisk tjeneste
på tilsendt materiale, og i forbindelse
hermed har vi en konsultativ tjeneste
i det omfang, vi kan overkomme. Over
33.000 organer og kadavere fik vi til-
sendt i 1961, og antallet af tilsendte
blodprøver o. 1. androg ca. 5300 i
samme år.
— Vi foretager virologiske un-
dersøgelser af materiale, der er
indsendt fra sygehuse og læger,
dels for at finde ud af tvivlsomme
virussygdomme, dels for at kunne
følge virus-epidemier og vurde-
re forebyggende foranstaltninger,
der bliver iværksat. Endvidere
fungerer instituttet som et regio-
nalt influenzacenter for Island un-
der ledelse af World Health Orga-
nization.
— Det var staten, der overdrog går-
den Keldur til universitetets institut
for eksperimental patalogi og be-
kostede opførelsen af en laboratorie-
bygning, isolationsstalde, staldbygnin-
ger m. m. Det meste af laboratorie-
udstyr og andet inventar blev anskaf-
fet fra Amerika, idet The Rockefeller
Foundation ydede et beløb på 200.000
dollars til dette formål. Bygninger,
der er blevet opført senere, er be-
kostet af egne indtægter og af sta-
ten.
— Det er mange opgaver, vi forsøger
at løse; men mange flere må desværre
vente. Vor arbejdskraft er beskeden.
Derfor er det begrænset, hvor meget
vi kan overkomme. Dertil kommer, at
mange af de sygdomme, vi arbejder
med, er tidsrøvende på grund af syg-
dommenes ejendommelig langsomme
udvikling og forløb.
god KAFFE
gennem
generationer
iagttaget alle forsigtighedsregler. En
sundhedsattest fra tyske veterinær-
myndigheder skulle garantere, at flok-
ken på 20 væddere var sund og fri
for smitsomme sygdomme, og de første
to måneder blev flokken holdt i ka-
rantæne på en lille ø i nærheden af
Reykjavik. Mædi er to slags sygdom-
me. Den ene mædiveiki blev opdaget i
1934, det andet purramædi i 1939 og
paratuberkulose i 1938, siger overdyr-
læge Påll a Pålsson, under vort be-
søg på universitetets institut for eks-
perimental patologi, Keldur, der lig-
ger lige uden for Reykjavik, og han
fortsætter:
— Efter vore erfaringer må man
aldrig indføre får fra andre lande.
Lungesygdomme, der ikke generer
fårene i varmere lande, kan være
meget alvorlige i lande med koldt
klima som Island og Grønland. In-
stituttet blev oprettet i 1948, navn-
lig med henblik på forskning af de
nævnte fåresygdomme. Vi fremstil-
ler også sera og vacciner mod en
del af fåresygdommene, undersøger
indsendt materiale fra veterinærer,
bønder og slagtehuse. Endelig har
vi en virologisk, diagnostisk virk-
somhed for at kunne følge med i
epidemier af virussygdomme hos
mennesker.
PARATUBERKULOSEN NEDKÆMPET
— Undersøgelser af husdyrsygdom-
me blev foretaget på universitetets pa-
talogiske laboratorium, før Keldur
blev oprettet, og udforskning af lang-
somt fremadskridende infektionssyg-
domme hos får har været den vigtigste
opgave, også efter at Keldur blev op-
rettet. Det lykkedes efterhånden at
udarbejde en metode til fremstilling
af en vaccine mod paratuberkulose
hos får, og vaccinen er blevet anvendt
her i landet i godt ti år. I de an-
grebne egne er det påbudt at vacci-
nere alle lam, når de er' fem—seks
Der findes en halv snes husmodersko-
ler i Island. Vi besøgfe een af dem
med plads til 42 elever. Desuden fin-
des der en skole for husholdnings-
lærerinder i Reykjavik.
fårene fik lejlighed til at græsse i
tiden var det almindeligt, at moder-
strandkanten under drægtigheden og
åd store mængder tang og alger. Lam
fra disse moderfår viste ofte tegn på
den nævnte sygdom straks eller kort
tid efter fødslen.
imeK ingnåtdlagialiornerme Islandime
tamangajangme aforneicarpoK, kuitdle
Kordlortue amerdlaidssuf ingnåtdla-
gialiornerme aforneKarneK ajorpuf.
— Undersøgelser af sygdommen vi-
ste, at både moderfår og lam syntes
at mangle kobber. Ved at give moder-
fårene tilskud af kobber under dræg-
tigheden, kan sygdommen forebygges.
Lammedysenteri er meget alminde-
ligt i lammenes første leveuge. Tre—
fem dage gamle får de sygdommen.
De får grønlig diarrhoe og dør i løbet
af to—tre timer. Moderfårenes yvere
er kronisk smittede. Bekæmpelsen af
denne sygdom starter vi een måned
før lammmenes fødsel, og vi giver en
indsprøjtning inden de bliver 24 ti-
mer gamle. Jeg kan nævne, at vi frem-
stillede 364.000 doser serum mod
lammedysenteri og 584.000 doser vac-
cine mod denne sygdom i 1961. An-
vendelsen af disse præparater og an-
dre vacciner er stadig stigende i Is-
land.
— Af andre sygdomme, der for-
volder tab, kan nævnes lunge- og
TRE SLAGS SYGDOMME
— Karakulfårene blev importeret
med henblik på at forbedre kvaliteten
af fåreskindene og for at skaffe fåre-
holdeme større indtægter. Der blev
Een af deltagerne, Marius Nielsen fra
K'agdlimiut, lærte fåreavl i fo år i Is-
land for 30 år siden. Han fik lov at
gense gården, hvor han boede. Vi
kom uanmeldt. Hans husbond var
død, og sønnen, der er jævnaldrende
med Marius Nielsen, fog imod ham
og hans kone.
angalaxataussut ilagåf Marius Nielsen,
K'agdlimiuf, ukiut 30 mafuma sujorna-
gut ukiune mardlungne Islandime sa-
vauteKarnermik ilfniarsimassoK. nunauf
najugarisimassane fakuvå. taimanikut
ftorissåt toKusimavoK, erneralo Marius
Nielsenitut utorKautigissoK tupåtdla-
Kissordlo Marius Nielsenimik nulianig-
dlo ilagsingnigpoK.
)l Vi K
HÅNDSYET
FISKENÆS-
TASKE
Foreningen i Fiskenæsset
»Arbejdsplads for håndsyning«
der beskæftiger sig med håndsyning af skind til den specielle
„fiskenæstaske", modtager gerne henvendelser om al slags skind-
syning (undtagen skinddragter). Portoen betaler vi.
„Arbejdsplads for håndsyning",
Fiskenæsset.
K’eicertarssuatsiaine amernik merssornermut peKatigigfik
»agssagssumardlune sutdlivik«
merssugkanik sunigdlunit niorKuteKartarpoK. agdlagkatigut mer-
ssortitsiumassut nalunaeruteKartarsinåuput sunigdlunit (atissat
pinagit). sananeicarajungnerussarput „fiskenæstaske", nagsiunerat
akilertåsavarput.
„agssagssulnardlune sutdlivik",
K’eKertarssuatsiait.
HOULBERG’S PØLSER
-det er mad,...
HOULBERG pølslt nerissagssaridgsQput
8