Atuagagdliutit - 21.05.1964, Page 15

suliagssaK
En folkelig opgave
inuiangnut
atuagagssiame „Grønland“ime nor-
mume kingugdlerme agdlautigissa-
KarpoK pitsaussumik isumai pingår-
nerit atuagagssiap tåussuma (agdlau-
tigissaKarfiussup) atuartartuinit a-
merdlanerussunit ilisimalersariaKara-
luartunik. agdlautigissaK KuleKUtaKar-
Pok: „ilagit kalåtdlit inuiangnut tu-
ngassumik suliagssaKarpat?" agdlau-
tigingnigtualo tåssa pastoralsemina-
rieme lektoriussoK Odenseme palase
Christian Lindskrog, ukiune mar-
dlungne ilagit danskit autdlartitåtut
Kalåtdlit-nunåmtartoK pingårtumik
palasit ajoKitdlo kursuseKartineKar-
neråne sujulerssuissutut.
palasip Lindskrogip oKautigå suju-
ariartornerup Kalåtdlit-nunane i-
ngerdlåssaussup anguniagå nangmi-
nerpiaK pivdlugo nalornissorneKar-
toK. sujuariartornerup anguniagå tå-
ssåunginerpoK danskinik anguniaga-
KarneK? sujuariartornerup anguniagå
anguneKåsava kalåtdlit uvavtitut a-
tugaKalerpata, uvavtitut iligpata, su-
juarsagaunermut moderniussumut u-
kiune untritilikutåne angujartorsi-
Piassavtinut nåmautilerunik? agdlau-
tigingnigtoK taima aperivoK. imalo
nangigpoK: „soruname danskit tu-
ngånit tamåna miserratigineKarsinau-
vok OKarumasinåuput kalåtdlit kalå-
hujuåsåput. tamånale ajornångila?
KulautmarneKångila såkut kalåtdlit
sujuarsagauneranut atorneKartut atu-
gartungorsarnermutdlo anguniagariti-
neKartut taima sukatigissumik piorto-
rångata — taimame nukinginartigi-
leramik — tamåna tåssaulersartoK i-
nuiait ingassagtumik nutauleriner-
rnut avdlångortitauvfiat, isumalior-
tausiåne ilerKuine isumåinilo ingnåt-
dlagissap sarfåta aserutomeratut
(kortslutningitut) sunisinaussoK? inu-
ianatigit avdlångorsagaunerat tåsså-
PgåinarpatdlårtoK pingitsungilaK av-
palase
Karl Chemnitz
80-ilivoK
imåinerussaraluarpoK palasit uki-
ugssatik nåmagtitdlugit soraerningor-
nerine toKunerinilunit erKartorneKar-
nerussardlutik. manale dngmikut pi-
ssutigssaKarsorinarpoK 80-ilissoK tåi-
savdlugo.
palase Karl Chemnitz, Nanortalik
viceprovstiugaluardlo M. Storch tå-
sséuput 1905-ime inatsisit nåpertor-
dlugit kalåtdlit palasingortuarsinau-
lernigssånik angmaissut. ukiut inger-
dlanerine palaseKarfingne åssigingit-
sunérérsimavdlune naggatågut Nanor-
talingme sulissoK tåssanilo soraerner-
tut nunaKalerdlune.
perKigsorssflgame atausiarane Na-
nortagdlip K’aKortuvdlo palaseKå-
Pgivfigssaraluine (palasé sulingivfe-
Kardlutik autdlarångata) sivnissussar-
Pok palasitdlo atautsiminerinut ilau-
iuåinartardlune, soraerningoréraluar-
dlune. — nunarKatine anersåkuinaK
sulissunagit timlkutaoK sujumukar-
nigssånut norKåissutigingnigtugame
katerssortarfigtårniarneråne peKa-
tauvdluarpoK ukiutdlo 20 migss. ma-
tuma sujornagut autdlarnigartik u-
pernåK måna 1964 Nanortalingme ka-
terssortarfigtåK atulerpåt.
atorfigdlit ardlaKartångitdlat so-
raerningorérnermik kingomagut tai-
ma perKigtigalutigdlo avémut suli-
niutinik ingerdlåssisinaussartut. pala-
se Karl Chemnitz 5. maj 1964 80-indk
ukioKalerpoK, upernårdlo tamåna ka-
terssortarfigssaK sulissutigissartik pi-
viussungortitdlugo. 80-ilinerane kig-
sauparput utorKångoréraluaK sule i-
numersordlune iluaicutaussarnigsså-
nik.
B. L.
dlanut nangmineK Kångerdlune itu-
nut kagdlunavérsårtoK. kingunera tå-
ssaulerumånginerpoK sordlaerutortu-
tut ineK angnertoK? inuit atausiåkåt
nakussut kisimik ingmigsut ileruma-
nginerput nangminiussusertik piginar-
dlugo tåssa kalåliuvdlutik? — isuma-
KarnarpoK ajusangatitsingipatdlårneK
ersserKeKissoK pissortat sarKumilårti-
tariaKarsorissåt erearsautigssaugaluit
taimåitut avarnutinarpatdlårdlugit i-
ngerdlasimassoK. — imalunit imåisi-
mava atugartungorsagaunerup uva-
gut nangmineK ima tagpitdlisisimati-
gigåtigut ukuinarnik erKarsalersitdlu-
ta amerdlåssutsinik (kisitsisinik), tu-
nissagssiornermik, inussautsivdlo Kag-
fasissusianik? tåssungaluna tungatit-
dlugo aperKut tåuna aperKutigigiga
ilagit kalåtdlit inuiangnut tungassu-
mik suliagssaKarnersut.“
pingårtineKarpoK ilagissuseK soru-
name tamatigut ilagissutsitut suliag-
ssaKartOK tåssa kalåtdlinut inuiang-
nut Jisuse Kristusimik ivangkilio na-
lunaiautigisavdlugo. Kalåtdlit-nunå-
nile ilagissuseK inuiait inunerénut a-
tavdluangårmat inuiaitdlo pingår-
nertigut tamåna nalungitdluangår-
måssuk tauva ilagissuseK tåssauler-
poK sordlaKarfdk uvdlunut nutånut
nagsatarineKarsinaussoK, pissutsine
avdlångortune sungiusimassausinau-
ssok, akissugssåussutse nutångortit-
dlugo tåssauginarsinaussoK.
palasip Lindskrogip ilagissuseK tai-
vå sumivfigtut tåssunga ilåusagåine
ingmikut issutsimik ånaivfiussariaKå-
ngitsutut, Kavdlunångorsarnigssamut
avdlatutdlunit moderningorsarnigssa-
mut pissariaKarfiungitsutut. tamåna
isumaKarpoK ilagissuseK inuiangnut
tungassumik agsut suliagssaKarumår-
toK pingårtumik nangminiussutsimik
pårssivigtut, sussutsimut ilisarnauti-
tut tamatumunga tungatitdlugo na-
ngigpoK: „Kavdlunåt kalåtdlitdlo tu-
ngånit ilagissuseK maungamut pissu-
siussunit angnermik soKutigissariaKå-
saoK, ima issiginarnago inugsiarnisår-
tumik avdlanut ilångutdlugo atassa-
riaKartutut nauk pingåruteKamera
nålagauvfiup issainit issigalugo dsser-
toraluaK. ukiune måkunane inuiait
kalåtdlit pingårtineKésagpata tauvå-
taoK ilagit kalåtdlit pingårtineKarta-
riaKarput. mardluk tåuko avigsårtine-
Karsinéungitdlat. sianigisigo: påsiner-
dluinartumik OKartarnivtitut ilagissu-
seK „privatiuvfi“-ungilaK, inuiåu-
ssutsimutdle tungåssuteKartuvoK".
erKorpat ilagit åma inuiangnut tu-
ngassumik suliagssaKartut imailiv-
dlugo navsuiarneKarsinaussumik isu-
magissariaKardlugo pissutsit avdlå-
ngorneråne kalåtdlit nangminiussu-
sertik piginartariaKésagåt, tauva pa-
lasit ajoKitdlo inugtut pissutsine å-
ssigingitsune inuiait atugåine ajor-
nartorsiutåinilo påsisimassaKameru-
ssutut ilungersutigingnigtunigssamut
angisumik akissugssåussuseKarput.
nauk pingåruteKartoK sule ukiut Kav-
sit Kavdlunåt palasit Kalåtdlit-nunå-
ne palasit akornånisassut 'ilagissutsip
tåukua suliagssamut iliniardluarsima-
nerunerat tamalåtigutdlo ilisimassa-
Karnerusinaunerat iluaKutigisinaung-
mago, taimåitoK palasit amerdlaner-
ssait kalåliussariaKarput. tåukua ajo-
Kitutdle iluaKutåt tåssa kalåtdlit isu-
måt isumaliortausiatdlo Kamånga pi-
ssumik nalunginamikik. åmåtaordle
inuiaKatigit nutåt palasinut ajorainut-
dlo suliamingnut tungassunik ilisima-
ssaKardluarnigssåt pivdlugo nutånik
piumassaKarumårput, naugdlo „pisor-
Kat“ påsissanit nutånit akomuseme-
Kartåsagaluarpata tamåna åma ilua-
KutausinauvoK. mingnerungitsumik
niuvertoruseKarfingne asimioKarfing-
nilo palasit angnertunerussumik i-
nuiangnut tungåssuteKartumik sulini-
artariaKarput sordlo akugtuvatdlå-
ngitsumik ajoKit katerssortitardlugit
højskoleminermitungajak katisima-
nermut. ajoKit taimailivdlutik tauva
inungnut aputarsinaungmåssuk Kåu-
marsainikut suliaK kristumiussutsime
inussutsimilunit aperKUtinut tungasi-
magaluarångat.
tåssungalo tungatitdlugo åma imå-
taoK agdlagpoK: „OKåinardlanga ku-
kunerusorigiga tåukua nålagkersui-
nerme suliagssat kommunimilo suli-
agssat tigussarmatigik — imåingilaK
palasit atorfigtik nåpertordlugo su-
liagssamik avatånitunit tamanit ing-
mikortiniåsangmata, unale pivdlugo
avdlanik pingårneroKissunik suliag-
ssaKarmata, ilaitdlo månarpiaK avdla-
nit Kavsinit pitsaunerussumik sulia-
risinaussardlugit".
kisalo ilagingnut autdlartitap aula-
jangiupå suliniarfiuvdluarnerussug-
ssaK igdlOKarfingne inusugtut akor-
nåne pissugssaussoK. inuiangnut tu-
ngassutigut suliagssane palasinit ajo-
Kinitdlo suliarineKarsmausorissami-
nut KanoK iliusigssanik ilitsersuteKa-
rane palasip Lindskrogip „suliagssa-
mik issigingningnermik" taissane er-
Kartorpå: ilagit sulissuisa inuiaKati-
gingne moderniussune tamalårpag-
ssuarnik ajornartorsiutilingne suliag-
ssamigsut issigissarissariaKångikåt
nutåliorniarneK, sordlo kristumiussut-
sikut peKatigingnik, avdlanigdlunit
nutånik taimaingajagtunik, taorsiut-
dlugule piorérsut sulivfiginiåsagait
ikiuniardlutik tamåkua silatunik pit-
sauvdluartunigdlo imagssaKartineKar-
nigssåinut. inusugtut uningaortarfé
ornigtarniåsavait, tåssaningmat åma
ilagit kalåtdlit. — inuneråne ilaginiar-
tarniåsavait katerssusimassarfiat i-
maKarnigssånik isumaKamigssånigdlo
ujardlernermigdlo piviussumik suni-
viginiardlugo, åmåtaoK inusugtut su-
mivfeKardluéngitsut tåssaninermdng-
ne angerdlarsimassutut misigisinå-
ngorKuvdlugit".
ugperissame
ajoKersut
taima KuleKutserdlugo Københavnip
universitetiane ugperissamik ilisima-
tussutsikut professoriussoK dr. theol.
N. H. Søe Københavnime ilagit avi-
sisa ilanut imåitumik agdlagaKarpoK:
nalivtine ugperissame ajoKersutit
ilåtut pigiligaK imåipoK: knistumiuv-
dluartoKarsinauvoK nålagiartångika-
luardlune. tamånale ugperissame ajo-
KersutåungilaK bibilimit tungaviler-
dlugo tigussaK; akerdlianigdle inung-
nit nangminernit navssåjuvoK. sila-
torpalugkaluarpoK mardluk tåssuna
anguneKarsinaungmata: suj ugdlermik
ingminut kristumiumik taineK taimåi-
kusugkåine åipagssånigdlo ukiune
tusintilingne ardlalingne ilagit kri-
stumiut nukigssamingnik tigorKaiviå-
nit ingmingnik pérsinigssaK, akueri-
neKarmata. ajoKersut igtangnerorpa-
lugkaluardlune navianartuvoK nunap
inuisa kristumiujungnaeriartornigsså-
nut ingerdlåssisinaugame.
tåssuna isumagineKångikaluarpoK
ilavtinut erKartussissunigssaK Gute
kisime tamatumuna aulajangissug-
ssaungmat kina ilumordluardlune
kristumiussoK kinalo taimåingitsoK,
tåuname kisiime umåmik ilisimang-
nigtungmat. taimåitordle åma ing-
mivtinutaoK erKartussissigissagssari-
ngilagut ingmivtinik kristumiuvdlu-
artuneråsavdluta kristumiuvdluartu-
ssutigssat tamaisa soraerutinarsima-
guvtigik.
I almindelighed er det vel kun, når
en præst falder for aldersgrænsen el-
ler afgår ved døden, man finder anled-
ning til at skrive om ham i avisen.
Ikke destomindre er der nu en anden
begivenhed, der synes særlig grund
til at bemærke: pastor Karl Chemnitz
fyldte 80 år den 5. maj.
Pastor Chemnitz var sammen med
nu afdøde viceprovst M. Storch de
første grønlændere, der modtog præ-
steordination i henhold til loven af
1905 og dermed indledte en ny æra for
præstestanden i Grønland. Før loven
af 1905 var det kun ganske undtagel-
sesvis, at grønlændere blev ordineret.
Pastor Chemnitz har virket som præst
i flere præstegæld i Grønland, sidst i
Nanortalik, hvor han forblev boende,
efter at han var faldet for alders-
grænsen.
Efter sin afsked har pastor Chem-
nitz jævnligt fungeret som vikar for
præster, der var borte fra deres præ-
stegæld på permission, tjenesterejser
o. lign., og han har til stadighed væ-
ret en interesseret deltager i præste-
konventerne. Hans interesse for sine
landsmænds ve og vel har rakt langt
ud over det rent kirkelige, han var så-
ledes meget interesseret i opførelsen
af et forsamlingshus i Nanortalik, og
når dette nu står færdigt, skyldes det
ikke mindst hans interesse og hans
arbejde for denne sag.
Vi ønsker pastor Chemnitz til lykke
med fødselsdagen, og vi ønsker, at
han endnu i mange år må have hel-
I sidste nummer af tidsskriftet
„Grønland" findes en god artikel, hvis
hovedtanker fortjener at kendes af et
større forum, end dette tidsskrifts
læsere omfatter. Artiklen har til over-
skrift: „Har den grønlandske kirke
en folkelig opgave?" og dens forfatter
er sognepræst i Odense, lektor ved
pastoralseminariet Christian Linds-
krog, der i to år har været kirkelig
udsending i Grønland, især som leder
af kursus for præster og kateketer.
Pastor Lindskrog giver udtryk for,
at der råder nogen usikkerhed med
hensyn til selve målsætningen for den
udvikling, der er i gang i Grønland.
Mon målet for udviklingen bare er
et mål, hvor danskerne er målestok-
ken? Er målet for udviklingen nået,
når grønlænderne får det som vi, bli-
ver som vi, bliver tilpasset den mo-
derne civilisation, som vi er blevet
det gennem århundreder, spørger ar-
tiklens forfatter. Det hedder videre:
„Naturligvis vil man fra dansk side
benægte det. Grønlænderne skal stadig
være grønlændere, vil man sige. Men
er det muligt? Overser man ikke, at
de midler, man bruger til Grønlands
udvikling, og det civilisatoriske mål,
man sætter sig, i sig selv — og når
det kommer og må komme med en så-
dan hast — betyder en radikal fol-
kelig omdannelse, med indvirkning på
tankegang, vaner og sind, der må
virke som en kortslutning. Et sam-
funds eksplositionsagtige omdannelse
er ikke en uskyldig, neutral ting, der
ikke rækker ud over sig selv. Må re-
sultatet ikke blive en omfattende rod-
løshed? vil andre end enkelte stærke
personligheder kunne forblive sig selv,
bevare deres selv, d.v.s. forblive grøn-
lændere? ---------Man synes, at den
megen officielle optimisme, som of-
fentlige personer åbenbart mener skal
lægges for dagen, i alt for høj grad
går udenom disse tanker. — — —
Eller skulle det være sådan, at civili-
sationen har forblindet os selv så
meget, at vi kun kan tænke i tal, pro-
duktion og levefod? Det er sammen-
hæng med dette, jeg ønsker at rejse
spørgsmålet om den grønlandske kir-
kes folkelige opgave."
Det understreges, at kirken naturlig-
vis altid har sin opgave som kirke,
nemlig at forkynde evangeliet om Je-
sus Kristus for det grønlandske folk.
Men da kirken i Grønland vitterlig
er så intimt forbundet med det folke-
lige liv, og da befolkningen i det store
og hele er sig dette bevidst, så bliver
kirken noget, hvori man er rodfæstet,
og som man kan tage med sig over i
den nye tid; noget, hvor man under
de ændrede forhold genfinder sig selv,
fornyes i sit ansvar, kan forblive sig
selv..
Pastor Lindskrog nævner kirken
som et område, hvor man ikke be-
høver at skule miste sit særpræg for
at være med. Man behøver ikke først
at blive en slags dansker eller sær-
ligt „moderne" for at være med.
Dette vil sige, at kirken vil have en
stor folkelig opgave især ved at være
det sted, hvor man bevarer sig selv.
Den er et udtryk for, hvad man er.
bred til at virke for løsningen af de
samfundsopgaver, der i så høj grad
ligger ham på sinde.
B. L.
Et dogme
Under denne overskrift skriver pro-
fessor i teologi ved Købehavns Uni-
versitet, dr. theol. N. H. Søe i et kø-
benhavnsk kirkeblad bl. a.:
— Et af tidens dogmer lyder sådan:
Man kan da godt være kristen uden
at gå i kirke. Det er nu ikke en tros-
sætning, der er udledt af Bibelen;
tværtimod er den opfundet af menne-
sker selv. Egentlig er den genial. Man
opnår to ting. For det første forbehol-
der man sig ret til at kalde sig selv
kristen, hvis man har lyst til det. Og
for det andet giver man sig selv til-
ladelse til at blive borte fra det, der
gennem årtusinder har været den
kristne menigheds kraftkilde. Det er et
snedigt, men farligt dogme. Det kan
føre til vort folks afkristning.
Nu er det jo ikke meningen, at vi
skal være hinandens dommere. I sid-
ste instans er det kun Gud alene, der
kan afgøre, hvem der i oprigtighed er
kristen, og hvem der ikke er det. Kun
han er hjertekenderen. Men vi skal
da heller ikke være vore egne dom-
mere og erklære os selv for gode
kristne, hvis vi i virkeligheden blæ-
ser det hele en lang march.
På denne baggrund hedder det videre:
„Både fra dansk og grønlandsk side
skulle man vie kirken langt mere op-
mærksomhed end hidtil, ikke bare be-
tragte den som noget, der venligt også
får lov til at være der — uanset at
dens betydning set med statens øjne
ligger i det skjulte. Drejer det sig om
det grønlandske folk i disse år, så dre-
jer det sig også om den grønlandske
kirke; de to størrelser kan man ikke
skille ad. Og vel at mærke: det dre-
jer sig her ikke om en „privatsag",
som vi med et let misforståeligt ud-
tryk plejer at sige, men om noget fol-
keligt."
Hvis det er rigtigt, at kirken også
har en folkelig opgave, som i almin-
delighed kan defineres derhen, at der
må drages omsorg for, at grønlæn-
derne kan forblive sig selv under de
ændrede forhold, vil præsterne og ka-
teketerne have et stort ansvar som de
folk, der må beflitte sig på i de for-
skellige situationer at gøre sig fortro-
lig med befolkningens kår og proble-
mer. Uanset at det vil være af betyd-
ning, at der i hvert fald endnu en
række år er danske teologer blandt
præsterne, idet kirken kan drage nytte
af deres almindelige akademiske fag-
lige uddannelse og en forventet ret
bred almen viden, må hovedparten af
præsterne være grønlændere. De har
ligesom kateketerne den fordel, at de
kender grønlandsk sind og tankegang
indefra. Men i øvrigt stiller det nye
samfund nye krav også til præsters
og kateketers viden, og selv om nogle
af „de gamle cirkler" skulle blive for-
styrret af ny indsigt, er også dette
gavnligt. Ikke mindst på udsteder og
bopladser burde præsterne i højere
grad sætte ind med et folkeligt ar-
bejde, f. eks. ved med mellemrum at
samle kateketerne til en slags høj-
skoleagtigt samvær. Kateketerne
kunne således formidle et oplysende
arbejde, både hvad angår kristelige
og rent menneskelige spørgsmål, vi-
dere ud til befolkningen.
I denne forbindelse hedder det også:
„Lad mig sige lige ud, at jeg anser
det for forfejlet, at de påtager sig
politiske og kommunale opgaver —
ikke fordi præsterne skulle isolere sig
fra alt det, der sker uden for deres
egentlige arbejdsområde, men simpelt-
hen fordi de har andre ting at gøre,
som i længden er de vigtigste — og
det nogle, som de i hvert fald i øje-
blikket synes at kunne gøre bedre end
de fleste andre."
Endelig slår den kirkelige udsen-
ding fast, at det naturligvis er i by-
erne, ikke mindst blandt de unge, at
det egentlige slag skal stå. Uden at
give praktiske anvisninger på det fol-
kelige arbejde, han kunne tænke sig
udført af præster og kateketer, ud-
trykker pastor Lindskrog, hvad han
kalder et „arbejdssyn": at kirkens
folk i det moderne samfund med alle
dets mangeartede problemer ikke ser
det som deres opgave at danne nye,
f. eks. kristelige, foreninger eller nye
rammer, men i stedet går ind i de be-
stående og hjælper med til at ud-
fylde dem med et fornuftigt og lø-
digt indhold. „Man skulle gå hen,
hvor den almindelige ungdom holder
til — for den er jo den grønlandske
kirke — og være med i dens liv, søge
at give deres forsamling et indhold
og en mening, en ægte søgen, så også
den del af ungdommen, der ingen ste-
der kommer, kunne føle sig hjemme
der."
Snak
Der er nok til 11 dejlige stykker smørrebrød i
et bæger SNAK. - Vælg HUMMER, REJER,
CHAMPIGNON, SKINKE, eller DANA-
BLU.
SNAK imertarfmssamTtok igfianut kagdlcr-
sugagssanut mamartunut 11-nut nåmagpok.
kinikit HUMMER, REJER, CHAMPIG-
NON, SKINKE, imalunft DANABLU.
Pastor Karl Chemnitz 80 år
15