Atuagagdliutit - 22.10.1964, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 104-at
sisamangorneK 22. oktober 1964
Nr. 22
Min opgave er at være
minister for hele Grønland
Jeg møder opgaven med åbent sind, med respekt for opgaven og uden
fordomme, men med den ærligste vilje fil samarbejde med alle gode
kræfter, der vil gøre en indsats for Grønland, udtaler grønlandsminister
Carl P. Jensen.
Den nye grønlandsminister Carl P.
Jensen besøgte Grønland første gang
i sin egenskab af grønlandsminister.
Under sit ophold i Godthåb talte mi-
nister Carl P. Jensen i landsrådet og
sagde bl. a.:
En nyudnævnt minister bliver
straks stillet over for den opgave at
skulle fremsætte en slags „program-
erklæring" med henblik på det om-
råde, han har fået overdraget.
Sådan er det også gået mig. Jeg
vil tikke udelukke, at jeg på en anden
post ville have kunne imødekomme
et sådant ønske.
Men hvis jeg idag — mindre end
to uger efter at jeg er udnævnt til
minister for Grønland — ville frem-
sætte en tilsvarende udtalelse om
Grønland og grønlandske problemer,
så ville dette, helst med rette, kunne
opfattes som mangel på respekt for
den opgave, der nu er pålagt mig.
Jeg forstår da også den, der vil
spørge om, hvilke forudsætninger jeg
da møder med. Her må mit svar blive
en ærlig vilje, et åbent sind, men
først og sidst respekt for de mange,
der loyalt skal være med i den kom-
mende tids arbejde.
EN SÆRLIG BAGGRUND
Efter et udtalt ønske fra kredse
her i Grønland allerede i 1952 — for-
midlet gennem Hans Hedtoft — be-
søgte jeg dengang de fleste byer i
Vestgrønland, hvor jeg fik et første-
håndsindtryk, ikke mindst vedrørende
løn- og arbejdsvilkårene for grøn-
landske arbejdere og bestillingsmænd.
I 1954 besøgte jeg på ny Grønland,
sammen med folketingets finansud-
valg og Grønlandsudvalget, som jeg
har været medlem af siden 1953.
Senere har jeg haft lejlighed til at
deltage i den nydannede arbejderfor-
enings første kongres i Godthåb, efter
at jeg havde været en slags konsulent
for forskellige lønmodtagergrupper,
hvilket resulterede i* 1 nye lønsystemer
og i de første kollektive overenskom-
ster her i Grønland.
Jeg mindes med særlig glæde, da
jeg — efter opfordring — i 1957 fik
den opgave at tilrettelægge et kur-
sus for tillidsmænd fra en række
byer, hvor formålet var at give et
indblik il moderne arbejdsret og pro-
duktivitetsfremmende lønsystemer.
Om det har sat sig spor, tilkommer
det andre at dømme om.
Jeg kan kun sige, at det har givet
mig en særlig baggrund for siden
da art følge udviklingen heroppe. I
første række gennem mange person-
lige kontakter, gennem brevveksling,
ved at følge „Grønlandsposten", dels
de redaktionelle betragtninger, men
også de mange velskrevne læserind-
læg.
RIGTIGE REPRÆSENTANTER
Men navnlig har jeg gennem årene
haft udbytte og glæde af — siden jeg
i 1962 overværede nogle landsråds-
møder — år efter år siden da, at mod-
tage landsrådet forhandlinger, og det
gælder også det nuværende landsråd,
hvor jeg næsten kender dem alle og
den tankegang, de hver for sig har
givet udtryk.
Det har bestyrket min respekt, for
ikke at sige beundring, i første række
fordi disse forhandlinger fortæller os,
at den grønlandske borger også som
vælger, har formået at udpege de
rigtige repræsentanter til landsrådet,
såvel som til folketinget. Men der-
næst, at de valgte repræsentanter på
en blændende måde har formået at
varetage vælgernes — og dermed det
grønlandske samfunds interesser.
Enhver kritisk bemærkning har væ-
ret sagligt underbygget, båret oppe af
det ansvar og den pligtfølelse, som
folkevalgte repræsentanter bør føle.
Jeg har også med tilfredshed kon-
stateret, at der står et enigt lands-
råd bag den positive udtalelse, hvor et
af medlemmerne præcisererer den
grønlandske befolkningsindstilling på
en måde, der nok kan være et citat
værd:
„Det nye Grønlands motto — siges
det — må være arbejde og atter ar-
bejde, udnyttelse af tiden med alle
midler, rationel udnyttelse af grøn-
landsk menneskemateriel — og der
føjes til — v.i må give den i Grøn-
land hjemmehørende befolkning lej-
lighed til at vise hvad den er i stand
til at præstere, når den får en virke-
lig lejlighed for at producere løs."
IKKE NYDENDE, MEN YDENDE
Her ligger en tilkendegivelse af, at
produktivitetsproblemet er placeret
som den centrale forudsætning for
Grønlands fremtid, gennem udnyttel-
se bl. a. af havets rigdomme, det „rå-
stof" der betinger erhvervslivets ud-
bygning. Med denne erkendelse har
man — som det også er sagt — taget
afstand fra den tanke, at Grønlands
fremtid skulle baseres på at være ny-
(Fortsættes side 3)
Grønlandsministeren modtages
ministerertåK ilagsinenartoK
Den nye grønlandsminister Carl P. Jensen besøgte Grønland første gang
fornylig i sin egenskab som grønlandsminisfer. På turen ledsagedes ministeren
af departementschef Erik Hesselbjerg og ministersekretær Chr. Jensen. Her
modtager landshøvdingen ministeren i Godthåb skibshavn. Det er fra venstre:
Departementschef Erik Hesselbjerg, landshøvding N. O. Christensen og grøn-
landsminister Carl P. Jensen. Man ser skyggen af redaktør Jørgen Benzon, der
optager modtagelsen til fjernsynet.
nunavtfnut ministerertåK Carl P. Jensen Kanigtukut maunga tikerårpoK nu-
navtinut minisferingoramile sujugdlermérdlune. angalanermine ministerip ilagai
departementschef Erik Hesselbjerg ama agdlagtine Chr. Jensen, tåssa ministere
Nup umiarssualiviane fikitdluarKuneKartoK landshøvdingimit. såmerdlernit: de-
partementschef Erik Hesselbjerg, landshøvding N. O. Christensen åma minister
Carl P. Jensen. tågdlugtaK tåssa årKigssuissoK Jørgen Benzon tikitdluarKussiner-
mik fjernsynfkut issigingnågagssångordlugo filmissoK.
suliagssaråra ministeriusavdlunga
Kalåtdlit-nunanut tamarmut
Losning af forsyninger til Savigsivik
Savigsivingme niomutigssanik usingiaineK
Efter en dramatisk hjælpeaukfion fra fo amerikanske is-
brydere lykkedes det i slutningen af september af bringe
forsyninger til Savigsivik med „NanoK S". Her ses los-
ningen, som forgik med hundeslæder. Vi henviser til
artiklen inde i bladet.
amerikamiut sikunut aserorferutaisa mardluk ikiuinerisigut
septemberip nålernerane „NanoK S" Savigsivingmuf
ångupoK niorKutigssanik pajugdlune. tåssa usingiaissut
Kimugsimik agssartordlugit. tamåna normorume uvane
agdlaufigineKarpoK.
suliagssait tiguniarpara isumaic issertuangitsoK pigalugo, su-
liagssamut atarKingnissusenardlunga isumanigdlo sujumut au-
lajangiuterigkanik penarnanga, ilumornerpåmigdle piumåssu-
seitardlunga nukit ajungitsut Kalåtdlit-nunanik sulissussiniar-
tut suleKatiginigssånut, nunavtinut ministere Carl P. Jensen
OKarpoK
nunavtinut ministerertåK Carl P.
Jensen Kanigtukut maunga tikerårpoK
nunavtinut ministerisut sujugdler-
mérdlune. Nungmmermine minister
Carl P. Jensen landsrådime OKalug-
poK ilåtigut ima:
— ministeringordlåt erninaK aperi-
neKarajugtarput, suliagssaK ingerdlå-
nialigartik pivdlugo KanoK pilerssåru-
teKarnerånik.
uvangåtaoK taimatut pineKarsima-
vunga, imaicalo suliagssamut avdla-
mut tungatitdlugo ministeringorsima-
ssuguma kigsautigissaK tamåna akue-
ringitsorsimanaviångikaluarpara.
uvdlumikutdle Kalåtdlit-nunanut
ministerisut atorfinigtineKarnivnit
sapåtit akunere mardluk Kångiuti-
ngitsutdlunit Kalåtdlit-nunåt kalåt-
dlitdlo ajornartorsiutait pivdlugit o-
kauseKarniåsaguma, tamåna issigissa-
riaKdsaoK suliagssamut uvavnut tu-
niuneKartumut inimitdlisårnertut.
påsisinauvdluarparåtaoK apernute-
KartoKåsagpat sukut piukunauteKar-
dlunga suliagssaK tiguniarneriga. ta-
matumunga akissarianarpunga: ilu-
mortumik piumassusenarneK, isumak
issertuangitsoK mingnerungitsumigdle
atarKingningneK inugpagssuarnut au-
lajaitdlutik ukiune tugdligssane sule-
Kataussugssanut.
tungavigssaKalerneK
måne Kalåtdlit-nunånit kigsaute-
KartoKarsimanera maligdlugo — Hans
Hedtoftip sulissutigingningneratigut
— 1952-imile Kitåne igdloKarfit amer-
dlanerit tikerårsimavåka, taimane pi-
ssutsit åssigingitsut nangminérdlunga
påsissaKarfigisimavdlugit, mingneru-
ngitsumik kalåtdlit sulissartut bestil-
lingsmanditdlo akigssautåinut sulia-
mingnilo atugåinut tungassut.
1954-ime Kalåtdlit-nunåt tikerår-
Kigpara folketingip aningaussanik a-
kuerssissartue åmalo grønlandsud-
valge, 1953-ip kingorna ilaussortauv-
figisimassara peKatigalugit.
kingorna peKatausinausimavunga
sulissartut peKatigigfiata pilersineKar-
dlåp sujugdlermérdlune Nungme a-
tautsimérssuarnerane, tåssa akigssau-
teKartut ilaisa sujunersuissartungaja-
tut sulisimagama, tamåna kinguneKar-
simavdlune akigssautit tungaisigut
årKigssussinermik nutåmik Kalåtdlit-
nunånilo pernautaussumik akigssautit
pivdlugit isumaKatiglssuteKarnermik.
nuånårdlunga ei'Kaimassarpara
1957-ime kajumigsårneKarsimagama
suliagssineKarsimavdlungalo tillids-
mandit igdloKarfingnit åssigingitsuni-
ngånérsut kursuseKartineKarnigssåt
årKigssuterKuvdlugo, tamatumane su-
junertarineKardlune, påsissaKarnig-
ssaK niorKutigssiornermut sujuarsau-
taussumik akigssausersuissarnermik
sulinikutdlo inatsisinik nutåliaussu-
nik.
tamåna malungniusimanersoK av-
dlat OKauseKarfigiumårpåt. taimågdlåt
uvanga OKarsinauvunga tamatumOnå-
kut tungavigssaKalersimassunga måne
(Kup. 3-me nangisaoK)