Atuagagdliutit - 22.10.1964, Blaðsíða 3

Min opgave er at være minister...
(Fortsat fra forsiden)
tiende, men tværtimod, den skal være
ydende. Disse kloge ord, udtalt i —
for ikke at sige af — landsrådet, vil
også forpligte de bevilgende myndig-
heder, der efterhånden skal tage stil-
ling til den kommende tids proble-
mer.
Por, selv om vi er enige i at sætte
mennesket i centrum i den foreståen-
de udvikling, så vil forudsætningerne
dog være, et omfattende teknisk og
materielt investeringsprogram i de
kommende år, efter de retningslinjer
som landsrådet er orienteret om.
Jeg tænker her på den orientering,
der blev givet landsrådet i den ekstra-
ordinære samling i marts måned, bl. a.
vedrørende det arbejde, som G-60 nu
har afsluttet i sommer.
INGEN FAST KØREPLAN
Denne betænkning er under tryk-
ning og vil snarest blive offentliggjort.
Selv om jeg har haft lejlighed til
at se den og er bekendt med den for-
håndsdiskussion den har givet anled-
ning til. skal jeg ved denne lejlighed
kun sige, at denne „målsætningsbe-
tænkning“ også i den kommende tid
vil give anledning til fortsat diskus-
sion, hvor også megen kritik vil kom-
me frem.
Vi vil næppe helt undgå at blive
præsenteret for den opfattelse, at der
nu foreligger en „køreplan" for de
kommende ti år, hvorefter „alle haver
sig at rette!" Men jeg tror jeg kan
sige, og jeg tror tilmed, at det skal
understreges, at intet kan være mere
forkert. Det ville da også være helt i
strid med den opgave landsrådet i
1959 ønskede at få taget op, idet man
her alene pegede på det hensigtsmæs-
sige i at få foretaget en langsigtet
undersøgelse af behov — og mulig-
hederne for deres dækning.
Der vil derimod være tale om en
udviklingsplan, baseret på det kend-
skab, vi idag skønner at have til den
nærmeste fremtid, så vidt dette nu
engang lader sig vurdere. Men netop
heri ligger også muligheder for den
justering langs ad vejen, der nødven-
digvis må finde sted i overensstem-
melse med det levende livs funktioner
også på dette område.
Et afgørende synspunkt har det iøv-
rigt været, at den kommende tids
investering ikke alene skal gælde pro-
duktionsanlæg i videste forstand. Der
må også investeres i mennesker og
i forudsætningerne for menneskers
^trivsel og velfærd i alle former.
[' I fritidsinstitutioner, i velfærsdsfor-
anstaltninger, men fremfor alt også på
det område, der betinger et velordnet
familieliv. Jeg tænker her i første
række på boligerne, det der skal til-
vejebringe forudsætningerne for den
fritidsrekreation, der betinger, at den
enkelt kan udfylde sin plads i sam-
fundet.
Men ord alene gør det ikke. Der-
for er det med en særlig tilfreds-
stillelse jeg konstaterer, at landsrådet
— der jo taler på hele befolkningens
vegne — så klart har præciseret, at
der skal gøres en indsats, at man ikke
skal have noget forærende.
UTRADITIONEL UDDANNELSE
Derfor er det også alt afgørende, at
uddannelsesprogrammet — uddannel-
se t videste forstand — har fået en
central placering. Ganske vist har
man lagt hovedvægten på de traditio-
nelle linjer, men jeg har med særlig
interesse set, at en af landsrådets re-
præsentanter i G-60, har peget >på
noget mere utraditionelt, men ikke
mindre betydningsfuldt. Man har rejst
spørgsmålet, om det ikke ville være
rigtigt at undersøge, om man ikke for-
holdsvis hurtigt og med stor praktisk
virkning kunne uddanne specialarbej-
dere i Grønland, ligesom man er inde
på i Danmark.
Når man har peget på den traditio-
nelle lærlingeuddannelse, så er det vel
i første række, fordi man ikke har
villet diskriminere den grønlandske
ungdom.
Men jeg tror ikke desto mindre, at
man her har peget på noget betyd-
ningsfuldt, at man burde uddanne
specielarbejdere til boligbyggeri, til
byggeri i det hele taget, såvel som til
vedligeholdelsesarbejde.
Adskillige af de udsendte sæsonar-
bejdere fra Danmark, er jo tillærte
arbejdere, der beskæftiges ved bygge-
arbejde, d.v.s. arbejdere uden egent-
lig uddannelse. Der opføres tusindvis
af boliger i Danmark, hvor man —
bortset fra visse tekniske installatio-
ner — ikke anvender een eneste fag-
lært arbejder. De nye byggeformer,
montagebyggeri med fabriksfremstil-
lede komponenter har skabt forudsæt-
ninger herfor. Derfor vil jeg med sær-
lig interesse følge dette udspil, ikke
mindst fordi det er rejst heroppe.
AKTIV MEDVIRKEN
Lad mig så slutte med at sige, at jeg
håber ikke, jeg har skuffet forvent-
ningerne om at skulle afgive — som
jeg sagde — en „programerklæring".
Men jeg har dog gerne villet gøre
disse spredte bemærkninger, her, ved
mit første besøg i Grønland.
Jeg er imponeret over den udvik-
ling, der har fundet sted siden mit
sidste besøg. Men vi kan vel alle være
enige om, at der er meget at udrette.
Vi ved mere om den kommende tids
opgaver, end vi før har haft overblik
over. Vi vil forhåbentlig undgå at im-
provisere på alt for mange afgørende
områder.
Jeg vil gerne gentage, hvad jeg be-
gyndte med:
suliagssaråra
(tcup. 1-imit nangitau)
ineriartorneK maligtarisavdlugo, su-
jugdlermik nangminérdlunga atåssu-
teKarfigpagssuavkut agdlagkat avKU-
tigalugit, Atuagagdliutinik maligta-
ringningmkut. ilåtigut ånrigssuisso-
Karfingmit agdlautigineKartartut mi-
sigssuatårdlugit åmale atuartut ag-
dlagarpagssue agdlagdluagaussut av-
Kutigalugit.
sivnissut ernortut
pingårtumigdle ukiut ingerdlanerå-
ne pigssarsivfigalugitdlo nuånåruti-
gissarsimavåka landsrådip OKaloKati-
glssutai, 1952-ime sujugdlermérdlunga
landsrådip atautsiminerane najuner-
ma kingorna tigussarsimassåka. tai-
matutaoK oicautigiumavara manåkut
landsråde, ilaussortat tamardluina-
ngajaisa ilisarisimagavkit erKarsautit-
dlo sarKumiutarsimassait ilisimavdlu-
git.
tamatuma nakussagsarsimavå atar-
Kingningnera, agdlåme nersuiniarne-
ra atautsimitarnernut ivkununga, tdu-
ko tamanit sagdliutdlugo oualugtung-
matigut kalåtdlit inugtaussutut k i-
nersissututdlo landsrådimut folke-
tingimutdlume sivnissugssamingnik
erKordluinartunik k inersisinausima-
ssut. åmåtaordle Kinigaussut pikorig-
dluinardlutik Kinersissut taimalo ka-
låtdlit inoKatigit tamarmik soKutigi-
ssait igdlersorsinausimavait.
landsrådime issornartorsiuinerit
sutdlunit tungavigssaKardluartarsimå-
put, pugtangneKardlutik akissugssåu-
ssusermik pissugssauvfingmutdlo mi-
sigisimanermik, inungnit Kinigaussut
misigisimassariaKagånik. nåmagisi-
mårdlugutaoK påsisimavara landsråde
isumaKatigigdlune oKauserissaKarsi-
mangmat iluamérsumik ilalernartu-
migdlo, tamatumane ilaussortat er-
sserKigsarsimavdlugo kalåtdlit isumåt,
issuåsavdlugo nikagssugagsséungit-
sok:
„Kalåtdlit-nunåta nutåp OKausing-
nåva unaussariaKarpoK: sulineK ama-
lo sulineK, pivfigssap iluaKUtiginiar-
neKarnigsså Kalåtdlit-nunåta inung-
migut pisinautitsinera sapingisamik a-
tordluarniardlugit. Kalåtdlit-nunåne
nangmineK najugaKartut pivfigssa-
KartitariaKarpavut nivtarniarKuvdlu-
go icanoK pisinautiginertik iluamér-
sumik nioricutigssiorsmaulerunik."
OKautsit nåmångitdlat
tamatumane erssersiniarneKarpoK
niornutigssiornerme ajornartorsiutit
Kalåtdlit-nunåta sujunigssåne icitiu-
ssutut issiginetcartut, tåssa imap pisu-
ssutaisa UuaKutigineKarneratigut inu-
tigssarsiorneK piorsaivfigineKartug-
ssaussoK. tamatuma aulajangiuneKar-
neratigut akerdlilerneKarpoK eruar-
saut, Kalåtdlit-nunåta sujunigssame
ikiorncKarnermik tungav eicarnigsså-
nik, takutineKardlunile Kalåtdlit-nu-
nåt nangmineK ikiortugssaussoK. o-
kautsit tduko silatut landsrådime a-
nineKarsimdput, aningaussanigdlo
akuerssissartunit, sujunigssame ajor-
nartorsiutit pivdlugit aulajangissar-
tugssanit, sanerKuneKarsinaunatik.
måssa isumaKatigissutigigaluarigput
ineriartornigssame inuk sagdliutine-
KåsassoK, taimåitoK tamatumane a-
perKutaussugssauvoK teknikikut ator-
tugssatigutdlo ukiune aggersune ani-
ngaussalinigssaic angnertoK, najornu-
tariniagkat landsrådimut tusardlifi-
nexartut nåpertordlugit. tamatumane
ericarsautigåra landsrådip ingmikut i-
tumik martsime atautsiminerane tu-
sardliussaK, åma G-60-ip suliånut au-
ssaK måna nåmagsineKartumut tu-
ngassoic.
aulajangivigsimångilaK
isumaliutigsslssut tåuna mana na-
KiterneKarpoic erninardlo sarKumiu-
neKartugssauvdlune. nauk tåuna atu-
arsimagaluardlugo tamatumalo OKat-
dlisausimanera nalungikaluardlugo,
mauna OKéinarsinauvunga, „angunia-
gaussunik isumaliutigsslssut" tåuna
ukiune aggersune åma oKatdlisauju-
Jeg møder til opgaven med åbent
sind, med respekt for opgaven og uden
fordomme, men med den ærligste vil-
je til samarbejde med alle gode kræf-
ter, der vil gøre en indsats for Grøn-
land.
Det barske land aftvinger den stør-
ste beundring for den befolkning, der
vil gå aktivt ind for den omstilling,
der stilles krav om. Det gælder fan-
gere og fiskere i deres farefulde er-
hverv. Det gælder dem, der er parat
til at indstille sig på den mere bundne
tilværelse, som de nye produktions-
former kræver, men som tillige byder
på en tilværelse der skaber forud-
sætning for den sociale højnelse, der
på anden måde gør livet værd at leve-
Men respekt og beundring skal også
mårtoic issornartorsiuinermigdlo ang-
nertumik sarKiimersoKarumårtoK.
isumaliutigsslssut tduna issiginexd-
ngitsorundngilaK ukiune aggersune
Kuline maligtarissagssatut tamanit
erKortiniagagssatut. isumauarpungale
OKarsinauvdiunga agdlåme ersserKig-
sarsinauvdlugo, tamdna kukuneruv-
dluinartOK. åmame tamdna akerdliu-
sagaluarpoK suliagssamut ingerdldne-
Kalersugssatut 1959-ime landsrådip
kigsautigisimassånut, tamatumanime
taimågdldt tikuarneKarsimangmat na-
lerKutisagaluartoK ungatå issigalugo
pissariaKartitsineK Kanon angnertuti-
ginersoK misigssusavdlugo suliarinia-
gagssatdlo aningaussagssanarsindusa-
nersut nåmagsineKarsindusanersutdlo.
tamånale ineriartornerme pilersså-
rutitut issigineKåsaoii, uvdlumikut på-
sisimassavut maligdlugit sujunigssa-
me Kaningnerpåme nåpertusorissav-
tinut. taimåikaluartordle åma piler-
ssårut tåuna atutitdlugo iluarsilårtar-
neK ajornångilaK pissutsit inunerup
pilersitagai nåpertordlugit.
tamatumane pingårdluinartOK ama
unauvoK ukiune aggersune aningau-
ssalissarnigssat niorKutigssiornermui-
naK tungatineKåsångitsut. åmåtaordle
inugtigut napaniarnermingne atuga-
rigsårnerulernigssånut tungassut ta-
maisa ericarsautigalugit.
tamatumane pineicarput sungivfing-
me sukisaersårfiusinaussut avdlatdlo
ilaKutarit pissusigssamigsut ingerdlå-
sagpata pissariaicartut. tamatumane
sagdliutdlugo encarsautigåka igdlut
pilersineKartariaKartut, inuit atausiå-
kåt inoKatigingne pissusigssartik nå-
pertordlugo suliniåsagpata tungaviu-
ssugssat.
oKautsitdle kisimik nåmdngitdlat.
taimditumik nåmaginarteKåra lands-
rådip inuit sivnerdlugit taima ersser-
Karigtigissumik nivtarmago suliniar-
toKartariaKartOK anguniagkatdlo tu-
nissutaussariaKdngitsut.
avdlatut ilmiartitsineK
taimaingmat pingårdluinarpoK ili—
niartitsinigssamik pilerssårut — tåssa
sapingisamik angnertumik iliniartit-
sinigssamik — Kiterdlingordlugo inig-
ssineKarsimangmat. tamatumane må-
nåkut periausiorérsut atordlugit ili-
niartitsinigssaK pineKaraluarpoK, so-
Kutiginartitdluinarsimavarale lands-
rådimit G-60-ime sivnissut ilåta av-
Kutigssaic avdla mingnerungitsumig-
dle pingåruteKartOK tikuarsimangma-
go.
aperKut sarKumiuneKarsimavoK er-
KortunginersoK misigssusagåine piå-
kånersumik angnertoKissumigdle su-
niutilingmik Kalåtdlit-nunåne special-
arbej derigssanik iliniartitsissoKarsi-
naunersoK, sordlo åma Danmarkime
tamåna erKarsautigineKartoK.
ydes de mange, der yder en indsats
for at højne den grønlandske be-
folkning på det kulturelle, det uddan-
nelsesmæssige og ikke mindst på det
sundhedsmæssige område. Man burde
måske sige 'ingen nævnt, ingen glemt,
men jeg håber enhver føler sig omfat-
tet af det jeg har sagt.
Min opgave er den, at være mini-
ster, ikke for særinteresser, ikke for
enkelte grupper i den grønlandske be-
folkning, men for hele Grønland. Mit
ønske er, at kunne leve op til denne
opgave, men uden medvirken fra alle
sider vil opgaven være uløselig.
Derfor udtaler jeg håbet om for-
ståelse, men også håbet om aktiv med-
virken fra alle sider og jeg slutter
med alle gode ønsker for en fælles
indsats 'til gavn for den enkelte og
dermed for hele vort fælles samfund.
ilerKussoK nåpertordlugo lærlinginik
iliniartitsissarneK suj unersutigineKar-
simangmat tamatumunga angnermik
pissutauvoK kalåtdlit inusugtut nåka-
nganerussumik iliorfiginiarneKå-
ngingmata.
isumauarpungale pingåruteKartu-
mik tikuagaKartoKarsimassoK suju-
nersutigineKarmat specialarbej derinik
iliniartitsinigssaK igdluliornerme sa-
naortornerme iluarsagagssanigdlo su-
linigssame. Danmarkimit suliartorti-
taussartut ikingitsut igdluliornerme
nangmingneic sungiusarsimåput, nauk
sulissartutut iliniartineKavigsimångi-
kaluardlutik. Danmarkime igdlut tu-
sintiligpagssuit sananeKartarput, tek-
nikikut ikussugagssat erKarsautigi-
ngikåine, iliniarsimångitsuinait suli-
ssorineKartardlutik. måna igdlugssat
ikussuinariångordlugit sananeKarta-
lermata taimailiornigssaK ajornarung-
naersimavoK. taimaingmat taimatut
sujunersuteKarneK soKutigingnigdlu-
nga maligtarisavara, mingnerungitsu-
mik pissutigalugo mångånit sarKU-
miuneKarsimangmat.
sarKumissumik penatauneK
naggatåtigut OKardlanga neriutigi-
ngikiga pakatsisitsisimåsassunga suli-
nigssavne tungaviginiagkavnik oKau-
seKarnigssavnik neriugsimassunut. å-
ssiglngitsunutdle tungassut OKautsika
aniniarsimavåka sujugdlermérdlunga
maungnarnivne. ajasorutigåra ineri-
artorneK kingugdleK tikerårnivnit pi-
simassoK, isumaKatigigsinaugunarpu-
gutdle sule suliagssaicaKissoK. suju-
nigssame suliagssat måna Kangani-
ngarnit ilisimanerulerpavut, imaKalo
pingårtutigut iluagtitåriniarnigssaK
pmgitsorsinåusavarput.
autdlarKautigissåka måna Kagdler-
Kingniarpåka:
suliagssau tiguniarpara isumaK i-
ssertuångitsoK pigalugo, suliagssamut
atarKingnissuseKardlunga isumanig-
dlo sujumut aulajangiuterigkanik pe-
Karnanga, ilumornerpåmigdle piumd-
ssuseKardlunga nukit ajungitsut Ka-
låtdlit-nunånik sulissussiniartut sule-
Katiginigssånut.
Kalåtdlit-nunåta imåinåungeKissup
inue piumassarissat nåpertordlugit
ukiunut nutånut ikårsålernerme suli-
niartut angnerpåmik nersortariaKar-
put. taimåiput piniartut aulisartutdlo
navianairissumik inutigssarsiuteKar-
tut. taimåiputaoK ivko, niorKUtigssi-
ornerme periautsit nutåt piumassari-
ssåt nåpertordlugo Kilerssugauneru-
ssumigdlusoK inulernigssamut piarér-
simassut, suliagssaralugo inoKatiging-
ne atugkat pitsångorsaivfigineKarnig-
ssåt, inunermik OKinerulersitsissug-
ssaK pivdluarnarnerulersitsissugssar-
dlo.
atarKivdlugit nersordlugitdlo tai-
neKåsåputaoK inugpagssuit suliniar-
tut kalåtdlit kulturikut, iliniartitau-
nikut, mingnerungitsumigdlo per-
Kingnigssåkut Kagfasingnerulernig-
ssånut. imaKa ingmikut taissaKarto-
KartariaKångikaluarpoK, puigugau-
ssoKartariaKarane, neriugpungale
mauna OKauserissåka kikut tamarmik
ingmingnut tungatineKartutut misigi-
umårait.
suliagssara tåuna ministeriusavdlu-
nga, ingmikut soKUtigissanut imalu-
nit måne kalåtdlinut uavdlunåginar-
nutdlunit pinanga, Kalåtdlit-nunånut-
dle tamarmut. kigsautigåra sUliagssaK
tamdna nåpertutumik pissuseuarfigi-
sinaujumårdlugo, suliagssardle nå-
magsineKarsindusangilaK kikut tamar-
mik ikiunidngigpata.
taimaingmat neriutigåra påsineKar-
nigssaK åmale neriutigalugo kikut ta-
marmik sarKumissumik ikiunigssåt
naggatågutdlo OKautiginiarpara aju-
ngitsunik tamanik kigsauteKartunga
atautsimut suliniarnigssamik, atausi-
åkånut taimatutdlo inoKatigiussutsiv-
tinut tamavtinut iluaKutigssamik.
S Den gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarinel
\
l
OMA margarine kultiussarialik akungnaitsordlo
\ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
\ åssigingmik piukunarpoKl OKautigiuk atex:
ministeriusavdlunga ...
Landshøvdingen præsenterer radioavisens redaktør Jørgen Benzon for grønlandsministe-
ren.
landshøvdingip ministerimut ilagsitfkå radioavisip årkigssuissua Jørgen Benzon.
3