Atuagagdliutit - 22.10.1964, Blaðsíða 10

Et afgørende valg?
Nyt landsråd?
Folketingsvalget er nu overstået.
Valget af vore to nye medlemmer og
den forudgående valgkamp var inte-
ressant. I sydkredsen lykkedes det for
Inuit-partiets kandidat — som eneste
alternativ til Nikalaj Rosing — at opnå
et forbavsende godt valg på basis af
et par enkelte fundamentale politiske
punkter, hvoraf fødestedskriteriet var
det vigtigste. Der kan næppe være
tvivl om, hvem der har stemt på Ulrik
Rosing: ungdommen, og i betragtning
af den hastigt voksende vælgermasse,
vil det ikke være ren fantasi at fore-
stille sig, at der ved næste valg kan
ske overraskelser.
I nordkredsen vandt Knud Hertling
en meget sikker sejr på et roligt og
sagligt program, som i hovedindholdet
gik G-60 lige så meget imod, som til-
fældet var med Ulrik Rosing. G-60
resultaterne er imidlertid en realitet,
sagde Knud Hertling, og man kan ikke
uden videre feje disse til side — det
vil tage lang tid og et nyt initiativ.
Initiativ, ja, men hvor skal det kom-
me fra? Vi forstår så udmærket, at
Knud Hertling ikke med flyvende
faner i folketinget straks vil fordømme
G-60, men at et nyt oplæg må til.
Knud Hertling kan heller ikke i folke-
tinget få bortforklaret, at landsrådet
— enstemmigt — har vedtaget f. eks.
fødestedskriteriet. Nej, han må støtte
sig til landsrådet, men kan han det?
Hvad støtte kan han hente hos lands-
rådet, der er bundet af sit eget forhold
til G-60 og i endnu højere grad vil
blive det af grønlandsrådet.
PRÆCIS
HVAD
DE
Sagens kerne bliver derfor det grøn-
landske landsråd. I den situation,
hvori landsrådet befinder sig, kan det
vist være glad for, at der ikke, i lighed
med demokratiske principper andre
steder, findes regler for, at landsrådet
under givne omstændigheder må tage
sit tøj og gå af i utide og udskrive nyt
valg.
Det kan næppe være for meget sagt,
at landsrådet i dag i politiske anlig-
gender ikke har befolkningens tillid,
og for en større og større kreds går det
for tiden op, at også i Grønland spiller
de politiske afgørelser i landsrådet en
stadig mere afgørende rolle i det
daglige liv.
Set fra et nordgrønlandsk synspunkt
bliver landsdelen heroppe ladt i stik-
ken af G-60 og landsrådet gennem
bolig- og erhvervspolitikken, skønt de
erhvervsmæssige fakta og muligheder
betinger noget andet. I landsrådets
valg af medlemmer til grønlandsrådet
ser vi igen, hvorledes Nordgrønland
skubbes til side: ingen repræsentation
af et nordgrønlandsk landsrådsmed-
lem.
Nå, men vi har altså Knud Hertling.
Dog må man uvilkårligt vurdere hans
chancer for begrænsede, idet han vil
stå som et ensomt medlem, medens de
andre medlemmer alle har G-60 og
landsrådets politik at tage hensyn til.
Vejen til folketinget går over lands-
rådet, og det ville være naturligt, hvis
der i dagens situation holdtes lands-
rådsvalg. Det ville klare luften. Det
ville styrke de medlemmer, som over-
levede valget, og det ville opmuntre
andre til at arbejde videre med nye
ideer, der er kendt fra landets taler-
stole, men som ikke kommer videre
end til talerstolene, sålænge det nu-
værende landsråd sidder.
Anders Hove, Egedesminde.
Som en betagende bekræftelse på
selve resultatet af folketingsvalget i
Grønland og på den almindelige man-
gel på politisk interesse i landsdelen
undlader Atuagagdliutit/Grønlands-
posten at bringe blot den ringeste
kommentar til valget og indskrænker
sig til en registrering af, hvem de
to udkårne folketingsmænd er, ved
at bringe interviews med dem ved to
fremmede journalister.
Dog, heller ikke de nye folketings-
mænd har man hørt eller set ind-
lade sig på at fortolke valgets betyd-
ning på anden måde end ved at ud-
trykke taknemmelighed over den per-
sonlige succes.
Udfaldet af det grønlandske folke-
tingsvlag er dog vel egentlig ikke så
uinteressant, som det oven beskrevne
kunne give indtryk af.
Det mest karakteristiske ved valget
var ikke, at Nikolaj Rosing, den po-
sitive, men passive, vandt i syd og at
Knud Hertling, opportunisten, vandt
i nord, begge over deres Inuit-mod-
standere, de negative, men aktive. Det
mest karakteristiske ved valget var
Efter valget
Nu er valget, som man måske havde
imødeset med spænding, overstået.
Valgets udfald fik en stor betydning
for Inuit-partiet. Valget viste, at man-
ge mennesker støtter Inuit-partiets
formål og dermed ønsker en ny kurs
i Grønlandspolitikken. Derfor betrag-
ter vi det pæne stemmetal, som par-
tiet opnåede som en begyndelse, som
senere vil vokse sig større.
Men kan ikke forvente, at vore nye
repræsentanter i folketinget vil gøre
deres til at virkeliggøre den ligebe-
rettigelse med andre borgere i Dan-
mark, som grønlænderne har krav på.
De ønsker ingen ændring i den of-
ficielle politik. Inuit-partiet vil imid-
lertid arbejde videre på virkeliggørel-
sen af tanken om ligeberettigelsen.
Min suppleant Jonathan Motzfeldt
og jeg vil herved benytte lejligheden
til at takke for den modtagelse og
støtte, som vi fik under valgturneen.
Jeg håber, at det samarbejde, som
herved er etableret vil vokse, og at
Inuits resultatet vil blive bedre ved
næste valg.
Ulrik Rosing.
derimod, at over halvdelen af Grøn-
lands vælgere overhovelet ikke stemte
ved valget.
Der er en vis risiko for at begå fejl
ved et forsøg på at fortolke denne
omstændighed vel valget, men en trøst
må det da være, at det for perioden
indtil næste folketingsvalg vil være en
ulyksalig dumhed helt at se bort fra
kendsgerningen.
Det kan være vanskeligt at udlede
en sand mening af et valgresultat, men
vælgerne i de to grønlandske valg-
kredse har på een måde gjort valg-
resultatets fortolkning let: Hovedpar-
ten stemte ikke, hovedparten har til-
kendegivet, at de nu slet ikke aner-
kender de øvrige danske vælgeres øn-
ske fra 1953, om at grønlænderne
skulle deltage på lige fod med dem i
det danske folkestyre.
Den gang, i 1953, da folkeafstem-
ningen i Danmark om den nye grund-
lov fandt sted, var der mange, der
kunne have tænkt sig at høre grøn-
lændernes mening om sagen. Siden
er den af og til blevet efterlyst. I dag,
11 år efter, er et svar indløbet: Hoved-
parten af Grønlands vælgere er ikke
interesseret i at deltage i det danske
folkestyre.
Der er vitterlig ingen politisk in-
teresse af betydning i Grønland, hver-
ken hos statsmyndighederne, de folke-
valgte myndigheder, hos landspressen,
hos Grønlands Radio, hos vælgerne
eller sågar hos de folkevalgte politiske
repræsentanter. Man vidste det på
forhånd, og det viste sig med al øn-
skelig tydelighed i tiden før valget.
Valgets tal viser det altså også.
Men hvorfor? Nikolaj Rosing ud-
trykker efter valget skuffelse over
vælgerne. Det lyder faktisk også flot-
tere, end hvis man blot erkender, at
vælgerne ved valget udtrykte skuf-
felse over ham. Mikael Garn mener,
at kunne trække sig tibage med god
samvittighed. Knud Hertling efterly-
ser politisk opvågnen: „Den enkelte
grønlænder må blive politisk aktiv, og
det bliver han kun, når han skønner,
at hans stemme og hans indstilling
agtes." Grønlænderen har hidtil skøn-
net således: I 1953 var valgdeltagel-
sen 68 pct., i 1960 var den 66 pct. og
i 1964 47 pct. Han var vågen nok i
1953, men siden er øjenlågene blevet
tunge.
Det er vel ikke meget forkert at
gætte på, at de grønlandske vælgeres
manglende interesse for folkestyret
skyldes på den ene side deres erken-
delse af den ringe indflydelse, som
grønlandske politikere reelt har haft
på de sidste 11 års styre og planlæg-
ning i Grønland, og på den anden side
deres tilfredshed med, at det til trods
herfor er gået, som det er.
Hvis man vil kende grønlændernes
politiske mening, må man vist væbne
sig med tålmodighed, indtil den af
Knud Hertling efterlyste politiske op-
vågnen indtræffer. Da Inuit-partiet
holdt sit præsentationsmøde i Godt-
håb forsamlingshus, gav adskillige af
talere udtryk for den mening, at de
givne formålsparagraffer ikke gav
grundlag for dannelsen af et politisk
parti, og at stifterne hellere skulle
have brugt kræfterne på at lave en
politisk forening. Det er nærliggende
at antage, at forudsætningen for poli-
tisk opvågnen her i Grønland er dan-
nelsen af grønlandske, ikke nøvendig-
vis partipolitiske, vælgerforeninger,
der kan definere og debattere de poli-
tiske problemer, og som kan frem-
bringe politikere og siden til stadighed
ansvarliggøre dem for deres politiske
virksomhed. Forudsætningen for en
sand politisk meningsdannelse er
imidlertid tillige, at initiativet til så-
danne foreningers dannelse eller en-
hver anden form for politisk aktivitet
må komme fra grønlandsk side. Det
er nemlig et karakteristisk træk for
det politiske liv i dagens Grønland,
at det for en stor del initieres og næres
af entreprenante danskere. Det gør
værdien af en politiseren tvivlsom
og forplumrer billedet af den poli-
tiske status.
Danskere, herunder også danske
journalister, samfundsforskere og for-
fattere iøvrigt, burde holde arme og
ben lidt mere i ro på Grønlands po-
litiske arena og overlade initiativet
til landsdelens egne. Så ville det po-
litiske liv stige om ikke straks i om-
fang så i hvert fald i værdi. Desværre
er dertil så at føje, at denne artikel
havde været en del interessantere og
mere værdifuld, hvis den havde væ-
ret skrevet af en grønlænder og ikke
af
Eigil Heckscher,
Godthåb.
Oktober 1964.
V algbestemmelser
I et nummer af Godthåb-lokalbladet
„SermitsiaK", der udkom den 9. okto-
ber i år, blev der fra en af administra-
tionens jurister besvaret en forespørg-
sel angående valgbestemmelser i
Grønland. Juristen omtalte bl. a. at
der er visse bestemmelser i valgloven,
der er truffet for at bevare valghem-
meligheden, og at denne er et af de
fundamentale principper i folkestyret.
Det er virkelig interessant og lære-
rigt.
Men valghemmeligheden er så som
så i Grønland. Lovgiverne eller de,
som sætter lovens bestemmelser i
gang, har åbenbart ikke gjort sig den
tanke, at valghemmeligheden svæk-
kes meget, sålænge vælgerne er hen-
vist til at skrive kandidaternes navne
på stemmesedlen. Folk kender hin-
andens skrift, stemmetællerne ved
mange gange, hvem der har stemt
på hvem, og når det er tilfældet i
større byer, så kan man regne ud,
hvordan det er på de mindre pladser.
Man skulle tro, at det kunne lade sig
gøre at have stemmesedler, hvor der
står — enten trykt eller duplikeret —
kandidaternes navne, som man bare
kan sætte kryds ved. — En af for-
delene ved denne ordning ville sik-
kert også være den, at der kommer
flere vælgere til urnerne, der findes
jo ikke så få, der har svært ved at
skrive og undser sig derfor at gøre
det.
Det er et forslag til dem, der har
med valgbestemmelserne at gøre.
Frederik Nielsen.
■ 1 ba: L' n< lAi
i FOR| SIKRING
Baliicame sitdlimasineK
BRUG
FOR!
Trans-Arena PA 9/FM
Med 9 transistorer og 5 dioder.
En meget yderig transistorradio.
Kabinet af slagfast polustyrol i
rød, koks og oliven. Vægt 2,8 kg.
Trans-Arena PA 9/FM
9-nik transistorilik 5-nigdlo dio-
delik. transistorradio nålaoruti-
kuminavigsoK. polustyrolimik
Kajangnaitsumik pdlik Kalipauti-
lingnik augpalugtumik, Kasser-
tOK-tårtumik kisalo KassertOK-
tårtumik/Korsorpalugtumik. OKi-
måissusilik 2,8 kg.
hi! !iih
■IH] J'll
Nylonjakker
68,- kr.
Damer, farver marine-rød —
lyseblå st. 38 til 44.
Herre, farver marine — oliven-
grøn, st. 46 til 56.
Børnestørrelser fra 4 til 14 år.
kr. 59,85, farver marine og rød.
FORSENDES OVER HELE
GRØNLAND. — SKRIV TIL:
jakkit nylonif 68,00 kr.
arnanut tungujortut, augpalugtut
tungujortut-Kaumassut angissu-
sigdlit nr. 38-mit 44-mut.
angutinut tungujortut Korsorpa-
lugtutdlo Kassiussartut, angissu-
sigdlit 46-mit 56-imut.
mérKanut sisamanit 14-inutukiu-
lingnut 59,85 kr. — tungujortut
augpalugtutdlo.
Kalåtdlit-nunat tamåkerdlugo
nagsiuneKartarput. unga piniarit:
Magasinet
Poslbox 2, Godthåb, Grønland
E VERTON
uvanga
mamarineruvara
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
10