Atuagagdliutit - 28.05.1965, Blaðsíða 3

Direkte skatter i Grønland?
Landsrådet skal nu undersøge konsekvenserne heraf. Landsrådet har
anmodet ministeriet om at tilvejebringe materiale til belysning af
spørgsmålet, så dette kan drøftes på landsrådets ordinære møde.
Landsrådet skal nu til at undersøge
onsekvenserne af en eventuel ind-
øvelse af direkte skatter i Grønland,
.an blev enige om at anmode ministe-
r*et om at tilvejebringe så meget
inateriale til belysning af spørgsmålet,
Sa dette kan drøftes på den ordinære
samling til efteråret. Desuden ved-
°g landsrådet en henstilling til mi-
nisteriet om at udarbejde en pjece
Øm den officielle økonomiske politik
i Grønland samt at udpege en person,
er sl{al rejse på kysten og orientere
efolkningen om baggrunden for fø-
estedskriteriet og de konsekvenser,
indførelse af direkte skatter ville få.
Gisse skridt blev taget i forbindelse
en debat om fødestedskriteriets
afskaffelse, som
Jørgen Borchersen
og Jørgen Olsen
foreslog. Begge
forslagsstillere
krævede grøn-
landsk løn hævet
op til udsendt ni-
veau. Borchersen
mente, at en ud-
jævning af lønfor-
skellen kan ske
Sennem forbrugsbeskatning. Jørgen
Olsen foreslog indførelse af direkte
skatter i Grønland og gik ind for en
folkeafstemning heroppe om føde-
stedskriteriets afskaffelse gennem ind-
førelse af direkte skatter. Afstemnin-
§eb burde finde sted, når befolknin-
geri på en meget grundig måde var
orienteret om de skattemæssige kon-
sekvenser.
pOR TIDLIGT MED SKATTER
Under den følgende debat viste det
Slg> at flertallet af rådets medlemmer
Var af den opfattelse, at tiden ikke
Var moden til indførelse af direkte
skatter heroppe. Erik Egede fandt, at
Produktionen vil lide under, hvis man
ikiutisiat...
(Kup. l-imit nangitau)
Olsen isumaKarpoK, måne ikiuiner-
mut aningaussartutit 80 pct-é nåla-
gauvfiup akilertariaicarai, tamåna na-
terKutinåsagaluarmat nunarput Dan-
markip ilagingmago, Danmarkimilo
kornmunit aningaussartutaisa 80 pct-é
nalagauvfiup akilertarmagit.
landskassip kisime saperpå
Jørgen Olsenip erKaisitsissutigå fol-
Ketingimut ilaussortap Holger Vivilcip
1962-ime akuerssorsimangmago nu-
navtine ikiuinerme aningaussartutit
°° Pct-isa nålagauvfingmit akilerne-
Kartarnigssåt. nunavtine ikiuissarner-
me aningaussartutit 1952-imit 1965-i-
Prwt Kagfagsimåput 700.000 kr-nit 12,9
1711 }l- kr-nut. landsrådip arajutsisimå-
ngilå nunavtine ikiuissarnermut tu-
ngassut issornartorsiorneKartarmata
ar}dsrådivdlo kigsautigå pitsångor-
Sainigssaic, tamånalo ajornarsisima-
v°k landskassip ndmagtunik aningau-
ssaKånginera pissutigalugo, Jørgen
°lsen OKarpoK.
Knud Kristiansenip kigsautigå ki-
kutdlunit 65 Kångerdlugit ukioKartut
arnarmik utorKalinersiaKalernigssåt,
kanoK aningaussarsiaKarnerat aper-
kbfiginago, tamåname åma iluaKutåu-
sagaluarmat sordlo handelip soraer-
kerdssutiligtainut Kåumåmut 300 kr-
marnik pissartagaKartunut.
suJUligtaissoK OKarpoK nalunexå-
hgitsoK nunavtine ikiuissarnerup tu-
hgatigut angnertunik årKigssusser-
kmgneKåsagpat akigssautinut tunga-
ssut avdlånguteKarKårsimassariaKar-
UL måssa tamatuma iluarsineKarnig-
Ssa landsrådip akuerssordluaraluarå.
suiuligtaissoK nalunaerpoK grøn-
sndsrådip apericut tamåna sangmi-
simagå ikiutisiatigutdlo nålagauvfiup
aPissuteKartalernigsså isumagalugo
mmisteretcarfik udvalgeKalersitsisi-
massoK. taimaingmat sujunersutigå
ndsrådime udvalgeKalersitsinigssaK,
anssuma isumaliutigsslssutå ukia-
teut landsrådip pissusigssamisut a-
autsiminigssåne oKatdlisigineKåsav-
dlune- Julut.
på nuværende tidspunkt afskaffede
fødestedskriteriet. Han foreslog i ste-
det, at man rettede en henvendelse til
ministeriet om at tilvejebringe ma-
teriale til belysning af de skattemæs-
sige konsekvenser.
Elisabeth Johansen og Marius Si-
vertsen mente, at det var for tidligt
at indføre skatter i Grønland. Fru
Johansen sagde, at man først i Grøn-
land fik den ønskede ligestilling, når
ungdommen heroppe har samme ad-
gang til uddannelse som ungdommen
i Danmark.
Peter Heilmann havde betænkelig-
heder ved, at landsrådet gik med til
at indføre direkte skatter i Grønland.
Han var af den opfattelse, at dette vil
De sociale ...
(fortsat fra forsiden).
overgangstid, vil vi kunne aflæse re-
sultaterne i fremtiden. Forsorgen må
forbedres betydeligt. Der må ske en
revision, så socialforsorgen bringes op
på linje med forholdene i Danmark,
og staten må betale 75 pct. af udgif-
terne til en sådan revision.
Det var Erik Egede og Jørgen Olsen,
der foreslog drøftelse af socialforhol-
dene. Jørgen Olsen mente, at staten
burde betale 80 pct. af udgifterne til
socialforsorgen. Det vil være natur-
ligt, da Grønland er en del af Dan-
mark. Danske kommuner modtager jo
en statsrefusion, svarende til 80 pct.
af de sociale udgifter.
LANDSKASSEN MAGTER DET
IKKE ALENE
Jørgen Olsen henviste til et indlæg
fra folkesocialisten Holger Vivike i
folketinget i 1962. Vivike var gået ind
for, at staten dækkede 80 pct. af ud-
gifterne til socialforsorgen i Grønland.
De sociale udgifter i Grønland er ste-
get fra 700.000 kr. til 12,9 mili. kr. fra
1952 til 1965. Landsrådet var opmærk-
som på kritikken af de sociale ydelser
i Grønland og ønskede selv forbedrin-
ger, men det havde ikke været muligt
af hensyn til landskassens økonomi,
sagde Jørgen Olsen.
Knud Kristiansen ønskede alders-
rente indført for alle over 65 år uden
hensyn til indkomst. Det ville også
betyde en hjælp for en pensionist
f. eks. fra KGH med kun 300 kr. om
måneden.
Formanden sagde, at man var klar
over, at en gennemgribende revision
af socialforsorgen i Grønland ikke
kunne ske, før indtægtsforholdene
ændres, selv om der var en særdeles
positiv indstilling i landsrådet over for
problemet. Han oplyste, at Grønlands-
rådet har beskæftiget sig med spørgs-
målet om statsstøtte, og at ministeriet
har nedsat en arbejdsgruppe. Han
foreslog derfor nedsættelsen i lands-
rådet af et udvalg, hvis betænkning
kan drøftes på det ordinære møde til
efteråret. Julut.
stille landsrådet i ugunstigt lys hos
befolkningen, som i økonomisk hen-
seende er bedre stillet under den nu-
værende ordning. G-60 havde sagt, at
fødestedskriteriet var det eneste rig-
tige under de nuværende forhold. Det
drejede sig imidlertid om en midler-
tidig ordning, der vil blive afskaffet,
så snart forholdene tillader det.
LIGELØN GENNEM UDDANNELSE
Hans Lynge udtalte, at indførelse af
skat tidligere var nævnt som en mu-
lighed, men at man ikke havde ment,
landsrådip mdna misigssuivfigissug-
ssångorpå nunavtine akilerårutexcaler-
sinaunigssaK Kanon suniuteKamigsså.
landsrådime isumanatigingneKarpoK
minister euarfik KinuviginendsassoK a-
perKut tamåna
pivdlugo påsissu-
tigssanik pigssar-
siorKuvdlugo, aki-
lerårutinut tunga-
ssut ukiamut
landsrådip atautsi-
mxnigssåne onat-
dlisigineKarniå-
sangmata. amå-
taordle landsrådip
akuerå ministere-
Karfik sagfiginenå-
sas sok nunavtine
mdnamut aningaussarsiornikut inger-
dlatsinen pivdlugo atuagårxcamik sa-
natitserxcuvdlugo inungmigdlo sineri-
ssame angalaortumik sume inungorsi-
manerup tungavigissånik akilerårute-
Kalernigssavdlo Kanoxc kingunexcar-
nigssånik påsisitsiniaissugssamik tor-
xaerKuvdlugo.
taimatut aulajangerneicarpoK sume
inungorsimanerup taimaitineKarnig-
ssånik, Jørgen Borchersenip Jørgen
Olsenivdlo sujunersutigisimassånik o-
Katdlinerme. sujunersuteicartut tamar-
mik piumassaråt kalåtdlit akigssautait
KagfangneKåsassut aggersitat akig-
Sandsynligt...
(fortsat fra forsiden).
Høegh slog til lyd for, at frierhver-
vernes interesser for at kunne tage
deres børn ud af skolen efter det sy-
vende skoleår, burde tilgodeses.
Flertallet af medlemmer fandt bør-
nehaveklasser både nyttige og øn-
skelige i byer såvel som på udsteder,
men der var betænkelighed ved at
gøre dem obligatoriske, også af hensyn
til udgifterne og behovet for lærere.
Der blev oplyst, at en børnehave-
klasse ved hver byskole ville koste
15 miil. kr. i 1970. I G-60 betænknin-
gen regnede man kun med det halve
beløb, og efter det nuværende forslag
ville der kunne regnes med plads til
halvdelen af hver årgang i børnehave-
klasser. Julut.
at det var en farbar vej til afskaf-
felse af fødestedskriteriet.
— Kritikerne henviser ofte til
grundloven af 1953, fortsatte han, men
glemmer tit, at der dengang ikke blev
sagt noget om, at grønlænderne skulle
have dansk løn, når Grønland blev
en ligeberettiget del af det danske ri-
ge. Grundlovsændringen gav grøn-
lænderne adgang til at opnå ligeløn
gennem uddannelse og dygtiggørelse.
Dette arbejde er nu lige begyndt.
Størstedelen af befolkningen her-
oppe, såvel den danske som grønlæn-
dere er i dag modstandere af indførel-
se af skatter. De fleste grønlandske
frierhververe kan ikke bebyrdes med
ssautåinut nalerKutungordlugit. Bor-
chersen isumaKarpoK akigssautit å-
sisineKarnigssåt sume inungorsimaneK
naussoK niorautigssanik akilerårutiti-
gut. Jørgen Olsen sujunersuteaarpoK
Danmarkimisut akilerårtalernigssa-
mik kigsautigalugulo måne inuit tai-
sisineKarnigssåt sume inungorsimaneK
taimaitikumaneKarnersoK akilerårute-
Kalernikut. tamåna pisaoit inuit nar-
Ka tikitdlugo påsitiniarneKarérpata
akilerårutit kinguneriumågåinik.
akilerårutit piårpatdlåicaut
sujunersutit oKatdlisiginexcarnerdne
påsinarsivoK ilaussortat amerdlanerit
isumanartut sule pivfigssångorsimå-
ngitsoK akileråruteKalernigssamut. E-
rik Egede OKarpoK niorKutigssiorner-
mut ajoKutaussugssaussoK manåkut
sume xnungorsimanermik aulajanger-
sagax taimaitineKarpat. taorsiutdlugo
sujunersutigå ministeria sågfiginexcå-
sassoK akilerårutit kinguneriumågåi-
nik påsissutigssanik pigssar siornuv-
dlugo.
Elisabeth Johansen Marius Sivert-
senilo isumaKarput nunavtine akilerå-
ruteKalernigssamut piårpatdlårtoK.
fru Johansen OKarpoK naligigtitaunig-
ssamik nunavtine kigsautigineKartOK
aitsåt anguneKarsinaussoK måne inu-
sugtut iliniarnigssamut Danmarkimi-
sutdle periarfigssaKartigilerpata.
Peter Heilmannip nangånartOKarti-
på akilerårutit nunavtine erKuneKar-
nigssånut landsrådip peKataunigsså.
isumaKarpoK tamåna landsrådip i-
nungnit issigineKarneranut ajoKutau-
ssugssaussoK, manåkut åndgssussineK
nåpertordlugo inuit aningaussat tu-
ngaisigut periarfigssaKarnerungmata
akileråruteKalernigssamingarnit. G-60
oKarsimavoK sume inungorsimaneK
manåkut pissutsit atukatdlartitdlugit
erKortutuaussoK. taimale årKigssussi-
skat, og jeg mener ikke, at de privat-
handlende kan pålægges skat i mange
år fremover.
Formanden var villig til at under-
søge mulighederne for en folkeafstem-
ning, men gjorde opmærksom på, at
der kun kan blive tale om en vej-
ledende folkeafstemning, da kun lov-
forslag i folketinget kan udsættes for
folkeafstemning og det af hele be-
folkningen. Han fremhævede, at en
lov, der var vedtaget i folketinget,
ikke uden videre kunne ændres før
ved næste folketingssamling. Derfor
mente han, at der ikke var grund til,
at landsrådet vedtager en overilet be-
slutning på det ekstraordinære møde.
Julut.
neK utarKissåinauvoK taimaitineKaru-
mårdlunilo pissutsit periarfigssaKar-
titsileriarpata.
naligigsitauneK — iliniarnikut
Hans Lynge nalunaerpoK akileråru-
teKalernigssaK sujornagut taineKar-
tarsimassoK avKutigssausinaussutut,
isumaKånginerarpordle tamåna sume
inungorsimanerup taimaitineKarnig-
ssånut såriarfigssåusavdlune tugdlu-
artoK.
— issornartorsiuissut sujorniutdi-
narpåt 1953-ime inatsisit tungaviussut
av dlång or simaner at, puigortdinardlu-
gule taimane ouartoKarsimdngingmat
kalåtdlit xavdlunåtut akigssautenali-
sassut. inatsisit tungaviussut avdld-
ngorneratigut kalåtdlit periarfigssa-
nalerput iliniarnikut pikorigsarnikut-
dlo naligingmik akigssautenarneK a-
ngujartusavdlugo. sultan tamåna md-
na autdlarterugtovpoK.
måne inuit amerdlanerpat kalåtdlit
Kavdlunåtdlo akerdliuvfigåt uvdlumi-
kut akileråruteKalernigssaK. kalåtdlit
nangminerssordlutik inutigssarsiortut
akilerårutinik nangmagkerneKarsi-
nåungitdlat, isumaKångilangalo priva-
timik niuvertut sule ukiorpagssuarne
akileråruteKalersineKarsinaujumårtut.
inungnik taisisitsinigssamut såriar-
figssat sujuligtaissup misigssoruma-
vai OKardlunile påsiniainerinaK suju-
nertaralugo taimailiortOKarsinaussoK
aulaj angissutigssamik taississutigine-
Karsinaussutuaungmata inatsisigssat
folketingime inungnik taississutigssa-
tut sarKumiuneKartut, tamånalo ait-
såt pisinaungmat Danmarkime ta-
marme taissisitsinikut. erssenrigsarpå
inatsit folketingime akuerineKarsima-
ssok ajornakususaidssoK ukiamut fol-
ketingip atautsimitalerKingnigsså su-
jorKutdlugo avdlångortiniåsavdlugo.
taimaingmat isumaKarpoK pissutigssa-
KångitsoK landsrådime tuaviussamik
aulaj angissoKåsavdlune måna ingmi-
kut itumik atautsirmnerme.
A/S Dansk glasuldfabrikimit igalfiraernglt amutdlarnerinik uvslgsauslat Isslmut, klssamut nipimutdlo pitarnavérsautigissarniåkit
Aktieselskabet
Dansk Glasuldfabrik
(Aktieselskabet for Kemisk Industri )
CATERPILLAR MARINE J MOTOR
D 353 D
380 HK
kontinuerligt ved
1225 omdr^min.
Egenvægt
4100 kg
__ J ★
LANGREUTERS
GI. Kongevej 3, København V.
Caterpillar & Cat er Caterpillar Tractors indregistrerede varemærke.
J&lut
y. Den gyldne, ^
/ smidige OMA margarine \
/ er lige velegnet til bordbrug \
/ og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! ^
/
I
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatuf nerissagssiornermutdlo
assigingmik piukunarpok! oxautigiuk ateic
l
I
nunavtine akilerårutenalisava?
landsrådip måna misigssuivfigisavai tamatuma kinguneriumå-
gai. landsrådip ministereicarfik mnuvigå akileråruteKalersinau-
nigssamut påsissutigssanik pigssarsiorKuvdlugo, tamåna ukia-
mut landsrådip atautsiminigssåne OKatdlisigineKarniåsangmat
3