Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.05.1965, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 28.05.1965, Blaðsíða 11
GRØNLANDSPOSTEN akissugss. åncigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94 Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)8611 99 Årsabonnement .......... kr. 25,00 Nungme sinerissap Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane pissartagaKarneK uk......... kr. 25,00 naKitigkat pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00 TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB En rig fattiggård J• F- Kangåtsiaic kommunes fremtid er nu blevet aktuel igen. Der er kom- met forlydender om, at Grønlands- radet om et par uger besøger denne forsømte kommune, der trues med af- folkning. Som bekendt har G-60 fore- slået, at kommunen med over 1300 indbyggere spredt på 10 beboede ste- der, skal affolkes, men det vil befolk- hingen ikke gå med til. KangåtsiaK er en fattig kommune, l^ens standard er ringere end andre kommuners. Næppe andre steder i Drønland møder man så megen fat- tigdom som i denne kommune. Mange steder er husene ikke andet end falde- færdige kasser uden nødvendig isola- tion. Der er ingen produktionsanlæg af betydning, selv om befolkningen kun er henvist til jagt og fiskeri. Der or ikke en eneste statsinstitution i kommunen, ingen muligheder for, at befolkningen kan få ansættelse. Befolkningen i kommunen er præ- get af fattigdommen. På de små steder kar man ikke engang brændsel, og de små depoter savner ofte den allernød- vendigste proviant. Ugifte kvinder har ®n yderst trang tilværelse, fordi de pagen beskæftigelse har. I vintermåne- derne har man ikke en eneste krone fet undvære til afdrag på lån. Denne fattiggård ligger paradoksalt jfeok ved en af Grønlands rigeste fiske- banker. Fremmede fiskere henter i sommermånederne tonsvis af torsk med hjem, mens befolkningen i Ka- ngåtsiaK kommune er ude af stand til at drage nytte af fiskerigdommene. Dette skyldes, at kommunen i den grad er forsømt, at befolkningen fri- ster tilværelsen på grænsen af et eksi- stensminimum, skønt kommunen lig- ger dør om dør med de store hav- rigdomme. Tanken om at affolke den fattige, men fra naturens hånd så begunstige- de kommune, er ganske absurd. Be- folkningen i kommunen må have ad- gang til rigdommene, og dette bør ske ved, at man i KangåtsiaK kommune starter en storstilet opbygning. Befolkningen i kommunen er villig til en koncentration på et bestemt sted inden for kommunen. Dette ønske må myndighederne i allerhøjeste grad tage hensyn til. Der er ingen tvivl om, at en rigtig planlægning til udnyttelse af rigdommene i kommunen vil resultere i en eventyrlig opgang til gavn og glæde for den fattige befolkning og for hele Grønland. Grønlandsrådet må efter sin rejse i kommunen komme med et konstruk- tivt forslag til en planlægning af Ka- ngåtsiaKS fremtid. Der er ingen me- ning i, at befolkningen i Kangåtsiaic kommune fortsat skal føre en fattig- gårdstilværelse. pitsuvfik kisiåne pisoK J-F. Kangåtsiaic kommunip sujunig- ssa mana ericartoricigtariaicalersima- v°k. tutsiusimavoic grønlandsråde sa- Patit akunere mardlugsuit icångiugpa- ta Kangåtsåp ericånut inueruneicar- mgssamik navianartorsiortineicalersi- ft'assumut angalaorniartoK, sordlo na- luneKångitsoK G-60-ip sujunersutigi- S'mavå kommune tåuna 1300 sivner- dlugit inulik inueruneicåsassoic, tamå- hale kommunime nangminermiut a- kuerssorumångilåt. Kangåtsåp kommunia pitsftvoK, Kornmuninit avdlanit nåkanganeruv- Plune, tåssaicauname nunavtine kom- Kaunimik avdlamik taima pitsutigi- ssumik sujumugagssaicarpa. ardlaling- ne igdluniaraluit avdlamut aulassinå- agitdlat sordlo karsit isagalugtualer- ®at sumik oicorsauteicångitsut. angner- mlartunik tunitsiviliaicångilaic, massa aulisarneic piniarnerdlo kiserdluina- yangmik inutigssarsiutaugaluartut. Kommunime atautsimigdlunit nåla- gauvfiup sulivfeicarfeKångilaK, inuit atorfiningnigssamut såriarfigssaicara- tik. PitsussuseK kommunip inuine ma- angnarpoic. nunaKarfinguane Kissug- ss;iKångitd]atdlunit nioricutigssanigdlo sitdlimateKarfiuniaraluit pissariaKar- hsrpånik nungutsissortardlutik. arnat aipaicångitsut atugardlioKaut sulivfig- ss_aKånginamik. ukiup Kåumataine ko- runinguardlunit taorsigagssarsiutinut akiliutigssaic pingitsorneicarsmausså- hgilaK. jmana sordlo sagdlo tusalerdlugo pitsut najugåt tåuna nunavtine ikå- nerssuit aulisagaKarnerpåt Kanigtu- nguanitoK. takornartat aulisartue au- ssap Kåumataine sårugdlingnik tonserpagssuamik angerdlåussuissar- put, uvfa kommunip inuisa pisussu- terpagssuit tamåko soriarsinåungikait. pissutaussoK tåssa kommune ima isu- måkigautigisimangmat inue KitsorKa- lårdlugo napaniartariaKardlutik, må- ssa pisussuterpagssuit uvaneralångu- amikaluartut. kommune tåuna pitsoK pingortitar- ssuarmitdle isumagssordluagaussoK inuerutisavdlugo erKarsaut nalencuti- ngitdluinartuvoK. tamånimiut såriar- figssaKartariaKarput aulisagarpagssuit iluaicutigisinåusavdlugit, tamånalo pi- ssariaKarpoic Kangåtsåp kommuniane angnertorujugssuarmik piorsailerni- kut. kommunip inue kajumigput kom- munip iluane nunaKarfingmut ataut- simut eKiternigssamut. kigsautigissaK tamåna pissortat tusåginartariaKå- ngitdluinarpåt. KularissariaKångilaK kommunime pisussutit iluaKutigine- Karnigssanik encortumik pilerssårusi- orneK kingunenarumårtoK tupingnåi- nartumik Kagfariartornermik, inuinut pitsunut nunavtinutdlo tamarmut i- luanutigssamik nuånårutigssamigdlo. grønlandsråde kommunime angala- rérune erssericigsumik sujunersute- KartariaKarpoK Kangåtsåp sujunigsså- ta pilerssårusiorneKarnigsså pivdlugo, pissariaKångilarme Kangåtsåp kom- muniamiut pitsutut inuginåsavdlutik. tuberkulose akiornlardlugo suliniarlui fapersersukit ☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆ derved støtter De fuberkulosebekæmpelsen I Grønland PERSISKE TÆPPER — en tillidssag ~------> Udvalg sendes uden forbindende afgiftsfrit fra vort eksporflager HOLGER JENSEN Dag Hammerskjolds Alle 36, København 0 IMPORT — EXPORT DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING naligigsitauvingnerup anguneKarnigsså inungnut inuiaKatigingnutdlo perKingnartungilaK suna tamåt tunissutisiarisavdlugo. naligigsitauneK anguniåsagåine tauva naligilerniagkat ajungitsorsiåinait pinagit amåtaordle erdloniv- dlutik nangmagåine erssoKatigissariaKarput, Jørgen Olsen landsrådime oicarpoK sordlo naluneuangitsoK sume inu- ngorsimanermik inatsit landsrådinit i- natsissartunitdlo akuerinexardlune a- tortulersitaungmatdle kalåtdlit akor- ndne namagigtaitdliutigineKalersima- vok. uvdlut ingerdlaneråne nåmagig- taitdliorneK tamåna migdliartorane agdliartuinarsimavoK. OKdinartaria- karporme atuagagssiatigut radiukut- dlo tamåna pivdlugo navsuiautigine- Kartartugaluit tusdjumaneuangitsutut itut. inungnik dssiglngitsunik — ka- låtdlinik, Danmarkimilo danskinik — OKaloicateKartarsimavdlune malung- naKaoK oicaloKatigissat sume inungor- simanermik inatsit agssuarnartutikåt. tamåna tupiginagagssåungilaK, tåssa- me nålagauvfingme atautsime inug- taoKatigigsut nålagauvfiup ildne su- me inung or simaner sut apemutautita- riaKångikaluarmat. nunarput nunasiaugatdlarmat aper- Kut tamåna ajornartorsiutausimångi- laK, aitsåtdle ajornartorsiutingorsi- mavdlune kalåtdlit sujunersuinerati- gut Danmarkimilo inugtaussut taissi- sineKarneratigut 1953-ime nunarput nunasiaujungnaerdlune Danmarkip i- låtut pisinångortitaungmat. ilimagingilara taimanikut danskit taississut nautsorssutigisimåsagåt nu- narput Danmarkip ilaviatut ilånguti- taugpat tauva inue kalåtdlit kalåliu- nertik (tåssa sume inungorsimanertik) pivdlugo ingmingnit avdlaunerussu- mik pineKåsassut. nunasiaugatdlarnerup naldne inusi- mavdluta peroriartorsimassugut mi- serratigisångilarput danskit nunavtine atorfigdlit Kumut issigissarisimagavti- git. tåssame tåukua uvavtinit ani- ngaussaKarnerujugssuput, taimåitu- migdlo uvavtinit pivdluauteuarneru- ssutut issigissarpavut nuånårtoralu- gitdlo. tupingnångilau isumaualersi- magavta nunarput Danmarkip ilavia- tut ilerpat taimalo tåukununga pine- Kautigssatigut naligititauleruvta tau- va angåkuarnikutdlusoK tåukunatut aningaussanartigilerdlutalo pivdluau- teKartigilerumårtugut. pakatsisimavugutdle. inatsit atau- singutaussoK atortuleraluarmat avdlå- ngutaussumik angnertumik pissoKå- ngilaK. tamåna pivdlugo sujunersutigine- KarsimavoK ingmikut Kinigkanik pi- lersitaKåsassoK naligigsitaulivingnig- ssap anguneKarnigssånik (normalise- ring) sulissutigingnigtugssanik: tamå- na akuerineKarpoK, tamatumalo er- niarå G-60. ingmikut Kinigkat tåukua angner- tumik perKigsårtumigdlo ukiune ar- dlalingne sulerérsimavdlutik nåmag- siput. namagsissaisa ilagåt ukiune ki- ngugdlerne — tåssame åma månarpiaK — nåmagigtaitdliutigineKardlune o- KatdlisaoKissoK „sume inungorsima- nermik" aulajangersagaK. tamatumunga tunuleicutaussut nar- Ka tikitdlugo påsisimångikåine aula- jangersagaK tåuna isumaKarfigissari- aKarpoK, sordluna G-60-ip naligigsi- taulivingnigssaic sulissutiginiaraluar- dlugo sanimut sågtorsimaKissoK nå- lagauvfingme inugtaoKatigigsut åssi- gingitsumik — tåssa sume inungorsi- manertik najorKutaralugo — pineKar- tugsséngortitdlugit su j unersuteKarsi- magame. sujunersutdlo tamåna Ka- låtdlit-nunåne peKatigigfit OKaloKati- gingnigsitauvdlutik akuerineKarsima- ssut tamarmik, landsrådip kisalo inat- sissartut akuerisimavåt. sunauna suliamut taima toringitsi- gissumut pissutaussoK? inuit aperi- put. usiuvfagoK nålagauvfingme a- tautsime inugtaoKataussugut, sok å- ssigingitsumik — sume inungorsima- nerput najorKutaralugo pineKåsau- gut? inuit ■—• mingnerungitsumik ka- låleKativut Danmarkimut iliniariar- torsimassut — nivdliåput. tamåna naitsumik ima akissaria- KarpoK: Danmarkime inugtaussut nu- nap ilåne Grønlandimik taineKartar- tume akilerårutinik akilineK ajorma- ta, jyllandimiutdle sjællandimiutdlo Keicertanilo avdlane najugaKartut a- kilerårutinik akilissardlutik. tåssunga atatitdlugo taineKartaria- KarpoK Grønlandimiut landsråde isu- maKartut Danmarkimut inugtaussut Grønlandimitut tamarmik akileråru- tit sussusinik Kanordlo suniuteKartar- nerånilc narKa tikitdlugo påsingnig- dluarérsinagit pivfigssaK nagdliusimå- ngitsoK akilerårutinik akilissalernig- ssåt piumassaralugo sujunersuteKå- savdlutik. akilerårutinik akilissameK nuåner- suinåungeKissoK uvagut nalungitdlu- arparput. ilisimavarput inugtaKativta Undersøgelser af Kryolitselskabet Øresund arbejder nu med planer om at sende en eks- pedition til Grønland for at under- søge et nyt mineralfund i området ved Sukkertoppen. Ekspeditionen vil blive ledet af den finske magister Keto, der allerede har arbejdet med undersøgelser for Kryo- litselskabet i flere år. Kryolitbruddet i Ivigtut blev tømt for et par år siden, og man arbejder nu kun med at transportere den kryo- lit væk, som ligger på lager ved brud- det. Kryolitselskabet Øresund har derfor set sig om efter andre opgaver og har foretaget en række geologiske un- dersøgelser i håb om at finde kryo- lit eller mineraler i en sådan mængde, at det kan betale sig at bryde dem. Sidste år blev der fundet visse' mi- neraliseringer ved Sukkertoppen, og Jernstærk brun og sort box herresko med sklndfoer og ARMY såler. Fra 40—47 Alle nr. 42,85 90 dages garanti Danmarks bedste sko til prisen Provinsordrer pr. efterkrav med returret. SMALLEGADE 12—14 - KBH. F. angutinut skut box-it Kernertut kajortutdlo ningusårujugssuit amernik ilupaKutigdlit såkutåtdlo kamigpaisa alugissartagåinik alugdlit. Danmarkime skut pitsaunerssait akimingnut nalersutut Grønlandip avatånitut akilerårutinik akilissarnertik KanoK anersårulutigi- ssaråt. anersårulutinut tamåkununga måna tikitdlugo Kinersissivut sernigi- niarsimavagut, akigssarsiarisimavdlu- gulo agssuarissauneK toringitsuliortu- tutdlo tikuartorneKarneK. sunalunit anguniåsagåine pigdliute- KartariaKarpoK — åmåtaoK pigingisaK piniåsagåine akiliuteKartariaKarpoK. inungnut inuiaKatigingnutdlo per- KingnartungilaK suna tamåt tuni- ssutisiarisavdlugo. naligigsitauneK a- ngusagåine tauva naligilerniagkat a- jungitsorsiåinait pinagit amåtaordle erdloKivdlutik nangmagåinik erssoKa- tigissariaKarput. sume inungorsimaneu najorKutara- lugo aulajangersagkamik soraersitsi- niåsagåine avdlatut ajornartumik tåu- ssuma taortigisinausså tåssa kisime akilerårutinik akilissalernigssaK. tai- måitumik sujunersutigåra Danmarki- me inugtaussugut Grønlandime naju- gatcartugut taissisineudsassugut suna ardlåt piumanerunerigput, tåssa su- me inungorsimanerput najorKutara- lugo pineuaratdlardluta, imalumt tåu- na pérnexåsassoK, tåssungalo taorsi- utdlugo akilerårutinik inuiaxativtitut avdlatutdle akilissarumanersugut. sordlule OKarérsunga: akilerårutinik akilissarneK imåinåungitsorssungmat taissisitsineKalersinago narKa tikit- dlugo Grønlandime najugaxartugut påsisineKarKårtariaKarpugut nang- magkumassavta KanoK OKimaitsigi- ssusiånik. Jørgen C. F. Olsen. nye mineralfund de er i hvert fald så lovende, at man ønsker at foretage yderligere under- søgelser. Der skal under disse undersøgelser bruges helikoptere, og man er nu i gang med de afsluttende forhandlin- ger om denne opgave. Kryolitselskabet Øresund er des- uden repræsenteret i Nordisk Mine- selskab, hvor man endnu overvejer mulighederne for at udnyttte de fore- komster af molybdæn, som er fun- det i nærheden af selskabets tidligere bly- og zinkmine ved Mesters Vig. DIREKTE SALG AF ROXY lommeradio med G transistorer Fiks ekstra radio m. indb. højttaler, fer- rltantenne, MB, dlm. 93X60X25 mm, tilbe- hør: læderetui, øre- prop og batteri (Hellesens H—10) Kun 79 kr. + porto 12 mdr.s garanti og service. Sendes overalt. ROXY radio 6-inik transistori- lik kaussarfingmiortagaK radiuaraK pitsak, højttaleria atassoK, ferritantennilik, MB, dim. 93X60X25 mm, atortue: pda ameK, siuteKut orssugssai- lo (Hellesens H-10) 79 kroninalik + nag- siunerata akia Kåumatinut 12-inut KularnavérKusigaK, tamanut nagsitsissarpugut. Navn: ateK: ......................... Adresse: najugaK; ...................... Sendes til NIPPON IMPORT v/ J. Rosenlund Kastanievej 26, Odense. Danmark CALLESEN aulisarnerme moderneussume motorlg- ssartcigsoK Motoren for del moderne fiskeri MARINE-DIESEL - 1964-ime danskit anlisartuinut 40 migss. nor skit dlo aulisartuinut 25 migss. tunineuarput 135 -mit 500 migss. såkortussusigdlit. 40—660 HK sananexar- tarput. I 1964 leveret ca. 40 motorer til danske og ca. 25 til norske fiskefartøjer fra ca. 135 til 500 HK. Fremstilles fra 40—660 HK. AABENRAA MOTORFABRIK Heinrich Callesen & Co. Aabenraa. — Telegr.-Adr.: Callesen Motor. HØJESTE KVALITET LANG LEVETID DRIFTSSIKKERHED LET BETJENING BEDSTE ØKONOMI MODERATE PRISER PITSAUNERPÅK' PIUNERTOK' ÅRDLERINAITSOK' ATUINIKITSOK' SfPARIGSOK' AKISORSSONGITSOK' 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.