Atuagagdliutit - 28.05.1965, Blaðsíða 12

Arena Pelife
Den lille fikse reolmodel med LB, MB og
FM, trykknapbetjening, 2 watt udgangs-
effekt. Leveres 1 teak, nød, palisander eller
lys eg.
Arena Pelife
mikissunguaK atuagausivingmititagssaridgsoK
bølgelængdellk: LB, MB Sma FM. tfirtagka-
nik angmartautllik, 2 wattilik. plneaarslnau-
vok pOlerdlugo teaklmlk, mångertumlk
(nød), pallsanderlmlk eglmlgdlflnlt sauma-
ssumlk.
mana
erKorniaissaUsaugut
Det er 5
V Ai-0'
betaler
igen o<
akilersir
gauneK.
puisa ti
dlo put
Sunlight Fabrikkerne A/S
FRIHED
Frihed er et dejligt ord. Det synger
for os om generationers heltemodige
kamp mod tvang og undertrykkelse,
om menneskets ret til selv at råde
over sit liv.
Men det er et farligt ord, for det er
— ligesom ordet demokrati — så nemt
at misbruge — misbruge til at for-
nægte sin pligt og sit ansvar over for
sine medmennesker. Og da er det ikke
længere frihed, der er tale om. Da er
det hensynsløshed og tøjlesløshed og
ligegyldighed, som blot iklædes fri-
hedens smukke ord for at skjule sit
virkeligt hæslige væsen.
Og lige så vel som vi alle må rejse
os og protestere, hvis friheden trædes
under fode, den rigtige frihed, så må
vi sige fra, når frihedens navn mis-
bruges og hæftes på egoisme og snæ-
versind.
Nu er det jo velkendt, at ordet bru-
ges tit i Grønland. Hvis der tales om
en evt. rationering af spiritus, dukker
der straks frihedsprofeter op. Hvis der
tales om en effektiv og almindelig
kampagne imod kønssygdomme, ad-
vares der straks imod krænkelsen af
den personlige frihed. Hvis der rettes
bebrejdelser imod arbejdere eller fi-
skere eller andre for at arbejde in-
effektivt, dukker de samme røster
«SK=r. v&LO-pak-
SpmepSen i dag og
atauniaritl
i r utititsWigtarpoicl
VALO VASKER HELT RENT
frem. En mand, der plager sine nabo-
er i et etagehus med larmende radio,
forsvarer sig med friheden — ligeså
gør den, der hælder alt sit affald i en
grim bunke uden for huset.
Det er selvfølgelig godt, at man er
vågne for at forsvare så kostelig en
gave som friheden. Men man må sam-
tidig forstå, at frihed betyder ikke ret
til at gøre lige bestemt, hvad man har
lyst til — uden hensyn til andre men-
nesker. Det er en karikatur af frihed.
I grundloven står visse friheder, som
mennesker har ret til: Frihed til at
tænke, tro og tale frit, frihed til at
forsamles frit, til at bevæge sig hvor
i landet man vil, til at vælge erhverv
selv, hvis ens evner strækker, til at
have sit hjemmeliv i fred og eje sine
ejendele i fred.
Men den frihed, som mange men-
nesker sikkert har i tankerne, når de
bruger ordet: Friheden til at indrette
hele sit liv ganske som man selv vil —
den findes ikke hverken i grundloven
eller andet sted.
Det er sådan her i livet, at alting har
sin pris. En modernisering og indu-
strialisering, som Grønland i øjeblik-
ket gennemlever, har også sin pris, en
høj pris endda — netop på frihedens
område. Og vil man have goderne og
den høje levefod, som følger med ny-
tiden, da må man også være villig
til at betale den pris, det koster.
Der sker jo i det moderne samfund
simpelthen det, at mennesker kommer
til at bo så mange og så nær sammen
— og deres liv bliver så gensidigt af-
hængigt, at friheden i det moderne
samfund bliver meget mindre end i det
gamle. Man må simpelthen tage hen-
syn til andre mennesker på en helt
anden måde nu.
Man kan også sige det på en anden
måde: Før levede hver familie sit eget
liv og klarede sig selv — og skyldte
ikke nogen noget. I dag yder samfun-
det på så mange måder en hel masse
til os allesammen —- men til gengæld
har samfundet krav på os på en helt
anden måde end før. Og samfundet
— hvad er det andet end vore med-
mennesker.
Tidligere, da næsten hver familie
levede for sig selv, behøvede man
næsten ikke at tage hensyn til andre.
Men nu kan man ikke røre sig, uden
at det på én eller anden måde rammer
andre. Vi skal se nogle eksempler:
Hvis bopladsfolk smed affald uden
for husene, var det måske ikke smukt,
men heller ikke særlig farligt. Hvis
tusinder af mennesker i et bysamfund
gør det, vil det forpeste luften og van-
det for alle, som bor i byen.
Hvis man i det gamle fangerhus
lavede spektakel og støj, da gik det
kun ud over husets egne beboere. I en
moderne etagehuslejlighed kan man
gøre livet næsten uudholdeligt for sine
naboer til alle sider — og må derfor
selvfølgelig tage større hensyn.
Hvis den gamle fanger lod være at
bestille noget — gik det igen kun ud
iver hans familie. Hvis den moderne
fisker lader være at fiske, ligger
fabrikken stille, den giver underskud
for samfundet og ikke noget arbejde
til arbejderne. Hvis arbejderne bliver
væk fra arbejdspladsen, f. eks. fra
fabrikkerne, kan disse ikke tage imod
fiskernes varer — og så giver det igen
underskud — og andre mennesker
rammes direkte i deres indtægter. Man
kan godt sige, at en mand har lov til
at lade være at arbejde, hvis han ikke
vil, han har frihed, men det er en
falsk frihed, for den rammer hans
medmennesker.
Hvis lægevæsenet prøver at ud-
rydde en farlig sygdom ved en hård
og omfattende kampagne, så kan ét
eneste tilfælde, som undgår lægerne,
ødelægge hele tegningen. Derfor har
man heller ikke frihed til at lade være
at gå til læge eller lade sig helbrede
— det kan være meget farligt for an-
dre, hvad enten så sygdommen er
tuberkulose eller gonorré.
Hvis samfundet vil udvide uddan-
nelsen, er det ikke bare for de unges
og børnenes skyld, men hele det mo-
derne samfund kræver en bestemt vi-
den og kunnen af sine medlemmer —
og det er ikke en frivillig sag, om
man vil erhverve den viden og den
kunnen. Derfor skal man også på det
område være forsigtig med for meget
tale om frihed. Man kan godt hævde
retten til at tage sine børn ud af sko-
len, selv om de godt kunne fortsætte,
men det vil i reglen kun blive til for-
del for én selv og til skade for børnene
og for samfundet.
I gamle dage kunne det være sam-
fundet lige meget, hvor folk boede. I
dag ved vi alle, at de små steder på
mange måder er dyre at opretholde —
og trækker levefoden ned for hele
samfundet. Hvis folk absolut vil blive
boende på de små steder, selv om man
prøver at flytte dem, så går det altså
ikke bare ud over dem selv, men også
over alle dem, der bor i byerne. Det
er måske nok uretfærdigt, at det er
sådan, men det er det altså.
Man forsvarer retten til at drikke
lige så meget spiritus, man vil. Måske.
Men hvis man forsømmer sit arbejde,
Driftsikkerhed —
for hele familien
ilaKutarit tamarmik
ernumåssuteKåsångigpata
Præsidenten blandf påhængsmotorer
motorit ikutagkat præsidentiaf
I Johnson motorer
er de store moto-
rers egenskaber
indbygget også i
de små. Den „sto-
re" motor på bil-
ledet er en 6 HK
Johnson, let og
kompakt — men
med utrolige
kræfter. Se de
mange nyheder fra
3—150 HK.
Johnsonip motoré mi-
kissungugaluardlutik
motoritut angisutut
pisinautigiput. moto-
ré „angisoK" åssiline-
KarsimassoK tåssau-
vok 6 HK Johnson,
o Kits ok Kajangnait-
sordlo — nukigtupi-
lorujugssuardle. mo-
torit nutårpagssuit
3—150 HK-nut såkor-
tussusigdlit takukit.
Danmarkimut ericussissartOK:
Ceneralrepræsentant: F. V. Hein A/S, Vesterbrogade 6 D, København V.
-Torhandles gennem KGH’s butikker.
KGH-p niuvertarfine plsiarineKarslnauvoK.
forsømmer sin familie og ødelægger
sine børn og sine unge, hvis man bru-
ger de penge til spiritus, som skulle
have været brugt til forbedringer og
investeringer, hvis man ødelægger
værdier eller menneskeliv, så skader
man andre, man saboterer den udvik-
ling af levefoden, der sættes så store
ofre ind på at gennemføre. Og så kan
man i hvert fald ikke bagefter komme
og stille krav til samfundet, når man
direkte har modarbejdet alt, hvad det
prøver at bygge op. Mange andre lan-
de, også højt civiliserede, f. eks.
Sverige og USA, har i mange år haft
rationering eller endog totalt forbud
imod spiritus, og i lande som Norge,
Færøerne og Island er spiritussalget
den dag i dag omgivet af stærke re-
striktioner, uden at man derfor har
fundet disse lande mindre fri eller de-
mokratiske end andre.
Man hævder retten til at indrette sit
kønsliv, som man selv vil. Men en fri-
hed, der ødelægger helbred og frugt-
barhed hos mange unge og resulterer
i en masse børn uden far og uden et
rigtigt hjem, er ikke frihed, men an-
svarsløshed.
Den gamle fanger kunne gøre med
sine redskaber og sit hus, som han
ville —de var hans egne. Det moderne
samfund er i høj grad bygget på det
princip, at familien har lånt penge
til sit hus af staten eller fiskeren til
sin båd eller vognmanden til sin vogn.
Så længe han ikke har betalt dem, er
de ikke hans egne — og han må be-
handle dem derefter. Igen et tydeligt
eksempel på, hvordan den gamle form
for frihed ikke længere findes.
Det kan man begræde— men det er
et valg, man har truffet, og så må man
også tage følgerne.
I de fleste lande, som i øjeblikket er
i en lignende situation som Grønland,
i overgangen til teknisk livsform, er
kravene til mennesker så store og
problemerne så voldsomme, at man
næsten alle steder har indført et jern-
hårdt diktatorisk styre, som næsten
ikke levner nogen frihed til den en-
kelte.
I Grønland nyder vi trods de vold-
somme tider alligevel en udstrakt igrad
af frihed, hvor det enkelte menneske
har fået betroet en stor del af ansva-
ret for, at udviklingen går rigtigt. Hvis
man ikke vil erkende det ansvar, hvis
friheden misbruges — og hvis oven i
købet frihedens begreb misbruges til
at skyde ansvaret fra sig, så viser man,
at man ikke er friheden værdig, og
så kan det meget let gå sådan, at sam-
fundet bliver tvunget til at indskræn-
ke friheden for at holde sig selv på
fode. Vi kan risikere, at der må an-
vendes tvang, hvor der i dag endnu
er frihed.
Det eneste vi i så fald kan trøste os
med, er, at det vil være vores egen
skyld.
Vi har haft chancen.
Mads Lidegaard.
For kvalitetens skyld
mr — hver dåse er fyldt
V med friskplukkede
C-vltaminrlge ærter
— Klvdlertåssat tamarmik
értanlk C-vltamlneKardluar-
tunlk nunlangnlutå aicer-
dlortlgaussunlk tmaicarput
12