Atuagagdliutit - 02.09.1965, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 105-lat sisamångorneK 2. september 1965 Nr. 18
Kreditstramningen i Danmark
får også indflydelse heroppe
Et af Grønlands-politikkens vigtigste mål: at øge den grønlandske be-
folknings medbestemmelsesret og medansvar for udviklingen, kan ikke
nås endnu -fr Over halvdelen af den grønlandske lærerstab er nu ud-
sendte danske Forslag om de sociale forhold i Grønland ventes at
blive fremlagt i denne samling Ca. 430 boliger ventes påbegyndt i år,
såfremt de fornødne bevillinger opnås.
Landsrådets 15. ordinære samling, den 3. i rådets 4. valgperiode åbnedes i
tirsdags kl. 11 af formanden, landshøvding N. O. Christensen. Forud for åb-
ningsmødet blev der holdt gudstjeneste, hvor pastor Bendt Lynge, Godthåb,
Prædikede. Alle rådets medlemmer var mødt til åbningsmødet, der overværedes
bl. a. af rigspolitichef Heide Jørgensen, folketingsmand Nikolaj Rosing med frue
°9 repræsentanter for administrationen, GTO, KGH, kommunalbestyrelsen,
GAS m. m. En række telegrafiske hilsener blev afsendt: til Hans Majestæt
Kongen, Dronningen og Hendes kongelige Højhed Tronfølgeren, Grønlands-
minister Carl P. Jensen, fhv. minister M. Garn og formanden for Grønlands-
radet, departementschef H. H. Koch.
Efter at have budt medlemmerne
Velkommen, kom formanden ind på
rejserne, landsrådets forretningsud-
valg har foretaget i det forløbne år
El Scoresbysund og på Vestkysten til
kommunerne fra Sukkertoppen til
Epernivik. Formanden beklagede, at
hun kun har kunnet foretage få rejser
heroppe siden sidste år, bl. a. fordi
han har holdt ferie, og udtrykte håb
0Ih, at han kommer til at rejse noget
fhere i det kommende år og fortsatte:
ADMINISTRATIONEN kan ikke
betjene det kommunale styre
I fjor omtalte jeg, at vi herfra havde
stillet forslag om at nedsætte et kon-
taktudvalg mellem på den ene side de
grønlandske myndigheder og Mini-
steriet for Grønland og på den anden
side organisationer i Danmark, som er
knyttet til kommunalvæsenet. Formå-
let er at få sagkyndige til at hjælpe
°s med at udbygge den grønlandske
kommunaladministration. Det er en
kendt sag, at administrationen i Grøn-
land er bagud, og at den ikke kan be-
tjene det kommunale selvstyre —
landsrådet og kommunalbestyrelserne
på tilfredsstillende måde. Et af
grønlandspolitikkens vigtigste mål, at
Øge den grønlandske befolknings med-
bestemmelsesret og medansvar for ud-
viklingen, kan derfor ikke nås. Her
ligger i virkeligheden årsagen til, at
det ikke er ganske uberettiget at kri-
tisere for eksempel den grønlandske
socialforsorgs niveau, en kritik, som i
Lærlingeloven er nu trådt i kraft
for alvor i Grønland efter at have
haft store „fødselsveer" i et par år.
Kontorchef Herbert Graessler fra Ar-
bejdsdirektoratet, der har berejst Vest-
Grønland fra Nanortalik til Upernavik,
har i slutningen af august haft en
række afsluttende møder i Godthåb
bl. a. med to udvalg, der skulle god-
kende de kommende lærepladser. Det
Kontorchef H. Graessler
første række rammer de grønlandske
folkevalgte forsamlinger, som er an-
svarlige for dette område.
Den grønlandske kirke har så sent
som i søndags kunnet indvi en ny kir-
kebygning i Egedesminde, og det er
med den største beklagelse, at lands-
rådet og jeg ikke har kunnet være
repræsenteret ved denne indvielse.
Biskop Halds besøg i sommer vil
utvivlsomt blive af betydning for kir-
ken i hverdagens Grønland. Den grøn-
landske kirkes sociale indsats er der
meget brug for i den omstillingsperio-
de, vi befinder os i, og det er min per-
kan lære i Grønland — De kommende
ene udvalg tog sig af lærestederne for
håndværk og industri og det andet
lærepladserne for handels- og kontor-
uddannelse.
SMÅ 300 LÆRLINGE
Kontorchefen har talt med alle
kæmnere på Vestkysten og instrueret
dem, hvordan man skal udfylde karto-
teker over, hvor mange lærlinge og
lærepladser, der findes. Lærlingekon-
trakterne skal udfyldes i fire eksem-
plarer, og da det ene eksemplar skal
sendes til centrallærlingeudvalget, vil
man nu altid kunne se, hvor mange
lærlinge der er heroppe. Der kommer
et sekretariat, og kontorchef Graessler
mener, at det kan gå nogenlunde med
at føre arbejdet videre.
— Hvor længe har De været her-
oppe?
— De sidste 2'/a måned. Kun Thule
og Østkysten har jeg ikke berejst, og
jeg har talt med kæmnere, handels-
chefer, arbejdsgivere og lærlinge. Mit
arbejde består i at få en fast ramme
om lærlingeuddannelsen heroppe. Der
er små 150 kontor- og butikslærlinge,
og der er ialt små 300 lærlinge. Jeg
kan ikke sige tallene nøjagtigt, da de
endnu ikke er gjort op. Jeg kan dog
nævne, at der findes ca. 30 tømrer-
(Fortsættes side 3).
sonlige opfattelse, at Kirkens Korshær,
som biskoppen i mange år har været
i ledelsen af, har en opgave her.
FLERE OG FLERE DANSKE LÆRERE
I landsrådets ekstraordinære møde
i maj blev forslagene til den nye skole-
lovgivning drøftet. Rådet har i den
mellemliggende periode haft lejlighed
til at drøfte de forskellige synspunkter
med vælgerne, og i indeværende sam-
ling vil vi søge at nå til ende med
disse forslag, som derefter vil blive
fremsat i Folketinget. Der er ingen
tvivl om, at forslaget til den nye skole-
lov har skabt interesse for skolen og
dens problemer. Den livlige debat på
forskellig måde i det forløbne år vi-
ser det.
Arbejdet i skolen er fortsat præ-
get af, at der hvert år bliver færre
grenlandsksprogede undervisere, og
at der til gengæld antages flere og
flere danske lærere. Over halvdelen
af samtlige lærerkræfter i Grøn-
land er nu udsendte danske. 33
danske lærere er placeret på ud-
steder fordelt over 22 pladser.
Det er værd at notere sig, at der
i år har meldt sig et pænt antal elever
til seminariet. Foruden en første klasse
med 11 elever oprettes der en præpa-
randklasse med 9 elever. Til gengæld
er der enkelte frafald i den nuværende
anden seminarieklasse.
landsrådi p pissusigssamisortumik
15-gssånik, ninigauvfiup ukiunik sisa-
manik sivisussusigdlip ingerdlanera-
ne pingajugssånik atautsimmeK, mar-
dlungormat uvdlonerKata sujorna ar-
uanermut sujuligtaissumit, landshøv-
ding N. O. Christensenimit, angmar-
neKarpoK. angmainersiordlune ataut-
simxneK sujoricutdlugo nålagianati-
gingnenarpoK palase Bendt Lynge,
Nuk, oicalussivdlune. rådimut ilau-
ssortat tamarmik angmainerme naju-
put, isersimassutdlo ilagait Danmark-
ime politit Kutdlersåt Heide Jørgen-
sen, inatsissartunut ilaussortau Niko-
laj Rosing nulialo åmalo landshøv-
dingeKarfingmit, GTO-mit, KGH-mit.
kommunalbestyrelsemit, GAS-imit il.
il. pissut. nalunaerasuautit ardlagdlit
nagsiunenarput sordlo ataminartor-
ssuarmut kungimut, nulianut, kungig-
ssamut, nunavta ministerianut Carl P.
Jensenimut, ministeriusimassumut M.
Gamimut Grønlandsrådivdlo sujulig-
taissuanut, departementschef H. H.
Kochimut.
ilaussortat tikitdluarKoréramigit su-
juligtaissup erKartorpai landsrådip
forretningsudvalgiata angalassamera
Scoresbysundimut Kitånilo kommu-
ninut Mamtsumit Upernivingmut. su-
juligtaissup ajussårutigå ukioK måna
måne angalångingajagsimagame, ilå-
tigut sulingivfeKarnine pissutigalugo,
neriutiginerarpålo ukiume tugdlerme
angalanerujumårnigssane, imalo na-
ngigpoK:
kommunit ingerdlatsinerat
Kutdlersåt ikiorsinåungilåt
sujorna encartorpara mangånit su-
junersuteKarsimanerardluta kalåtdli-
ne pissortaussut Kalåtdlit-nunånutdlo
ministereKarfiup kisalo Danmarkime
kåtuvfit kommunine suliagssanut tu-
ngåssuteKartut akornåne atåssuteicar-
titsiniartugssamik udvalgiliorneKésa-
ssok. tamatumane sujunertarissaussoK
Den hurtige vækst af børnetallet i
Godthåb har gjort det nødvendigt at
oprette 2 skoler i byen — med hver
sin ledelse. I hele Grønland er der i
tåssauvoK kalåtdline kommunitigut
pissortaKarnerup piorsarniamigssånut
suliagssanik ilisimåringnigtunik ikior-
teKarniarnigssarput. arajutsisimane-
KångilaK Kalåtdlit-nunåne pissorta-
'KarneK sule kinguartorKangmat, kom-
muninilo nangminerssordlune inger-
dlatsiniarneK — tåssa landsråde kom-
munalbestyrelsitdlo avKutigalugit i-
ngerdlatsineK — nåmaginavigsumik
sulissusinaunago. Kalåtdlit-nunåne
nålagkersuinikut ingerdlatsinerme a-
nguniagkat pingårnerssaisa ilåt, tåssa
ineriartornermut kalåtdlit aulajangé-
Katausinaunerulersiniardlugitdlo aki-
ssugssaoKataunerulersiniameKarnerat
tamåna pissutauvdlune sule angune-
KarsinausimångikatdlarpoK. tamånar-
piardluna pissussoK pissutigssaKå-
ngitsungingmat sordlo åssersutigalu-
git kalåtdline inungnik ikiuissarnerup
tungåtigut månamut angussausima-
ssut issornartorsiorneKåsagpata, issor-
nartorsiuineruvdlo tamatuma sujug-
dlermik kalåtdlit Kinigait suliagssa-
me tamatumane akissugssaussut er-
Kortugssauvai.
lærlingit ipivdlugit inatsit Kalåtdlit-
nunavtine måna autdlartitdluarpoK
ukiut mardlugsuit autdlantiniarérsi-
mavdlune. kontorchef Herbert Graes-
sler, ArbejdsdirektoratemérsoK, nu-
navta kitåne Nanortalingmit Uperni-
vik tikitdlugo angalaorsimavoK, au-
gustivdlo nålernerane naggatårutau-
ssumik Nungme ardlaleriardlune a-
tautsimititaicartardlune sordlo udvalg-
inik mardlungnik lærlingit iliniarfigi-
ssartagagssåinik akuerssissugssanik.
udvalgip åipåta isumagissarai agssag-
ssordlutik sulivfit sulivfigssuitdlo åi-
påtalo niuvernermik agdlagfingmiu-
nermigdlo iliniarfit.
lærlingit 300-ngajait
kontorchefip kæmnerit nunavta ki-
tånitut tamaisa OKaloKatigisimavai i-
løbet af 1964—65 blevet færdiggjort 45
normalklasseværelser.
Oplysningskonsulent Marius Abeisen
er i sommer rejst på permission og
forventes ikke at vende tilbage til stil-
lingen som oplysningskonsulent.
Landsrådet takker Marius Abeisen
for hans gode virke som oplysnings-
konsulent.
Planen om at opføre en ungdoms-
klub i Godthåb i 1965 har desværre
på ny måttet udskydes et år. I Hol-
steinsborg forventes ungdomsklubben,
indrettet i det tidligere lærlingehjem,
indviet om en månedstid.
kalåtdline ilagit igpagssåne sapå-
tiungmat OKalugfik nutåK Ausiangne
atorKårtisinausimavåt, ajussårutigi-
ngåraluardlugulo atorKårfigsiuinerme
tamatumane landsråde uvangalo na-
jusmausimångilagut.
biskop Haldor Hald-ip aussaK mau-
nga tikeråmera Kularnångitsumik
Kalåtdlit-nunåne ilagit akomåne uv-
dluinarne inunerme suniuteKartug-
ssaujumårpoK. kalåtdline ilagit inuit
akornåne ikiuiniardlune sulinerme
peKataunigssåt uvdlune dkårsåriartor-
fiussune måna atugkavtine atorfig-
ssaKartineKartorujugssuvoK, uvangalo
nangmineK isumaKarpunga ilagingne
suliniaKatigit Kirkens Korshær bis-
kopip ukiorpagssuame pissortaoKa-
tauvfigisimassai tamatumanisaoK su-
liagssaKartut.
danskit iliniartitsissut
amerdliartuågmavigput
litsersorsimavdlugit lærlingit iliniar-
fisalo agdlagtorsimavfé agdlagartat
Kanoic imersorneKartåsanersut. lær-
lingit kontrakté åssigingnut sisamanut
agdlangneKartåsåput, atauseK lær-
lingit pivdlugit udvalgit kåtuvfiånut
nagsiuneKartåsavdlune takuneirarsi-
inaujuarniåsangmat Kalåtdlit-nunav-
tine lærlingit Kavsiunersut. agdlagfe-
Karfik pilersineKåsaoK, kontorchef
Graesslerilo isumasarpoK suliaK aju-
ngiikånersumik ingerdlaterKingneKar-
sinaussoK.
— KanoK sivisutigissumik nunav-
tinipit?
— Kåumatit pingajuat Kitericutdlugo
Thule Tunulo kisisa angalaorfigingi-
låka. tikitavne kæmnerit, niuvertut,
sulisitsissut lærlingitdlo OKaloKatigi-
(Kup. 23-me nangisaon)
(Fortsættes side 3).
Formanden holder åbningstalen.
sujuligtaissOK angmainerme oicalugtOK.
Danmarkime aningaussatigut måna
kigdlilineK måne malungniutisaoK
Kalåtdlit-nunane ingerdlatsinerme pingarnerpat ilåt: kalåtdlit
ineriartornerme aulajangéKataussarnerisa akissugssaoKataune-
risalo angnerulernigssåt sule anguneKarsxnåungilaK ^ Kalåt-
dlit-nunåne iliniartitsissut agfait sivneicartut danskiussut aut-
dlartitat ★ Kalåtdlit-nunåne ikiorsissarneK pivdlugo sujuner-
sutigssaK måna katerssorsimanerme sarKumiuneKåsagunartoK
'Å' aningaussalissutigssat akuerssissutigineKåsagpata ilaicuta-
ringnut 430-nut inigssiat ukioK måna sananeKalisassut
Lærlingeuddannelsen
nu sat i faste rammer
Men det er ikke alle fag, man
lærepladser godkendt.
landsrådip ingmikut itumik majime
atautsimmerane atuarfeKamerme i-
(nangisaoK kup. 10).
lærlingenarneK
årKigssunenartOK
fagitdle ilåinait Kalåtdlit-nunåne iliniarneKarsinåuput — ili-
niarfiussartugssat akuerineKartut