Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 02.09.1965, Qupperneq 1

Atuagagdliutit - 02.09.1965, Qupperneq 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 105-lat sisamångorneK 2. september 1965 Nr. 18 Kreditstramningen i Danmark får også indflydelse heroppe Et af Grønlands-politikkens vigtigste mål: at øge den grønlandske be- folknings medbestemmelsesret og medansvar for udviklingen, kan ikke nås endnu -fr Over halvdelen af den grønlandske lærerstab er nu ud- sendte danske Forslag om de sociale forhold i Grønland ventes at blive fremlagt i denne samling Ca. 430 boliger ventes påbegyndt i år, såfremt de fornødne bevillinger opnås. Landsrådets 15. ordinære samling, den 3. i rådets 4. valgperiode åbnedes i tirsdags kl. 11 af formanden, landshøvding N. O. Christensen. Forud for åb- ningsmødet blev der holdt gudstjeneste, hvor pastor Bendt Lynge, Godthåb, Prædikede. Alle rådets medlemmer var mødt til åbningsmødet, der overværedes bl. a. af rigspolitichef Heide Jørgensen, folketingsmand Nikolaj Rosing med frue °9 repræsentanter for administrationen, GTO, KGH, kommunalbestyrelsen, GAS m. m. En række telegrafiske hilsener blev afsendt: til Hans Majestæt Kongen, Dronningen og Hendes kongelige Højhed Tronfølgeren, Grønlands- minister Carl P. Jensen, fhv. minister M. Garn og formanden for Grønlands- radet, departementschef H. H. Koch. Efter at have budt medlemmerne Velkommen, kom formanden ind på rejserne, landsrådets forretningsud- valg har foretaget i det forløbne år El Scoresbysund og på Vestkysten til kommunerne fra Sukkertoppen til Epernivik. Formanden beklagede, at hun kun har kunnet foretage få rejser heroppe siden sidste år, bl. a. fordi han har holdt ferie, og udtrykte håb 0Ih, at han kommer til at rejse noget fhere i det kommende år og fortsatte: ADMINISTRATIONEN kan ikke betjene det kommunale styre I fjor omtalte jeg, at vi herfra havde stillet forslag om at nedsætte et kon- taktudvalg mellem på den ene side de grønlandske myndigheder og Mini- steriet for Grønland og på den anden side organisationer i Danmark, som er knyttet til kommunalvæsenet. Formå- let er at få sagkyndige til at hjælpe °s med at udbygge den grønlandske kommunaladministration. Det er en kendt sag, at administrationen i Grøn- land er bagud, og at den ikke kan be- tjene det kommunale selvstyre — landsrådet og kommunalbestyrelserne på tilfredsstillende måde. Et af grønlandspolitikkens vigtigste mål, at Øge den grønlandske befolknings med- bestemmelsesret og medansvar for ud- viklingen, kan derfor ikke nås. Her ligger i virkeligheden årsagen til, at det ikke er ganske uberettiget at kri- tisere for eksempel den grønlandske socialforsorgs niveau, en kritik, som i Lærlingeloven er nu trådt i kraft for alvor i Grønland efter at have haft store „fødselsveer" i et par år. Kontorchef Herbert Graessler fra Ar- bejdsdirektoratet, der har berejst Vest- Grønland fra Nanortalik til Upernavik, har i slutningen af august haft en række afsluttende møder i Godthåb bl. a. med to udvalg, der skulle god- kende de kommende lærepladser. Det Kontorchef H. Graessler første række rammer de grønlandske folkevalgte forsamlinger, som er an- svarlige for dette område. Den grønlandske kirke har så sent som i søndags kunnet indvi en ny kir- kebygning i Egedesminde, og det er med den største beklagelse, at lands- rådet og jeg ikke har kunnet være repræsenteret ved denne indvielse. Biskop Halds besøg i sommer vil utvivlsomt blive af betydning for kir- ken i hverdagens Grønland. Den grøn- landske kirkes sociale indsats er der meget brug for i den omstillingsperio- de, vi befinder os i, og det er min per- kan lære i Grønland — De kommende ene udvalg tog sig af lærestederne for håndværk og industri og det andet lærepladserne for handels- og kontor- uddannelse. SMÅ 300 LÆRLINGE Kontorchefen har talt med alle kæmnere på Vestkysten og instrueret dem, hvordan man skal udfylde karto- teker over, hvor mange lærlinge og lærepladser, der findes. Lærlingekon- trakterne skal udfyldes i fire eksem- plarer, og da det ene eksemplar skal sendes til centrallærlingeudvalget, vil man nu altid kunne se, hvor mange lærlinge der er heroppe. Der kommer et sekretariat, og kontorchef Graessler mener, at det kan gå nogenlunde med at føre arbejdet videre. — Hvor længe har De været her- oppe? — De sidste 2'/a måned. Kun Thule og Østkysten har jeg ikke berejst, og jeg har talt med kæmnere, handels- chefer, arbejdsgivere og lærlinge. Mit arbejde består i at få en fast ramme om lærlingeuddannelsen heroppe. Der er små 150 kontor- og butikslærlinge, og der er ialt små 300 lærlinge. Jeg kan ikke sige tallene nøjagtigt, da de endnu ikke er gjort op. Jeg kan dog nævne, at der findes ca. 30 tømrer- (Fortsættes side 3). sonlige opfattelse, at Kirkens Korshær, som biskoppen i mange år har været i ledelsen af, har en opgave her. FLERE OG FLERE DANSKE LÆRERE I landsrådets ekstraordinære møde i maj blev forslagene til den nye skole- lovgivning drøftet. Rådet har i den mellemliggende periode haft lejlighed til at drøfte de forskellige synspunkter med vælgerne, og i indeværende sam- ling vil vi søge at nå til ende med disse forslag, som derefter vil blive fremsat i Folketinget. Der er ingen tvivl om, at forslaget til den nye skole- lov har skabt interesse for skolen og dens problemer. Den livlige debat på forskellig måde i det forløbne år vi- ser det. Arbejdet i skolen er fortsat præ- get af, at der hvert år bliver færre grenlandsksprogede undervisere, og at der til gengæld antages flere og flere danske lærere. Over halvdelen af samtlige lærerkræfter i Grøn- land er nu udsendte danske. 33 danske lærere er placeret på ud- steder fordelt over 22 pladser. Det er værd at notere sig, at der i år har meldt sig et pænt antal elever til seminariet. Foruden en første klasse med 11 elever oprettes der en præpa- randklasse med 9 elever. Til gengæld er der enkelte frafald i den nuværende anden seminarieklasse. landsrådi p pissusigssamisortumik 15-gssånik, ninigauvfiup ukiunik sisa- manik sivisussusigdlip ingerdlanera- ne pingajugssånik atautsimmeK, mar- dlungormat uvdlonerKata sujorna ar- uanermut sujuligtaissumit, landshøv- ding N. O. Christensenimit, angmar- neKarpoK. angmainersiordlune ataut- simxneK sujoricutdlugo nålagianati- gingnenarpoK palase Bendt Lynge, Nuk, oicalussivdlune. rådimut ilau- ssortat tamarmik angmainerme naju- put, isersimassutdlo ilagait Danmark- ime politit Kutdlersåt Heide Jørgen- sen, inatsissartunut ilaussortau Niko- laj Rosing nulialo åmalo landshøv- dingeKarfingmit, GTO-mit, KGH-mit. kommunalbestyrelsemit, GAS-imit il. il. pissut. nalunaerasuautit ardlagdlit nagsiunenarput sordlo ataminartor- ssuarmut kungimut, nulianut, kungig- ssamut, nunavta ministerianut Carl P. Jensenimut, ministeriusimassumut M. Gamimut Grønlandsrådivdlo sujulig- taissuanut, departementschef H. H. Kochimut. ilaussortat tikitdluarKoréramigit su- juligtaissup erKartorpai landsrådip forretningsudvalgiata angalassamera Scoresbysundimut Kitånilo kommu- ninut Mamtsumit Upernivingmut. su- juligtaissup ajussårutigå ukioK måna måne angalångingajagsimagame, ilå- tigut sulingivfeKarnine pissutigalugo, neriutiginerarpålo ukiume tugdlerme angalanerujumårnigssane, imalo na- ngigpoK: kommunit ingerdlatsinerat Kutdlersåt ikiorsinåungilåt sujorna encartorpara mangånit su- junersuteKarsimanerardluta kalåtdli- ne pissortaussut Kalåtdlit-nunånutdlo ministereKarfiup kisalo Danmarkime kåtuvfit kommunine suliagssanut tu- ngåssuteKartut akornåne atåssuteicar- titsiniartugssamik udvalgiliorneKésa- ssok. tamatumane sujunertarissaussoK Den hurtige vækst af børnetallet i Godthåb har gjort det nødvendigt at oprette 2 skoler i byen — med hver sin ledelse. I hele Grønland er der i tåssauvoK kalåtdline kommunitigut pissortaKarnerup piorsarniamigssånut suliagssanik ilisimåringnigtunik ikior- teKarniarnigssarput. arajutsisimane- KångilaK Kalåtdlit-nunåne pissorta- 'KarneK sule kinguartorKangmat, kom- muninilo nangminerssordlune inger- dlatsiniarneK — tåssa landsråde kom- munalbestyrelsitdlo avKutigalugit i- ngerdlatsineK — nåmaginavigsumik sulissusinaunago. Kalåtdlit-nunåne nålagkersuinikut ingerdlatsinerme a- nguniagkat pingårnerssaisa ilåt, tåssa ineriartornermut kalåtdlit aulajangé- Katausinaunerulersiniardlugitdlo aki- ssugssaoKataunerulersiniameKarnerat tamåna pissutauvdlune sule angune- KarsinausimångikatdlarpoK. tamånar- piardluna pissussoK pissutigssaKå- ngitsungingmat sordlo åssersutigalu- git kalåtdline inungnik ikiuissarnerup tungåtigut månamut angussausima- ssut issornartorsiorneKåsagpata, issor- nartorsiuineruvdlo tamatuma sujug- dlermik kalåtdlit Kinigait suliagssa- me tamatumane akissugssaussut er- Kortugssauvai. lærlingit ipivdlugit inatsit Kalåtdlit- nunavtine måna autdlartitdluarpoK ukiut mardlugsuit autdlantiniarérsi- mavdlune. kontorchef Herbert Graes- sler, ArbejdsdirektoratemérsoK, nu- navta kitåne Nanortalingmit Uperni- vik tikitdlugo angalaorsimavoK, au- gustivdlo nålernerane naggatårutau- ssumik Nungme ardlaleriardlune a- tautsimititaicartardlune sordlo udvalg- inik mardlungnik lærlingit iliniarfigi- ssartagagssåinik akuerssissugssanik. udvalgip åipåta isumagissarai agssag- ssordlutik sulivfit sulivfigssuitdlo åi- påtalo niuvernermik agdlagfingmiu- nermigdlo iliniarfit. lærlingit 300-ngajait kontorchefip kæmnerit nunavta ki- tånitut tamaisa OKaloKatigisimavai i- løbet af 1964—65 blevet færdiggjort 45 normalklasseværelser. Oplysningskonsulent Marius Abeisen er i sommer rejst på permission og forventes ikke at vende tilbage til stil- lingen som oplysningskonsulent. Landsrådet takker Marius Abeisen for hans gode virke som oplysnings- konsulent. Planen om at opføre en ungdoms- klub i Godthåb i 1965 har desværre på ny måttet udskydes et år. I Hol- steinsborg forventes ungdomsklubben, indrettet i det tidligere lærlingehjem, indviet om en månedstid. kalåtdline ilagit igpagssåne sapå- tiungmat OKalugfik nutåK Ausiangne atorKårtisinausimavåt, ajussårutigi- ngåraluardlugulo atorKårfigsiuinerme tamatumane landsråde uvangalo na- jusmausimångilagut. biskop Haldor Hald-ip aussaK mau- nga tikeråmera Kularnångitsumik Kalåtdlit-nunåne ilagit akomåne uv- dluinarne inunerme suniuteKartug- ssaujumårpoK. kalåtdline ilagit inuit akornåne ikiuiniardlune sulinerme peKataunigssåt uvdlune dkårsåriartor- fiussune måna atugkavtine atorfig- ssaKartineKartorujugssuvoK, uvangalo nangmineK isumaKarpunga ilagingne suliniaKatigit Kirkens Korshær bis- kopip ukiorpagssuame pissortaoKa- tauvfigisimassai tamatumanisaoK su- liagssaKartut. danskit iliniartitsissut amerdliartuågmavigput litsersorsimavdlugit lærlingit iliniar- fisalo agdlagtorsimavfé agdlagartat Kanoic imersorneKartåsanersut. lær- lingit kontrakté åssigingnut sisamanut agdlangneKartåsåput, atauseK lær- lingit pivdlugit udvalgit kåtuvfiånut nagsiuneKartåsavdlune takuneirarsi- inaujuarniåsangmat Kalåtdlit-nunav- tine lærlingit Kavsiunersut. agdlagfe- Karfik pilersineKåsaoK, kontorchef Graesslerilo isumasarpoK suliaK aju- ngiikånersumik ingerdlaterKingneKar- sinaussoK. — KanoK sivisutigissumik nunav- tinipit? — Kåumatit pingajuat Kitericutdlugo Thule Tunulo kisisa angalaorfigingi- låka. tikitavne kæmnerit, niuvertut, sulisitsissut lærlingitdlo OKaloKatigi- (Kup. 23-me nangisaon) (Fortsættes side 3). Formanden holder åbningstalen. sujuligtaissOK angmainerme oicalugtOK. Danmarkime aningaussatigut måna kigdlilineK måne malungniutisaoK Kalåtdlit-nunane ingerdlatsinerme pingarnerpat ilåt: kalåtdlit ineriartornerme aulajangéKataussarnerisa akissugssaoKataune- risalo angnerulernigssåt sule anguneKarsxnåungilaK ^ Kalåt- dlit-nunåne iliniartitsissut agfait sivneicartut danskiussut aut- dlartitat ★ Kalåtdlit-nunåne ikiorsissarneK pivdlugo sujuner- sutigssaK måna katerssorsimanerme sarKumiuneKåsagunartoK 'Å' aningaussalissutigssat akuerssissutigineKåsagpata ilaicuta- ringnut 430-nut inigssiat ukioK måna sananeKalisassut Lærlingeuddannelsen nu sat i faste rammer Men det er ikke alle fag, man lærepladser godkendt. landsrådip ingmikut itumik majime atautsimmerane atuarfeKamerme i- (nangisaoK kup. 10). lærlingenarneK årKigssunenartOK fagitdle ilåinait Kalåtdlit-nunåne iliniarneKarsinåuput — ili- niarfiussartugssat akuerineKartut

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.