Atuagagdliutit - 02.09.1965, Side 21

Skal grønlandsk være
Grønlænderne må „ofre" deres sprog for at følge med i udviklingen —
En dansk professor foreslår, af engelsk bliver hovedsprog i Grønland
og grønlandsk bisprog.
Udviklingen, vort sprog og vor frem-
tid er de mest diskuterede problemer
blandt grønlændere i dag. Det siger
sig selv, at vi gerne vil følge med i
udviklingen, men på den anden side
er vi grønlændere indstillet på frem-
tiden med både forventning og for-
tvivlelse.
Grønland kan ikke sammenlignes
med noget andet land og det har vi
haft mange diskussioner om. Der er
intet land, der har de udviklingspro-
blemer som vi har. Grønlands udvik-
ling går meget stærkt, Europas civili-
serede lande har brugt et par århun-
drede år til at nå den standard, som
vi skal nå i løbet af en halv snes år.
Men vort samfund med dets sprog og
kultur kan slet ikke følge med i denne
stærke udvikling.
Den herskende tanke blandt bety-
delige grønlandske personligheder har
i den seneste tid været den, at vi må
>,ofre“ vor særprægede kultur for at
kunne opnå udviklingens goder. Der-
med menes bl. a. at det grønlandske
samfund må „ofre“ sit sprog for at
kunne udvikle sig til et mere effek-
tivt samfund, der kan blive samar-
bejdsdygtigt med den øvrige verden.
At „ofre“ vort sprog lyder ikke op-
muntrende i grønlandske øren og det
føles nærmest som en skam. For vi
grønlændere ser på vort sprog som
noget, der skal højagtes og bevares.
SPROGET MÅLER SIG IKKE
MED UDVIKLINGEN
Sprogkærlighed vil altid være til
stede i et levende samfund. Men når
civilisationen rammer et samfund med
sådan en kraft, at det er nødt til at
sårugdlingniarnerme
1.314 tons
KagfariautaussoK
Kalåtdlit-nunåne sårugdlingniarneK
KagfariartorussåginarpoK, augustivdlo
15-iat 1965 tikitdlugo 1.314 tons ima-
lunit 33,6 procent sujorna taimailine-
ranut naleradutdlugo Kagfariautausi-
mavdlune, 1963-imile taimailinera ti-
kitdlugo tunissarineicartunit 13,1 pro-
centimik sule angnikineruvdlutik.
sårugdlit tissångordlugit tunissat 15.
august tikitdlugo 7.074 tonsinik amer-
dlåssuseKarsimåput.
igdloKarfit pigissaisalo tunissait:
Nanortalik 334 tons (sujorna taimaili-
neranut nalenuutdlugo 141 tonsinik
kinguariardlutik), K’aKortOK 1.157 tons
(sujorna taimailineranut nalendut-
dlugo 110 tonsinik sujuariardlutik),
Narssaa 438 tons (+ 173), Påmiut 1.004
tons (+ 92 tons), Nuk 521 tons (+ 6
tons), ManitsoK 1.631 tons (+ 436 tons),
Sisimiut 1.148 tons (+ 278 tons), Au-
siait 542 tons (+ 389 tons), Uulissat
26 tons (-H 13 tons), K’eaertarssuaK 23
tons (-=- 27 tons), Angmagssalik 250
tons (+ 11 tons).
tunissat taineaartut saniatigut
Nungme sulivfigssuarmut K’eaertar-
ssuatsiåt ilångutdlugit augustip 15-iat
tikitdlugo tunineicarsimåput sårugdlit
tissåt 1533 tons.
Spil selv
del er
ændre kursen mod det mål, som civi-
lisationen kræver, så er der ikke an-
det at gøre end at følge med. „Idag
kan det grønlandske sprog ikke mere
måle sig med udviklingen“ er opfat-
telsen blandt mange, „der må finde en
revision sted, der kan ændre den grøn-
landske levevis og sproget, så det
bedre svarer til udviklingen.
Vi han ikke nægte, at vort sprog
i dag allerede er blevet „skævt i ro-
den". Men ungdommen tager ikke det
alvorligt, men regner med, at det er
en følge af udviklingen.
Grønlænderne må forlade de gode
gamle dage, men ikke med vilje. Må-
let for vor fremtid er endnu ikke in-
den for rækkevidde, men vi vil en-
gang opnå gode resultater, måske bed-
re end andres, selvom vort sprog til
den tid vil være uddødt, opslugt af
andre europæiske sprog, fordi det er
for spinkelt med for få ord til at kun-
ne klare sig selvstændigt.
Selvom vi selv er indstillet på, at
vort sprog engang vil forsvinde, håber
vi at kunne bevare det så længe som
muligt, selvom sprogforskerne ikke
giver os noget større håb herom. Be-
varelsen af det grønlandske sprog vil
være en byrde for udviklingen i sam-
fundet, siger man, der må finde et
kulturskifte sted.
Selvom disse betragtninger sikkert
er rigtige, kan vi ikke ofre vort sprog
så let. Vi må også kræve en erstat-
ning, som kan bane vejen for os rent
sprogmæssigt til den internationale
verden. Det danske sprog er ikke til-
strækkeligt hertil, det er engelsk der-
imod.
LAD GRØNLÆNDERNE
LÆRE ENGELSK
Professor, dr. polit. Jørgen Peder-
sen retter et skarpt angreb på Dan-
marks Grønlandspolitik forleden i sin
kronik i „Berlingske Tidende", og sag-
de bl. a., at en højmoderne industria-
lisering og kommercialisering som den,
Grønlands-programmet går ud på, er
uforenelig med grønlandsk kultur og
traditioner, et kulturskifte er en nød-
vendighed, den er i voldsom frem-
march og fremkalder en mængde pro-
blemer af sjælelig og materiel art.
— Og hvad formål har det at bevare
det grønlandske sprog? fortsætter Jør-
gen Pedersen, for normalt begavede
er beherskelsen af et sprog mere end
nok — det vil hæmme de grønlandske
børns udvikling på mere nyttige om-
råder, hvis man kræver mere. Men
for grønlænderne vil det, hvis de skal
have samme muligheder i verden som
andre mennesker inden for den euro-
pæiske kulturkreds, være nødvendigt
med tre sprog: grønlandsk, dansk og
engelsk.
Har vi ret til at forsøge at pålægge
et lille folk sådanne byrder blot af helt
irrationelle hensyn? spørger Jørgen
Pedersen og foreslår: — Hvis man har
grønlændernes tarv for øje, burde
man snarere gøre engelsk til hoved-
sprog og grønlandsk til bisprog, mens
man overlod det til folk selv, om de
ville lære dansk.
chr.-p.
kalåtdlit tulugtortalisapat?
kalåtdlit sujumukarniarnermingne OKautsisik „pigdliutigissa-
riaKarpåt“ — KavdlunaK ilisimatoK sujunersuteKartoK kalåt-
dlit tulugtut oKalugtungortariaKartut OKausilo uvdluinarsiuti-
ngortitdlugit
sujumukarneK, OKautsivut sujunig-
ssardlo kalåtdlit inuiaKatigiussut a-
kornavtine uvdlumikut suaortautigi-
neicar.tutut nipeKarput. acularutigingi-
larput sujumukarusugkavta tamatu-
male igdluatigut sujunigssaK neriu-
nartoKartilersardlugulo nalornissorfi-
gissaravtigo.
nunarput nunanut avdlanut naler-
Kiuniåsavdlugo nalomissornartaKaoK,
ilame naleriduvfigssaKartikunångilar-
put. tamåna pissutaugunardlune o-
Katdlinernut angnertunut autdlar-
niutaussarpoK, taineKångisåinartordle
tåssa nunamut sumut åssersuneKarsi-
naunersoK. ineriartorneK sukaicaoK.
Europap ukiune untritilingne ardla-
lingne ineriartornermine atorsimassai
nunavta „inuk någmardlugo" angu-
mangniarfigilersimavai. inuiaKatigiu-
ssugutdle påsisimavarput angumang-
niarnerput ilerKutorKavtinut naler-
idutdlugo sukavatdlårtoK.
ukiune kingugdlerpåne Kutdlersau-
ssut akornåne OKatdlisigineKartaler-
poK kalåtdlit inuiagtut erdligissa-
mingnik „pigdliuteKartariaKartut" su-
jumukarnerup iluatingnautai tamå-
kerdlugit pigssarsiariumagunikik. ta-
matumanilo erKarsautigineKarpoK si-
lamioKativtinut påseKatigingningne-
ruvdlutalo atausiunerujumaguvta o-
Kautsivtinik pigdliuteKartariaKartugut.
tamåna tusancårdlugo kångugtiat-
dlangnermik misigivfiorKårnarpoK, i-
nuiagtume erdligissavta pingåmer-
ssåtut OKautsivut issigigavtigik atu-
savdlugitdlo nuånaralugit.
OKautsivut sujuariartornermut
nalernutingitdlat
okautsinik igdlersuerusungnen tåu-
naujuartugssauvoK inuiaKatigit tåu-
kussut atatitdlugit, sujumukarneruv-
dle inuiaKatigit erKordlugit avdlamut
sangutinidlerpagit agssortorniarsimå-
Smykker forarbejdes effer
opgave.
Vore varer findes i Grønlands
førende varehuse.
ginarnek ajornartarpoK — inuiaKati-
git nukingisa atornerdlungnigssåt av-
KutigerKårumångikåine. uvdlumikut i-
suma amerdlasiartuinartunit pigine-
KartalersoK tåssa: „oKautsivta sujumu-
karnerme malingnausinaufungnaer-
figssartik Kanigdliartuinaråt. avKuter-
tik ingerdlavigiuarsimassartik ato-
rungnaertariaKdlerpåt sujumukarner-
mut malingnauneK „ugtutit erKortut"
atordlugit piumaneKarpat."
miserratigisinåungilarput uvdlumi-
korpiaK OKautsivut tungavigpiamikut
eKussorérsimangmata, kingugdliarssu-
ssugutdle tamåna misigisimarpiarunå-
ngilarput uvdluinarne inunivtinut a-
tatitdlugo Kavdlunånut pulajartuina-
ravta.
„uvdlutorKat nuånersut" Kimåkiar-
torpavut, nauk imaua Kimåkusungi-
kaluarivut? avdlatutdle ajornaKaoK,
anguniagaK miloriarfigssatut Kanigti-
gingilaK, ungasingnerussortaordle a-
ngussivfigerusoKårput, ajornångigpat
avdlanit pitsaunerussumik. taimani-
kugssaK kalåtdlit OKautsivta nipitag-
ssåt „tusarKornarserérsimassugssau-
vok“, kalåtdlit OKausiviujungnaerdlu-
tik Kavdlunåtut akornilerujugssuå-
ngorsimåsåput, torKaveKarungnaer-
dlutik.
taimatut kalåtdlit OKautsivta „ki-
gaitsumik toKujartornerånut" pissu-
tåuput OKautsivta nukikitdlivatdlårsi-
manerat oKautsinutdlo avdlanut na-
lerKiutdlugit ikingneruvatdlårnertik
kimikiner ussutig alugo.
uvdlumikutdle kalåliussugut ilorpi-
avtinit OKautsivtinik erdligingning-
nerput pingårnerpaujugatdlarpoK, ne-
riutigiuarsinaugaluaruvtigulutoK o-
Kautsivta tungavigpiartik pigalugo a-
tåinarsinaunigssåt. OKautsinigdle på-
sisimassaKartut tamatuminga neriu-
såruteKångeKaut. OKautigineKarpoK
sujuariartornerme kalåtdlit OKautsisik
Kalåfdlif-nunane niuverfarfingne
pingårnerussune niorKufigssauti-
vuf navssågssauput.
pinersaufit sananeKarsfnéupui
kigsautigissaf maligdlugif.
KGL. HOF-JUVELERER OQ HOF-GULDSMED
(FXS) København«
hBREDGADE “
i
I GRUNDLAGT IS54

VI har alle populære musikinstrumenter i
største udvalg — også brugte, ‘/i års ga-
ranti på alle Instrumenter. Forlang vort
store, gratis, billedrige katalog.
nangminen nipilerssorit
ilimagissangnit ajornånginåsavaf
nlpilerssåtit tamalårpagssuit nuånarlne-
kartut pigåvut — ama atornikut. nipiler-
ssdtlt tamarmik ukiup Kencanut Kularna-
vérKusigåuput — tåssa ukiup Kerka Kångi-
ngltsoK aseroraluarpata akeKångitsumik
lluarsartlneKarslnåuput. agdlagtitsivlgssau-
terput angnertok, akeKångitsoK åssiliarta-
kaKissordlo Onga pinlarniaruk:
MUSIKHUSET
JotJørSHWe«
Rådhuspladsen 1 — Århus C
god KAFFE
gennem
generationer
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
« * *\
• * 1 * ■
*
M 9
noKitsiglnarait åmalo kalåtdlit kultu-
rertik piginarsinåungikåt.
påsingningnerit ta måko ilumortor-
taKaraluaKissut OKautsivut taimaili-
nardlugit „pigdliutiginiarnaviångila-
vut“. piumavfigineKaruvta uvagutaoK
akivdlugit piumassaKartariaKarpugut
silarssuarmioKativtinik påseKatiging-
ningnerujumavdluta. Kavdlunåt okuu-
sé OKautsivtinut taorsiutisavdlugit tu-
luit okausinit kafumiginångineruput.
OKautsivut tunugdliuniarneKalisagpata
uvagut tåssa piumassagssarput tuluit
oKausinik pingitsorata iliniartineKar-
nigssarput, periarfigssaKarnarnerung-
mata.
kalåtdlit tulugtulerdlik
ilisimatoK dr. polit. Jørgen Pedersen
Danmarkip Kalåtdlit-nunånik inger-
dlatsineranut såkortumik avisikut
Berlingske Tidende-kut sassussivoK,
ilåtigutdlo oKarpoK, Kalåtdlit-nunånik
piorsainiarneK modernioKissoK suliv-
figssualiortiternerdlo kalåtdlit ilerKU-
tOKåinut kulturiånutdlo nalerKutingi-
laK, tamatuma kulture avdlångortita-
riaKarpå timikut atortugssatigutdlo a-
jornartorsiutit pingortiortugai iluarsi-
niarumagåine.
— sunalo anguniagauva kalåtdlit o-
Kausisa atatiniåinarnerånut? ilisima-
toK Jørgen Pedersen nangigpoic, inung-
ne nalinginaussune atausinarnik o-
KauseKarnigssaK nåmarujugssuarpoK.
OKautsinigdlo ardlaringnik iliniartitsi-
ssuteKåsagåine kalåtdlit mérartait ili-
kagaKarnerunigssaraluånit akornuser-
suinameKåsåput. kalålerdle inugtut
avdlatut europamiut kulturiånik pigi-
ssaKartutut inuniåsagune pingasunik
OKauseKartariaKarpoK: kalåtdhsut,
Kavdlunåtut tulugtutdlo.
inuiaKatiginguit sujumukarsimane-
rånut nalerKutingitsumik nangmag-
kersuinåsanerpavut? Jørgen Pedersen
aperivoK sufunersuteKardlunilo: — ka-
låtdlit sujumukarniarnermingne pissa-
riaKartitait iluamérsumik anguniarti-
kumagåine tulugtut OKauseKartiler-
sariaKarput kalåtdlit OKausinik uv-
dluinarne tapersimaneKartunik, piu-
massuinaitdlo Kavdlunåtut iliniaga-
Kartitalerdlugit.
chr-p.
En rigtig
Grønlands-
bil..!
4x4 med 4-hjulstræk og
103 hk dieselmotor. Et solidt og robust køretøj, beregnet til trans-
port under forhold, hvor ekstraordinær trækkraft og pålidelighed
skal kombineres med holdbarhed og økonomi.
Bedford”R” er særdeles anvendelig til f. eks. bygnings- og en-
treprenørarbejder, ligesom den er velegnet som kranvogn, værk-
stedsvogn eller til arbejde i stenbrud, grusgrave o. lign.
Førerhuset byder på stor rummelighed og moderne komfort. Det
specialbyggede chassis er konstrueret til ekstra hårdt arbejde
og tilfredsstiller ethvert kørselsbehov.
LEVERES MED FAST LAD ELLER TIPPELAD EFTER OPGAVE
BULOW
ESPLANADEN 6, KBHVN. K • BRYGGERVANGEN 7,KBHVN. 0
Henvendelse kan også ske til vor repræsentant
OLES VAREHUS, GODTHÅB
21