Atuagagdliutit - 02.09.1965, Síða 23

sulissugssaileidneK
pissoKatauvfigårput
landsrådimut ilaussortat sivnerdlugit palase Ricard Petersen
OKalugpoK, ilåtigut ima OKardlune:
landsråde nålagkersuissut åmalo nåla-
gauvfiup inuitdlo Kinersissut akornåne a-
kunermiliutunermine igdlugkisårdlugit Ki-
nertariaKarpoK suliagssarissame angussa-
Kautaunerusinaunigssåt anguj umavdlugo.
tunissagssiornerup suj uarsarneKarnerane
sulivfigssuarne sulinerup ingerdlanera su-
UssugssaileKinermit påmårsarneKartuartOK
aJOssårnartuvoK. tamatumane nangming-
nérdlutik inutigssarsiortortavut periarfig-
slneKarnermingne akingmisimårtineKartu-
igfiugkat
akitsortut
igfiugkat pitsaunerussunik taine-
Kartartut igpagssamit nunavtine akit-
sorput. akitsuinermut pissutautine-
karpoK igfiornerme atortut akitsoriar-
herat aningaussartutitdlo avdlat ag-
dleriarnerat. åssersutitut taineKarsi-
ttåuput igfiaK KaKortoK angisoK atau-
seK 20 ørimik akitsortoK 1,60 kr-Ka-
lerdlune, sigtebrød angisoK 1,80 kr-
fnit 2,00 kr-mut akitsortoK, tebollet 5
Ørimik atauseK 30 øreKalerdlune,
Wienerbollet wienerbrød I-itdlo ta-
fuarmik 5 øremik atauseK 45 øreKa-
lerdlune.
nautsorssutigårput nangminerssor-
tutaoK KGH-p akitsuinera maligsi-
naasagåt. igfiortoK A. Echwald, Nuk,
Atuagagdliutinut OKarpoK KGH-p a-
kinik Kagfainera maligkine.
Finere brød er
blevet dyrere
Priserne på finere brød er steget
fra og med i går heroppe. Prisstignin-
gen er begrundet med stigende råva-
repriser og andre omkostninger. Som
eksempel kan nævnes, at et stor
franskbrød er steget med 20 øre til
i>60 kr. stykket, stort sigtebrød til 2,00
kr. fra 1,80 kr., teboller med 5 øre til
30 øre stykket, wienerboller og wiener-
brød I med 5 øre hver til 45 øre styk-
ket.
Vi går ud fra, at også de private
bagere har fulgt KGHs prisregulering.
Bagermester A. Echwald, Godthåb, si-
ger til „Grønlandsposten", at han har
fulgt KGHs prisforhøjelser.
arsimangmata. tamatumane pissutaussut i-
lagingitsungisåt mérårKanut nålungiar-
ssungnutdlo anånat sulinermingne inigssit-
sivigisinaussait amigautaujuarmata uparuå-
ngitsorsinåungilarput. sulivfigssuarnik sa-
naortornermut peKatigititdlugo tamåkuni-
nga autdlarKautånile pilersuineKarsimaga-
luarpat iluaKUtauvdluarsimåsagaluarpoK.
kukunerusångilaK tamåna Kutdlersaussut
tungånut nåmagigtaitdliutigisavdlugo.
sulissugssaileKinerdle angnertumik inuit
ilaisa nangmingneK kajuminginerånik eKi-
ngångipatdlårnerånigdlo pissoKatauvfigi-
neKartOK KinersissivtinutaoK ajussårutiga-
lugo uparuåsaguvtigo pissusigssamisusaoK.
landsrådip pingårtipå uvdlune atugkav-
tine agsorornartOKartune inungne pissug-
ssåussuseic akissugssåususerdlo eKérsimår-
nerorKuvdlugit kigsauteKåsavdlune. aki-
ssugssåussuseK tigujartugarput pivdlugo
tamatumunga ajukunångissuserput erssiu-
teKartikiartortariaKarparput.
aj ussårutigingitsugagssåungilaK tutsiuto-
Kartarmat akiligagssat tungåtigut KanoK
måne kinguåutoruteKartigisimassoK. avdla-
nisaoK tamåna malungnauteKartartOK ku-
ssanarnerussumik takutitsiviginiartaria-
KarpoK sulinerput kinguneKardluarneru-
sagpat.
imigagssap tungåtigut atornerdluineK
Danmarkip ilånit uparuarneKartuartOK —
åmalume taimåinera ugpernarsautigssa-
KartoK — issigineKautivta ilagissåt kussag-
sarniartariaKarpoK nivtaivdluarnikut.
ukioK måna nåpautipiluit tungåt ilunger-
sunartumik ilalik tutsiusimassoK tugdlunå-
ngeKissordlo pivdlugo inusugtut sågfige-
rusungnarput nangmingneK indnermik er-
dlingnåssusianigdlo iniminåssusianigdlo er-
Kaisisavdlugit, tamatumanilo tusåmane-
Kamivta kussanångeKissup piarneKarnig-
ssåne påsingnigdlutik ilungersorniarKUV-
dlugit.
mingnerungilardle uverssagarpagssuit tu-
sartuaravtigit, amerdliartuinavingmata Kå-
nginarneK saperpavut. tamatuma issigi-
neKautigissavta inungnilo tamatumane ag-
tdmaneKalersimassune nuåningitsungortar-
tup pitsaussungortiniarnigssåne ikioKati-
gingniarta!
pinerdlungniakujungnerit angnertusiga-
lugtuinartut ajornartorsiutit angnerulersi-
pait tatigineKarslnaugaluarnerputdlo mig-
dlisardlugo. pigssarsiniarneK ajornarung-
naileKissoK atordluaråine tamåko tutsiu-
tariaKåsångitdlat ingmutdlo ajoKutaunatik.
Danmarkime sipårniarnerup nunarput
erKortugssaussariaKalisagpago tamåna på-
sineK ajornåsångilarme, nålagkersuissut-
dle påsissariaKarpåt kinguåutorutaorérsu-
nut kinguåutorutaulersunutdlo ardlaling-
nut tamåna kigdlup tungånut suniute-
Kåsagpat landsrådip Kungujulåinardlune
tigusinåusångingmago.
landsrådip nangminerssoriartornigsså
taimatutdlo kommunit pisinautitauleriar-
tornigssåt anguniartitdlugo agdlagfeKar-
fingne sulissugssaileKivatdlårneK tamatu-
malo kinguartitererussårtuåinarnermik ila-
KarKajåvatdlårnera tugdlusimårnångine-
ruleralugtuinarpoK. erninaK pivfigssarsior-
tariaKåsaoK tamåna årKigssussivfiginiar-
dlugo.
ukiune tugdleringne ikigungnailersune
ikiuinerup tungå landsrådip ilungersordlu-
ne OKilisaivfiginiarssarisså nålagkersuissu-
nitdle susupineKartuartutut issigissarput
månåkut isumavdluarnarnerulersimang-
mat nuånårutigisinauvarput, taimåitordle
utorKait ikiortariagdlitdlo avdlat, pingår-
tumik ajoKutigdlit piårtumik årKivigineKå-
sångigpata nipangilerssårnångilaK.
landsråde angnikigissagssåungitsumik
suliagssaKartoK aula j anginiartariaKartar-
tordlo påsingningnine inungnutdlo tamå-
kissumik iluaKutigssaunerusorissaminik i-
ssigingningniarssaralune pissoK avatiminit
issiginiarneKartarpoK. misigisimanartordle
tåssa påsingningneK tapersersuiumanerdlo
perKalugtorfigissarmagit. inuitdle Kinersi-
ssut suleKatigingnermik påsingningner-
migdlo neriugfigiuarpavut.
kingumut suliagssavtinut katerssukavta
suleKatigigdluarnigssamik kigsauteKåinara-
ta neriugdlutale, taimatutdlo suliarissavta
inungnut iluaKutauvdluarnigssåinik neri-
ugdluta, sapingisavtinik suliumanerput o-
Kautigiumavarput.
lærlingeKarneK...
(Kup. 1-irnit nangitan)
ssarpåka. nåmagsiniagara tåssa måne
lærlingit iliniartitaunerat pitsauneru-
ssumik årKigssuniardlugo. agdlagfing-
ne niuvertarfingnilo iliniartut 150-
ngajåuput, lærlingit katitdlutik 300-
ngaj auvdlutik. kisitsisit erKordluar-
tumik OKautigineK saperpåka, sule ka-
titerneKångingmata. oKautigisinauva-
rale sanassumut iliniartut måna 30
migssiliortut, tåukulo ilait 20 migssi-
liortut kontraktertårsinaussut.
fagit ikigtumait inerdlugit
måne iliniarneKarsmåusåput
— fagit tamarmik måne iliniarne-
Karsinaulerpat?
— någga, tamåna ajornaKaoK. er-
KaimassariaKarparput måna autdlar-
tineKartoK tåssauginarmat fagit ilåi-
nik oKåtårivdlune iliniartitsineK. ajor-
nartorsiutaunerpaussoK tåssa lærlingit
tåuko ilisimassait Danmarkime peKa-
taisa ilisimassåinit mingneruput. ka-
låtdlit lærlingit amerdlaKissut ingmi-
kut atuartitariaKartarput iliniamerat-
dlo nangitariaKartardlune sordlo ef-
terskolene. kisiånile 8. åma 9. klassene
atuarsimanermik ugpernarsautit tåku-
ssuleriarpata iliniartartut pikoringne-
rulersimåsåput. lærlingit iliniartine-
Karnerat assigingitsorpagssuit pissuti-
galugit ajornakusoraluartOK isuma-
Karpugut autdlartineK ajornångitsoK.
isumaKarpungåtaoK iliniartitsissutigi-
neKartut ilait angussaKautausinaussut.
uvdlune aggersune takusavarput må-
natut ingerdlatsineK avdlångortitaria-
KarumårnersoK. atuarfit fagskolitdlo
.deterM,
Mltkf K.\V

KVALITET
pitsdussuscK. ARABA’t kav-
ferKiuput, aserortigkat aser-
Kulugpatdlårtinagit seKiima-
rigpatdlårtlnagit, tamadgut-
dlo java’t pitsauvdluinartut
mokka’nik akussat.
ARABA kavfit
Kivdlcrtussarmiut
lU imaltlnit
ØKONOMI
aungnertussuseK. akilersf-
nauvdluarpoK ARABA’nik
Kivdlertussarssuarnut '/2 kg-
ngordlugit portugkanik pi-
sinigssaK, tåukume aungner-
tårujugssuput.
HOLDBARHED
atanertussuseK. Kivdlertussa-
iffnaK sikardlårsungne uni-
ngatineKarsinauvoK, ARA-
BA’tdlo silåinaerdlugit matu-
ssat kigdleKångitsumik atasi-
nåuput.

-ngordlugit pincKarsinåuput.
KanoK periarfigssaKartiginerat tama-
nut aulajangissujumårpoK. måna ta-
kusavarput iliniarfigssatut akuerine-
Karsimassut lærlinginik iliniartitsisi-
naunersut, ajornartorsiutinigdle ani-
guiumaneK pigineKarångat, tauva ilu-
agtitsissoKartarsinausoråra.
—■ fagit sut inerdlugit måne iliniar-
neKarsinåupat?
— sanassut, rørilerissut, maslcinar-
bejderit igfiortutdlo måne iliniarsi-
nåuput naggatårutaussumigdlo misi-
ligtisinauvdlutik. bilinik iluarsaissar-
tut umiatsialiorfingnilo sanassut ilini-
arnertik måne autdlarnersinauvåt
Danmarkimilo naggatårsinauvdlugo.
agdlagfingme niuvemermilo ikiortitut
iliniarneK månatut ingerdlåneKåsaoK
autdlarKåumut Kalåtdlit-nunåne kur-
suseKartoKartåsavdlune, iliniamerdlo
ukiiup agfåne Danmarkime atuarner-
mik naggaserneicartåsavdlune. fagit
ilait måne ingerdlåneKaraluartut ili-
niartitsivigssaKartingilagut. lærlinge-
udvalgitdle pilersineKartut iliniagag-
ssanik månamut sule autdlartineKar-
simångitsunik autdlartitsissarsinåuput
iliniarf iusinaussut sarKumerångata.
pingårnerussoK tåssa ajornartorsiutit
ajugauvfiginiardlugit OKåtårigavta.
uvdlut aggersut takutikumårpåt lær-
lingit autdlartitartut iliniartitarnerat
sapisånginerigput, autdlartitartutdlo
auiajangigagssaråt fagskolip pilersi-
neKarumårtup KanoK pissariaKartine-
Kartiginigsså.
Janus.
Navnlig navne — ukupungoK
Postassistent Martin IlingivåkéK og
hustru Apollonia, Julianehåb, fejrer sølv-
bryllup torsdag den 16. september.
K’aKOrtume agdlagkerivingme atorfilik
Martin IlingivåkéK nulialo Apollonia sisa-
mångornerme septemberip 16-iåne åiparing-
nermingne ukiunik 25-lIsåput.
(----------- '
Da det har vist sig at være for-
bundet med visse vanskeligheder
enkelte steder i Grønland at nå at
få indsendt Radioavisens spørge-
skema inden den oprindelige tids-
frist 1. september, gør Radioavisen
opmærksom på, at tidsfristen er
blevet udskudt til 1. oktober. Det
skyldes også, at svarprocenten har
været ringe, og Radioavisens red-
aktør håber at den nye tidsfrist
ville sætte besvarelsesprocenten
betydelig i vejret.
radioavisip aperssutai ak issag-
ssat 1. september tikitinago ilåti-
gut nunanarfingnut at ausidkånut
dngutingitsorsimangmata radioavi-
sip ersseruigsarpå akissutinik
nagsitsivigssak 1. oktoberimut. ki-
nguartineKartoK. tamatumunga
pissutauvortaoK akissuteuartut i-
kigpatdlårnerat, radioavisivdlo år-
rcigssuissuata neriutigå kinguartit-
sinikut akissuteicartut amerdliv-
dluarumårtut.
—--------------1
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Njalsgade 19, København S.
Hegn . Gitre . Trådkurve . Gelændere
Porte og låger
Alt smedearbejde — Alle reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
KagssutaussårKat kåréncat saviminernit nuio-
ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV, Ægir 103
piniarneK, aulisarneic, sukisaersSrneK
Jagt, fiskeri, sport

.
Evinrudep tamaisa pigai
Evinrude giver Dem det hele
18 HK
FASTWIN
KR. 3.440,-
En driftsikker, vandtæt mo-
tor, der starter øjeblikkeligt
i al slags vejr, og som vil
arbejde lydløst og pålideligt
i årevis.
Vælg Evinrude og De får
sikkerhed for gennemført
kvalitet, gennemtænkt kon-
struktion, økonomisk, drift-
sikker sejlads og 2 års
garanti, for bag Deres Evin-
rude ligger 58 års erfaring i
produktion af påhængsmoto-
rer. Det giver styrke og sik-
kerhed.
Rekvirer katalog.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland. Altid reservedele på lager.
Importor: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
motore ingerdlåkuminartoK
sitserneK ajortOK, sila ica-
noK ikaluarångatdliinit aut-
dlartikuminartoK, ivkulo-
KångitsoK sivisdmigdlo pi-
gissariaK.
Evinrude Kineruk, tauva
pitsangmik pisasautit, ilu-
silerdluagauvoK, ilevKår-
toK, angatdlatikuminartOK
ukiunutdlo mardlungnut
KularnavérKUsigaK, Evinru-
deliortartut ukiune 58-ine
misiligtagaKarput. tamånalo
tatiginarsinauvat.
katalogerput piniaruk.
23