Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 02.09.1965, Qupperneq 23

Atuagagdliutit - 02.09.1965, Qupperneq 23
sulissugssaileidneK pissoKatauvfigårput landsrådimut ilaussortat sivnerdlugit palase Ricard Petersen OKalugpoK, ilåtigut ima OKardlune: landsråde nålagkersuissut åmalo nåla- gauvfiup inuitdlo Kinersissut akornåne a- kunermiliutunermine igdlugkisårdlugit Ki- nertariaKarpoK suliagssarissame angussa- Kautaunerusinaunigssåt anguj umavdlugo. tunissagssiornerup suj uarsarneKarnerane sulivfigssuarne sulinerup ingerdlanera su- UssugssaileKinermit påmårsarneKartuartOK aJOssårnartuvoK. tamatumane nangming- nérdlutik inutigssarsiortortavut periarfig- slneKarnermingne akingmisimårtineKartu- igfiugkat akitsortut igfiugkat pitsaunerussunik taine- Kartartut igpagssamit nunavtine akit- sorput. akitsuinermut pissutautine- karpoK igfiornerme atortut akitsoriar- herat aningaussartutitdlo avdlat ag- dleriarnerat. åssersutitut taineKarsi- ttåuput igfiaK KaKortoK angisoK atau- seK 20 ørimik akitsortoK 1,60 kr-Ka- lerdlune, sigtebrød angisoK 1,80 kr- fnit 2,00 kr-mut akitsortoK, tebollet 5 Ørimik atauseK 30 øreKalerdlune, Wienerbollet wienerbrød I-itdlo ta- fuarmik 5 øremik atauseK 45 øreKa- lerdlune. nautsorssutigårput nangminerssor- tutaoK KGH-p akitsuinera maligsi- naasagåt. igfiortoK A. Echwald, Nuk, Atuagagdliutinut OKarpoK KGH-p a- kinik Kagfainera maligkine. Finere brød er blevet dyrere Priserne på finere brød er steget fra og med i går heroppe. Prisstignin- gen er begrundet med stigende råva- repriser og andre omkostninger. Som eksempel kan nævnes, at et stor franskbrød er steget med 20 øre til i>60 kr. stykket, stort sigtebrød til 2,00 kr. fra 1,80 kr., teboller med 5 øre til 30 øre stykket, wienerboller og wiener- brød I med 5 øre hver til 45 øre styk- ket. Vi går ud fra, at også de private bagere har fulgt KGHs prisregulering. Bagermester A. Echwald, Godthåb, si- ger til „Grønlandsposten", at han har fulgt KGHs prisforhøjelser. arsimangmata. tamatumane pissutaussut i- lagingitsungisåt mérårKanut nålungiar- ssungnutdlo anånat sulinermingne inigssit- sivigisinaussait amigautaujuarmata uparuå- ngitsorsinåungilarput. sulivfigssuarnik sa- naortornermut peKatigititdlugo tamåkuni- nga autdlarKautånile pilersuineKarsimaga- luarpat iluaKUtauvdluarsimåsagaluarpoK. kukunerusångilaK tamåna Kutdlersaussut tungånut nåmagigtaitdliutigisavdlugo. sulissugssaileKinerdle angnertumik inuit ilaisa nangmingneK kajuminginerånik eKi- ngångipatdlårnerånigdlo pissoKatauvfigi- neKartOK KinersissivtinutaoK ajussårutiga- lugo uparuåsaguvtigo pissusigssamisusaoK. landsrådip pingårtipå uvdlune atugkav- tine agsorornartOKartune inungne pissug- ssåussuseic akissugssåususerdlo eKérsimår- nerorKuvdlugit kigsauteKåsavdlune. aki- ssugssåussuseK tigujartugarput pivdlugo tamatumunga ajukunångissuserput erssiu- teKartikiartortariaKarparput. aj ussårutigingitsugagssåungilaK tutsiuto- Kartarmat akiligagssat tungåtigut KanoK måne kinguåutoruteKartigisimassoK. avdla- nisaoK tamåna malungnauteKartartOK ku- ssanarnerussumik takutitsiviginiartaria- KarpoK sulinerput kinguneKardluarneru- sagpat. imigagssap tungåtigut atornerdluineK Danmarkip ilånit uparuarneKartuartOK — åmalume taimåinera ugpernarsautigssa- KartoK — issigineKautivta ilagissåt kussag- sarniartariaKarpoK nivtaivdluarnikut. ukioK måna nåpautipiluit tungåt ilunger- sunartumik ilalik tutsiusimassoK tugdlunå- ngeKissordlo pivdlugo inusugtut sågfige- rusungnarput nangmingneK indnermik er- dlingnåssusianigdlo iniminåssusianigdlo er- Kaisisavdlugit, tamatumanilo tusåmane- Kamivta kussanångeKissup piarneKarnig- ssåne påsingnigdlutik ilungersorniarKUV- dlugit. mingnerungilardle uverssagarpagssuit tu- sartuaravtigit, amerdliartuinavingmata Kå- nginarneK saperpavut. tamatuma issigi- neKautigissavta inungnilo tamatumane ag- tdmaneKalersimassune nuåningitsungortar- tup pitsaussungortiniarnigssåne ikioKati- gingniarta! pinerdlungniakujungnerit angnertusiga- lugtuinartut ajornartorsiutit angnerulersi- pait tatigineKarslnaugaluarnerputdlo mig- dlisardlugo. pigssarsiniarneK ajornarung- naileKissoK atordluaråine tamåko tutsiu- tariaKåsångitdlat ingmutdlo ajoKutaunatik. Danmarkime sipårniarnerup nunarput erKortugssaussariaKalisagpago tamåna på- sineK ajornåsångilarme, nålagkersuissut- dle påsissariaKarpåt kinguåutorutaorérsu- nut kinguåutorutaulersunutdlo ardlaling- nut tamåna kigdlup tungånut suniute- Kåsagpat landsrådip Kungujulåinardlune tigusinåusångingmago. landsrådip nangminerssoriartornigsså taimatutdlo kommunit pisinautitauleriar- tornigssåt anguniartitdlugo agdlagfeKar- fingne sulissugssaileKivatdlårneK tamatu- malo kinguartitererussårtuåinarnermik ila- KarKajåvatdlårnera tugdlusimårnångine- ruleralugtuinarpoK. erninaK pivfigssarsior- tariaKåsaoK tamåna årKigssussivfiginiar- dlugo. ukiune tugdleringne ikigungnailersune ikiuinerup tungå landsrådip ilungersordlu- ne OKilisaivfiginiarssarisså nålagkersuissu- nitdle susupineKartuartutut issigissarput månåkut isumavdluarnarnerulersimang- mat nuånårutigisinauvarput, taimåitordle utorKait ikiortariagdlitdlo avdlat, pingår- tumik ajoKutigdlit piårtumik årKivigineKå- sångigpata nipangilerssårnångilaK. landsråde angnikigissagssåungitsumik suliagssaKartoK aula j anginiartariaKartar- tordlo påsingningnine inungnutdlo tamå- kissumik iluaKutigssaunerusorissaminik i- ssigingningniarssaralune pissoK avatiminit issiginiarneKartarpoK. misigisimanartordle tåssa påsingningneK tapersersuiumanerdlo perKalugtorfigissarmagit. inuitdle Kinersi- ssut suleKatigingnermik påsingningner- migdlo neriugfigiuarpavut. kingumut suliagssavtinut katerssukavta suleKatigigdluarnigssamik kigsauteKåinara- ta neriugdlutale, taimatutdlo suliarissavta inungnut iluaKutauvdluarnigssåinik neri- ugdluta, sapingisavtinik suliumanerput o- Kautigiumavarput. lærlingeKarneK... (Kup. 1-irnit nangitan) ssarpåka. nåmagsiniagara tåssa måne lærlingit iliniartitaunerat pitsauneru- ssumik årKigssuniardlugo. agdlagfing- ne niuvertarfingnilo iliniartut 150- ngajåuput, lærlingit katitdlutik 300- ngaj auvdlutik. kisitsisit erKordluar- tumik OKautigineK saperpåka, sule ka- titerneKångingmata. oKautigisinauva- rale sanassumut iliniartut måna 30 migssiliortut, tåukulo ilait 20 migssi- liortut kontraktertårsinaussut. fagit ikigtumait inerdlugit måne iliniarneKarsmåusåput — fagit tamarmik måne iliniarne- Karsinaulerpat? — någga, tamåna ajornaKaoK. er- KaimassariaKarparput måna autdlar- tineKartoK tåssauginarmat fagit ilåi- nik oKåtårivdlune iliniartitsineK. ajor- nartorsiutaunerpaussoK tåssa lærlingit tåuko ilisimassait Danmarkime peKa- taisa ilisimassåinit mingneruput. ka- låtdlit lærlingit amerdlaKissut ingmi- kut atuartitariaKartarput iliniamerat- dlo nangitariaKartardlune sordlo ef- terskolene. kisiånile 8. åma 9. klassene atuarsimanermik ugpernarsautit tåku- ssuleriarpata iliniartartut pikoringne- rulersimåsåput. lærlingit iliniartine- Karnerat assigingitsorpagssuit pissuti- galugit ajornakusoraluartOK isuma- Karpugut autdlartineK ajornångitsoK. isumaKarpungåtaoK iliniartitsissutigi- neKartut ilait angussaKautausinaussut. uvdlune aggersune takusavarput må- natut ingerdlatsineK avdlångortitaria- KarumårnersoK. atuarfit fagskolitdlo .deterM, Mltkf K.\V KVALITET pitsdussuscK. ARABA’t kav- ferKiuput, aserortigkat aser- Kulugpatdlårtinagit seKiima- rigpatdlårtlnagit, tamadgut- dlo java’t pitsauvdluinartut mokka’nik akussat. ARABA kavfit Kivdlcrtussarmiut lU imaltlnit ØKONOMI aungnertussuseK. akilersf- nauvdluarpoK ARABA’nik Kivdlertussarssuarnut '/2 kg- ngordlugit portugkanik pi- sinigssaK, tåukume aungner- tårujugssuput. HOLDBARHED atanertussuseK. Kivdlertussa- iffnaK sikardlårsungne uni- ngatineKarsinauvoK, ARA- BA’tdlo silåinaerdlugit matu- ssat kigdleKångitsumik atasi- nåuput. -ngordlugit pincKarsinåuput. KanoK periarfigssaKartiginerat tama- nut aulajangissujumårpoK. måna ta- kusavarput iliniarfigssatut akuerine- Karsimassut lærlinginik iliniartitsisi- naunersut, ajornartorsiutinigdle ani- guiumaneK pigineKarångat, tauva ilu- agtitsissoKartarsinausoråra. —■ fagit sut inerdlugit måne iliniar- neKarsinåupat? — sanassut, rørilerissut, maslcinar- bejderit igfiortutdlo måne iliniarsi- nåuput naggatårutaussumigdlo misi- ligtisinauvdlutik. bilinik iluarsaissar- tut umiatsialiorfingnilo sanassut ilini- arnertik måne autdlarnersinauvåt Danmarkimilo naggatårsinauvdlugo. agdlagfingme niuvemermilo ikiortitut iliniarneK månatut ingerdlåneKåsaoK autdlarKåumut Kalåtdlit-nunåne kur- suseKartoKartåsavdlune, iliniamerdlo ukiiup agfåne Danmarkime atuarner- mik naggaserneicartåsavdlune. fagit ilait måne ingerdlåneKaraluartut ili- niartitsivigssaKartingilagut. lærlinge- udvalgitdle pilersineKartut iliniagag- ssanik månamut sule autdlartineKar- simångitsunik autdlartitsissarsinåuput iliniarf iusinaussut sarKumerångata. pingårnerussoK tåssa ajornartorsiutit ajugauvfiginiardlugit OKåtårigavta. uvdlut aggersut takutikumårpåt lær- lingit autdlartitartut iliniartitarnerat sapisånginerigput, autdlartitartutdlo auiajangigagssaråt fagskolip pilersi- neKarumårtup KanoK pissariaKartine- Kartiginigsså. Janus. Navnlig navne — ukupungoK Postassistent Martin IlingivåkéK og hustru Apollonia, Julianehåb, fejrer sølv- bryllup torsdag den 16. september. K’aKOrtume agdlagkerivingme atorfilik Martin IlingivåkéK nulialo Apollonia sisa- mångornerme septemberip 16-iåne åiparing- nermingne ukiunik 25-lIsåput. (----------- ' Da det har vist sig at være for- bundet med visse vanskeligheder enkelte steder i Grønland at nå at få indsendt Radioavisens spørge- skema inden den oprindelige tids- frist 1. september, gør Radioavisen opmærksom på, at tidsfristen er blevet udskudt til 1. oktober. Det skyldes også, at svarprocenten har været ringe, og Radioavisens red- aktør håber at den nye tidsfrist ville sætte besvarelsesprocenten betydelig i vejret. radioavisip aperssutai ak issag- ssat 1. september tikitinago ilåti- gut nunanarfingnut at ausidkånut dngutingitsorsimangmata radioavi- sip ersseruigsarpå akissutinik nagsitsivigssak 1. oktoberimut. ki- nguartineKartoK. tamatumunga pissutauvortaoK akissuteuartut i- kigpatdlårnerat, radioavisivdlo år- rcigssuissuata neriutigå kinguartit- sinikut akissuteicartut amerdliv- dluarumårtut. —--------------1 SINGER Også i Grønland værdsætter man SINGER symaskinernes fremragende kvalitet. åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne Singer merssorfit pitsåussu- siat arajutsisimaneKångilaK. SINGER CO. SYMASKINE AKTIESELSKAB Njalsgade 19, København S. Hegn . Gitre . Trådkurve . Gelændere Porte og låger Alt smedearbejde — Alle reparationer ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat KagssutaussårKat kåréncat saviminernit nuio- ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit nautsivitdlo matugssait. EMIL DEDERDING Glasvej 10 — København NV, Ægir 103 piniarneK, aulisarneic, sukisaersSrneK Jagt, fiskeri, sport . Evinrudep tamaisa pigai Evinrude giver Dem det hele 18 HK FASTWIN KR. 3.440,- En driftsikker, vandtæt mo- tor, der starter øjeblikkeligt i al slags vejr, og som vil arbejde lydløst og pålideligt i årevis. Vælg Evinrude og De får sikkerhed for gennemført kvalitet, gennemtænkt kon- struktion, økonomisk, drift- sikker sejlads og 2 års garanti, for bag Deres Evin- rude ligger 58 års erfaring i produktion af påhængsmoto- rer. Det giver styrke og sik- kerhed. Rekvirer katalog. EVINRUDE Forhandles over hele Grønland. Altid reservedele på lager. Importor: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0. motore ingerdlåkuminartoK sitserneK ajortOK, sila ica- noK ikaluarångatdliinit aut- dlartikuminartoK, ivkulo- KångitsoK sivisdmigdlo pi- gissariaK. Evinrude Kineruk, tauva pitsangmik pisasautit, ilu- silerdluagauvoK, ilevKår- toK, angatdlatikuminartOK ukiunutdlo mardlungnut KularnavérKUsigaK, Evinru- deliortartut ukiune 58-ine misiligtagaKarput. tamånalo tatiginarsinauvat. katalogerput piniaruk. 23

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.