Atuagagdliutit - 02.09.1965, Page 29

Madeleine Broivn, tuluarånguaK, ungasingitsukut hesterdlunc sukaniunerme pekatausimavoic ajugauvdlunilo. tåu-
navararssuak arfineK-pingasuinarnik KdumatekarpoK, Kularnångitsumigdlo nunarssuarme hestimik ajugaussussut i-
nusungnerssaralugo. - åssilissame Madeleine takunekarsinauvok natångutine mardluk ilagalugit hestersoK, ilakutai
tamarmik hestitdlangmåssusimåput nersornauterpagssuarnigdlo pigissakarérdlutik.
nunap timåtigut Nup iluanut
Manitsup kujatå tunganit nunåkut pisumardlugo Nup ernanut
angalaneK
1917-ime eKalungniarpugut Manit-
sup kuj atåne Isortup jdnguanut K’aer-
ssutsiåmut. tåssanilersugut auvariat
uagdliuput, tåssanilo uvdleriardlutik
aKaguane autdlaleramik anånaga ki-
nuvigisimavåt ilagiumavdlunga, tå-
ssagoK KajaKarame. nangmingneK a-
tausinarmik Kåinissaramik, Kåinat
mardluk kugtigut ikårtutiginiåsaga-
mikik.
akuerineKarama ilauvunga autdlar-
dlutalo, kukut uvagut mardluvdluta
Kajartorpugut ila v ut umiaussamik
majortut. Uimivingmut pigavta piarér-
sariardluta ikordluta autdlarpugut u-
vagut Kéinissartut maidtdluta. ikår-
torfigssavtinut pigavta unukut tuper-
narajortorpaluleKaoK, ingiarniariar-
dlugugoK iluanit OKarfigå utorKatsiv-
dlune igdlungua atoramiuk, måssalu-
goic sialuk.
uningalertorsinardluinigoK nang-
måne nangmagkiupatdlagkamigit tai-
magoK autdlarpatdlaKaoK. taimaner-
nitdlugoK Kivltup Kangåtane tåuna
tikerKigsimångilå.11
inugssuaK majuartoK
Manitsumut Kavdluniarsinardluta
uvdlordlo atauseK tåssane uningasi-
nardluta Kavungarssualiarniardluta,
tåssagoK Nup timånut autdlaicaugut.
uvdlut isuvkårtardlugit ingerdlagavta
uvdlut tatdlimagssåne auvarfigssavti-
nut pivugut.
aKaguane uvdlånguaK auvarfigssa-
mingnik torKartuerérmata uvanga ku-
jåmut autdlarpunga ingerdlangåtsiar-
dlunga KingartarssuaK Kaidvdlugulo
nueriatdlariga tasipilorujugssuaK, a-
kia tungujulårtuinauvoK. KingartaK a-
tuardlugo kangimut autdlarpunga. i-
ngerdlåmersordlunga ativne takuler-
para -inugssuaK majuartoK. tungånut
autdlarpunga, asulo oKilåkuloKalune.
takungingmanga uingiarpara, tåssame
unigpoK. tikikavne ila ersangåtdlagka-
me aperissoK: „ivdlit sumiunguvit?11
OKarfigåra manitsormiuvdlunga, na-
ngitdlungalo: „ivdlime KanoK atøKar-
pit?“ „Salomon Salomonsen, K’åru-
sup tajoKia." Karl Lyberth,
K’utdligssat.
kivfåungissutsip ama eridgsinerup nunagisså
-Pugut.
aKaguane uvdlanguaK ikårtoréravta
Kumut autdlarpugut. atautsimik tug-
tungmata unukut tuperpugut igaorsi-
nardlutalo inåvugut. aKaguane åma
autdlarKigpugut, ingerdlavdluta ta-
serssuaK tiklkavtigo ikårtorslnardluta
Kuterordluta autdlarpugut, uvanga
Jakob Lyberthilo Kajartordluta ingiat-
dlorpavut. taseK angeningmat aitsåt
unukut Kåinivdgssavtinut niuvugut,
tåssanilo tupertordluta.
Kivitup Kangåtarssua
aKaguane uvdlåkut kingumut ilavut
ikårtupavut. ikårtoréravta K’ilersi-
vingmut autdlarpugut, tåssungalo i-
ngerdlavugut uvdlut pingajuat avig-
dlugo.
auvartitdluta nålagkavta OKarfigå-
nga Kivitup Kangåtarssua pikanitoK.
Kivitup Kangåtarssuanukarpugut, ait-
såtdlo aporérdlugo påsdvarput. isile-
riatdlaravta, kataussaKarpoK, Kivitup
suliaringisånik nunavdle suliånik. tor-
ssussarssuarmut pigavta atissaiariar-
dluta igavfigssuane kukutseriardluta
panersilerpugut. Abilip oicarfigåtigut
iserKuvdluta. iseravta tupingnaK. Ki-
låva sordlo igdlup Kilåva KaKortumik
KalipagsimassoK aterssuarnik ulivkår-
toK — tunumik atsiornerit. amamiå-
sit uvagut atsioratdlarujugut.
Kangåtap OKalugtuartå
atsiuteréravta itorput aperårput Ka-
ngåtaic inugtaKarsimanersoK. tauva o-
KalugtualerpoK: „ilånigoK auvartoK
kisimitdlune majungajånguåkut ma-
juardlune takulerpå KangåtarssuaK.
piarérsarsinardlune iseriatdlarame
KangåtaK iniginiligssuaK. taimåitoK
påsigamiuk uvdloKingmat torssussar-
ssua ikuatdlagsinardlugo atissane ma-
neriardlugit isilerame asulinaK aut-
dlåine tiguvdlugo. iserame nanerut i-
keriardlugo sinigtarfigssuanut iseriat-
dlarame, éK narKa tugtut amerssuinik
'Kaleriånik atdlissersorsimavoic, tutiv-
dlugo KangaligoK mauvånguarsse, ilai
Kipigigai ilailo akisigalugit.
tårsilermat inalerame autdlåine kig-
dliminut ilivdlugo inarpoK. kisa unua-
rortorssuångorpoK sule inugtarssua
tåkutingitsoK. årime, taimaitdlune
tungmarpalugssua tutsiuteKaoK. tikiu-
terpatdlatdlarame nangmårssuane
pérpatdlagkamigit Kangale Kasingu-
nguarsse. pérérdlugitdlugoK tarKama
nunarput nunauvoK tupingnartoK
påsiuminaitsordlo. ilisimatut pingorti-
tap sunåussusianik påsiniaissartut er-
sserKigsumik navsuiarsinaussarnerpåt
nunarput KanoK sanaussoK? navsuiau-
tit taimåisoringningneritdlo ardlaKar-
tut sarKumertarput sarKumertarumår-
dlutigdlo ilisimatussutsdp suna tamåt
nungutingigpago, linup erKarsarsinau-
nera aserungigpago. matumunale nu-
narput OKalugtuarilårtigo angatdla-
vivta isorartup issikivé maligdlugit.
1. pigårput nuna måna KununartoK,
KåKartungårtoK, issingårtoK,
anorerssuit sikorssuitdlo,
sermerssuaK unuatdlo takisut.
ila sordlo tamavingme
umåssusermik piagauviik —
sunauvfale
peaarpoK åma måna nunaga.
najorneKarpoK, inuvfigineKarpoK.
inuit, nerssutit, tingmiårKat, puissit,
arferit, aulisagkat
piariciorfigåt, ilame agdlåt naussu-
nguit piningårtut naussarfigåt
nunaga tusåmanartOK, piningårtoK.
2. KåKarssuit siamasigsut ingigtutdlo
åssutimingnik sermertaKartaraut!
igdlersortaussutut pårssissut sine-
riangme,
kiame taimak Katsutisavai tamåko?
åmåkulo sineriangme ilulissat
ikerme åma samanerssuaK, sordlo
sordlo patdligtailissat.
kangerdlunguvdlo Kinguane kungup
nipåta
nunama pigisså erKigsineK OKautigå.
måssa samane maligssuaK sordlume
taimåipoK nunaga, perorfiga asana-
ngårtoK.
3 pigårput nuna måna ataridnartoK,
pisussuteKangårtoK pitsunerartagåt!
utaridvoK sule maKaissivordlo
kiap nangmineK asavdlune sulissu-
tisagåne.
pisussutit tamåko sumik naleKar-
pat?
arsårnøKarsimaguma nunavnit
asassavnit.
inuiait takomartat såkoKartut ku-
nunat!
ilivse susavisiuk nunaga måna?
susavisigik nunama erKå,
OKautsivut piniariivutdlo?
Kimåniarsiuk, igtomaKaut aseru-
ligkase tamåko.
nunaga måna eridgsinerup nunagå
kussanangårtoK.
4. Karårtut magdlit Kaersumut samå-
nga
iliniarfigisigik, kalåtdlit!
magdlit icaugdlorigsut, minguitsut,
evKiaissut!
åssuamiardlitoK måne sulissussu-
nut.
peKatigit kåtutut, aulajaitsut
isumaKardluartumik ingerdlassut
maligtigik!
takuniarsiuk kiap malik aseruisa-
ssok akornusisavå?
kiname’tauva savssåsava, dgdler-
suisava?
nutålerissuinavingnik isumaicarata
suleidsa,
sule atåsavoK nunavta kulturia ka-
låtdlinitoK,
kulture kivfåungissutsip puilavfia.
David Gabrielsen,
Siorapaluk pr. Thule
kamagtoK,
timåne tatsit Kivdlarit Kororssuitdlo
pinit!
MOTOR TIL SALG
En Dan semi diesel motor, type Damu, 20—22 HK — årgang 1962 til salg.
Motoren henligger på landskassens bådebyggeri og er vurderet til 5000 kr.
molore luniniagaK
Dan semi diesel motor atauseK, type Damu, 20—22 HK — 1962-iminga-
nérsoK tuniniarneKarpoK. motore landskassip umiatsialiorfianipoK 5000
kr.-nutdlo nalilineKarsimavdlune.
Peter Broberg,
Godhavn.
NOTBÅD TIL SALG
Norskbygget motorjolle ca. 18 fod udbydes herved til salg, som den
henligger i Godthåb. Jollen er klinkbygget og udstyret med en 16 hk
MARNA-benzinmotor samt ekkolod.
Betingelser: Kontant betaling ab Godthåb. Tilbud bedes sendt til Den
kongelige grønlandske Handel, Handelsinspektoratet, Godthåb og skal
være modtaget i Godthåb inden den 15.9.1965. Det bemærkes, at handelen
ikke er forpligtet til at antage noget af de eventuelle indkomne tilbud.
noterssOt luniniagaK
umiatsiåraK motorilik 18 fodit migss. takissusilik Norgeme sanåK ma-
tumuna tuniniarneKarpoK måna Nungmineratut ititdlugo. amé ingming-
nut Kalerigsitåuput 16 hk MARNA-mik benzinatortumik motoreKar-
dlune ekkolodeKardlunilo.
tuniniarnerane piumassat: Nungmititdlugo akigiumassaK tamåt ataut-
sikut akilerneKåsaoK. KanoK akiliumaneK Den kongelige grønlandske
Handel, Handelsinepektoratet, Nuk, nagsiuneKåsaoK Nungmilo tigune-
Karérsimåsavdlune 15.9.1965 tikitinago. oicautigineKåsaoK pisiumassuga-
luit handelimit itigartineKarsinaussut.
SKIBSSKROG TIL SALG
Fartøjet „Bjørnen11, der er bygget i 1920, og som laster ca. 80 tons,
udbydes til salg, som det henligger ved værftet i Holsteinsborg uden
radioanlæg, gummiflåde og navigationsudstyr iøvrigt, men incl. motor
og ankergrej. Fartøjet, hvis sejltilladelse er inddraget, vil eventuelt kunne
bruges som fiskehulk.
Betingelser: Kontant betaling ab Holsteinsborg. Tilbud bedes inden
13.9.1965 fremsendt til Den kongelige grønlandske Handel, Handelsinspek-
toratet, Godthåb.
Det bemærkes, at Handelen ikke er forpligtet til at antage nogen af de
eventuelle indkomne tilbud.
umiarssuårafoKaK luniniagaK
angatdlat „Bjørnen11 1920-me sanåK, 80 tonsit migssiliordlugit useKar-
sinaussoK, tuniniarneKarpoK Sisimiune månatut ineranit avdlångortina-
go, radioa, ånangniutå gummiussoK sumissusersiornermilo atortue ilå-
ngunagit, motoriale kisainut atassut ilångutdlugit. angatdlat angalaor-
KussaujungnaernikoK aulisagkanik tarajorterivigtut atorneKarsinauvoK.
tuniniainerme piumassat: Sisimiune pisiarinerane akigsså tamåt akiler-
neKåsaoK. KanoK akilivdlune pisiumanermik nalunaerutit 13. september
1965 tikitinago unga nagsiutencuneKarput: Den kongelige grønlandske
Handel, Handelsinspektoratet, Godthåb.
ilångutdlugo OKautigineKåsaoK KanoK agtigissumik akiliumavdlune na-
lunaernerit Handelemit pingitsorane akuerineKartugssatut isumaKarfigi-
ssagssåungitsut.
FISKERE TIL LINEBÅDE
Til linebådene „Carl Egede11 og „J. M. Jensen11 søges kvali-
ficeret mandskab til line-, sneile- og trawlfiskeri i grøn-
landske farvande.
Aflønningen baseres på fangstudbytte dog med en garan-
teret mindsteløn og fri rejse til påmønstringsstedet.
Skriftlig ansøgning med personlige oplysninger bedes
sendt til
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handélsinspéktoratet.
ningitagarssutine aulisartugssat
ningitagarssutinut „Carl Egede“mut åma „J. M. Jensen11-
imut inugtagssat pikorigsut pigssarsiariniameKarput Kalåt-
dlit-inunåta imartaine ningitagarssordlune, aulisautåinarssor-
dlune kilisauterssordlunilo aulisamerme peKataussugssat.
KanoK amerdlatigissunik pissaKarnerup akigssarsiagssap
angissusia aulajangertåsavå, mingnerpåmigdle akigssarsiag-
ssaK sujumut aulajangerérsimåsaoK Smalo ikivfigssamut
angalanigssaK peKataussumit akilerneKåsanane.
peKataujumassut agdlagdlutik ingmingnutdlo tungassimik
nalunaeruteKardlutik unga sårKuneKarput
Handelsinspektoratet,
Nuk.
aulisarnermul tungassunik atuarnigssaK
oktoberip 15-ånit aulisartunut aulisagkerivilerissunutdlo atuartitsineK
Nungme autdlartineKåsaoK, tak. „kursusinut pilerssårutit 1965—66“ nr. 10.
aulisartut aulisagkerivilerissutdlo 15. oktoberimit 1. decemberip tungå-
nut atautsimordlutik atuartineKåsåput. 1. decemberimit 1. aprilip tungå-
nut aulisartut navigationimik atuartineKåsåput kystskipperitut sætte-
skipper 2. graditutdlunit soraenimisavdlutik aulisagkerivingmiutdlo ing-
mikut 1. februarip tungånut fabrikime suliagssanik sulissunigdlo sujuler-
ssuinermik atuartineKåsavdlutik.
atuartugssat Nup avatånérsut avKutånut akilinigssåt ineKartineKarnig-
ssåtdlo atuarfiup isumagisavai. atuamerup nalåne ikiorsissutit perKussu-
tit maligdlugit pineKarsinåuput, tak. „kursusinut pilerssårutit 1965—66“
Kup. 16. aulisartut angatdlatinik akilersugaicartut atuamerme nalåne aki-
ligagssamingnik kinguartitsigatdlarnigssåt erhvervsstøttip agdlagfeKar-
fiata pissariaKåssusia maligdlugo akuerssårumavå.
nalunaernigssaK 20. septemberimut kigdleKarpoK. atuaKataujumassunut
piumassarineKartut skoledirektørip nalunaerutigissai kæmnerimit påsi-
niarneKarsinåuput. Skoledirektøren.
FISKERIFAGLIGT KURSUS
Den 15. oktober starter det fiskerifaglige kursus i Godthåb, jvnf. kursus
10 i pjecen om kurserne i vinteren 1965/66.
Kurset er delt i en fiskerlinie og en produktionslinie. Fra 15. oktober til
slutningen af november gives deltagerne fælles undervisning. Fra 1. de-
cember til ca. 1. april gives deltagerne i fiskerlinien navigationsunder-
visning som kursus 9 sluttende med kystskippereksamen eller sætteskip-
pereksamen af 2. grad. Deltagerne i produktionslinien undervises for
sig i perioden fra 1. december til 1. februar i fabriksarbejde samt i ar-
bejdsledelse.
Udgifter i forbindelse med rejser og ophold under kursus dækkes af
skolen for deltagere udenfor Godthåb. Tilskudsreglerne er iøvrigt som
beskrevet i pjecen om kurser i 1965/66 side 15. Man har fra erhvervs-
støttekontoret udtalt, at man er velvillig indstillet overfor bevilling af
kortere henstand med betaling af terminsydelser, hvis ansøgeren godt-
gør, at hans økonomiske forhold gør dette rimeligt.
Ansøgningsfristen udløber den 20. september. Vedrørende optagelses-
betingelserne henvises til skoledirektørens meddelelse herom til kæm-
nerne. Skoledirektøren.
29