Atuagagdliutit - 17.02.1966, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 106-iat
sisamangorneK 17. februar 1966
Nr. 4
— De nye langline-kuttere
har alt for mange mangler
Føreren af „David Olsen" er ikke begejstret for kutteren. — Han vil ikke
købe den, selv om den er blevet tilbudt ham flere gange. — Kutteren
har ligget stille på grund af reparationer i over halvdelen af tiden fra
1. december og til 9. februar.
Teksi: JANUS. Foto: JOHAN ABELSEN
— Kutteren skulle have heddet „Tupilak" og ikke „David Olsen", ikke fordi
den er forhekset, men fordi udrustningen er sammensat af ting, der stammer
fra Norge, Tyskland og Danmark. Så forskelligartede fabrikater kan åbenbart
ikke „arbejde" rigtigt sammen, siden vi har ligget stille på grund af reparationer
1 over halvdelen af tiden fra 1. december og til nu den 9. februar, siger føreren
af langlinekutteren „David Olsen", Morten Poulsen, Godthåb.
manglerne
—• Det er ellers rart at komme om
bord på et større fartøj. Jeg vil dog
ikke købe kutteren, selv om jeg har
fåeit den tilbudt flere gange. Der er
for mange mangler, siger Morten Poul-
sen videre. — Takket være det stabile
°g milde vejr har vi kunnet fange så
mange fisk, som vi har gjort indtil nu.
Nu er kulden ved at få overtaget —
også uden for Godthåb. Fra Sukker-
toppen distrikt er torsken allerede for-
længst forsvundet, og ud for Godthåb
Udbygning af
Fiskenæsset
Landsrådsmedlem Peter Heilmann
foreslår i Grønlandsrådet, at
Piskenæsset udbygges med et min-
dre industrianlæg.
Efter 8 dages forhandlinger og gen-
nemgang af den store 1245 miil. kr.s
investeringsplan for Grønland ind-
ledte Grønlandsrådet først på ugen
en generaldebat om den samlede plan.
Debatten ventes afsluttet i dag (tors-
dag), men det formodes ikke, at in-
vesteringsplanen vil undergå væsent-
lige ændringer.
Dog er Fiskenæsset kommet stærkt
i forgrunden på foranledning af lands-
rådsmedlem Peter Heilmann. Han
fandt på dette punkt anledning til
kritik af investeringsplanen, som ikke
indeholder nogen udbygning af Fiske-
uaesset. Det var hans opfattelse, at
netop dette sted burde udbygges med
et mindre industrianlæg, så fiskerne,
der har fangsterne lige uden for døren,
ikke behøver at sejle den lange vej til
Godthåb.
Der var i rådet enighed om, at
transport fra fangststederne til indu-
strianlæggene ikke spiller nogen større
rolle, når man går over til store traw-
lere, idet mandskabet bl. a. kan hvile
ud på vejen ind med fangsten, men
Pa den anden side må man regne med,
at grønlandsk fiskeri i mange år frem-
over også foregår fra mindre både,
hvor transporten spiller en rolle.
Peter Heilmanns forslag om udbyg-
nmg af Fiskenæsset vil nu blive taget
°P til nærmere overvejelse.
har „Carl Egede" i de seneste dage
kun fanget ca. 5 tons torsk i døgnet.
— Hvad er det for mangler, „David
Olsen" har?
— Der er ingen proviantrum. Vi må
stuve provianten ned under bænkene
i messen. Hele agterdækket burde
Grønland skal i løbet af de næste
fem år, hvis alt går efter planerne,
have 42 nye sociale institutioner, Både
blandt politikere og embedsmænd er
der enighed om, at man på det so-
ciale område snarest må gøre en sær-
lig indsats, og i udkastet til en inve-
Grønlandsrådip uvdlut arfineic pi-
ngasut atautsimmermine misigssua-
tårsimavdlugo 1245 miil. kr. atordlu-
git aningaussalissuteKamigssaic, sapå-
tip akunerata Ama autdlartinerane o-
Katdlisigai pilerssårutaussut atautsi-
mut. OKatdlineK tamåna uvdlume si-
samångomerme nåmagsineKåsangati-
neKarpoK, ilimagineKångilardle piler-
ssårutaussut angnertumik avdlångu-
teicartmeKarumårtut.
taimåitordle K’ eKertarssuatsia.it
angnertumik sagdliutineKdlerniaru-
narput landsrådimut ilaussortap Pe-
ter Heilmannip sujunersuteKarnerati-
gut. Heilmannip issornartorsiorpå ani-
ngaussalissuteKarnigssamik pilersså-
rut, tamatumane taineuarsimånging-
mat K’eKertarssuatsiait piorsarneKar-
nigssåt. isumaKarnerarpoK K’eKertar-
ssuatsiait aulisagkanut sulivfiliune-
have været overdækket. Det er rart,
at vi kan agne langlinerne i et opvar-
met rum, men når vi er færdige med
at agne en balje langliner, må vi sætte
dem ud på dækket. Nu i vintertiden
fryser langlinerne og agnene til, og vi
har vanskeligheder, når vi skal sætte
dem ud. Der er heller ingen opbeva-
ringsmuligheder for frossen agn. Den
første dag, jeg var om bord, købte vi
to tons agn. Da vi var nødt til at ligge
i havn i fire dage på grund af repara-
tioner, måtte vi smide 300 kg af den
dyre agn over bord, fordi den var
blevet rådden på grund af det milde
vejr, vi havde på det tidspunkt.
— Derudover har vi haft kvaler
bl. a. med vandforsyningen om bord,
hjælpemotor m. m. Vort søsterskib,
„Jakob Heilmann" har haft nogen-
lunde de samme vanskeligheder. Alle-
(Fortsættes side 3).
steringsplan for Grønland er der der-
for afsat næsten 48 miil. kr. til dette
formål.
Behovet for femårsperioden er gan-
ske vist opgjort til 63 mili. kr., men op-
gørelsen vanskeliggøres af, at man
(Fortsættes side 11).
KartariaKartut angnertungikaluartu-
mik, emånguat aulisagaKardluarmat,
aulisartutdlo Nungmut ungasevAssu-
mut pissamingnik agssartuissariaeru-
tisagaluarmata.
Grønlandsrådime isumaKatigingne-
KarpoK kilisåussuit atulerpata suliv-
figssuarnut agssartuineit pissaritdli-
ssugssaussoK, tåssa kilisautit inue ag-
ssartuineK iluagtitdlugo åma Kasuer-
sårtåsagaluarmata, igdlua’tungåtigut-
dle nautsorssutigissariaKarsorineKar-
poK sule ukiune ardlalingne nunavti-
ne aulisarnerme angatdlatit mingne-
russut atorneicartugssaussut, taimalo
sule pissanik agssartuineK pissariugat-
dlåsassoK.
K’eKertarssuatsiait piorsaivfigine-
Karnigssånik Peter Heilmannip suju-
nersutå måna isumaliorKutigineKar-
tugssångorpoK.
Nu kommer de hårdest
savnede institutioner
Den foreløbige plan for opførelsen af 42 nye sociale instilufioner til 48
millioner kroner.
K’eKertarssuatsiait
piorsagaunigssåt
landsrådimut ilaussortaK Peter Heilmann, Grønlandsrådime su-
junersuteKartoK K’eKertarssuatsiait angingikaluamik aulisag-
kanut sulivfeKalernigssånik
Havneområdet i Fiskenæsset med et stort stativ til stok-
fisk.
K'eKertarssuatsiaine umiatsialiveKarfiup sigssåne sårui
dlingnut kugssartitanut panerstviliarssuit.
Føreren af „David Olsen", Morten „David Olsen"ip nålagå Morten Poul-
Poulsen, skimtes i styrehuset. sen aKugtarfingme igalåp angmassup
nalåne.
— ningitagarssutitåt
amigauteKarpatdlaKaut
„David 01sen“ip nålagåta aulisariut nersualangikå — ardlale-
riardlune pisiarerKuneKartaraluarmat pisiariumångikå — de-
cemberip autdlarKautånit februarip Kulingiluånut uvdlut au-
lisarfiussunit amerdlanerit iluarsartivfiusimassut.
agdl.: Janus. — åss.: Johan Abeisen
— aulisariut „Tupilak"-mik atsersimåsagaluaramiko „David Ol-
sen“-imik pinago. angåkuagåungikaluarpoK atortuile Norgemit, Tysk-
landimit Danmarkimitdlo pissugamik åssigingisitårnermit iluamik „sule-
Katigingnex" saperunaramik; decemberivme autdlarKautånit månamut
februarip Kulingiluånut uvdlut agfait sivnerdlugit uningavugut iluarsar-
titarnivut pissutigalugit, ningitagarssutip „David Olsen"-ip nålagå Morten
Poulsen, Nuk, OKarpoK.
amigautit
— angatdlåmut angnerussumut ikiv-
dlune pitsaujatdlagkaluaKaoK, angat-
dlatdlo ardlaleriardlutik uvavnut pi-
siarerKussaraluarpåt. pisiariniångila-
rale amigautai amerdlavatdlåKingma-
ta, Morten Poulsen nangigpoK. — si-
larKigtarnera issaisangneralo pissuti-
galugit månamut aulisagartavtitut
amerdlatigissunik pissaKarsinausima-
vugut. måna issilerdlualerpoK — Små-
taoK Nup avatåne. Manitsup encå Ka-
ngale sårugdlérusimavoK, „Carl Ege-
de“-lo uvdlune kingugdlerpåne uv-
dlup unuavdlo ingerdlanerane taimåg-
dlåt fem tonsit migssiliordlugit NAp
avatåne amussissalersimavoK.
— „David 01sen“-ip sut amigauti-
gigamigit?
— taKussanut inigssiaKångilaK. ta-
Kussat nerissarfingme igsiavit taki-
sAt atåinut iliorartarpavut. anuata tu-
ngå tamarme KulissaussariaKaraluar-
poK. inime kiagsagkame ningitagkat
neKitsersortarnerat iluaraluaKaoK, ni-
ngitagkatdle bålia atauseK inerdlugit-
dlo silamut ånitariaKartarpavut. må-
(Kup. 3-me nangisaoK)
pissanaKavigsut sananeKasassut
ikiuiniarmkut sulivfeicarfigssat
pilerssårutaugatdlartut maligdlugit ikiuiniarnermut tungassu-
nik sulivfeKarfigssanik nutånik 42-nik sanassoKåsaoK, 48 mili.
kr.-nik akeuartugssanik
pilerssårutit iluagtisagpata nunar-
put ukiut tatdlimat tugdlit ingerdla-
neråne ikiuiniarnikut sulivfeKarfing-
nik 42-nik pisårtugssauvoK. politikerit
nålagauvfiuvdlo atorfiligtai angnerit
isumaKatigigput ikiuiniarnerup tu-
ngåtigut ingmikut suliniartoKartaria-
kalersimassoK, taimåitumigdlo sanaor-
tugagssanut migssingersersume 48
miil. kr-ngajait tamdkununga atugag-
ssångortineKarsimåput.
ukiune tatdlimane tugdligssane tai-
matut sonaortugagssatut pissariaKar-
titat 63 miil. kr-nut nautsorssuneKar-
simagaluarput. migssingersersussiniar-
nerdle ajornakusorsimavoK taKamori-
arneK ajornarsimangmat børnehavit
mérårKanutdlo paorKingnigtarfit Ka-
noK angnertutigissumik atorfigssa-
KartineKarumårnersut. piler ssårutau-
gatdlartoK pingårnerussutigut imåi-
poK:
vuggestuit 8
vuggestuit, tåssa mérårKanut uv-
dlunerane paorKingnigtarfit arfineK
pingasut sananeKåsåput, atauseK 35-
nik inigssalik, tamarmigdlo ingmikut
1,6 mili. kr-nik akeKartugssat. vugge-
stuertårtugssat tåssa: NarssaK, På-
miut, Nuk, ManitsoK, Sisimiut, K’asi-
giånguit Ilulissatdlo. NAk vuggestue-
KarérpoK sulile mardlungnik pisår-
tugssauvdlune. Sisimiut måna vugge-
stuenarput åmale ManitsoK K’asigiå-
nguitdlo ininik mardlungnik mérårKa-
nut paorKingnigtarføKarput.
børnehavit
mana nunavtine igdlOKarfit 14 bør-
nehavenarput, sulile arfineK pingasu-
nik børnehaviliortoKåsaoK, tåssa ig-
dloKarfingne kinguline tainenartune
mernat 20 pet-é uvdloK nåvdlugo bør-
nehavinitalersinåusavdlutik. børneha-
vertårtugssat tåssa NarssaK, Påmiut,
NAk (pingasut), ManitsoK, Sisimiut I-
lulissatdlo børnehave atauseK akenå-
saoK 900.000 kr. migssiliordlugit.
børnehjemit
månåkut sisamanik børnehjemeKar-
poK. 1968—69-ime Upemavingme bør-
nehjemiliortoKåsaoK, tåssane igdlo-
Karfingme tåssane taimåitoKalemig-
sså pissariaKalersimangmat.
anånanik ikiuivfik
arnanut méralingnut, nårtussunut
kisalo nålungiarssungnut NAk inig-
ssiartåsaoK, nålungiarssungnut 22-nut
nårtussunutdlo 40-nut inigssalingmik.
inigssiaK tåuna ukioK måna sanane-
KalisaoK inersimajumårdlunilo ukiut
mardluk Kångiugpata. akeKartugssau-
vok 6 miil. kr. migssiliordlugit, tåu-
(Kup. 11-me nangisaoK)