Atuagagdliutit - 17.02.1966, Síða 14

Danske trækuttere er
bedre end de norske
En række udtalelser tra danske skibsværfter, der afviser Gunnar Peder'
sens kritik af danskbyggede kuttere.
Der er kommet en stærk reaktion
fra de danske skibsværfter på civil-
ingeniør Gunnar Pedersens kritik af
danskbyggede kuttere bl. a. til Grøn-
land.
INGEN REKLAMATION OVER 300
BÅDE, LEVERET TIL GRØNLAND
Formanden for Sammenslutningen
af Træskibsbyggere, skibsbygger Carlo
Nielsen, Holbæk, siger til „Sjællands
Tidende" bl. a.:
— Jeg kender så udmærket Gunnar
Pedersen. Civilingeniøren er helt galt
afmarcheret. Danske kuttere betegnes
som de bedste i verden og er kon-
kurrencedygtige — også hvad prisen
angår. Når man taler om pris, må man
samtidig medtage kvalitet og erindre,
at der kræves virkelig solide fartøjer
til de vanskelige, grønlandske far-
vande.
Til trods for, at vi for vort værfts
vedkommende har leveret 300 kut-
tere og mindre både til Grønland
i tidens løb, har vi aldrig modtaget
en eneste reklamation ...
Danish Shipbuilding Company, det
nystartede aktieselskab, som 24 danske
skibs- og bådebyggere står bag, håber
i midten af februar at få en stor ordre
til Libyen. Foruden denne ordre ar-
bejdes der med store projekter til
Sydamerika og Australien.
— Sammen med 22 andre gav den
danske værftssammenslutning tilbud
på bygning af 31 kuttere til Libyen.
Af disse tilbudsgivere blev det danske
tilbud og et polsk udvalgt som de
bedste, men endnu er det uafklaret,
om Danmark får ordren.
De 31 kuttere skal, hvis vi får or-
dren, fordeles på 18 værfter i sam-
menslutningen, og denne fordelings-
plan var der på forhånd enighed om.
Der er tale om både stålkuttere og
træskibe ...
DANSKE KUTTERE ER AF EGETRÆ,
DE NORSKE ER AF FYR OG GRAN
Administrerende direktør for Hel-
singør Skibsværft, civilingeniør H. C.
Steffensen, svarer Gunnar Pedersen
bl. a.: — I artiklen anføres ikke, at
tømmeret, klædningen og bjælkerne
i de danske kuttere er af egetræ, og at
kølen og bundklædningen er af bøge-
træ, medens materialet i de norske
kuttere er af fyr og gran.
Netop i de ofte isfyldte grønlandske
farvande må det betragtes som en
stor fordel, at de danske kuttere er
bygget af hårdt træ, og ved en ret-
færdig sammenligning må det tillige
anføres, at fyr og gran vil være uan-
vendeligt til kutterbyggeri, såfremt
det ikke imprægneres mod svampe-
angreb, og iøvrigt egner egetræ sig
bedre for en konstruktion med sa-
vede spanter end for en lamellimet
konstruktion.
Det fiskeri, der i disse år er under
udvikling i Grønland, og som man stil-
ler store forventninger til som et
hovederhverv for den grønlandske be-
folkning, opbygges efter de samme
principper som det islandske fiskeri,
og de store fiskekuttere, der sidste
år som de første påbegyndte fiskeriet
i Nordatlanten med grønlandsk be-
sætning, er da også bygget efter de
samme principper som de moderne,
islandske fiskefartøjer.
Dansk træskibsbyggeri har en stor
erfaring på dette område, idet en me-
get væsentlig del af den moderne, is-
landske fiskeriflåde er blevet bygget
på danske værfter, og typen er ud-
viklet ved et samarbejde mellem de
islandske fiskere og de danske skibs-
konstruktører. De erfaringer, der her-
ved er vundet, tilsikrer, at de første
grønlandske fartøjer i enhver hen-
seende er sødygtige, hensigtsmæssige
og konkurrencedygtige.
INGEN SVAMPEANGREB I
GRØNLANDSKE FISKEKUTTERE
Civilingeniør Gunnar Pedersen an-
tyder, at forlis og tab af menneskeliv
i den danske fiskerflåde skyldes svam-
peangreb i træmaterialer, og det skal
hertil bemærkes, at der ikke har kun-
net konstateres svampeangreb i de
mange fiskekuttere, der siden krigen
er blevet leveret fra danske træskibs-
byggerier til grønlandske fiskere. Far-
lige svampeangreb er i det hele taget
sjældne i velbyggede egetræsfartøjer.
Det skal i forbindelse med sikker-
heden nævnes, at de danske myndig-
heder forlanger forelagt beregninger
for fiskefartøjernes stabilitet, trim og
dødvægt til godkendelse, inden byg-
ningen påbegyndes.
Som det fremgår af det foregående,
anvender de danske træskibsbyggerier
i høj grad de erfaringer, der indhøstes
ved tidligere byggede skibe, og udnyt-
ter disse til stadig at forbedre typerne.
I „Ingeniøren" nr. 5, 1964, har civil-
ingeniør Gunnar Pedersen skrevet en
meget læseværdig artikel om skalkon-
struktioner i trækutterbyggerier, som
konkluderer i et forslag om en spante-
las nykonstruktion, der er teknisk in-
teressant, men som ikke vil kunne
bygges på de eksisterende, danske og
velsagtens heller ikke de norske træ-
skibsbyggerier, idet konstruktionen
stiller store krav til opvarmede bygge-
haller, hvori den krævede limning vil
kunne udføres.
I en tid, hvor det er tvivlsomt, om
fiskefartøjer af denne størrelse fort-
sat vil blive bygget af træ, eller om
man vil gå over til andre materialer
såsom plastic, glasfiber eller stål, vil
det ikke være forsvarligt at investere
store beløb i anlæg for udførelse af
skalkonstruktioner og samtidig ned-
lægge de eksisterende træskibsbyg-
gerier, som også har en væsentlig be-
tydning for det danske fiskerierhverv
som reparationsværksteder i fiskeri-
havnene.
Der er to størrelser Medova thebreve. De kender det
normale til enkelte kopper, men til thepotten skal De
bruge de store King Size breve, der giver 4 kopper stærk,
velsmagende the - og De slipper for blade både i potten,
kopperne og vasken. - Medova’s indhold af æteriske
stoffer i forbindelse med ren coffein bevirker, at central-
nervesystemet og storhjernen stimuleres på få minutter.
De har sikkerhed for den friske aroma, når De
køber Medovabrevene i hele lufttætte pakninger.
Medova Tea
PRISSAMMENLIGNINGEN
KAN IKKE ACCEPTERES
Lamellimning af spanter til fiske-
fartøjer har været forsøgt herhjemme,
men uden økonomisk fordel, men det
er ikke utænkeligt, at lamellimede
spanter i fremtiden vil kunne leveres
fra en enkelt fabrikant til de lokale
bådebyggerier.
Den prissammenligning, der er
foretaget mellem danske og norske
kuttere, kan ikke accepteres. For
det første sammenlignes kuttere af
forskellig størrelse, og derudover er
der ikke taget hensyn til skibenes
forskellige udrustning. Dette gæl-
der ikke mindst fremdrivningsma-
skineriet, hvor de danske kuttere
leveres med meget økonomisk ar-
bejdende, men relativt kostbare
dieselmotorer.
Som ansvarlig for konstruktionen og
bygningen af flere af de træskibe, der
i disse år leveres fra danske værfter
til Grønland, har jeg fundet det nød-
vendigt at tilbagevise den kritik, der
er fremsat af civilingeniør Gunnar
Pedersen og som delvis er baseret på
urigtige eller mangelfulde oplysninger.
BETYDELIGT STØRRE KRAV TIL
DANSKE KUTTERE END TIL NORSKE
Direktør Magnus Clausen, Raun By-
bergs skibsbyggeri, Esbjerg, afviser på
det bestemteste de påstande, civil-
ingeniør Gunnar Pedersen har frem-
sat. Direktøren siger til „Vestkysten":
— Når der er prisforskel mellem
de norske og de danske kuttere,
skyldes det ikke urationelle bygge-
metoder, men simpelthen, at der
stilles betydeligt større krav til de
materialer, der benyttes på et
dansk værft end på et norsk. Jeg
tror, det ville være vanskeligt over-
hovedet at få en norskbygget kutter
indregistreret herhjemme.
— Med hensyn til påstandene om,
at de danske kutterkonstruktioner er
forældede, behøver jeg vist bare at
henvise til de resultater, der er op-
nået af Esbjergs kutter flåde sidste år.
Sådanne fangster kunne vist ikke
være hjembragt med kuttere, der er
uhensigtsmæssigt konstrueret. Jeg sy-
nes ikke, der er grund til at tage
Gunnar Pedersens angreb alvorligt.
- Danske fiskere
ville dø af sult
Hi
— hvis de skulle arbejde på skift med 8 timers arbejdstid på en sfor-
frawler, påstår formanden for Vestjysk Fiskeriforening. — En fiskeskipper
fra Esbjerg mener ikke, at de danske fiskere vil gå over fil fjernfiskeri,
så længe de tjener store penge ved hjemmefiskeri.
Medens vi heroppe diskuterer,
om de grønlandske fiskere skal an-
skaffe sig 45, 60 eller 80 tons kut-
tere, fremhæver ikke-erhvervs-
fiskere i Danmark af og til for-
delene ved fjernfiskeri med store
trawlere og fabriksskibe. De dan-
ske fiskere er imod fjernfiskeri,
fordi det danske fiskeri i de sidste
år har været bedst i Europa.
DANSK FJERNFISKERI STØTTES
UDELUKKENDE AF IKKE-FISKERE
Forud for fiskerirådsmødet i Århus
den 31. januar pegede „Vestjysk Ak-
tuelt" på fordelene ved fjernfiskeri
med store trawlere og fabriksskibe.
„De kan operere længere på havet,
fange fisken, behandle den, nedfryse
og pakke varen og sejle direkte til
modtagerlandet og losse", hedder det
bl. a. i artiklen, der fortsætter: „Der
står i hvert fald skrevet på væggen, at
fremtidens mere avancerede fiskeri
ikke ligger på det kutter-plan, som
dansk fiskerierhverv længe har holdt
fast ved som sit første bud".
Tanken om dansk fjernfiskeri blev
på fiskerirådsmødet kun støttet af re-
præsentanten for Dansk Fiskeindu-
striforening, Erling Dyekjær. Ifølge
„Vestkysten" konstaterede Dyekjær, at
det hastede, hvis danske fiskere vil
nå at være med i det store kapløb på
verdenshavene, som i stigende grad
beherskes af østbloklandenes fabriks-
trawlere og skibe, af portugisere, eng-
lændere, tyskere og canadiere og snart
af hollændere og spaniere. Dyekjær
advarede mod kortsynethed og sagde:
„Med udlandets mere effektive og
større fiskeudstyr, vil de nye, hurtigt
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaerKiitanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
erKaimajuk atit sumiuneritdlo
agdlåsagagkit
udviklede trawlere og fabriksflåders
hastigt opbyggede fiskeprodukter af-
give ensartede, standarddybfrosne va-
rer i art og pakning, kvalitet og pris
netop tilpasset de store levnedsmiddel-
koncerners detailkunders dybfrostbe-
hov".
KOKKEDRENG FRA ESBJERG HAR
ÅRS-INDTÆGT PÅ 51.000 KR.
Fiskeskipper Theodor Thomsen, Es-
bjerg, redegjorde åbenhjertigt for et
års regnskab for hans kutter for at
belyse, hvorledes skibes størrelse og
rentabiliteten hang sammen. Theodor
Thomsens 60 tons kutter havde i 1965
fisket for 640.000 kr. netto. Det betød,
at de fire ombordværende havde fået
meget store afregninger. Kokkedren-
gens var således på 51.000 kr.
Til sammenligning oplyste Theodor
Thomsen, at en udenlandsk skipper
overfor ham havde oplyst, at hans
besætning for et års fiskeri havde
tjent 10.000 kr. i gennemsnit.
Th. Thomsen mente ikke, at danske
fiskere ville bytte og afviste tanken
om et fjemfiskeri. Det ville tage en
generation at uddanne fjernfiskere.
Formanden for Dansk Fiskerifor-
ening, fiskeskipper Henry Sørensen,
opfordrede til, at danske fiskere tog
grønlændere med til oplæring.
IKKE ENTEN ELLER, MEN BÅDE OG
FOR FJERNFISKERI
Direktør W. Bamberger, Danmarks
fiskeeksportørforening, støttede den
opfattelse, at når hjemmefiskeriet går
i istå, må fjernfiskeriet forsøges, lige-
som han mente, at en ændring i ski-
benes størrelse måtte til.
Fiskeriminister Risgård Knudsen
udtalte sin skuffelse over, at der kun
vistes ringe interesse for at drøfte em-
net strukturændring. En saglig vurde-
ring var påkrævet. Ministeren adva-
rede mod, at man ved en struktur-
ændring sagde enten-eller. Det måtte
være et både-og.
Formanden for Vestjysk Fiskerifor-
ening, fiskeskipper Fr. Lodberg Jen-
sen konstaterede, at tanken om fjem-
fiskeri var helt ved siden af.
Ingen fisker vil ligge i uger ved
Grønland, og hvis fiskerne på en
stortrawler skulle arbejde på skift
med 8 timers arbejdstid, ville de dø
af sult, sagde Lodberg Jensen ifølge
„Vestkysten“s referat.
-søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...
14