Atuagagdliutit - 15.04.1966, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 106-iaf
tatdlimångorneK 15. april 1966
Nr. 8
Alt lor få lærekontrakter
oprettet indtil nu heroppe
Den grønlandske lærlingelovs muligheder ikke udnyttet. — Sidste år
var der muligheder for at oprette ca. 200 lærekontrakfer i hele Vestgrøn-
land. — Indtil nu har lærlingeudvalgene i Godthåb kun modtaget 83
lærekontrakter.
Det kniber med at føre lærlingelovens bestemmelser ud i livet heroppe. Som
bekendt trådte lærlingeloven i kraft i juli 1963, men faktisk har loven først
været gældende fra sidste sommer, da de første lærekontrakter blev under-
tegnet. Kontorchef H. Graessler fra Arbejdsdirektoratet, der berejste Vest-
srønland fra Upernavik til Nanortalik sidste år, mente, at der var muligheder
b*r at oprette ca. 200 lærekontrakter. Lærlinge-udvalgene i Godthåb, der dæk-
ker hele Grønland, har imidlertid indtil nu kun modtaget ialt 83 lærekontrakter
Det vil sige, at der mangler ca. 120 lærekontrakter. De er enten ikke blevet
oprettet eller endnu ikke nået frem til lærlingeudvalgene, oplyser arbejdsmar-
kedets „ombudsmand" Jørgen Hansen, Godthåb.
de faglige udvalg
~~ I hvilke fag kan der oprettes
tærekontrakter?
'— Der kan oprettes lærekontrak-
i følgende otte fag: kontor-, bu-
tiks-, tømrer-, maskinarbejder-, auto-
mekaniker-, rørsmede-, skibstømrer-,
°g bager-fagene. Læretiden kan stort
set afsluttes i Grønland, og den teore-
tiske undervisning foregår på grøn-
landsk. Lærlingene i tre fag skal en
Inr til Danmark under deres læretid.
Automekanikerlærlinge med lærekon-
trakt tilbringer to år i Grønland og
afslutter deres uddannelse med et to-
årigt ophold i Danmark. Skibstøm-
rer-, butiks-, og kontormedhjælper-
lærlingene skal også afslutte deres
teoretiske uddannelse i Danmark.
— Hvor mange lærlingeudvalg fin-
des der heroppe?
'— Der er to lærlingeudvalg, det ene
f°r butiks-, handels- og kontorfagene
°5 det andet for håndværks- og indu-
strifagene. Der er seks medlemmer i
hvert udvalg. De tre af dem er ud-
laget af undervisningsministeren og
repræsenterer arbejdsgiverne. Resten
af medlemmerne bliver valgt af GAS.
Udvalgenes opgave er at sørge for, at
hen faglige uddannelse er korrekt og
bpfylder lovens bestemmelser. Derfor
skal udvalgsmedlemmerne være fag-
ligt uddannede. Som værktøj til den
bedste uddannelse skal lærlingeudval-
gene udpege og godkende læreplad-
ser og aflægge besøg for at se, om den
faglige uddannelse på stedet er til-
fredsstillende. Man kan altså ikke op-
rette lærepladser, før man har fået
godkendt arbejdspladsen af lærlinge-
udvalgene.
— Der findes et fællesfagligt udvalg,
hvortil sager fra lærlingeudvalgene
kan indankes. Landsdommeren er født
formand. Skoledirektøren er også med-
lem af dette fællesfaglige udvalg. Lær-
lingerådet i Danmark er dog den øver-
ste instans i ankesager. Rådet bliver
suppleret med to medlemmer fra
Grønland, når der skal behandles
grønlandske problemer. Indtil nu har
hverken det fællesfaglige udvalg eller
lærlingerådet været i aktivitet.
LÆRLINGENS RETTIGHEDER
— Hvem skal sørge for, at der bli-
ver oprettet en lærekontrakt?
— Det skal lærlingen træffe af-
tale med sin mester om. Ifølge loven
er lærekontrakter ikke påbudt indtil
1968. I Danmark er det strafbart, hvis
man beskæftiger de unge med fagligt
arbejde uden at oprette lærekontrak-
ter. Efter 1968 bliver forholdene her-
oppe de samme som i Danmark. Hvis
virksomheden er godkendt som lære-
plads, henvender man sig til et kæm-
I Sukkertoppen var udvidelsen af
fiskerikajen ved fabriksanlægget, der
Påbegyndtes i 1964, blevet afsluttet,
hvilket havde skabt mulighed for at
ekspedere store linefartøjer. Der var
endvidere bygget et kajanlæg ved et
gammelt transitpakhus, som også kan
anløbes af de store linefartøjer og
samtidig var pakhuset blevet indret-
tet til redskabslagre og agneri. I Suk-
kertoppen var ligeledes fuldført en
tiltrængt udvidelse af fabrikkens fry-
selager og der var blevet installeret
en stor blæstfryser med kapacitet på
10—15 tons fisk i døgnet. Maskineri og
inventar i filet- og fiskemelsfabrik
havde fået fornyelser, og der var ble-
vet opført en kedelcentral.
I Christianshåb var der blevet op-
ført en nybygning på ca. 200 kvadrat-
meter som lager for fabrikkens fær-
digvarer, og der var foretaget en
række maskinelle ændringer og for-
nyelser inden for fabriksanlægget så-
som ny dampkedel med stor kapa-
citet og fuldautomatisk dåselukker i
maskinpilleafdelingen.
Endvidere havde man i 1965 fortsat
opbygningen af små fryserier langs
kysten ved hjælp af frysebarakker,
nerkontor, og med kontorets hjælp
opretter man lærekontrakten. Man
skal være opmærksom på, at for nogle
fag er der graduering i læretiden. I
butiks-, handels- og kontorfagene er
læretiden minimalt 2V2 år og maksi-
malt 3 år, såfremt lærlingen har real-
eksamen. For alle andre er læretiden
minimalt 3 år og maksimalt 4 år. An-
dre fags læretid er fast: fire år og fire
måneders teoretisk undervisning.
— Når lærekontrakten er godkendt
af kæmnerkontoret, får arbejdsgive-
ren, lærlingen og centrallærlingeud-
valget hver et eksemplar, mens det
ene eksemplar beholdes af kæmner-
kontoret. På baggrund af disse kon-
trakter tilrettelægges den teoretiske
uddannelse af skoledirektøren. Derfor
er det af yderste vigtighed, at kæm-
nerkontorerne sender et eksemplar til
(Fortsættes side 3).
Anlægsvirksomheden inden
for fiskeriproduktionen
Ved Den kongelige grønlandske Handels fiskerimøde på Christians-
borg gennemgik direktør Hans C. Christiansen anlægsvirksomheden i det
svundne år og pegede samtidig på retningslinjer og enkeltheder for
anlægsvirksomheden i det kommende tiår.
Anlægsvirksomheden i 1965 var, udtalte direktør Hans C. Christiansen på
Den kongelige grønlandske Handels fiskerimøde på Christiansborg, ikke blevet
af det omfang, man i Handelen havde regnet med, og som var blevet skitseret
Pa sidste fiskerimøde. To store anlægsopgaver, nemlig anlæggene i Frederikshåb
°g i Sydprøven var på et sent tidspunkt blevet udskudt af programmerne af
Økonomiske og til dels tekniske grunde. Det var derfor, sammenlignet med de
tidligere år, ret beskedent, hvad der var udført af anlægsarbejder inden for
Produktionen.
som udsendtes i færdigmonteret stand,
de anvendes i første række til frysning
af laks men benyttes også til helle-
fisk og andre produkter.
To sådanne barakker var blevet op-
stillet i Nanortalik i 1965 og i Frede-
rikshåb, hvor der i forvejen var tre
er der i 1965 yderligere opstillet tre.
Egedesminde har fået en barak og
hver af byerne Holsteinsborg og Ja-
kobshavn har fået tre af disse fryseba-
rakker.
DETTE ÅRS STØRSTE OPGAVE
Den største opgave inden for pro-
duktionens anlægsprogram i 1966 ville
blive industrianlægget i Frederikshåb.
Det påbegyndes i år og skal være klar
til drift i løbet af sommeren 1967. Fre-
derikshåb-anlægget omfatter en min-
dre filetfabrik med en kapacitet på
10.000 Ibs. færdige filetprodukter pr.
døgn og en rejefabrik med en kapaci-
tet på 2 tons rejer pr. døgn. Fabrikkens
fryselager får en kapacitet på ca. 500
(Fortsættes side 11).
Jørgen Hansen.
ilmiarnerme agdlagartat
ikigpatdlåt atulersimassut
Kalåtdlit-nunane lærlingit pivdlugit inatsisine periarfiusinau-
ssut iluamik atortmeKångitsut — sujorna lærlingit 200 migssi-
liortut nunavta kitåne iliniarnerat pivdlugo isumaKatigissute-
KarfigineKarsinaussut påsineKartoK — manamut 83-inait isu-
maKatiglssuteKarfigineKarsimassut lærlingit udvalgisa Nung-
mitut tusarsimagåt
lærlingeuarneK pivdlugo inatsisine aulajangersagkat nunavtine maligtinia-
gaunerat ajornartorsiutigineKarpoK. ilisimaneKarlutut lærlingeKarneK pivdlugo
inatsit julipie 1963-ime atulerpoK sujornale aussaunerane aitsåt iluamik atu-
lerdlune iliniarneK pivdlugo isumaKatigissutitut atsiugkat sujugdlit atomexa-
lermata. kontorchef H. Graessler, ArbejdsdirektoratemérsoK, nunavta kitå
Vpernivingmit Nanortalik tikitdlugo sujorna angalassox isumaxarpoK lærlingi-
tut iliniartugssat 200 migssiliorait. lærlinge-udvalgitdie, Nungmitut, nunavtine
tamarme lærlinginik isumagingnigtut iliniarnerme isumaxatigissutit (lærekon-
traktit) manamut 83 kisisa tigusimavait. tåssa imåipoK lærekontraktit 120 mig-
ssiliortut sule amigautigineKarput. tduko sule pilersineKarsimångitdlat imalunit
lærlingeudvalgenit sule tigunenarsimanatik, sulisitsissut sulissartutdlo akuner-
miliutuat Jørgen Hansen, Nuk, nalunaerpox.
udvalgit nåkutigdlissut
— sunik suliagdlit lærekontrakter-
tårsinåupat?
— åssigingitsunik arfineK-pingasu-
nik ukuninga suliagdlit: agdlagfing-
miut, niuvertarfingmiut, sanassut,
maskinarbejderit, bililerissut, rørile-
rissut, umiatsialiortut igfiortutdlo. ili-
niarnerit tamåkiussardlutik Kalåtdlit-
nunane nåmagsineKarsinåuput, atuar-
titaunerdlo kalåtdlisut ingerdlåneisar-
tarpoK. åssigingitsunik pingasunik
sulivfingne lærlingit iliniarnermik
nalåne Danmarkiliartartugssåuput.
bililerissut lærekontraktigdlit ukiut
mardluk Kalåtdlit-nunånériardlutik
ukiune mardlungne Danmarkiminer-
mingne iliniarnertik naggasertarpåt.
umiatsialiortut, niuvertitsissut agdlag-
fingmiutdlo lærlingertait atuamer-
mingne åma Danmarkime naggatåri-
ssåsåput.
— nunavtine Kavsinik lærlingeud-
valgenarpa?
— mardlungnik lærlingeudvalge-
KarpoK, åipå niuvertarfingne, niuver-
nerme agdlagfingnilo sulissunik åipå-
lo agssagssornermik sulivfingnilo su-
lissunik isumagissaKartut. udvalgit
tamarmik arfinilingnik ilaussortaKar-
put. ilaussortat pingasut atuartitsiner-
me ministerimit Kinigaussut sulisit-
sissunut sivnissuput. ilaussortat siv-
nere GAS-imit Kinigåuput. udvalgit
isumagisavåt lærlingit erKortumik ili-
niartineKarnigssåt iliniarneruvdlo i-
natsisine aulajangersagkat maligdlu-
git pinigsså. taimaingmat udvalginut
ilaussortat suliagssanik åssigingitsu-
nik ilimagaKarsimassugssåuput. ilini-
artitaunerup pitsaunerpåmik inger-
dlåneKarnigsså anguniardlugo lærli-
ngeudvalgit iliniarfiussartugssat au-
laj angertåsavait akuerissåsavdlugit-
dlo, amalo takuniartåsavdlugit påsi-
niardlugo suliagssat åssigingitsut nå-
maginartumik iliniartitsissutigineKar-
nersut. sulivfik iliniarfigssatut lærli-
ngeudvalgenit akuerineKarsimatinago
iliniarfigtut atorneK ajornaicaoK.
— suliat åssigingitsut pivdlugit a-
tautsimut atautsimik udvalgeirarpoK,
lærlingeudvalgit aulajangigait nåma-
gineKångikångata aulajanginiartar-
fiussumik. landsdommere téssane pi-
ngitsorane sujuligtaissussugssauvoK,
skoledirektørilo udvalgimut tåssunga
ilaussortauvortaoK. Danmarkime lær-
lingeråde lærlingit iliniarfilo pivdlu-
git isumaKatigingissutine aulajangini-
artarfit Kutdlersaråt. Kalåtdlit-nunå-
nit suliagssissutaussunik råde suliag-
ssaKalersitdlugo rådip ilaussortai Ka-
låtdlit-nunånérsunik mardlungnik ta-
perneKartarput. månale tikitdlugo su-
liat åssigingitsut pivdlugit atautsimut
udvalge lærlingerådilunit suliagssine-
KarsimångilaK.
lærlingit pisinautitaunerat
— lærekontraktemik pilersitsinig-
ssek kia isumagissågssarå?
— lærlingip mesterine isumaicatigi-
niåsavå lærekontraktertåmiarune. i-
natsit maligdlugo lærekontraktit pi-
ngitsoratik pilersineKartarnigssåt inå-
ssutåungilaK 1968 tikitdlugo. Dan-
markime pitdlarneKautigssauvoK inu-
sugtunik sulissoKaråine lærekontrak-
teKartinagit. 1968-ip kingoma måne
(Kup. 3-me nangisaox)
aulisagkanik sulivfit
sanaortorneKarnerat
KGH-p aulisarneK pivdlugo Christiansborgime atautsimititsi-
nerane direktør Hans C. Christiansenip erKartorå ukiume Kå-
ngiutume aulisagkanik sulivfiliortiterneK ukiunilo tugdlerne
Kuline sanaortugagssanut najomutagssat ingmikualugtortaitdlo
ilångutdlugit ernartordlugit
KGH-p aulisarneK pivdlugo Christiansborgime atautsimititsinerane direktør
Hans C. Christiansen oxarpoK 1965-ime sanaortugkat handelip nautsorssutigi-
simassaisut amalo aulisarneK pivdlugo kingugdlermik atautsiminerme erxar-
torneKartunut angnertutigingitsut. sanaortugagssat angnertut mardluk, tåssa
Påmiune Agdluitsup pånilo sanågssat, kingusinåkut kinguartineKarput ilåtigut
aningaussat ilåtigutdlo teknikimut tungassut aporfiungmata. taimaingmat ukiu-
ne sujugdliunerussune sanaortorneKartarsimassunut nalerKiutdlugit niorxutig-
ssiorfit sujorna sanaortugkat angnikiussartutut OKautigissariaxarput.
Manitsume sulivfigssup encåne au-
lisartut talitarfiat 1964-ime sananena-
lersoK inårneKarpoK, taimalo ningita-
garssutit angnerussut nioraisinauler-
put. åma Kuerssuartut atomeKarsima-
ssup såne sigssiugaliortoKarpoK ningi-
tagarssutinit angisunit talivfigineKar-
sinaussumitaoK tamatumungalo pexa-
tigititdlugo KuerssuaK aulisarnerme
atortugssanik toncorsivigtut ningitag-
kanigdlo neKitsersuissarfigtut suliari-
neKarpoK. ManitsumisaoK sulivfigssup
niorsutigssianut Keriterérsimassunut
torKorsivia agdlissariaKalivigsimassoK
agdlineKarpoK, Kerititsissutdlo supor-
titsivdlune KerititsiviussartOK aulisag-
kanik uvdlup unuavdlo ingerdlanera-
ne 10—15 tonsinik Kerititsisinaussox
inigssineKarpoK. aulisagkat nerpinik
niorKutigssiorfingme aulisagkanitdlo
Kajussaussiorfingme maskinat ator-
tutdlo ilait nutångortinfeKarput, kedel-
centralilo nutåK atulerdlune.
K’asigiånguane niorKutigssianut i-
nerérsimassunut torKorsivik nutåK 200
kvadratmeterit migssiliordlugit angi-
ssusilik suliarineKarpoK maskinatdlo
ardlaligtigut avdlångortiterneKarput
sulivfigssuvdlo iluane nutångortiteri-
neKardlune, sordlo igarssuaK ailamik
ingerdlassoK imartoKissoK rejetdlo
maskinamik KaleruaiarneKartarfiåne
Kup. 3-me nangisaoK)