Atuagagdliutit - 15.04.1966, Síða 3

aulisagkanik sulivfit...
(Kup. sujugdl. nangitaK)
Kivdlertussanik matorut ingminut isu-
magissoK atugaulerput.
1965-ip ingerdlanerane sinerissame
KerititsivérKat ilaterneKarput, baråkit
Kerititsiviussut inerdlugit sanarérsi-
massut nagsiussorneKardlutik. tamå-
ko angnermik kapisilingnik Kerititsi-
vigtut atorneKarput, åmale jcalera-
lingnik niorKUtigssianigdlo avdlanik
Kerititsiviussarput.
Kerititsivit taimåitut mardluk 1965-
ime Nanortalingme atulerput, Påmiu-
nilo pingasunik peKarérsume 1965-ime
avdlat pingasut atulerput. Ausiait ba-
råkimik atautslmik piput, Sisimiut
llulissatdlo tamarmik pingasunik.
ukioK måna suliat nngnerssåt
niorKutigssiorfigtut 1966-ime sa-
naortugagssat angnerssarisavåt På-
miune sulivfigssuagssaK. tåuna ukioK
måna sananeKalisaoK 1967-ivdlo au-
ssaunerane atoriåinångorsimåsavdlu-
ne. angingitsumik aulisagkat nerpinik
niorKutigssiorfeKåsaoK uvdlup unuav-
dlo ingerdlanerane aulisagkat nerpi-
nik inerdlugit niorKutigssianik 10,000
lbs-inik namagsingnivfiusinåusavdlu-
ne åmalo rejenik niorKutigssiorieKå-
savdlune uvdlup unuavdlo ingerdla-
nerane tonsinik mardlungnik nåmag-
singnigfiusinaussumik. sulivfigssuar-
me niorKutigssiat Keriterigkat inigssåt
500 tonsit migssiliortut torKorsivigisi-
nåusavåt, suportitsivdlunilo Kerititsi-
vik aulisagkanik erdlavérdlugit sali-
tanik 10—15 tonsinik uvdlup unuav-
dlo ingerdlanerane Kerititsiviusinau-
ssok inigssineKåsaoK.
Agdluitsup påne rejenik niormitig-
ssiorfik mikissoK 1966-ip ingerdla-
nerane atulisaortaoK. tåssane rejet 2
tonsit migssiliortut uvdlup unuavdlo
ingerdlanerane niorKutigssiarineKar-
sinåusåput, rejet agssangnik xaleruai-
arneKartåsavdlutik pugssianutdlo pla-
stikiussunut silåinartaigkanut portor-
neKartåsavdlutik.
direktørip nalunaerutigå 1965-ip
ingerdlanerane angnertumik sulissu-
tigineKarsimassoK Kalåtdlit-nunåne
aulisarnerup ukiune tugdlerne Kuline
PiorsarneKarnigssåne pilerssårusior-
neK. suliame tåssane tungavigineKar-
simavoK G-60-ip isumaliutigssissutå-
ne piorsainigssamik sujunersutausi-
massut, pilerssårusiatdlo ukioK måna
februarime Grønlandsrådemut sarKU-
miuneKarput. tamatumunga tunga-
ssumik direktøre ima oKarpoK:
sikuneK ajortut angnermik
aulisarnikut piorsaivfiusåput
— isumaKarpunga OKarsinauvdlu-
nga inutigssarsiornerup ineriartorti-
taunigssåne ukiune aggersune angu-
niagagssat angnerussut pivdlugit isu-
maKatigineKartoK, pilerssårutitdlo er-
Kartulårniarpåka.
sujugdlermik OKautiginiarpara ukiu-
ne tugdlerne Kuline Kalåtdlit-nunåne
ineriartortitsinigssamik pilerssårusia-
rineKarsimassut tåssåinåungingmata
inutigssarsiornikut ineriartortitsinig-
ssamut tungassut Kalåtdlit-nunånile
ineriartortitsinigssamut tamarmut tu-
ngassut.
piler ssårusiat tamarmiussut tu-
nuleråt ilimagineKarmat Kalåtdlit-
nunåta inuisa ilarpagssuisa nang-
mingneK kajumissutsimingnik Ki-
tåta Kericanut, sikuneK ajortumik
taineKartartumut, eKiterumårnig-
ssåt. igdlouarfit sisamat tamånitut:
Påmiut, Nuk, ManitsoK Sisimiutdlo
umiarssualiveKarput ukioK kaujat-
dlagdlugo sikuneK ajortunik, tåu-
kunanilo aulisarnerup ingerdlåne-
Karsinaunera Kalåtdlit-nunåne ig-
dloKarfingnit avdlanit pitsauneru-
vok. pingåruteKarporme tamåne
aulisarneK ukioK kaujatdlagdlugo
ingerdlåneKarsinaungmat taimalo
inungnut ukioK kaujatdlagdlugo
sulivfigssaKartitsisinaungmat.
taimaingmat aulisarnikut ineriar-
tortitsineK ukiune tugdlerne Kuline
PissugssaK angnertunerpåx sikuneK
ajortume piumårpoK.
sikuneK ajortume sulivfit KanoK ag-
tiginigssåinut najorKUtaussoK tåssau-
vok inuit ilaisa aulisarnermik niorjcu-
tigssiornermigdlo suliaKartugssatut
nautsorssutigineKartut KanoK amer-
dlatigiumårnerat, tåssa tåuko suliag-
ssaKartitaunigssåt pingårtumigdlo u-
kioK kaujatdlagdlugo suliagssaKarti-
taunigssåt.
igdloKarfit sisamat sikuneK ajortu-
mitut aulisagkanik niorKutigssiorfisa
1970 tikitdlugo piorsauvfigineKarnig-
ssåt pilerssårusiorfigineKarsimavoK.
aulisarneK erKarsautigalugo ang-
nertumik avdlångortiterineKartug-
ssauvoK månamut angatdlatit miki-
ssut atordlugit aulisarnermit ningita-
garssutinik kilisautinigdlo angisunik
ukioK kaujatdlagdlugo aulisautausi-
naussunik aulisarnermut.
nautsorssutigineKarpoK sikuneK a-
jortume aulisariutit, pilerssårutit pi-
viussungortineKarpata, tåssaujumår-
i-ut ningitagarssutit angisut antaneK-
mardluk migssait kilisautitdlo tatdli-
mat, ukiumutdlo nuniguneKartaru-
mårtut aulisagkat niorautigssiagssat
50,000 tonsit migssiliortut, tåukunånga
sårugdligit 40,000 tonsit migssiliortå-
savdlugit — tåssa sikuneK ajortume
igdloKarfingnut sisamanut nuniguta-
gagssat.
aulisariutit angisut pissariaKartili-
savait aulisartut umiarssualivé nuna-
milo atortugssanik isumagingnigtarfit,
månamut sungitdluinartumik piorsa-
gausimassut. taimaingmat aulisarne-
rup ineriartortineKarnerane pingår-
dluinarpoK igdloKarfingne sikuneK a-
jortumitune aulisartut umiarssualivi-
sa agdlilerneKarnerisa autdlartineKar-
nigssåt. aulisartutdlo umiarssualivé
aulisarnerme atortugssanik pilersui-
nermut tungassunik tamanik ilagdlit
sanaortugagssanik pilerssårusiane su-
j ugdliutineKarput.
direktørip nalunaerutigå 1967-eKa-
linartOK aulisariutit talitarferujug-
ssuat Manitsume sananeKalisassoK,
ukiordlo måna Nungme aulisariutit
talitarfeKarfiane KeKertaussame Kaer-
titerissoKalisassoK aulisarnerup ine-
riartortineKarnerane atortugssanik
sanaortorfiussugssat pilersineKarniå-
sangmata.
igdloKarfingne sisamane sikuneK a-
jortumitune niorKutigssiorfit sorngu-
name agdlilertariaKalerumårput auli-
sagkat tulåuneKartartut amerdliartor-
tut suliarineKartarsinauniåsangmata.
sulivfit niorKutigssiagssanik Keritita-
nigdlo torKorsivé mikigissortalisåput
agdlilertariaKalisavdlutigdlo.
aulisagkat tulåuneKartartut amer-
dliartortut suliarineKartarnigssåt piv-
dlugo agdlilerinerup saniatigut nior-
Kutigssiornerup avdlångortineKarnig-
sså pilerssårutigineKartOK åma direk-
tørip OKautigå. aulisagkat nerpinik
niorKutigssiornerme månamut ang-
nermik inivingnagit suliat aulisagkat
nerpé amitsunguångordlugit „kiorta-
riardlugit“ naitsunguåkutårdlugit su-
jatagssatut KeritineKartarput, ukiut-
dle ingerdlanerine igdloKarfingne si-
kuneK ajortumitune niorKutigssiorfit
agdlilerneKarnerine ingmikortortat i-
låine suliarineKartalisåput nerpit ma-
tuma Kulåne taineKartutut amitsu-
nguångordlugit naitsunguångordlugit-
dlo avgoriardlugit sujatat avdlatdlo
nereriåinångordlugit niorKutigssiat.
taimailiornikut ilimagårput sulivfit
ingerdlatsinermingne aningaussarsi-
ornerat pitsångoriåsassok, tamatuma-
lo saniatigut sulivfingne aulisagkanik
niorKutigssiagssanik tulåussuingitar-
fingne sulissut nåmagtunik suliagssa-
Kartinigssåt taimatut nioricutigssior-
nerup pilersisinåusavå.
sikoKartartut
direktørip OKautigå månamut siku-
neK ajortume pilerssårutigineKartut
angnermik erKartorine taivdlugulo
soruname åma sikuneK ajortup ku-
jatåne avangnånilo najugagdlit piler-
ssårusiorfigineKarsimassut.
Kujatåne aulisarnikut inutigssarsi-
orneK ukiune tugdlerne Kuline ang-
nertumik piorsaivfigineKarnaviångit-
(Kup. sujugdl. nangitaK)
pissutsit Danmarkimisut ilisåput. su-
livfik iliniarfigssatut akuerineKarsi-
magpat kæmnerip agdlagfianut inger-
dlassariaKarpoK agdlagfingmiutdlo i-
kiortigalugit lærekontrakt pilersita-
riaKardlune. erKaimassariaKarpoK fa-
git ilåine iliniarfiup takissusia åssi-
glngingmat. niuvertarfingne, niuver-
nerme agdlagfingnilo sulissut iliniar-
tarnerat sivikingnerpåmik ukiut pi-
nga jugssåta KerKanik sivisunerpåmig-
dlo ukiunik pingasunik sivisussuse-
KartarpoK lærlinge realskolerne so-
raerumérsimagångat. avdlat tamarmik
(realskolerne soraerumérsimångitsut)
iliniarfé sivikingnerpåmik ukiunik pi-
ngasunik sivisunerpåmigdlo ukiunik
sisamanik sivisussuseKartarput. fagit
avdlat iliniaråine ukiut iliniarfiussut
aulaj angersimassumik sivisussuseKar-
tarput: ukiut sisamat tamatumalo sa-
niatigut Kåumatine sisamane .atuarta-
riaKardlune.
— lærekontrakte kæmnerkontore-
mit akuerineKarångat sulissitsissoK,
lærlinge lærlingeudvalgitdlo isumaKa-
tigissumik atautsimik nagsineKartar-
put, isumaKatigissutivdlo åssinga
kæmnerip agdlagfiane tigumineKar-
tardlune. isumaKatigissutit tåuko na-
jorKutaralugit lærlingit atuartitaunig-
ssåt skoledirektørimit piarérsameKar-
tarpoK. taimaingmat pingårtorujug-
ssuvok lærlingeudvalgit pissagssaisa
kæmnerit agdlagfinit sapingisamik
piårnerpåmik nagsiuneKarnigssåt. isu-
maKatigissutime nagsiuneicångigpata
lærlingit KanoK amerdlatigissut atu-
artitaunigssåt ilisimaneK ajornardlui-
nartarpoK.
— iliniarneic uvdlorme lærekon-
traktime agdlagsimassume inernek
ajornarpat lærlinge sulisitsissumi-
sok nautsorssutigineKarpoK, inger-
dlatsinerdle avdlångortinago agdlile-
rinigssaK erKarsautigineKångilaK.
nautsorssutigineKångilaK aulisariutit
angisut ikénerne aulisartartugssatut
erKarsautigineKartut Kujatåne nuna-
me tunissagssiorfingnut tulåussuissa-
lerumårnigssåt, tåssa ukiup ilarujug-
ssuane sikut aulisarnermut, avatåne
aulisarnermut, umiarssualivingnutdlo
nioraiartortarnigssamut akornutausså-
sangmata.
Diskobugtime sulivfigssuit måna a-
torneKartut aulisartut rejet nunaligu-
sinaussait tamåkerKajarnagit niorKU-
tigssiarisinauvait. Diskobugterne re-
jerniaKataussartut kigdlilerneKartar-
put sulivfigssuitdlo akugtungitsumik
rejet tunissat kigdlilertariaKartarpait.
Ilulissane sulivfigssup agdlineKar-
nigssånik pilerssårut direktørip taivå
oKardlune agdlissutigssap ilagiumårå
maskinat atordlugit Kaleruaiaussarfik
maskinanik sisamanik atortoKartug-
,ssaK. tåussuma Diskobugterne tamar-
me rejenik niorKutigssiorneK mardlo-
riåumik agdlisisavå, atulerpatdlo re-
jerniat tamarmik kigdlilersuivfigine-
Karatik tunissaKartalernigssåt ilima-
gissariaKåsaoK. pilerssårusiat inerér-
simagaluarput, sanaortugagssat aut-
dlarteriåinauvdlutik Kangalilume sa-
någssanut ilaulerérsimagaluardlutik,
sutdie tamaisa issigalugit ineriartor-
titsinigssaK erKarsautigissariaKarmat
sanågssat kinguartineKarsimåput. må-
na pilerssårutigineKarpoK 1968-ime
sanågssat autdlartineKåsassut 1969-
imilo inersimåsavdlutik.
direktøre ima naggasivoK:
— ineriartortitsinigssamik pilersså-
rutit aperKut pingåKissoK pilersitåt
tåssa sulivfit tåuko KanoK pilersine-
Kåsassut ingerdlåneKåsassutdlo. piler-
ssårusiane aulaj angerneKarsimångilaK
sulivfit atausiåkåt nålagauvfingmit i-
malunit nangminerssortimit sanane-
Kåsanersut ingerdlåneKåsanersutdlo,
periarfiusinaussutdlo mardluk tåuko
aulaj anginiarf iusinåuput.
ukiune kingugdlerne aulisagkanik
niorKutigssiorfit ardlagdlit Kalåtdlit-
nunåne pilersineKartarput, imåingu-
atsiarpordlo nunaKarfingne ardlaling-
ne nangminerssortut ingminut akiler-
sinaussumik Kalåtdlit-nunåne auli-
sagkanik niorKUtigssiorsinaulersut.
Kalåtdlit-nunåne tamarme inger-
dlatsinerup tamarmiussup ineriar-
tortitaunigsså pivdlugo pilerssåru-
siat piviussungortineKåsagpata i-
neriartortitaunigsså pivdlugo pi-
lerssårusiat piviussungortineKåsag-
pata ineriartornek tamarme suniu-
teKardluartumik OKartugssaussunit
nåkutigineKartariaKarpoK. nang-
minerssordlutik inutigssarsiortu-
taoK sulivfingnik piler sitsiumår-
nigssåt ilimagissariaKåsaoK, tamå-
nalo pilerssårusianut suniuteKar-
tugssaujumårpoK, uvdlutdlo agger-
sut takutikumårpåt danskit inutig-
ssarsiutinik ingerdlataKartut KanoK
soKutigissaKartigiumårnersut Ka-
låtdlit-nunåne suliame tamatuma-
ne taimanikugssame atugarineKar-
tut najorKutaralugit peuataunig-
ssamut.
sic.
nit taorsivfigineKarKUVdlune piu-
massaKarsinauvoK. lærlinge svend-
etut akigssarsiaKalersugssauvoK
uvdlormit iliniarnermine inerfig-
ssamisut lærekontraktimine ag-
dlagsimassumingånit. taimailiorni-
kut lærlinge ilisimatineKarpoK læ-
rekontraktimine agdlagsimassutut
sivisutigissumik pingitsorane ili-
niåsassoK.
Jørgen Hansenip OKautigå månamut
KanoK iliortoKarneK ajorsimassoK på-
sineKaraluarångat lærlingit pivdlugit
inatsisit maligdluinardlugit pissoKar-
tångitsoK. lærlingeudvalgit ilitsersui-
nigssamut piarérsimåput, ilimagine-
Kalerpatdle inatsit tamanit ilisimane-
KalersimassoK tauva piumassarineKa-
lisaoK maligtarerKuneKartut maling-
neKåsassut.
suliagssat avdlåtaoK nunavtine
iliniarneKartalisåpat?
— lærekontraktit Kavsit månamut
atulersineKarpat?
— agdlagfingme iliniartunut 25-nut,
niuvertarfingme iliniartunut 33-nut,
rørilerissutut iliniartunut pingasunut,
maskinarbejderitut iliniartunut tat-
dlimanut, bililerissutut iliniartunut
Kulingiluanut, umiatsialiortutut ilini-
artumut atautsimut, igfiortutut ilini-
artunut pingasunut sanassutdlo ili-
niartunut tatdlimanut. niuvertarfing-
ne agdlagfingnilo iliniartut tamåkiu-
ssavigdlutik lærekontraktertårsima-
gunarput. maskinarbejderitutdlo ili-
niartut tatdlimåinait lærekontrakter-
tårsimangmata eitungassoKarpoK, ili-
simagavtigo Kalåtdlit-nunåne tamar-
me maskinarbejderitut iliniartut a-
merdlanerujugssussut.
— lærlingimut pingåruteKartorujug-
ssuvok lærekontraktimik pilersitsi-
ilmiarnerme agdlagartat...
neK. ukiune måkunane tusarneKartu-
arpoK kalåtdlit sulissorissat sulivfing-
mingnik nåkutigdlingeKxssut, sulissut-
dlo sulivfingmingnut atåssuteKångit-
sutut misigisimassut. lærekontraktit
pilersineKarnerisigut lærlingit peua-
taunermik angnerussumik misigisima-
tineKålisåput åmalo ilisimatineKåsav-
dlutik iliniarnermingne inerunik ani-
ngaussarsiaKarnerulisassutik taimalo
uvdluinarne inunermingne atugarig-
sårnerulisavdlutik.
— suliagssat taineKartut arfineK-
pingasut saniatigut lærlinginik Ka-
låtdlit-nunåne iliniartitsissoKarsinau-
va?
— lærlingeudvalgit atuartitaunaK
pivdlugo ministeriaKarfingmut kisalo
Kalipaissut elektrikeritdlo Danmarki-
me udvalginut inåssutigisimavåt su-
liagssat åssigingitsut mardluk åma
Kalåtdlit-nunåne iliniarneKarsinau-
lerKUvdlugit, tåssa Kalipaissutut elek-
trikeritutdlo iliniartarneK autdlarner-
neKarKuvdlugo. Kalåtdlit-mmåta ki-
tåne tamarme misigssuinerup kingor-
na påsineKarpoK Kalipaissut mesterit
21 Kalipaissunik iliniartitsiviusavdlu-
tik piukunauteKartut, nautsorssutigår-
putdlo GTO-p ingnåtdlagialiorfé elek-
trikerinut installatørinutdlo iliniar-
fiusinaussut. månamut iliniarfiussar-
tut 99 Kalåtdlit-nunåne tamarme iput,
59 agssagssordlune sulivfingne suliv-
figssuarnilo 40-tdlo agdlagfingne niu-
vertarfingnilo. Jørgen Hansenip nuå-
nårutiginerarpå sulivfeKarfit nang-
minerssortutdlo taimak amerdlatigi-
ssut sulivfiutimik iliniarfigssatut a-
kuerineKarnigssåinik soKutigingnigsi-
mangmata.
Alt for få . . .
(Fortsat fra forsiden)
eentrallærlingeudvalget så hurtigt som
muligt. Sker det ikke, er det umuligt
at danne sig et billede af, hvor mange
lærlinge der skal have en teoretisk
uddannelse.
— Hvis uddannelsen ikke afslut-
tes i den tid, der er opgivet på
lærekontrakten, kan lærlingen rejse
et erstatningskrav overfor arbejds-
giveren. Lærlingen har ret til at
få udbetalt svendeløn fra den dag,
han skulle have været udlært ifølge
lærekontrakten. Hermed er lærlin-
gen sikret en uddannelse inden for
den tid, der er opgivet på lære-
kontrakten.
Jørgen Hansen oplyser, at man ind-
til nu har set gennem fingre med, om
lærlingeloven bliver fulgt til punkt og
prikke. Lærlingeudvalgene er villige
til at vejlede, men efter en vis periode,
hvor man kan forudsætte, at loven er
blevet kendt af alle, må man forlange,
at de givne bestemmelser bliver fulgt.
SKAL DER OPRETTES YDERLIGERE
TO LÆREFAG I GRØNLAND!
— Hvor mange lærekontrakter er
der oprettet til dags dato?
— 25 lærekontrakter for kontorlær-
linge, 33 for butikslærlinge, tre for
rørsmede, fem for maskinarbejderlær-
linge, ni for automekanikerlærlinge,
een for en skibstømrerlærling, tre for
bagerlærlinge og fem for tømrerlær-
linge. Butiks- og kontorlærlingene er
tilsyneladende godt dækket ind med
lærekontrakter. Men det stemmer ikke
med de faktiske forhold, når der kun
er oprettet lærekontrakter med fem
maskinarbejderlærlinge. Vi ved, at der
findes mange flere maskinarbejder-
lærlinge i hele Grønland.
— Rent pædagogisk betyder det
meget for en lærling, at der bliver
oprettet en lærekontrakt. I disse år
hører man tit om den ustabile, grøn-
landske arbejdskraft, og at de ansatte
ikke føler nogen tilknytning til ar-
bejdspladsen. Oprettelsen af lærekon-
trakter ville give lærlingene en stær-
kere følelse af, at være med i noget,
og give dem visheden om, at de får
en større løn, når de bliver udlært, og
at de forbedrer deres levefod.
— Er der muligheder for at uddanne
lærlinge i Grønland uden for de
nævnte otte fag?
— Lærlingeudvalgene har indstillet
til Undervisningsministeriet og ma-
lernes samt elektrikernes faglige ud-
valg i Danmark, at der bliver oprettet
yderligere to lærefag i Grønland, nem-
lig i maler- og elektrikerfagene. Efter
en undersøgelse langs med hele Grøn-
lands vestkyst er lærlingeudvalgene
kommet til det resultat, at der findes
21 malermestre, der skønnes at være
velegnede til at forestå maleruddan-
nelse, og vi regner med, at GTO’s
el-værker kan være læresteder for
elektrikere og installatører. I dag fin-
des der ialt 99 læresteder i hele Grøn-
land, 59 for håndværk og industri og
40 for handels- og kontormedhjælpere.
Jørgen Hansen udtrykte lærlingeud-
valgenes glæde over, at så mange
statsinstitutioner og private er in-
teresserede i, at deres arbejdspladser
bliver godkendt som lærepladser.
GAVE — RADIO
Vort katalog er fyldt med gode
gaveideer og forefindes på alle
telegrafstationer i Grønland. —
Telegramadresse: GAVERADIO.
Kataloget sendes gratis til Dem
på opfordring.
GAVE-RADIO
katalogiuterput tunissutigssanik
isumagssarsinartorujugssuvoK
Kalåtdlit-nunånilo nalunaera-
suartauserivingne tamane taku-
neKarsinauvdlune. — telegram-
erniaråine: GAVERADIO peru-
sugtut katalogimik akeKångitsu-
mik nagsineKarsinauput.
GAVE-RADIO
Østbanegade 17 . København 0.
^ ^ Den gyldne, ^
f smidige OMA margarine \
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
/
I
\
\
\
OMA margarine kultiussartalik akungnaifsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
assigingmik piukunarpoKl OKaufigiuk afeic:
O M A margarine!
3