Atuagagdliutit - 15.04.1966, Síða 8

Bådebyggernes svar
til Gunnar Pedersen
Vi er lydhøre overfor kritik, men Gunnar Pedersen har dragef fejlagtige
slutninger
l „Dansk Fiskeritidende“ nr. 11, der
udkom den 18. marts, kunne man bl. a.
læse følgende indlæg:
„Vi har fra Foreningen af Skibs-
og Bådebyggere i Danmark og Skibs-
og Bådebyggeriernøs Arbejdsgiverfor-
eningsside med stor interesse fulgt den
diskussion, der — på foranledning
af civilingeniør Gunnar Pedersen —
igennem nogen tid har fundet sted i
„Ingeniørens Ugeblad" og „Dansk
Fiskeritidende" vedrørende dansk træ-
kutterbyggeri.
Der er fra vore foreningers side
ikke meget at tilføje til de udtalel-
ser, der allerede er fremkommet fra
direktør H. C. Steffensen, Helsingør
Skibsværft og Maskinbyggeri A/S, og
direktør Hans C. Christiansen, Den
kongelige grønlandske Handel, da disse
udtalelser helt og fuldt dækker vor
opfattelse af spørgsmålet, udover at
henvise til en af diplomingeniør Jarl
Lindblom, Åbo, udarbejdet rapport
„Om limnade tråkonstruktioner i far-
tygs- och båtbyggeri", i hvilken han
stærkt fremhæver risikoen ved sejlad-
sen med laminerede fartøjer i isfyldte
farvande.
„FORFÆRDENDE OMFANG"
Civilingeniør Gunnar Pedersen har
i sine artikler i et forfærdende om-
fang baseret sin kritik på urigtige
og i bedste fald mangelfulde oplys-
ninger og er derfor, hvad der ikke
kan undre, kommet til forhastede og
fejlagtige slutninger, der kun kan
tjene til at forstyrre og vildlede den
ikke fiskerisagkyndige.
MEGET RINGE KENDSKAB TIL
FISKEKUTTERE
Det er rigtigt, at hr. Gunnar Pe-
dersen igennem 3 år i Trærådet har
beskæftiget sig med dansk trækut-
terbygning og herunder skulle kom-
me med forslag til nye og forbed-
rede konstruktionsmetoder, men lige
så rigtigt er det, at han under sine
besøg i sommeren 1963 på vore med-
lemsvirksomheder udviste et efter vore
medlemmers mening meget ringe
kendskab til fiskekuttere og disses
bygning.
KRITIK FRA BÅDEBYGGERNE
Civilingeniør Gunnar Pedersens
manglende viden herom kom da også
til udtryk ved de årlige møder i Træ-
rådet, hvor han aflagde rapport om
sit arbejde, og det kan derfor heller
ikke undre, at der blev fremført kri-
tik herover fra vore foreningers side.
Ved det afsluttende møde i Trærådet
i november forrige år — civilingeniør
Gunnar Pedersens arbejde for Træ-
rådet ophører pr. 31. marts i år —
blev der af en af mødedeltagerne me-
get betegnende forespurgt, hvilke re-
sultater man i og for sig havde opnået.
VI ER LYDHØRE OVER FOR KRITIK
Vi skal til slut kun anføre, at man
fra værfternes side er meget lydhøre
Herrearmbåndsur
1. Vandtæt kasse i double.
2. Moderne skive og visere.
3. Automatisk PUV-værk, 25 stene,
INCABLOC.
4. Dato med hurtigskift og -korrektion.
5. Uret leveres d smukt gaveetui.
6. Uret leveres med DOUBLELÆNKE.
7. GARANTI 1 år. (8 dages returret).
Undertegnede, der er fyldt 21 år, bestil-
ler herved: (Sæt X)
□ Kr. 170,00 i udbetaling, 50,00 i 2 mdr.
□ Kr. 270,00 kontant (-t- 10 pct. rabat).
Navn:
Adresse:
By:
Dato / 19 Fødselsår:
Underskrift:
Til:
CHRISTIAN EGERTSEN
Postboks 96 . Godthåb
Kangerdluarssorutsime Centraltankanlæget i Færingehavn
oliausivit Pingårnersåt
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
Kalatdlit-nunåne
oliamik pigingneqatigit
over for kritik, da vi selvsagt, ligesom
andre fag, er interesseret i at udføre
vort arbejde så godt som muligt, men
man må i alle tilfælde kunne kræve,
at kritikken er baseret på konkret vi-
den."
Foreningen af Skibs- og Baadebyggere
i Danmark
Carlo Nielsen,
Holbæk.
Skibs- og Baadebyggeriernes
Arbej dsgiverf orening
Søren Andersen,
Sønderborg.
SERIEFREMSTILLING
Med denne overskrift skrev redak-
tøren af „Dansk Fiskeritidende“ en
leder, der bl. a. har følgende ordlyd:
Dette blad har i løbet af det sidste
halve år været rammen om en sær-
deles livlig meningsudveksling i for-
bindelse med de kuttertyper, der i øje-
blikket anvendes i dansk og grøn-
landsk fiskeri. Det var civilingeniør
Gunnar Pedersen, p. t. Norges tek-
niske Højskole i Trondheim, der sam-
men med fiskeskipper Herman Pe-
dersen, Sæby, gav bolden op til den
debat, som netop i dette nummer sæt-
ter sig særdeles livlige spor.
Vi er ikke i tvivl om, at såvel Her-
man Pedersen som Gunnar Pedersen
med disse indlæg har sat fingeren på
en række ømme punkter hos såvel
fiskere som bådebyggere!
Vi føler os ikke berettiget til at
drage klare konklusioner af debatten
indtil nu, men vi kan glæde os over,
at den er kommet i gang, og at den
med stor kraft har belyst konstruk-
tørens, fiskerens, skibsbyggerens, og
Den kongelige grønlandske Handels
stilling til spørgsmålet. Det, vi indtil
nu har savnet, er en klar og fyldig
orientering fra Statens Skibstilsyn,
hvis direktør Juhl nok på det fiskeri-
faglige møde i Århus gav en kort
orientering om skibstilsynets arbejde
med nye undersøgelser, men som ikke
senere har uddybet denne orientering.
Sidst på året 1965 tog 2 store fiske-
fartøj sforsikringer skridt til at gen-
Får fangerne
Ingen klarhed i landsrådel om,
skal fordeles.
Forslaget om en forhøjelse af KGH’s
indhandlingspriser på sælskind med
mindst 25 pct. og en forhøjelse af ud-
byttedelingen til fåreholdere og fan-
gere fik landsrådets enstemmige til-
slutning. Forslaget er udarbejdet af
folketingsmand Knud Hertling og
Grønlandsrådets sekretariat, efter at
Erik Egedes forslag fra landsrådssam-
lingen i efteråret var sat på Grøn-
landsrådets dagsorden.
Udbetalingen af en prisforhøjelse på
25 pct. til fangerne og opretholdelse
af udbyttedelingen kommer til at om-
fatte ret store summer, hvorfor for-
slaget også indebærer oprettelse af
frivillige investeringsfonds. Der er
imidlertid endnu ikke fra Ministeriet
for Grønland fremsat retningslinjer for
de formål og vedtægter, sådanne fonds
skulle have.
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE « . ESBJERG
nemføre en skærpelse af forsikrings-
kravene til stålkuttere, der er forsik-
ret i de 2 foreninger. Efter hvad der
er oplyst, er kravene stort set blevet
opfyldt med en forbedring af sikker-
heden til søis til følge.
Så langt er alt godt. Men vi føler
også trang til at efterlyse forsikrin-
gernes syn på nye konstruktioner i
fiskeriet (enkelspant og limtræsele-
menter), Først når disse instanser kom-
mer med, bliver debatten fuldtonig,
og vi kan begynde at drage de nød-
vendige slutninger.
Direktør Juhl, Statens Skibstilsyn,
gjorde på det fiskerifaglige møde i
Århus klart, at man fra skibstilsynets
side gerne så en typisering af fiske-
kutterbygningen. Hvis disse typekut-
tere indføres, bliver skibstilsynet fri
for at stabilitetsundersøge hver kutter,
og fiskeren får samtidig mulighed for
at erhverve kutteren til en billigere
pris i takt med den rationalisering
på værfterne, der bliver en følge af
typekutternes fremtrængen. Der er in-
gen, som drømmer om at få en bil-
model lavet 20 centimeter længere,
blot for at opfylde individuelle krav.
Men for en fiskekutter er det ander-
ledes. Her må der godt laves om og
ændres, selv om det ret beset er kost-
bare ændringer, de individuelle krav
fører med sig.
Det er derfor med glæde, vi konsta-
terer, at Danish Shipbuilding Company
Ltd., et aktieselskab bestående af 24
danske skibs- og bådebyggerier, har
indledt en markedsundersøgelse, for
at finde frem til sammensætningen af
det ideelle „typekutter-program".
Der er ved at ske noget på hele
dette område. Skibstilsynets undersø-
gelse med henblik på reviderede og
moderne byggeregler, bådebyggernes
„lydhørhed overfor kritik" og den me-
ningsudveksling, der nu på tværs af
fag- og interessemodsætninger er ved
at komme i gang, tager vi som positive
tegn på den fornyelse og billiggørelse
af „fiskernes værktøj", som må og skal
komme.
„Dansk Fiskeritidende" står nu som
før åben for en sådan meningsudveks-
ling."
eget K-fond?
hvordan fangernes øgede indtægter
En gennemførelse af udbyttedelin-
gen efter Grønlandsrådets forslag vil
betyde, at f. eks. fangerne i Scoresby-
sund distrikt skal have efterbetalt
278.000 kr., i Upemavik distrikt 652.000
kr., i Angmagssalik distrikt 114.000 kr.
og i Thule distrikt 190.000 kr.
Grunden til, at Grønlandsrådet fore-
slår fonds oprettet på frivillig basis,
er, at man ikke finder det hensigts-
mæssigt gennem en obligatorisk ord-
ning at båndlægge en del af de dår-
ligst stillede områders indkomster.
UTILFREDSE MED AT BETALE TIL
FISKERIETS UNDERSKUD
Fangerne har været meget utilfredse
med, at en del af indtægterne fra
skindauktionerne, som rettelig tilkom
dem, via konjunkturudligningsfondet
er medgået til dækning af fiskepro-
duktionens underskud. Derfor går
Grønlandsrådet i sit forslag ind for,
at prisforhøjelsen på skind og øget
udbyttedeling udelukkende kommer
fangerne til gode.
Et overvejende flertal i landsrådet
ønskede sagen udsat til efteråret, idet
man stod uforberedt over for ønsket
om, at investeringsfonds skal oprettes
på frivilligt grundlag. En række med-
lemmer, deriblandt forslagets initiativ-
tager, Erik Egede, advarede imod at
afvente initiativ fra de lokale fanger-
sammenslutninger.
Alle gik ind for skindprisforhøjelsen
og øget udbyttedeling uden at tage
stilling til, om en del af merindtægten
skal ledes ind i fonds. Der blev heller
ikke fremsat detaljerede forslag om
disse fonds formål, udover at de Skulle
løse visse fællesopgaver.
SVENDBORG
-VARME
- med olie-ovne i særklasse:
OLIEOVNE
0203
og 0205
Svendborg olieovne er drift-
sikre, økonomiske og på I i
delige og brænder både
gasolie og petroleum. -
Kr. 840.00-1050.00. Bund-
plade ekstra kr. 60.-. Bro-
chure sendes uden forbin-
dende. Priserne er excl. oms.
’Vs L. LAN G E & Co.
GI. Kongevej 70-72, København
(01) *21 99 41
8