Atuagagdliutit - 15.04.1966, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ........ kr. 37,50 Hungme sinertssap
Løssalgspris ............ kr. 1,50 kujatdliup naniteriviane
pissarfagaKarneK uk.......kr. 37,50 naKjtigkat
pisiarineKarnerane ...... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Lærlingeuddannelsen
Anlægsvirksomheden
H. J. Lærlingeuddannelsen i Grøn-
land blev først bragt i fasite rammer
sidste år, og Grønlands første lærlinge-
lov, der trådte i kraft i 1963, admini-
streres meget lempeligt de første fem
ar. Dette må dog ikke blive til en
sovepude. Alle må medvirke til, at
lærlingeuddannelsen opfylder lovens
bestemmelser.
Som bekendt berejste kontorchef
li- Graessler fra Arbejdsdirektoratet
hele Grønlands vestkyst sidste år,
bl. a. for at finde ud af, hvor mange
lærlinge der kan uddannes efter den
nye lovs bestemmelser. Han mente,
at der kunne oprettes små 300 lære-
kontrakter. Nu viser det sig, at lær-
lingeudvalgene i Godthåb kun har
modtaget 83 af disse kontrakter.
Under vor samtale med Jørgen Han-
sen, der fører tilsyn med centralkarto-
teket over lærekontrakterne for hele
Grønland, ringede en håndværks-
mester og spurgte, om lærlingeudval-
gene havde modtaget deres eksemplar
af en lærekontrakt, der for længe si-
den var blevet oprettet for hans lær-
ling. Mesteren havde nemlig ikke fået
sit eksemplar. Det havde lærlingeud-
valgene heller ikke. Den efterlyste
kontrakt må så befinde sig på kæm-
nerkontoret, Hvor mange lærekontrak-
H.J. Kalåtdlit-nunavtine lærlingit i-
liniartitaunerat sujorna aitsåt iluamik
ingerdlånesalerpoK, Kalåtdlit-nunav-
tinilo lærlingit pivdlugit inatsit su-
jugdleK 1963-ime atulersoK ukiune su-
jugdlerne tatdlimane såkukeKissumik
atortineKar.tugssauvoK. taimatut pi-
ssoKarnera sinikatårnermik kingune-
KartariaKångilaK. kikutdlunit tamar-
mik peKataussariaKarput lærlingit ili-
niartitaunerata inatsisine aulajanger-
sagkat maligdlugit pinigssånut.
ilisimaneKartutut kontorchef H.
Graessler ArbejdsdirektorateKarfing-
mérsoK sujorna nunavta kitånut ta-
marmut angalaorpoK ilåtigut påsini-
ardlugo lærlingit Kavsit inatsime nu-
tåme aulajangersagkat maligdlugit
iliniartineKarsinaunersut. isumaKar-
nerarpoK 300-ngajait lærlingitut ili-
niarnerine isumaKatiglssuteKarfigine-
Karsinaussut. månale påsinarsivoK
lærlingeudvalgit Nungmitut isumaKa-
tigissutinik taineKartunik 83-inarnik
tigussaKarsimassut.
Jørgen Hansen lærlingit iliniarnere
Pivdlugit isumaKatigissutit agdlagar-
taisa nunavtinit pissut tamarmik ka-
terssorneKarfiåne nåkutigdlissussoK
OKaloKatigititdlugo sulisitsissoK tele-
fonerpoK aperalune iliniartup kon-
traktia lærlingeudvalgit pigssåt tigu-
simanerå, KangarujugssuardligQK ili-
niartuminut pilersineKartoK. lærlingip
nålagåta pigssane tigusimångilå, lær-
lingeudvalgitdlo pigssåt åma tigune-
KarsimångilaK. kontrakte aperKutigi-
neKartoK kæmnerip agdlagfianisimå-
saoK. iliniarneK pivdlugo isumaKati-
gissutit Kavsime kæmnerit agdlagfi-
nipat, lærlingitdlo Kavsit iliniarnere
Pivdlugit sule isumaKatigissutøKarfi-
gineKarsimångitdlat?
lærlingit pivdlugit inatsit sujuner-
tane maligdlugo suniuteKåsagpat au-
lajangersagartai piårtumik piviussu-
ngortiniartariaKalerput. inatsisip atu-
gauvfé ukiut sujugdlit mardluk atu-
iugsinarneKarsimåput. taimaingmat
lærlingeKarnermut agtumåssuteKartut
tamaisa kajumigsårtariaKarput Kå-
nginagausimassut piviussungortine-
Karnigssåine peKataorKuvdlugit. ta-
månale peréraluarpatdlunit iliniar-
figssanik pilersitsinigssamut sule pe-
ter ligger mon på kæmnerkontorer
rundt omkring, og hvor mange lær-
linge har endnu ikke fået oprettet en
lærekontrakt?
Hvis lærlingeloven skal virke efter
sin hensigt, haster det med at få den
ført ud i livet. De første to år af lo-
vens levetid er faktisk spildt. Derfor
er der grund til at opfordre alle im-
plicerede til at indhente det forsømte.
Men når dette er sket, vil arbejdsmar-
kedets muligheder for at oprette lære-
pladser stadig ikke være udtømte. Der
må f. eks. kunne uddannes grønland-
ske malere, og bør de store danske
entreprenørfirmaer, der udfører store
projekter heroppe, ikke deltage i ud-
dannelsen af grønlandske lærlinge?
Alle kræfter må sættes ind for at ud-
nytte den grønlandske lærlingelovs
muligheder. Først da kan man ud-
danne den grønlandske håndværker-
og funktionærstand, der efterhånden
skal overtage de mange udsendtes
funktioner. Og skal den lokale be-
folkning, dvs. grønlænderne, engage-
res i Grønlands opbygning, må man'
først og fremmest sørge for, at ud-
dannelsen — og herunder lærlinge-
uddannelsen — bliver så effektiv som
mulig.
riarfigssaKåsaoK. sordlo kalåtdlinik
Kalipaissunik ilmiartitsissoKarsmåu-
saoK, danskitdlo sulivfeKarferujugssue
nunavtine angnertoKissunik -suliaKar-
tut kalåtdlit lærlingit iliniartineKar-
nerine peKataussariaKångitdlat? Ka-
låtdlit-nunavtine lærlingit pivdlugit
inatsisip periarfigssarititai tamaisa a-
torniardlugit nukingit tamaisa iluaKU-
tigissariaKarput. taimak pissoKarpat
aitsåt kalåtdlit agssagssordlutik suli-
ssut aulajangersimassumigdlo atorfig-
dlit autdlartitarpagssuit suliåinik ti-
gusiartortugssat iliniartineKarsinauli-
såput. månilo nunaKavigsut, tåssa ka-
låtdlit, Kalåtdlit-nunavta piorsagau-
nerane peKatåusagpata sujugdlermik
isumagissariaKarpoK iliniartitauneK —
åmåtaoK lærlingit ilmiartitaunerat —
sapingisamik suniuteKardluartumik
pisassoK.
imialåt minutimut Kalagtartul
igfiaf
ivtt Kernertuf
navgufår-Kal
KapussiårKaf
MINUT-ØLLEBRØD
Rugbrød
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
(Fortsat fra forsiden).
tons frosne produkter, og der instal-
leres en blæstfryser med kapaciteten
10—15 tons hel fisk pr. døgn.
Endvidere vil den lille rejefabrik
i Sydprøven i Julianehåb distrikt blive
etableret i 1966. Den får en kapacitet
på ca. 2 tons rårejer pr. døgn og ind-
rettes til fremstilling af håndpillede
rejer i vakuumlukkede plastikposer.
Direktøren oplyste, at der i 1965 er
udført et omfattende arbejde med
hensyn til planlægning af udviklingen
inden for det grønlandske fiskerier-
hverv for de næste 10 år. Dette arbejde
havde haft sit udgangspunkt i de skit-
ser for udviklingen, som var nedfældet
i G-60-betænkningen, og planerne blev
i februar i år forelagt Grønlandsrådet.
Direktøren udtalte i denne forbindelse:
HOVEDVÆGTEN
PÅ ÅBENTVANDSOMRÅDET
— Jeg tror, jeg kan sige, at der
efterhånden er bred enighed om ho-
vedlinjerne i den erhvervsudvikling,
man skal sigte imod i de kommende
år, og jeg vil gerne fortælle lidt om
planerne.
Først vil jeg sige, åt de planer, som
er udarbejdet for udviklingen i Grøn-
land i de næste ti år, ikke alene om-
fatter erhvervsudviklingen, men alle
områder i det grønlandske samfund.
Den forudsætning, der ligger bag
den samlede planlægning, er for-
ventningen om, at der vil ske en
frivillig koncentration af væsent-
lige dele af Grønlands befolkning
i området midt på vestkysten, det
såkaldte åbentvandsområde. De fire
byer i dette område, Frederikshåb,
Godthåb, Sukkertoppen og Hol-
steinsborg har isfri havne hele året,
og betingelserne for fiskerierhver-
vet er bedre her end andre steder
i Grønland. Væsentligt har det væ-
ret, at fiskeriet i dette område kan
drives hele året og dermed skabe
grundlag for helårsbeskæftigelse
for befolkningen.
Hovedvægten indenfor fiskerier-
hvervets udvikling i de næste ti år
vil blive lagt i åbemtvandsområdet.
Udgangspunktet for dimensionering
af anlæggene i åbentvandsområdet
har været at skabe beskæftigelse og
fortrinsvis helårsbeskæftigelse for den
del af befolkningen, der må påregnes
at søge beskæftigelse indenfor fiskeriet
og produktionen.
Der er udarbejdet skitseplaner for
de anlæg indenfor fiskerierhvervsom-
rådet, som skal etableres i åbentvands-
områdets fire byer indtil 1970.
For selve fiskeriet er der planlagt
en radikal omlægning fra det nuvæ-
rende fiskeri med mindre fartøjer til
fiskeri med store søgående linebåde
og trawlere, som kan fiske hele året.
Der regnes med, at fiskerflåden i
åbentvandsområdet, når planen er rea-
liseret, vil omfatte ca. 12 linebåde og
5 trawlere, og at der årligt vil blive
landet ca. 50.000 tons råfisk, heraf ca.
40.000 tons torsk, i åbentvandsområ-
dets fire byer.
De store fiskefartøjer stiller krav
itil fiskerihavnene og serviceanlæggene
i land, som kun i meget begrænset om-
fang kan tilfredsstilles i dag. Det er
derfor af allerstørste betydning for
udviklingen indenfor fiskeriet, at op-
bygningen af fiskerihavnene i åbent-
vandsområdets byer påbegyndes, og
fiskerihavne med alt hvad der til hø-
rer af serviceanlæg for fiskeriet er da
også sat først i anlægsprogrammerne.
Direktøren oplyste, at man allerede
i 1967 vil påbegynde en stor fiskeri-
kaj i Sukkertoppen, og at man i år
begynder sprængningsarbejder i Godt-
håb på den halvø, hvor fiskerikajen er
beliggende for at skaffe byggegrund
til de anlæg, som fiskeriets videre ud-
vikling kræver.
Inden for selve produktionsanlæg-
gene i de fire åbentvandsbyer vil der
selvfølgelig blive behov for nye ud-
videlser for at klare de voksende fiske-
mængder. Anlæggenes råfisklagre og
fryselagre vil blive overbelastede og
her må udvidelserne begynde.
Men, sagde direktøren, ud over at
udbygge industrianlæggene til at
kunne aftage de stigende fisketilførs-
ler er der også planlagt en struktur-
ændring inden for produktionen. Hid-
til har vor filetproduktion væsentligt
været indstillet på produktion af halv-
fabrikata i form af frosne filetblokke
til videre forarbejdning til fish-sticks
og lignende, men planerne for udbyg-
ning af industrianlæggene i åbent-
vandsområdet omfatter på længere
sigt også afdelinger for fremstilling
af fish-sticks og andre konsumklare
produkter. Hermed mener vi at kunne
forbedre anlæggenes driftsøkonomi og
samtidig giver denne produktion mu-
lighed for opretholdelse af jævn be-
skæftigelse på fabrikkerne i perioder,
hvor råfisktilførslerne svigter.
UDEN FOR ÅBENTVANDSOMRÅDET
Direktøren erkendte, at han indtil
nu havde koncentreret sig om planerne
for åbentvandsområdet og sagde, at
man naturligvis også beskæftigede sig
med planlægning for områderne syd
og nord for åbentvandsområdet.
I Sydgrønland regner man ikke med
inden for den næste tiårsperiode at
skulle foretage større udbygninger in-
den for fiskerierhvervet, men man ag-
ter at udbygge i takt uden nogen
form for strukturændring. Man regner
ikke med at store fiskefartøjer, hvis
drift er baseret på bankefiskeri, kan
benyttes til landanlæg i Sydgrønland,
fordi isen i en væsentlig del af året
vil genere dette fiskeri og adgangen
til havnene.
I Diskobugt-området er man i dag
i den situation, at fabrikkerne slet ikke
har kapacitet til at aftage de reje-
mængder, som fiskerne kan lande. Der
er indført adgangsbegrænsning for re-
jefiskeriet i Diskobugten og desuden
må fabrikkerne jævnligt rationere ind-
handlingen.
Direktøren nævnte den planlagte
udvidelse for fabrikken i Jakobshavn
og sagde, at den bl. a. omfatter en
maskinpilleafdeling med 4 pillema-
skiner som vil fordoble den samlede
fabrikskapacitet i Diskobugten, og som
skulle betyde mulighed for frit reje-
fiskeri for alle rejefiskere. Projektet
er klar til udførelse og har længe stået
på programmet, men eftersom man
må tage hensyn til helheden, har det
måttet udskydes. Det er nu på planen
til påbegyndelse i 1968 og færdiggø-
relse i 1969.
Direktøren sluttede:
— I forbindelse med udviklings-
planen rejser det meget vigtige spørgs-
mål sig, under hvilken form disse an-
læg skal etableres og drives. Der er
ikke i den foreliggende planlægning
taget stilling til, hvorvidt de enkelte
anlæg skal bygges og drives af staten
eller af private, men der er tvært imod
taget hensyn til, at begge muligheder
skal stå åbne.
Vi har i de senere år set en række
navnlig mindre fiskeindustrianlæg
etableret i Grønland, og det er åben-
bart, at den generelle og tekniske ud-
vikling nu adskillige steder har nået
et stade, som gør det muligt for pri-
vate at drive rentabel fiskeindustri i
Grønland.
Det må vel være en forudsætning
for gennemførelsen af den plan, der
nu ligger for udviklingen af hele
samfundsstrukturen i Grønland, at
der fra det offentliges side føres
en effektiv kontrol med hele ud-
viklingen. Også private erhvervs-
drivende må derfor ventes at skulle
føje deres virksomhed ind i pla-
nens rammer, og tiden må så vise,
hvor stor interesse, der vil være fra
danske erhvervskredse for at gå
ind i dette arbejde i Grønland un-
der de givne vilkår.
sic.
BERNARD
luftkølede motorer
har lav vægt og leveres i størrelser tra 1-10
hk for benzin og fra 4-40 hk for diesel.
Bernard-motorerne kan om ønskes leveres
med udrykkerkobling, redukfionsgear, el-
start etc.
Forlang prospekt og tilbud.
oxitsuput benzinatortutdlo sakortussuseicar-
dlutik 1-10 hestinik, dieselifdlo 4-40 hestinik.
Bernard-motorit kigsaufigineKarpat pinexar-
sinéuput udrykkerkoblingilerdlugit, reduk-
tions gearilerdlugit, ingnåtdlagissamik aut-
dlartauserdiugit, il. il.
åssinginik akinigdlo piniarit.
PEDER SH IAAB
MASKINFj 3LBR i JKA/S f\ ,
København - Herlev
Sønderlundvej 218
Telegramadresse:
CEMENTINDUSTRI
Telex: 5565
*,•••»*•*«*•••*•*•*•*•*•*•*•.•]
*#*,*,*,I,I,**«*»#»#»*«*»*»*»*
IvXv»V«V»X«!»!*X
lærlingit ilmiartitaunerat
tuberkulose akioniardlugo sullnlarfut tapersersukit
^ -fr RADIIJKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fc
derved støtter De fuberkulosebekæmpelsen I Grønland
11