Atuagagdliutit - 15.04.1966, Blaðsíða 15

Aktieselskab skal finansiere
landsrådets trawler-projekt
500 tons båden ventes at koste 7,5—8 mili. kr. — Under gunstige forhold
årligt overskud på 800.000 kr.
Efter landsrådets anbefaling ventes der nu snarest søgt statsbevilling til byg-
ning af en trawler til grønlandsfiskeri, der dels skal forøge fiskeproduktionen,
dels give mulighed for uddannelse af grønlandske fiskere og andre besætnings-
medlemmer. Det foreslås, at projektets finansiering sker gennem et rederi-
aktieselskab med kapital fra private, staten og landsrådet. Landsrådet finder
det som initiativtager naturligt at bevare en rimelig indflydelse.
PÆNT OVERSKUD VENTES
Det norske værft Bergens Mekani-
ske Verkssteder har til landsrådet ud-
arbejdet et detailprojekt for et sådant
fartøj, der bliver en stålbygget hæk-
trawler på 499 BRT til mellem 7,5 og 8
miil. kr. Trawlerens driftsregnskab vil
kunne balancere med en årlig fangst
på 5000 tons af de almindeligste fiske-
arter, hovedsagelig torsk. Fartøjets
forventede kapacitet — under hensyn-
tagen til liggedage af forskellige år-
sager — bliver en årlig fangst på ca.
6500 tons, hvilket ville betyde et over-
skud på ca. 800.000 kr. årligt.
Under landsrådets tidligere behand-
ling af trawlerprojektet var der blevet
fremsat ønske om, at trawleren skulle
kunne tage grønlandske fiskere med
til oplæring. I udvalgsbetænkningen
var der taget hensyn hertil gennem et
forslag om, at trawlerens aptering blev
indrettet til optagelse af et mindre
antal overtallige besætningsmedlem-
mer.
Under drøftelsen besluttede man
imidlertid efter Alibak Josef sens for-
slag at slette denne passus. Alibak
Josef sen, der selv var medlem af traw-
lerudvalget sammen med Jørgen Olsen
og Anthon Petersen, stillede sit forslag
på hele udvalgets vegne, fordi en æn-
dring i apteringen ville blive for kost-
bar og desuden overflødig, da der
alligevel ville være mulighed for op-
læring af grønlandske fiskere på traw-
leren.
I betænkningen blev det i øvrigt på-
peget, at det ifølge investeringsplanen
for 1966—70 er hensigten at anskaffe
og indsætte tre trawlere i bankefiske-
riet. Der er imidlertid endnu ikke taget
stilling hverken til trawlernes finan-
isiering eller til deres driftsform.
DETAILPROJEKTET
Fartøjet bygges i stål og er specielt
konstrueret for trawling over hækken
i grønlandsk farvand med Godthåb
som hovedbase, oplyser KGH’s skibs-
inspektion. Hovedformålet med far-
tøjet er at forsyne grønlandske land-
stationer med fersk råstof for filet-
fabrikationen.
Trawlerens længde overalt bliver 50
meter, bredde på spant i hoveddæk
9,45 meter og dybgang 4,3 meter. Skro-
get får to gennemgående dæk, over-
liggende, underskåret bov, skinnekøl
og agterspejl med trawlslidske. I bun-
den uden for maskinrum og peaktanke
indbygges dobbeltbundstanke eller
dybtanke for brændselsolie og fersk-
vand. Hækken under hoveddækket be-
nyttes fortrinsvis til vandballast, men
kan alternativt bruges til brændsels-
olie. Forpeaktanken kan kun tage
vandballast. Mandskabsaptering for 25
mand i forreste del af fartøjet, maskin-
rummet agter.
Over forreste del af trawldækket
bygges en bak, og på bakdækket ar-
rangeres ventilationsrum, styrehus,
bestik- og radiorum.
Agter for overbygningen udstyres
trawldækket for sætning og indhiv-
ning af trawlen samt som lagerplads
for diverse reserveredskaber. På
trawldækket er også havneaggregat og
ismaskinen placeret.
Under trawldækket, på hoveddæk-
ket agter for apteringen, er der is-
lager, arbejdsplads for fiskebehand-
ling, redskabsrum og styremaskinrum.
Fiskebehandlingen vil foregå på føl-
gende måde: Fangsten føres ind på
arbejdsdækket i to render, en i hver
skibsside, via to fiskeluger i trawl-
dækket. Ved enderne af renderne bli-
ver fisken blodskåren og sorteret efter
Kun betinget ligeret
i Grønlands fiskeri
Færinger skal sælge deres fangst fil grønlandske fabrikker, hvis de vil
fiske inden for fiskerigrænsen.
Der vil ikke foreløbig blive ube-
grænset og ubetinget adgang for andre
danske statsborgere — hvilket i dette
tilfælde først og fremmest vil sige
færinger — til at drive jagt og fiskeri
Ny aldersrenteordning
foreslået pr. 1. juli
Maksimumsbeløb bliver minimumsbeløb,
som vedtaget i efteråret.
— Gennemsnitlig forhøjelse
På grundlag af et skitseforslag til en ny aldersrenteordning, der var ud-
arbejdet af en ministeriel arbejdsgruppe som alternativ til landsrådets forslag
fra efterårssamlingen, har landsrådet vedtaget et forslag til en ny midlertidig
vedtægt om aldersrente i Grønland, der indebærer en gennemsnitlig forhøjelse
På ca. 50 pct., d. v. s. lige så meget som landsrådets tidligere forslag. Den nye
ordning foreslås sat i kraft 1. juli.
Et landsrådsudvalg bestående af for-
manden, Erik Egede, Jørgen Olsen og
Peter Heilmann vurderede det mini-
sterielle skitseforslag i forhold til
landsrådets første forslag og kom til
den slutning, at en forhøjelse af al-
dersrenteydelserne efter det af mini-
steriet foreslåede princip var at fore-
trække, hvilket landsrådet tilsluttede
sig.
Dette princip går ud på, at det nu-
værende maksismumsbeløb ændres til
ot minimumsbeløb for aldersrenten,
hvorefter der gives adgang til at yde
Personlige tillæg efter en vurdering af
det individuelle behov inden for et
rådighedsbeløb, der er væsentlig
højere end det nuværende.
Rådighedsbeløbet fastsættes på
grundlag af en opdeling af de beboede
steder i zoner. Ministeriets skitsefor-
slag opererer her med fire zoner, mens
landsrådets forslag nøjes med to zoner,
så at samtlige byer henføres til zone 1
°g samtlige udsteder og bopladser til
zone 2.
den virkelige forhøjelse
ligger i tillægget
Udvalget foreslog følgende ændrin-
ger i den gældende aldersrenteordning:
1. Grundbeløbene forhøjes med 5
pct. for enlige og 20 pct. for ægte-
par.
2. Rådighedsbeløbene til personlige
tillæg forhøjes fra 10 pct. af
grundbeløbet til 40 pct. i byerne
og til 20 pct. uden for byerne.
3. Bømetillæggene forhøjes til nor-
malbidragets størrelse, der nu er
på 820,80 kr. årligt.
4. Fradraget på 25 pct. i grundtak-
sten for aldersrentemodtagere, der
ikke opretholder egen husstand,
bortfalder.
5. Lommepenge til aldersrentemod-
tagere, der bor på alderdomshjem,
forhøjeis til 540 kr. årligt for en-
lige og 1080 kr. for ægtepar.
6. Grundtaksterne bliver minimums-
satser, hvilket medfører, at bl. a.
pensionister efter ansøgning kan
få grundbeløbet for aldersrente-
modtagere.
Brændselstillæg og beklædnings-
hjælp forbliver uændrede, hvorefter
den samlede l’ente for enlige skulle
stige fra 3376 kr. årligt til 3508 kr. og
for ægtepar fra 4064 kr. til 4688 kr.
For personer, der først ønsker at mod-
tage aldersrente fra det 65. år, stiger
satserne for enlige fra 3820 kr. til 3976
kr. og for ægtepar fra 4496 kr. til 5204
kr. årligt. Dertil kommer de personlige
tillæg, der fastsættes af forsorgsudval-
gene efter skøn over de enkeltes be-
hov.
Ændringerne i aldersrenteordningen
beregnes at medføre en merudgift på
omkring 2,3 miil. kr. årligt. Heraf
skulle landskassen efter udvalgets for-
slag dække 20 pct. eller 460.000 kr. og
staten resten. På finansloven er op-
taget et rådighedsbeløb på 2,8 mili. kr.
til refusion af sociale ydelser.
I den redegørelse fra ministeriets
sociale arbejdsgruppe, der ledsagede
skitseforslaget, hedder det bl. a.:
Arbejdsgruppen finder således, at
man med den anførte vedtagelse
(landsrådets vedtagelse i efteråret af
en 50 pct.s forhøjelse af aldersrentens
grundbeløb) er kommet til det punkt,
hvor yderligere reguleringer af ni-
veauet for de sociale ydelser på et i
øvrigt uændret vedtægtsgrundlag kan
gribe afgørende ind i det system, som
arbejdsgruppen tager sigte på at gen-
nemføre, og hvorefter der bl. a. må
tages væsentlige hensyn til de her-
skende store forskelle i befolkningens
individuelle og lokale vilkår."
Under landsrådets drøftelse af det
ministerielle skitseforslag blev det fra
flere sider understreget, at landsrådet
havde vedtaget en 50 pct.s forhøjelse
af aldersrenten på grundlag af kend-
skabet til de gamles kår, og at man
derfor ikke kunne gå med til en for-
højelse på mindre end 50 pct.
størrelse og art og overført til sløje-
bingene. Fra sløjebingene føres fisken
til sløjebordene og videre til vaske-
karrene. Efter isning og nedlægning i
kasser kan fangsten stuves i lastrum-
met, som har kapacitet for 2800 fiske-
kasser af aluminium.
Under hoveddækket er der agten for
lukafer for 8 mand, isoleret kølerum,
maskinrum, agterpeak og hæktanke.
Trawleren skal have to hovedmoto-
rer på hver ca. 1100 BHK, der under
almindelige serviceforhold skal give
fartøjet en hastighed på ca. 14,5 knob
eller ca. 12,5 knob på én motor.
Ingen udvidelse
af landsrådet
Godthåb må fortsat nøjes med
eet medlem.
Med otte stemmer mod seks for-
kastede landsrådet et forslag om at
øge antallet af landsrådsmedlemmer til
17 for at give mulighed for at vælge
to repræsentanter i Godthåb, der har
dobbelt så mange vælgere som nogen
anden grønlandsk valgkreds.
Forslaget var blevet stillet i ud-
valgsbetænkningen om loven vedrø-
rende landsrådet og kommunalbesty-
relsen. To af udvalgsmedlemmerne,
Erling Høegh og Erik Egede, stemte
imod deres eget forslag. Erik Egede
begrundede det med, at han ikke øn-
skede forslaget gennemført med kne-
bent flertal, idet det ville skabe uro
om nyordningen. Derfor gik han ind
for en ny og mere grundig udvalgs-
behandling.
Sagen blev rejst i landsrådet af
Peter Heilmann, der allerede rejste
den på den ordinære samling i 1965.
Han fandt det mest demokratisk, at
de byer, der har flest vælgere, får
flere repræsentanter i landsrådet end
de små steder. Landsrådet burde i sin
sammensætning afspejle befolknings-
forskydningen og -tilvæksten, uden
maksimumsgrænse, så udviklings-
byerne efterhånden kunne få flere og
flere repræsentanter i landsrådet,
mente han.
Jørgen Olsen mente ligeledes, at an-
tallet af vælgere måtte være afgø-
rende for repræsentationen i lands-
rådet, mens Elisabeth Johansen og
Jørgen Poulsen var bange for, at flere
repræsentanter fra samme by kun ville
skabe splittelse.
Foto
10°/o =
omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve, sorthvid, film, kamera, lyd-
bånd, kikkerter. (Katalog sendes).
Fotohuset, Box 210, Esbjerg.
i og ved Grønland på lige fod med de
i Grønland bosiddende.
Det folketingsudvalg, der har be-
handlet revisionen af den grønlandske
erhvervslov, er gået ind for at denne
revision udsættes til næste år. For-
inden skal landsrådet imidlertid frem-
sætte visse retningslinjer, hvorefter
Ministeriet for Grønland kan udarbej-
de et formelt revisionsforslag, der så
kan blive behandlet på landsrådets
ordinære samling til efteråret.
De retningslinjer, landsrådet vedtog,
er udarbejdet af formanden og går ud
på følgende:
1. Fri adgang for alle danske stats-
borgere til fiskeri på det grøn-
landske fiskeriterritorium må på
visse områder begrænses og be-
tinges, så de grønlandske fiskere
ikke skades i deres erhverv.
2. Det må fortsat være forbeholdt i
Grønland bosiddende danske
statsborgere at drive jagt på
pattedyr og fugle såvel på havet
som i land, at anvende visse fiske-
redskaber, at drive laksefiskeri og
at drive fiskeri inden for visse
geografiske områder.
3. Der må skabes sikkerhed for, at
ikke-grønlandske fiskeres fangst
indhandles i de grønlandske pro-
duktionsanlæg.
Mens den nuværende ordning hviler
på et principielt forbud, går lands-
rådet med disse retningslinjer ind for
en ordning, der baserer på principiel
tilladelse — dog på sådanne betingel-
ser, at de grønlandske fiskeres interes-
ser sikres.
Flere medlemmer påpegede, at for-
handlinger med færøske delegationer
har gjort klart, at færingerne ikke øn-
sker at fiske på lige fod med de grøn-
landske fiskere, hvis de til gengæld
skal sælge deres fangst i Grønland,
Et udvalg bestående af Alibak Josef -
sen, Jørgen Olsen og Anthon Petersen
skal drøfte det nye erhvervslovsfor-
slågs enkeltheder med ministeriet.
MODEL 694
arnap
tulujua
40—42 ama 44-mik angissusilik
atortugssal: EDELWEISS
nuerssautit kåvlnartut nr. 3
nuerssauténcat nr. 2 ‘/s ama 3
imalunit aminerulårtut silingnerulårtut-
dlunit sukangåssusigsså maligdlugo.
anglssusermut
nuerssagagssaK atugagssaK
agdlagssanut
nuerssåumik kåvinartumik nr. 3-mik ..................
autdlartitsigit. tauva 4 cm-imik manlgsuinarmlk nuer-
ssaeriardlutit atautsimik ilungmukåmik kaujatdlariar-
dlugo ama mardluk silåmuinårdlugit. tauva åssilissag-
ssak I åssilivdlugo agdlalersulisaok tåunalo inerpat
manigsuinarmik nangitdlugo ............................
takissusesalerneranut. igdlugtut unigssånut Kulit nå-
ti tartumut noriardlugit unigtikatdlauk.
taligssai:
nuerssauteraanik nr. 2 ‘/i-inik 56-inik autdlartitse-
riardlutit 5 cm Koruårtumik (silåmut 1, ilungmut 1)
nuerssariardlugit nuerssautit nr. 3-nut taorseriardlugit
manigsuinarmik nangiguk, nuerssåume sujugdlerme
akugtOKatigingnik 16-inik ilaortoriardlugo. siiåmuinaK
2-nik kaujatdlarérpat åssilissagssaK I åssilivdlugo ag-
dlalersoriardlugo manigsuinarmik nangisaok uniata
naiåne nuerssautit 7-igssåne 2-nik ilassardlugo 104-
ngornerånut. taligssaa ................................
takissuseKalerpat — takissuseriumassaK tikigpago —
ilaortornerata naiåne Kulit nåtitartumut noriardlugit,
igdlua åssinganik nuerssaruk.
katiternigsså:
taligssai timitånut nuerssåumut kåvinartumut iku-
tikit mardlungnigdlo siiåmuinaK kaujatdlagdlugo. tau-
va katmere tamaisa Ima ilångartilisaoK: mardluk Kl-
periardlugit atautsikut, mardluk siiåmuinaK mardlug-
dlo atautsikut, KUariarnerit ...............,..........
ingornerånut. tauva pukusua ima portuningortisaoK:
savanitut 16-it nåtitartumut nukit uteKåtårdlugulo
nuerssalerdlugo tåuko ntitat sujugdlermlk 6-inik inor-
dlugit, tugdliane 12-inik, tauva 18-inik amalo 24-nik.
putOKånginiåsangmat KilariameK sujugdleK sukanga-
ssumik nuerssartåsaoK. ilångarternera nanglnåsaoK.
tauva Kilariarnerit tamaisa nuerssarKilisåput ilångar-
tertuardlugulo ........................................
ngornerånut, tauva tunuane sipinigssånut Kencatigut
averiardlugo utekåtårdlugo nangisaoK. åssilissagssaK II
åssilivdlugo agdlalersoruk inerpatdlo 2 V« cm manigsui-
narmik nuerssardlugo, tauva nuerssaut atauseK ilung-
moriardlugo ama 2 ‘/s cm manigsuinarmik nuerssar-
Keriardlugo Kasungassumik inårdlugo.
katiternigsså:
naKitdluariardlugo atå nuilålo ilungmut peKeriardlu-
git merssukit. unilo merssoriardlugit sigtartulerdlugo.
40 42 44-mut
400 400 450 g
50 50 50 g
252 264 276-inik
41 42 43 cm-
43 45 47 cm-
132 144 156-
90 96 102-
tungavia
X
åssilissagssaK II
åssilissagssaK I
tungujortOK tårtOK.
KaKortoK.

FODFORMEDE
SKO
i en lækker, behagelig kvalitet med blød,
usædvanlig slidstærk rågummisål.
Både små og store fødder kan li’ den.
Børne str. 23—25 26—29 30—33
kr. 52,50 55,50 59,50
Dame str. 2—7
kr. 79,50
Herre str. 71/«—12
kr. 89,50
KUPON
Selvfølgelig fuld returret inden for 8 dage efter
modtagelsen.
Medsend venligst tegning af fodens omrids, så er
De sikker på at få den rigtige størrelse.
Ønskes forsendelsen pr. fly. bedes ekstra luftpost-
takst betalt af modtager.
Send mig (sæt x) porto-
frit pr. postopkrævning:
nr. □
nr. □
Naturhud: naturel Q havanna Q sort [[]
Ruskind: havanna Q oliven Q marine [~~l
sandfarvet Q postrød l~1
Navn
sjsort
Adresse ...................
By ........................
Fælledvej 6, København N.
15