Atuagagdliutit - 15.04.1966, Side 19

Omkring...
(Fortsat fra foregående side).
Hvis disse forudsætninger holder
stik, vil der for Godthåbs vedkom-
mende ske følgende:
1- Landskassen får en merindtægt på
kr. 0,35 X 225.000 ca. kr. 79.000, som
dog reduceres lidt ved den højere
opkrævningsafgift.
2. KGH vil blive påført et tab på kr.
0,32 (forskellen mellem gældende øl-
pris og den af SHH beregnede pris)
multipliceret med det mistede salg
på 1,7 mill. flasker ca. kr. 544.000.
3. Forbrugerne i hele Grønland skal
i form af højere priser på andre
varer dække dette itab ind med ca.
kr. 544.000.
4. De private handlende vil — hvis
de holder en højere pris end deres
faktiske omkostninger nødvendiggør
— opnå en merfortjeneste svarende
til det solgte antal flasker miltipli-
ceret med forskellen mellem ud-
salgsprisen og den til de faktiske
omkostninger svarende pris.
Dette var hele beregningen uden
forkortelser, og dette benytter man til
at „bevise", at „De private handlendes
merfortjeneste vil ikke blive taget fra
staten men fra de grønlandske for-
brugere gennem højere priser på andre
varer."
Lad os først se på, om regnestykket
er korrekt. Følgende ting kan vi blive
ganske enige om. Når KGH’s mono-
poler ophæves, så falder detailpriserne
På alle de steder, hvor der er mærk-
bar konkurrence, og det er der på
mindst de 10—15 største pladser i
Grønland, hvor man vel omsætter 80
Pct. af al detailhandel. På resten af
pladserne er KGH enerådende, og her
får KGH jo netop millionbeløb i til-
skud for at dække meromkostningerne.
Faldende detailpriser bliver følgen
af monopolernes ophævelse. Det ser vi
Landskassen får en merindtægt (uændret) på .............. kr. 79.000
KGH påføres et tab (uændret) på............... kr. 544.000
men KGH sparer samtidig samtlige omkostninger på køb og distri-
buering, hvilket ifølge KGH’s regnskaber er 40 pct. af detailprisen,
eller ........................................ kr. 218.000
Herefter bliver KGH’s nettotab .......................... kr. 326.000
Forbrugerne får 2.225.000 flasker øl billigere, hvorved de sparer .... kr. 712.000
Her tjenes brutto af agenter og importører ca............ kr. 267.000
allerede i dag på varer som kaffe, the,
sodavand m. v. Faldende priser bety-
der det samme som en forbedring af
reallønnen, nemlig større købekraft for
de grønlandske forbrugere, og lands-
rådets medlemmer, som har godkendt
fødestedskriteriet, burde tænke på alle
faktorer, der kan være med til at hæve
reallønnen, specielt da vi her hæver
lønnen uden at påvirke vore eksport-
erhvervs konkurrenceevne og omkost-
ningsniveau.
Større realløn betyder enten større
opsparing eller større forbrug. I første
tilfælde fremmes en ønskværdig kapi-
taldannelse i Grønland, i sidste tilfæl-
de får landskassen flere penge ind i
afgifter.
Endelig kan det nævnes, at lavere
detailpriser bevirker en stabilisering
af det grønlandske pristal, herunder
det af KGH indførte særpristal II, der
er et brud på hele pris/lønregulerin-
gens idé.
Men lad os vende tilbage til det
tænkte eksempel: Hvad vil der ske,
hvis KGH’s monopoler ophæves?
Hvordan vil det virke på ølsalget i
Godthåb, og hvad er de indirekte
virkninger for samfundet som helhed.
Økonomernes svar, som var tungt-
vejende, da landsrådet afviste mono-
polernes ophævelse, var jo, at sam-
fundet sætter en lille halv million til,
nemlig KGH’s „tab" på 544.000 kr. —
landskassens merindtægt på 79.000 kr.
eller et samlet tab på 465.000 kr.
Hvis dette var korrekt, så er der
ikke noget at sige til, at monopolerne
overlevede, men det er heldigvis for-
kert. Skulle jeg vurdere virkningen af
ølmonopolets ophævelse i Godthåb un-
der samme forudsætninger som økono-
merne, så kom jeg til følgende resul-
tat:
Senere grønlandskundervisning
sinker måske børnenes udvikling
Men lærerne nærer ingen større betænkeligheder ved at udskyde
grønlandsk-undervisningen til 3. klasse
Forsøgsundervisning i en række skoler, deriblandt samtlige byskoler, synes
undervisningsmæssigt at tale for skolelovforslagets bestemmelse om, at der
i de første to skoleår så godt som udelukkende undervises på dansk, mens
grønlandsk først tages op i 3. klasse. Lærerne nærer tilsyneladende ikke større
betænkelighed ved at udskyde faget grønlandsk og fremhæver dertil, at det
forøgede fimetal i faget dansk er væsentligt medvirkende til, af eleverne får et
betydeligt større udbytte af danskundervisningen.
Herefter mener jeg, at samfundets
samlede fortjeneste ville blive brutto
ca. 1.058.000 kr., og „tabet", som KGH
må notere, er 326.000 kr. netto.
Samfundets nettogevinst bliver her-
efter på over 700.000 kr. eller helt nøj-
agtigt 732.000 kr. minus omkostninger
til agenter og importører, i den ud-
strækning det drejer sig om penge, der
går ud af Grønland.
Selv om KGH’s postulater om øgede
omkostninger ved afgiftsopkrævningen
var korrekte, så vil vi se, at det allige-
vel er en vældig fin forretning at op-
hæve monopolerne. Alene vort ølregn-
skab er over 1 million kroner bedre
end økonomernes, og det alene for
Godthåb. Tænk hvad det ville betyde
for alle byer og for alle varer.
Det er efter min opfattelse ganske
indlysende, at landsrådet ikke har fået
en objektiv og tilfredsstillende hjælp
fra KGH og den lokale administration.
Dette beviser med uhyggelig tydelig-
hed, at det er på høje tid, vi får et
uafhængigt sekretariat for landsrådet.
Men så bliver den tanke tilbage:
Hvor mange gange tidligere har lands-
rådet truffet afgørelser, som var base-
ret på subjektive, ensidige „notater" og
..oplysninger"? Hvad -med afgørelserne
i spørgsmål som fællesmarkedet, føde-
stedskriteriet, skolelovene, afsætnings-
rådet o. s. v.
Det er ganske klart, at ingen drøm-
mer om at kritisere de enkelte lands-
rådsmedlemmer for deres afgørelser.
Det er heldigvis ikke fagpolitikere men
ganske almindelige mennesker som
alle os andre, og der skal ofte tages
beslutninger, som ligger langt uden
for det -enkelte medlems fagområde.
Derfor må vi alle — både landsråds-
medlemmer og vi menige borgere —
forlange, at de oplysninger, som fore-
lægges rådet, og som skal danne basis
for afgørelser, at de er korrekte, sag-
lige og dækkende de foreliggende em-
ner mest muligt.
Det kan næppe være korrekt, at
Administrationens økonomer og juri-
ster kan hyppe egne kartofler og in-
teresser ved at servere ensidige og
forkerte oplysninger i „notatform" for
landsrådet.
Det haster med et uafhængigt sekre-
tariat uanset omkostningerne.
Kaj Narup.
I skoledirektionens beretning for
1965 har man sammendraget beretnin-
ger og udtalelser fra en række lærere
og er kommet til følgende:
„De fleste lærere udtaler, at bør-
nene har let ved at lære grønlandsk,
men at de i den første tid har svært
ved at komme ind i den grønlandske
udtaleform af „g", „t“ m. fl. denne be-
gyndervanskelighed synes ait være
overstået omkring jul.
Skriftlig grønlandsk indøves grad-
vis, men her synes resultaterne at
være mere differentierede bl. a. på
grund af, at tidspunktet for starten
af skriftlige øvelser varierer fra sted
til sted.
MERE HENSIGTSMÆSSIGT
Helhedsintrykket er, at lærerne ikke
nærer større betænkelighed ved ud-
skydelsen af faget grønlandsk til 3.
klasse. Nogle udtaler direkte, at den
alder, hvor indlæringen af grønlandsk
nu påbegyndes, er mere hensigtsmæs-
sig, når formålet samtidig er at til-
godese en effektiv indlæring af dansk
på et så tidlig tidspunkt som muligt.
Der synes at være enighed om, at
det er stærkt belastende for børn i 1.
og 2. klasse at skulle lære to fra hin-
anden så forskellige sprog på een gang.
Disse indtryk må imidlertid tages
med forbehold, hedder det i beretnin-
gen, da der i forbindelse med forsøgs-
undervisningen ikke foreligger ma-
teriale fra systematisk tilrettelagte un-
dersøgelser, og da forsøget er løbende
indtil udgangen af 7. klasse.
ØGET FARE FOR SKOLECHOK
Den anden side af forsøgsundervis-
ningen, nemlig intensiveringen af
danskundervisningen i de første to
skoleår ved at undervise i dansk og på
dansk — kun en ugentlig time i an-
skuelse og religion foregår på grøn-
landsk — har også givet et positivt re-
sultat. Herom siger beretningen:
„Det forøgede timetal i faget dansk
samt udskydelsen af grønlandsk til 3.
skoleår fremhæves som en væsentlig
faktor medvirkende til, at elevernes
udbytte af danskundervisningen findes
betragtelig rigere end tilfældet var
under den tidligere ordning. Sammen-
lignes med danske klasser, er det imid-
lertid klart, at man ikke efter hver-
ken et eller to skoleår kan bibringe
de grønlandske elever tilsvarende
kundskaber. Dette forhindres umid-
delbart af såvel deres lege- som
hjemmemiljø, hvor grønlandsk natur-
ligt nok er det foretrukne sprog."
„Det bør påpeges", hedder det videre
i beretningen, „at man under for-
søgsordningen muligvis løber den ri-
siko, at sprogligt svagt funderede ele-
ver i højere grad end tidligere udsæt-
tes for et skolechok, idet deres sprog-
lige kontakt med den dansksprogede
lærer ikke lykkes, lige som deres
daglige præstationer sjældent giver
anledning til følelsen af at beherske
skolesituationen.
SPROGKLØFT MELLEM LÆRERE
OG ELEVER
Der kan stilles det spørgsmål, om
en dansksproget lærer ikke hæmmer
modningsprocessen hos udelukkende
grønlandsksprogede børn. — Dette vil
sandsynligvis ikke være udelukket,
hvis manglende sproglige evner umu-
liggør enhver form for nærmere kon-
takt med læreren i de dansksprogede
fag.
Det vil under alle omstændigheder
være en meget stor fordel, at den
danske lærer over for disse børn bru-
ger de grønlandske gloser og udtryk,
han måtte have lært — men det er
sikkert en kendsgerning, at lærerens
krav til børnene vedrørende orden, op-
førsel og frem for alt den stadige vej-
ledning i fri, manuel beskæftigelse,
ofte i form af gruppearbejder, samt
naturligvis kravene i den almindelige
undervisning, i betydelig grad er med
til at etablere den ønskede modenhed
hos flertallet af eleverne, og netop
gennem deletimerne har læreren den
største chance for at komme i direkte
kontakt med den enkelte elev", erklæ-
res det i skoledirektionens beretning.
TALLENE GØR KNUDER
En undersøgelse af elevernes anlæg
for talbehandling har vist, at elever-
nes kunnen i de prøvede elementære
former for regning ligger betydeligt
under tilsvarende danske elevers kun-
nen. Visse ting tyder på, at en be-
tydelig del af eleverne i normalklas-
serne egentlig burde modtage særun-
dervisning i regning, hedder det i års-
beretningen.
Lærer Lyngsø Nielsen i Sukker-
toppen har gennemført en undersø-
gelse med en ikke-sproglig intelli-
gensprøve, den såkaldte NVTB-prøve,
der oprindelig blev konstrueret til
brug ved de malaj siske skolers ud-
vælgelse af elever til højere skole-
gang.
Prøven i Sukkertoppen omfattede
170 elever i alderen 10—14 år, dvs.
4.—8. klasse. Resultatet der ikke vil
blive offentliggjort foreløbig, da un-
dersøgelsen fortsætter, antyder i ho-
vedtrækkene et lavere intelligensgen-
nemsnit end både den danske og den
malajsiske standardisering går ud fra.
Skoledirektør Chr. Berthelsen be-
klager i denne forbindelse, at det på
grund af manglen på en skolepsyko-
log — der meget gerne skal være to-
sproget og derfor ikke findes endnu —
hidtil ikke har været muligt at gen-
nemføre almene intelligensprøver, bl.a.
med henblik på en præcisere tilpas-
ning af undervisningsmateriellet.
RADAR
TILDEN GRØNLANDSKE FISKERFLÅDE
kalåtdlit aulisariutåinut
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKaluglarfut angatdléiagkaf
atornikut — OKalugfartuvdlo
nutai 10
85,00 kr. + nagsiunerata akia ilångut-
aiugo tigunerane akiligagssångordlugit
nagsluneKéséput
Kr. 85,00 + porto, sendes pr. etterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
Del SKAL være
KELVIN HUGHES
Kompakt transistoriseret
MARINE RADAR TYPE 17
med 8 afstandsområder, 24 miles rækkevidde og
9" billedror (med linse 12").
UNÅUSAOK'
KELVIN HUGHES
pQlik translstorlilk
MARINE RADAR TYPE 17
ungasfssusla 8-nlk nlkffautillk, angnerpåmlk 24
mlleslnlk fakungnlgsinaussoic, bllledrørle 9"
(Ilnsla 12").
Kelvin Hughesip radariliå imåne atortugssiaK,
type 17, nutaunerpåK akikitsdvoK, atorsinauv-
dluartoK, transistorilik, okRsok, inikitsoK sarfa-
migdlo atuinikitsoK. radar type 17 piukunar-
dluarpoK aulisariutine avdlanilo angatdlatine
inigssinekåsavdlune, tåssa angatdlatine initdju-
ngitsune sarfamigdlo atuinikitsune. suliarine-
KarsimavoK tuluit angatdlåssinikut ministere-
Karfiane piumassarineicartut nåpertordlugit,
umiarssuarnilo angnerussune radaritut sitdlima-
Lgssatut nalerKutdluinardlune, tåssa ikunerane
aningaussartutit angnikitsugamik, atorneralo
tutsuviginardluinardlune.
type 17 åssinik sukutsinguinut agdlåt. ersseraa-
rigsunik takutitsissarpoK, 9 tomminigdlo billed-
røreicardlune. taimaingmat linseitarnigsså pi-
ssariakångilaK, akornutigssaicångilardle agdli-
sitsissumik linsilisagåine, åssit angissusiat 12
tommingordlugo. takungnigtarfiata angnertussu-
sia 8-nik avdlångortauteicarpoK V< sømilimit 24
sømilisut isorartutigissoK takusinauvdlugo.
sapingisamik tutsuviginarsarnigsså isumagalugo
atortue pitsauvdluinartuput, KajangnaeKissunik
transistoren ardlune issimit kissamitdlo suner-
neicarsinåungitsunik, taimaingmatdlo sivisoni-
ssumik piusinaussunik. radarimut atavoK anten-
ne ingmikut sanån suniuteirardluartoK.
Kelvin Hughes sidste nye marineradar, type 17,
er en prisbillig, ydedygtig, transistoriseret let-
vægts-radar med ringe strømforbrug og små di-
mensioner. Type 17 radaren egner sig overor-
dentligt til installation i coasters, fiskefartøjer,
slæbebåde, lystbåde og andre mindre fartøjer,
der har begrænset strømforsyning og plads. Den
er konstrueret i overensstemmelse med de krav,
der stilles af British Minis try of Transport, og
frembyder som reserve-radar for større skibe
store fordele, derved at installationsomkostnin-
gerne er små, samtidig med at man drager fordel
af transistorernes store driftssikkerhed. Type 17
giver fremragende detaljeret billedgengivelse og
er forsynet med ni tommer billedror. Billedrorets
størrelse gør det overflødigt at anvende linse,
men der er dog intet til hinder for, at man på-
monterer en optisk forstørrelseslinse, således at
billedstørrelsen bliver tolv tommer i diameter.
Indikatoren har otte afstandsområder, fra V« til
24 sømil.
Ud fra ønsket om at opfylde ethvert krav til
driftssikkerhed har Kelvin Hughes lagt vægt på,
at de anvendte komponenter er af høj standard,
og da der desuden anvendes silicone transistorer,
som er ualmindelig robuste og bogstavelig talt
upåvirkede af temperatursvingninger, er drifts-
sikkerhed og lang levetid sikret. Til anlægget
hører den meget effektive „Slotted waveguide"
antenne.
2KH>
S. Smlth & Sons (England) Ltd.
KELVIN HUGHES DIVISION
St. Clare Mlnorles London, E. C. 3
Generalrepræsentant:
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
AMALIEGADE 33 — KØBENHAVN K — TLF. MINERVA 7282 — TELEX 5258
SALG og SERVICE: O. WINSTEDT . GODTHÅB . TELEFON 1133 og H. RASMUSSEN . SANATORIEVEJ . JULIANEHÅB
19