Atuagagdliutit - 15.04.1966, Síða 26

Månerejsen bliver kun
kedsommelig rutine -
Rumeksperterne tror ikke på noget uforudset, når den store dag kommer.
Teknik og videnskab har bragt Månen inden for rækkevidde. Om nogle år
vil de første jordboer sætte deres ben på vor klodes følgesvend. Redaktør Sven
Fugl, København, har under et besøg på Cape Kennedy, hvorfra rejsen til
Månen skal starte, fået et kig ind i fremtiden af rumfarts-eksperterne. Her
skildrer han opsendelsen af USAs første bemandede måneraket:
.. Nedtællingen er nået til minut-
terne nu. 25 minutter, 15, 10, 5, 4, 3, 2,
1 minut. Så bliver der pludselig helt
stille. Ved 20 sekunder kommer flyve-
lederens stemme ind igen. 20, 19, 18
.. vi tæller lydløst med på alle sprog
.. 5, 4, 3, 2, 1, 0 .. så ryster jorden,
det giver et ryk i de pjuskede busk-
palmer, en vældig orangerød sky kom-
mer som et stød ved tårnet. Så den
skærende lyd af raketmotorerne, et
blændende hvidt lys, den næsten 110
meter høje raket står ligesom stille
og svæver over jorden, og ganske lang-
somt bevæger den sig opad, brøler, får
fart på og er borte som et stjerneskud.
„Apollo“ er på vej til Månen, 300 tons
— et fragtskib.
Alt går tilsyneladende som det skal.
Tre minutter er gået, første trin. ud-
brændt, andet trin tændes, rednings-
raketten er udløst. Tredie trin an-
tændes. „Apollo“ er på vej ind i sin
glidebane om Jorden. Elektronhjer-
nerne på Jorden og ombord i rum-
skibet er for længst i gang med at
checke alt af, så ordren til at gå fra
Jorden ind i en bane omkring Månen
kan gives. Men nu slukkes tredie trin
igen. „Apollo" er endnu bare en
kæmpesatellit i kredsløb om Jorden.
RUMSKIBET SPLITTES
I højttaleren hører vi nu de skrat-
tende lyde af samtaler mellem de tre
mænd i rumskibets kommandocen-
tral og jordpasterne, mens „Apollo"
kredser omkring Jorden. Der er noget
galt, der var kun forudset halvandet
kredsløb. Det er igen galt med brænd-
stof-batterierne, som skal forvandle
brint og ilt til elektricitet. Skal det
hele begynde forfra? Halvanden time
senere er flyvelederen atter i højtta-
leren. Alt o. k. Tredie trin antændes
påny. „Apollo" er ved at tage tilløb
til springet ud i verdensrummet —
24.000 kilometer i timen, 30.000 — den
er fri af Jorden, endelig rigtigt på vej.
Rumskibet består nu af fire dele:
den koniske kommandocentral, som
stort set ligner Gemini-kapslerne, en
, iu.- ' i •'-'—Wl!' -i ■»
cylindrisk „service-kapsel", der bl. a.
rummer brændstof til manøvrering i
rummet og til hjemrejsen, det insekt-
agtige månefartøj LEM, som skal
bringe to af de tre mænd ned på Må-
nen, samt tredie trin af Satum-raket-
ten.
Når elektronhjernerne har fastslået,
at banen mod Månen er korrekt, split-
tes rumskibet op i to dele. Komman-
docentralen og servicekapslen er den
ene, månestationen og tredie rakettrin
den anden. Ved hjælp af styreraket-
teme drejes den første del rundt, og
kommandocentralens hovedindgang
kobles til lugen i månekøretøjet, mens
tredie rakettrin sprænges væk, hvor-
efter rumskibets tre sammenkoblede
dele går ind i en glidebane mod Må-
nen. Tre gange undervejs korrigeres
kursen fra Jorden og fra kommando-
centralen, hver gang med mulighed
for at vende om og gå tilbage til
Jorden.
LANDER PÅ „INSEKTBEN"
Når skibet kommer frem til Månen,
startes motorerne i servicekapslen, og
måneskibet går ind i en cirkelbane
om Jordens drabant. To af astronau-
terne kravler ned i LEM, alt gås efter
påny, og endnu engang kan der træf-
fes beslutning om at vende tilbage. Er
alt i orden, kobler de to astronauter
månekøretøjet fri af kommandocen-
tralen og ind i en glidebane mod må-
SYDFRUGTER
DANSK FRUGT, GRØNTSAGER OG KARTOFLER EN GROS
POUL GROTH
Bjørnsonsvej 88, København, Valby.
Telegramadresse: GROTHIUS
SAMLER DE PÅ FRIMÆRKER!
Bytteforbindelse søges.
Ønsker: Grønland postfriske og
stemplede mærker.
Giver: Svenske frimærker.
Helge Damm,
Fack 29, Gyttorp, Sverige.
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som
2, 3 eller 4- cylinder motorer.
tuniuncKarsinauvoK moforitut 80-nik, 120-nik, 140-nik,
210-nik 280-nigdlo hk-Karfifdlugo, 2-nik, 3-nik imalunif
4-nik cylinderiligtut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKi'nerussoK sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitauteuarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik Kitserar-
tarput.
M □ -3 .‘åitL - ti r rcssssr jb-rv
r tm s. . • E g Jas.
Vælg DAN-NORMO iil den nye båd.
Kineruk DAN NORMO pujortulérKamut nufåmut.
% Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
Sådan vil fjernseerne på Jorden
opleve den amerikanske landing
på Månen om nogle år, forment-
lig i 1970. Måneskibet er landet
på sine lange ben, og de to om-
bordværende skal i løbet af et
døgn foretage videnskabelige
undersøgelser at Månens over-
flade, før de skyder sig ud til
moderskibef, der imens kredser
omkring Månen.
nunarssuarme fjernsymkuf issi-
gingnårfut amerikamiut Kåumåmut
ukiut ardlagdlit matuma kingorna
imaKa 1970-ime nuningnerat tai-
matut ttoK issigiumårpåt. Kaumå-
mukartauf msuminik takeKissunik
Kåumåmut tupoK, inugtailo mar-
dluk uvdlup unuavdlo atautsip
ingerdlanerane Kåumatip Kane
ilisimatutut misigssutsåput, taimai-
liorérunigdlo silåinaKångitsorssuå-
kut angatdlåmingnuf Kåumåmik
kauvissumut uttsavdlutik.
neoverfladen. 10—15 kilometer oppe
startes landingsmotoreme, og ganske
langsomt går fartøjet med de lange
insektben ned mod Månen. En tid bli-
ver den hængende søgende over Måne-
landskabet, indtil landingen foretages.
Atter engang gennemgås alt, der er
endnu en sidste mulighed for at op-
give turen og skyde sig tilbage til
moderskibet. Meldes alt i orden, så er
det på med rygsækken og op med
døren, og en af astronautrene begiver
sig ud på den første af seks tre timer
lange udflugter, hvor der skal fotogra-
feres og tages prøver af Månens over-
flade. Fra månefartøjet følges hans
færd med TV-kameraer og direkte
billedkontakt med jorden.
HJEMME EFTER 8 DAGE
Senest 24 timer efter landingen gøres
klar til hjemturen. Kommandokapslen
dukker op over horisonten, raketmoto-
rerne i landingsfartøjet startes, og „in-
sekters overkrop skydes op i en bane
om Månen og kobles sammen med
kommandokapslen.
Tilbage på Månen står insektbenene
og månestationens underkrop, som kun
havde landingsfunktioner og derfor
ikke længere er nødvendige.
Efter sammenkoblingen over Må-
nen pakker de to månemænd deres
gods sammen og vender tilbage til
kommandocentralen. Resterne af LEM
sprænges ind i en bane om Månen,
servicekapslens motorer startes, og
hjemrejsen er begyndt. Lige før rum-
kapslen glider ind i Jordens atmo-
sfære, sprænges service-kapslen bort,
og landingen i Stillehavet nær Hawaii
kan forberedes. Resten er god gammel-
dags rutine. Det var mandag middag,
da „Apollo" forlod Cape Kennedy, i
dag er det tirsdag eftermiddag den
følgende uge.
ET ANTIKLIMAKS
Men hvis det nu trods alle for-
holdsregler går galt?
„Så kan vi sende kommandokapslen
ned for at hente turisterne på Månen,
siger rumteknikerne på Cape Kennedy.
Men hvis nu også det går galt? Kan
man sende et redningsfartøj op fra
Jorden?
„Hvis det går så galt, er der tale
om en konstruktionsfejl, og så vil det
ikke nytte at sende et nyt Apollo-skib
op. Der kunne gå måneder, og så er
de to mænd tabt. Men ingen af os reg-
ner med, at det kan ske. Vi er tvært-
imod sikre på, at selve Måne-rejsen
bliver et antiklimaks efter alle detail-
forsøgene, en rutinetur, som vil ligne
alle de forsøg, vi har gjort på Jorden
og i rummet, til kedsommelig forveks-
ling.
»Nu
er det
tid for
vitaminer«
Livol vifaminer
indeholder A, 5 B, C og
D-vitaminer
»mana vitamini-
torfigssa-
ngorpoK«
Livol vitaminif akoKarput
A, 5 B, C åma D-vitamininik
— én tablet om dagen er nok
IssartagaK atauseK uvdlormut
namagpoK
26