Atuagagdliutit - 29.09.1966, Side 23

MADPAKKEN
— hvad indeholder den i dag?
Kun et godt morgenmåltid giver
børnene lyst og energi til dagens før-
ste skoletimer — og kun en god mad-
pakke gør børnene oplagte, så de også
får noget ud af de sidste timer i sko-
len.
Et godt morgenmåltid og en god
madpakke styrker tænder, helbred —
og trivsel.
Hvad vil det så sige, at morgenmål-
tidet er godt og madpakken er god?
Det vil sige at begge dele består af
en rigtigt sammensat kost. Desværre
får mange børn alt for sløj mad. Den
består væsentlig af rå gryn, sukker,
hvidt brød, kager, wienerbrød, kiks,
slik, og andet sødt. Sådan mad mæt-
ter i øjeblikket, men tilfredsstiller
ikke barnets egentlige næringsbehov.
Der må derfor ofres omhu og om-
tanke når madpakken skal smøres.
SELVE SMØRINGEN går lettere
med gode redskaber. Der er brug for
en bred kniv til selve smøringen og
en skarp kniv til ituskæring. Lad ting
der skal anvendes (madkasse, papir
m. m.) være samlet et sted, det letter
arbejdet.
DET KAN VÆRE FRISTENDE at
ordne madpakken aftenen før, men
den bliver ikke så lækker at spise
12—14 timer efter. Kan det ikke und-
Indkøb af et helt lam er betydelig mere
økonomisk fremfor indkøb af parterede
stykker. Det virker måske overvældende
på nogle — med en hel lammekrop, men
har man de rigtige redskaber — og ved
hvor man skal skære, er det relativ hur-
tigt overstået.
Redskaberne betyder uhyre meget, idet
man betydelig lettere får overstået parte-
ringen, såfremt man anvender gode og
lynende skarpe kødknive, samt en god
kraftig sav til at dele de knogler, der nød-
vendigvis må saves over.
Arbejdspladsen og redskaber må være
pinligt rene ligesom det klæde, der an-
vendes til aftørring af kødet, må være
rent.
Lammet deles i 2 halvdele, idet man sa-
ver lige midt igennem hele rygraden.
Det ene halve lam lægges på bordet med
ydersiden ned, herved kan De se, hvordan
dyret er bygget.
Hvor store de enkelte stykker skal ud-
skæres, må naturligvis afhænge af, hvor
stor familien er, men hovedlinierne ved
parteringen er ens.
Man begynder med at skære køllen, alt-
så dyrets bagben, fra den øvrige del af
kroppen, idet man løsner slaget (dyrets
bugvæg) hvor dette tynde stykke går op
til den tykke lånmuskulatur.
Dette snit skal være let afrundet, man
må hele tiden følge lårmusklerne — uden
at skære i dem — op til det sted, hvor
dyrets bækkenknogle er heftet til rygbe-
net. Her saves rygbenet over, idet man
med kniven først skære helt ind til benet.
Det er en god regel aldrig at save i kødet,
idet det herved bliver flosset, hvilket vil
bevirke, at kødet bliver tørt under steg-
ningen, " eller anden tilberedning.
Kødkroppen vendes om og boven (dy-
rets forben) med skulderblad skæres fra.
Øverst mod rygbenet føler man sig frem
til skulderbladets runding, og så nær som
mulig mod denne runding skæres helt
ned til ribbenene, og snittet fortsættes
bagtil ned til brystbenet. Ved nu at presse
skulderbladet op, og trykke ribbenstykket
ned mod bordet, kan man tydeligt se, hvor
man skal skære. Kødet deles her ligefrem
af hinder, og disse lader sig let snitte
igennem.
Det fornemmeste stykke på hele lam-
met er ryggen med fileter. Der saves i en
afstand på ca. 15 cm. fra rygraden på
tværs af alle ribbenene. På den måde bli-
ver der et pænt skaft til koteletterne.
Ryggen kan deles i 2 eller 3 stykker på
tværs, — det afhænger af, hvor stort dy-
ret er.
Med kniven løsnes slaget langs ribbe-
buen og fra den nederste del af filetstyk-
ket. Pas på ikke at skære så langt op til
rygbenet, at nyren, der i reglen følger
med. bliver blottet, den skal være dækket
af slaget.
Dyret er nu delt i kølle, bov, ryg m. fi-
let, ribbenstykke og slag, disse stykker
skal pudses af.
De kødfattige skanker skæres af kølle
og bov, de kan anvendes til suppekogning.
Skal kødet fryses, er det en fordel at
tage benet ud af køllen, så fylder den
mindre og fryser lettere igennem.
Halsen, der også er temmelig kødfattig,
skæres fra den øvrige del af ryggen — den
er ligeledes velegnet til suppekogning. Rib-
benstykket kan enten anvendes som det
er, eller man kan tage alle ribbenene ud
— og rulle det tynde stykke sammen til en
lille steg. Ribbenene lader sig let fjerne,
når man fra indersiden af stykket, på
langs af hvert enkelt ribben snitter igen-
nem den tynde hinde, der dækker ribbe-
nene, da kan benene nærmest smuttes ud.
ANVENDELSE AF LAMMET.
Kølle: lammesteg, benløse fugle, rulle-
steg, finere gryderetter, som kinesisk lam.
Ryg: lammesteg, koteletter, finere gry-
deretter.
Nyresteg: steg.
Nyrer: helsteges eller anvendes også i
stuvninger. Skæres f. eks. også i tynde
skiver og lægges i rullesteg.
Ribbenstykke: frikasse, lam i kål, sup-
per eller grydestegning i portionsstykker
til f. eks. ris og karry.
Bov: hel med ben: stegning i ovn, fri-
kasse, suppe, lam i kål, kinesisk lam.
Benfri og rullet: rullesteg. — Udstykket
del: til ovn- og grydestege, samt kogning
og finere sammenkogte gryderetter.
Hals: koges f. eks. til suppe, frikasse,
lam i kål eller lign.
gås, f. eks. fordi husmoderen ikke
har tid om morgenen, gælder det, at
hvert enkelt stykke må indpakkes
hver for sig, for at hindre at fugtigt
pålæg trækker ned i brødet. De ind-
pakkede brødstykker pakkes derefter
i en plastic-madkasse.
RUGBRØD er bedst både for tæn-
der, mave og helbred i øvrigt. Rug-
brødet giver barnet vigtige stoffer
som: kalk, æggehvidestof, jern og vi-
taminer.
Brødet kan smøres med margarine
eller smør. Det er praktisk at lægge
brødet sammen med de smurte sider
mod hinanden, så børnene kan spise
det til pålægget.
Lever af isbjørn, remmesæl og hel-
lefisk er dog farlig at spise.
KØD, FISK, INDMAD og ÆG giver
børnene særlige værdifulde nærings-
stoffer. F. eks. kogt eller stegt kød
eller fisk fra dagen før.
Tørret kød eller tørret fisk, som er
særlig godt for tænderne. Indmad fra
pattedyr, fugle og fisk — evt. som
dåsemad, f. eks. leverpostej og fiske-
indmad. Hårdkogte hønse- og andre
fugleæg.
Der må gerne være en eller flere
slags af disse madvarer i madpakken,
men helst ikke det samme hver dag.
Børnene får lettest de nødvendige næ-
ringsstoffer, når maden er lidt for-
skellig fra dag til dag. Afskåret på-
læg og færdigkøbte salater er alt for
dyrt, er ikke værdifuld mad.
GRØNSAGER sætter farve på, sam-
tidig med de forhøjer næringsindhol-
det. Maden kan pyntes med citron-
skiver, kartoffelskiver, gulerod, per-
sille og karse. Såfremt der anvendes
tørret persille, skal denne udblødes.
Karse kan man selv dyrke i vindues-
Pas det godt
Når man skal bedømme et orien-
talsk tæppe, må man se på ulden, på
mønsteret og farven ligesom man må
tage knudernes antal, finhed og re-
gelmæssighed i betragtning. Tæppet
skal kunne ligge glat og lige på gulvet
og må ikke have graverende væve-
eller farvefejl. Derimod betyder even-
tuelle reparationer på bagsiden ingen-
ting.
Når De så har fundet et tæppe, De
synes harmonerer med det øvrige i
den stue, hvor det skal ligge eller
hænge på væggen, så pas det godt.
Tro ikke, det er uopslideligt og kan
udsættes for hvad som helst. Træd
helst ikke på det med riflede gummi-
såler og stilethæle og sæt et stykke
skumgummi under stoleben og lig-
nende, som De er nødt til at anbringe
på tæppet.
Brug heller ikke støvsugeren for
tit og for kraftigt og hold mundstyk-
ket lidt fra overfladen og støvsug i
luvretningen.
Synes De, at tæppet godt kunne
trængere til en lidt grundigere be-
handling, så læg det engang i vinte-
rens løb ud i den rene sne. Læg det
med bagsiden opad klap det grundigt
igennem og løft det så op og ryst
sneen af. Pas på det ikke bliver vådt
og det skal også være helt tørt før
man må gå på det igen.
Og når De så engang skal rejse
hjem og skal pakke tæppet sammen,
så rul det sammen mod luven, helst
omkring en lige stok. Folder man tæp-
pet kan man beskadige grundvævet
og presse luven sammen.
karmen. Man skal ganske enkelt så
karsefrø på fugtigt vat, og ca. 1 uge
efter( i den lyse tid) har man karse,
såfremt vattet til stadighed holdes
fugtigt.
Rødbeder og rødkål kan også an-
vendes, men man må sørge for, at
begge dele afdrypper helt inden bru-
gen.
OST skal barnet helst have hver
dag. Den skal have en mild smag og
helst skæres tykt, eventuelt som en
stang på størrelse med en tyk finger.
MÆlK. Giv barnet mælk med i
skole. Det er tørt at spise en madpak-
ke uden at få noget drikkeligt til.
Samtidig med tillavning at dagens
portion mælk til familien tilberedes
skolemælken. Skolemælken skal være
afkølet, når den hældes på flaske, f.
eks. sodavandsflaske med plasticprop.
Pjecen: „Det gælder skolemadpak-
ken" fås på sygehuset eller hos kost-
konsulenten, Godthåb.
Kostkonsulenten.
savåricamik avguineK
savårKamik Ilivitsumik pisinek sipåga-
Karnerungåtsiarpok avgorigkat pisiarinig-
ssaningarnit. imasa ilaisa sualuginartisi-
nauvåt — savårkap nekå ilivitsok, erkor-
tunigdle såkutekaråine sukutdlo avgornig-
sså nalungikåine inilertornartarpok.
såkugssat
pingåruteKartorujugssuput, tåssa avgui-
neK ajornångmerujugssuarmik suliarine-
Karsinaussarmat neKinut savit pitsaussut
ipigtorujugssuitdlo atoråine, åmalo pilag-
tut pitsaussoK Kajangnaitsordlo saornit pi-
lagtortariagdlit pilagtorneKamigssånut.
sutdlivigissaK såkutdlo evKiluitdlulnarta-
riaKarput, åmalo ånoråmernit neKip paner-
torsarneranut atorneKartugssat ipitsussari-
aKardlutik.
savåraK mardlungordlugo avingneKåsaoK
Kencatigut pilagtorneKarsinaungmat.
agfå nerriviussap Kånut iiineKåsaoK Kåva
atdlingortitdlugo, umassoK KanoK sanane-
KarsimassoK ta kune Karsmån go rdlugo.
avgugagssat KanoK angissuseKarnigssanut
aperKutauvoK ilaKutarit Kavsinik inugta-
Karnersut, kisiåne avguissarnerme ilerKu-
ssut åssigigput.
KUgtoraK
autdlarKausiutdlugo nerssutip Kugtorå
timånit pérneKåsaoK, tåssa nerssutip aKa-
jamerna pérneKardlune Kugtoråta ujalue
ivssusut tikitdlugit.
pilagtuineK taimåitoK ingerdlåneKåsaoK
KUgtorKat nukinge atuåinardlugit — ilå-
ngutdlugit pilangnagit — nerssutip kutsiata
saornata Kimerdlup saornanut atanera ti-
kitdlugo. tassane Kimerdlup saorna pilag-
tordlugo kipineKåsaoK neKitå savingmik
pilarKåriardlugo saorna tikitdlugo. neKip
pilagtorneKånginigsså ilerKuvoK pitsaussoK
neKe avgulassorssuångortarmat taimaing-
matdlo neKe sujåneKartitdlune avdlatut-
dlunit nerissagssiarineKartitdlune paner-
tardlune.
taleK
savåraK agssatdlagtineKåsaoK talialo kia-
sia ilångutdlugo pérneKåsavdlune. Kimer-
dlungmut tunganerane kiasiup isua Kåra-
juårtOK anguniarneKåsaoK, tauvalo tåuna
sapingisamik Kaningniardlugo najungassue
tikitdlugit pérneKåsavdlune, pilainerdlo i-
ngerdlatlnarneKåsaoK tunerssup tungånut.
kiasik Kiimut ajagtardlugo najungassutdlo
nerrivingmut naKigutdlugit ersserKigsumik
takuneKarsinauvoK sukut pilangneKåsa-
ssok. tamåne neKe ameraussanit avgorsi-
massarpoK, tåukulo pilagkuminartorujug-
ssuput.
savårKap ilivitsup pitsaunersså tåssauvox
Kimerdlua. 15 om migssiliordlugit akugtu-
ssusilingnik pilagtorneKåsaoK najungassue
tamaisa kipivdlugit. taimaisivdlune kote-
letiliagssanik pitsaussunik pigssarsinartar-
poK. Kimerdlua mardlungordlugo imalunit
pingasungordlugo avgorneKarsinauvoK —
tamatumane nerssutip KanoK angitiginera
aperKutauvoK.
najungassut isuat sinerdlugo akuamineK
savingmik pérneKåsaoK åmalo neKitåta a-
tåtungånit. sianiginiaruk Kimerdlup saorna
tikitdlugo pilåsånglnagko tartoK ilaugajug-
tartoK KulaerneKarKunago, akuaminermit
KagdlersimassugssauvoK.
måna nerssumit pérneKarérput KUgtoraK,
taleK, Kimerdluit neKitagdlit, najungassut
aKajaminerdlo. tåuko iluarsåuneKåsåput.
KugtorKame kanåK tatdlimilo agssaut ne-
KitaKånginga jagtut pérneKåsåput suppeli-
ornermut atorneKarsinångordlugit.
neKe KeritineKartugssaugpat ajunginerti-
saoK KugtorKap saorna péråine, iniklne-
rungmat Kerinasuarnerusavdlunilo.
Kungasia
åma neicikikulugtoK Kimerdluanit pérne-
KåsaoK — tåuna åma suppeliagssatut piu-
kunardluarpoK. najungassut taimaiglnartit-
dlugit atorneKarsinåuput, imalunit sauner-
tait piarneKarsinåuput — neKitaitdlo såtut
imuvdlugit sujatagssiaralugit. najungassut
piaruminartorujugssuput iluatungånit na-
jungassut atausiåkåt atuardlugit amerau-
ssaK såtoK najungassunik KagdlisimassoK
sigkåine saornit isumamingniginangajag-
dlutik anitdlagtarmata.
savårnap atorncKarnigsså
KUgtoraK: savårKamut sujatamut, ting-
missanut sauniagkanut, imuvdlugit suja-
tanut, igånut kussanarnerussunut, sordlo
savåraK kinamiutordlugo.
Kimerdluk: savårKamut sujatamut, kote-
let-inut, igånut kussanarnerussunut.
tartoK sujataK: sujatamut:
tartut: ilivitsdtitdlugit sujåneKarsinåuput
imalunit Kajussanik miserKianik akuvdlu-
git nerissagssianut åma atorneKarsinåuput.
åma sérdlo såtunguångordlugit avgoriar-
dlugit imussanut sujatanut ikineKarsinåu-
put.
najungassut: neKit nautitanik Kajdssanig-
dlo akuvdlugit nerissagssiat, savåraK kåli-
lerdlugo, suppelianut imalunit igåkut su-
jatanut sordlo KaKorterKassulerdlugit kar-
rylerdlugitdlo.
talen: ilivitsoK saunertalik: kissarssdtip
iluane sujatamut, neKinik nautitanigdlo a-
kuvdlugit nerissagssianut, suppemut, savå-
raK kålilerdlugo, savårKamut kinamiutdg-
kamut.
nerissagssamautit uvdlume sugat?
uvdlåkut nerivdluarsimanerup kisi-
me uvdlormut atuarfingme atuarnig-
ssame akunernut sujugdlernut mérKat
piumassuseiialersitdlugitdlo nukigssa-
Kalersitarpai, nerissagssamautitdlo
pitsaussut kisimik mérKat inuvdlua-
tålersitarpait atuarfingme akunernik
kingugdlernik åma pigssarsiaKarsinå-
ngortitdlugit.
uvdlåkut nerivdluarsimanerup neri-
ssagssamautitdlo pitsaussut kisimik
nakussagsartarpait kigutit, perKissu-
seK agdliartornerdlo.
uvdlåkut nerivdluarsimaneK neri-
ssagssamautitdlo pitsaussut KanoK på-
sissariaKarpat?
tåssa imåipoK tåuko tamarmik tå-
ssaussugssåuput nerissagssat erKortu-
mik katitigkat. ajoraluartumik mér-
Kat amerdlasut ajorpatdlårtunik ne-
rissaKartarput. tåssaugajugtarput iv-
singigagssat uneKångitsut, sukut, ig-
fiat KaKortut, kågit, wienerbrød, kig-
sit, mitdluartagkat avdlatdlo tungu-
sungnitsut. nerissagssat taimåitut tå-
ssuguinaK Kårsitdlartitsissarput, kisiå-
ne mérKat inussutigssanit pissariaKa-
gait matuneK ajorpait.
taimåitumik nerissagssamautit su-
liarineKåsagångata perKigsårdlunilo
silatusårtariaKarpoK.
tanineK ajornånginerussarpoK såku-
tigigsårdlune. taninigssamut savik si-
ligtoK pissariaKarpoK avguinigssamut-
dlo savik ipigtoK. atorneKartugssat
(nerissagssat pugssåt, påpiarat il. il.)
atautsimortitdlugit ilisimaniardlit, su-
linermik OKilisaissarput.
ussernartusinauvoK nerissagssamau-
tit unukut suliarineKarnigssåt, kisiåne
akunerit 12—14 Kångiuterérsut neri-
savdlugit nutaunermigsut igdlingnar-
tiginaviångitdlat. tamånale pingitsor-
neK ajornarpat, sordlo igdlume ningi-
ussok uvdlåkut pivfigssaKarane, tau-
va nerissagssat tamarmik ingmikut
portorneKartariaKarput Kagdlersutig-
ssap masagtup igfiamut pitåunigsså
akornuserniardlugo. tauvalo igfiat
portorigkat nerissagssat pugssånut
plasticiussumut portorneKåsåput.
igfiau ajunginerpauvoK kigutinut,
aKajarKumut peridssutsimutdlo. stof-it
pingårtut méritap igfiamit pissarpai
sordlo: kalk, æggehvidestof, savimineK
åma vitaminit.
igfiaK tanineKarsinauvoK margari-
nemik imalunit punermik. ajungine-
ruvoK igfiat iligåine Kagdlersutiligtait
ingmingnut sangmititdlugit, mérKat
Kagdlersutigssalerdlugit nerisinauniå-
sangmatigik.
neKit, aulisagkat, erdlavit månitdlo
inussutigssanik pingårdluinartunik
Hvem er underlig?
To små grønlandske børn rejste til
København for at komme under ho-
spitalsbehandling, fortæller „Politi-
ken“. Under turen fra det nordlige
amt til de danske strande fik de
mange voksne venner om bord på
skibet, og en særlig god veninde
lovede, at hun ville besøge børnene,
mens de var på hospitalet. Da hun er
en pædagogisk dame med gode er-
næringsprincipper, medbragte hun
frugt til patienterne, men hun spurgte
for en sikkerheds skyld hver gang
sygeplejersken, om hun måtte afle-
vere gaven direkte.
Ved det andet besøg fik hun at vi-
de, at frugten måtte rationeres. Grøn-
lænderbørnene ville nemlig ikke spise
deres middagsmad. De havde sådan
nogle UNDERLIGE spisevaner. Selv-
følgelig kunne man ikke vente andet,
tilføjede sygeplejersken, men de fik
kun lært danske spisevaner, hvis man
passede på, at de ikke overfyldte sig
med andre ting, for eksempel al den
frugt.
Besøgstanten forstod, at hun her
stod over for et U-landsproblem, der
måtte løses af hospitalet. Hun spurgte
interesseret, hvad det var, børnene
nægtede at spise.
Ja tænk, det var SØDSUPPE. Dej-
lig sødsuppe! Ikke om de ville vide
af det. Så frugten måtte hellere afle-
veres i sagkundskabens varetægt. Når
børnene fik lært at spise deres sød-
suppe til sidste dråbe, så ville det
straks være anderledes. Så tog de
ikke skade af al den medbragte frugt.
Historien rejser spørgsmålet om,
hvor U-landet ligger i dette tilfælde,
og hvem det egentlig er, der har un-
derlige spisevaner.
mérKat pigssarsivigissarpait. sordlo
neKit utat sujatatdlumt imalunit au-
lisagkat igpagssaungmat uneKarsima-
ssuc.
neKit panertut imalunit aulisagkat
panertut Kigutinut pitsauvdluinartu-
put. milumassut, tingmissat aulisag-
katdlo eralavé — imaKa Kivdlertu-
ssarmiut, sordlo tinguliat åma auli-
sagkat erdlavé.
kukukut imalunit tingmissat avdlat
måne orKigsut.
tåuko ardlåt atauseK imalunit ar-
dlagdlit nerissagssamautinut ilautine-
KartariaKarput, kisiåne ajungineruvoK
uvdlut tamaisa åssigiåginartungiku-
nik. mérKat inussutigssanik pissaria-
Kartunik pigssarsivdluamerussarput
uvdlut tamaisa nerissat åssiglngilårå-
ngata. Kagdlersutigssat kigterigkat sa-
latitdlo inerigkat akisuvatdlåKaut, ne-
nssagssaLdio tåuko pingårtorssungit-
dlat.
nautitat Kalipausersuissarput inu-
ssutigssatdlo imarineKartut amerdlisi-
tardlugil. nerissagssat pinersauserne-
Karsinåuput citroninik kigtigkanik,
nautsianiK kigtigkanik, gulerodinik,
persillenik kårsenigdlo. persillet pa-
nertut atorneKåsagpata kinisimarKår-
tariaiiarput. karse igalåt såne nang-
mineK nautineic ajornångilaK. vat-ine
masagtune kårset naussugssartait nå-
kalagterneKarsinåuput, tauvalo (uv-
diut Kaumanertunerisa nalåne) sapå-
tip akunera atauseK migssiliordlugo
Kångiugpat kårseuteKalerérnartarpoK
vat-it KausersimatineKartuarpata.
rødbedet rødkålitdlo åma atorne-
Karsinåuput, sianigissariaKarpordle a-
torneKarnigssartik sujomutdlugo ku-
sertineKarérsimanigssait.
imugssuaK ajungineruvoK mérKap
uvdlut tamaisa pigpago. imugssuaK
såkortuvatdlåsångilaK, ajungineruvor-
dlo ivssusumik kigteråine, imaKa a-
mitsukujungordlugo inussatut ivssu-
tigissumik.
imuk. méraK atuarfingmut imung-
mik nagsartiniaruk. panertomartar-
poK nerissagssamautit iggiseKartina-
git nerisavdlugit.
imup uvdlormut ilaKutarit atugag-
ssåta suliarineKarneranut ilautitdlugo
atuarfingme imugtugagssaK suliarine-
KåsaoK. atuarfingme imugtugagssaK
nigdlorsimassariaKarpoK puiaussamut
kuineKalerune, sordlo sodavandip pu-
anut plasticimik similingmut..
erKaimassariaKarpoK nånup, ugssup
Kaleragdlivdlo tinguisa nerinigssåt na-
vianartungmat.
atuagåraK: „atuarfingme nerissag-
ssamautit pivdlugit" pineKarsinauvoK
nåparsimavingme imalunit nerissa-
Karnermut sujunersuissartume, Nuk.
nerissaKarnermut sujunersuissoK.
Laurits Møller
& Sønner
Amaliegade 48) København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerissagssat — sikat — tupat
SLAGTERIERNES
CENTRAL
Uklorpagssuarne Handelimut
pisisitsissartQsimassok
Mangeårig leverandør til
Den kgl. grønlandske Handel
>4
A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
23