Atuagagdliutit - 10.11.1966, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 106-iat
sisamångomex 10. november 1966
Nr. 23
Torskebestanden er ved at
blive fisket op ved
Udsigterne for det grønlandske torskefiskeri ikke de bedste — De se-
neste årgange af torsk er meget små, og i år er der meget lidt torske-
yngel i havet ved Grønland, siger lederen af Grønlands Fiskeri- og Hav-
undersøgelser, dr. phil. Paul M. Hansen.
Grønland
dant skridt fra danskernes side. Et
særskilt udvalg af videnskabsmænd
fra Sovjetunionen, Tyskland, England,
Portugal og Danmark behandlede sa-
gen. Kun Portugal og Island støttede
os. Det eneste, vi opnåede, var, at der
efterhånden skal indføres større
trawlmasker.
— Under mødet måtte vi indrøm-
me, at vi ikke havde tilstrækkelige
erfaringer med hensyn til Store Hel-
lefiskebanke. Derfor må vi iværksætte
flere videnskabelige undersøgelser,
for at vi kan fremvise mere omfatten-
de materiale på det næste møde. Un-
der mødet fik vi det indtryk, at mange
fiskerinationer er bange for, at også
andre lande vil frede vigtige fiske-
pladser, hvis Store Hellefiskebanke
bliver fredet.
NYT BIOLOGSKIB PÅ 150 TONS
TAGES I BRUG NÆSTE ÅR
— Til næste år får vi vort nye fi-
skeri- og havundersøgelseskib. Skibet,
der nu er under bygning, er på ca.
150 tons, og bliver færdig i midten
af juli. Derefter skal det rigges til og
kommer herop antagelig i august.
Skibet får mange moderne instrumen-
(Fortsættes side 3).
— Udsigterne for det grønlnandske torskefiskeri er ikke de bedste. Torsken
er faktisk udryddet ved Lofoten og i Barentshavet og er stærkt på vej til det
både ved Island og ved Grønland. Både de danske og udenlandske videnskabe-
lige undersøgelser i år viser ydermere, at der er meget lidt torskeyngel i havet
ved Grønland. I forvejen er de seneste årgange af torsk meget små, og trawler-
ne er så hårde ved bestanden, at en kendt tysk fiskeribiolog har sagt, at fiske-
riet ved Grønland ikke længere er fiskeri, men måtte betegnes som rovdrift,
udtalte lederen af Grønlands Fiskeri- og Havundersøgelser, dr. phil. Paul M.
Hansen, under et ophold i Godthåb fornylig til „Grønlandsposten“.
STORE HELLEFISKEBANKE
FREDES IKKE FORELØBIG
— Mange udenlandske trawlere fi-
sker i de grønlandske farvande, f. eks.
fisker samtlige tyske hæktrawlere
heroppe, og de er ved at fiske torsken
op. Masser af mindstemålsfisk går f.
eks. til fiskemelproduktion om bord
på trawlerne, siger Paul M. Hansen
og fortsætter:
— Under et tre ugers videnskabe-
ligt møde i Madrid i sommer behand-
lede vi bl. a. en eventuel fredning af
Store Hellefiskebanke for trawlfiske-
ri. Vi fremlagde et bearbejdet viden-
skabeligt materiale; men andre na-
tioner havde ikke tænkt over et så-
Grønlandske interesser skal
tilgodeses i privatiseringen
Det frarådes, at statens virksomheder overdrages til enkeltpersoner. —
Andelsforeninger og aktieselskaber, hvor grønlandske interesser sikres
gennem aktiemajoriteten skal være vejen frem for privatiseringen i
Grønland.
Privatiseringen i Grønland var genstand for drøftelse på Grønlandsrådets
sidste møde fornylig. I et embedsmandsoplæg til Grønlandsrådet foreslås det, at
man i bestræbelserne for privatisering tilgodeser hensynet til grønlænderne. Det
er jo dem, man fra statens side gennem store pengetransfusioner ønsker at
hjælpe. Hovedparten af den grønlandske befolkning har imidlertid ikke haft
forudsætninger for at konkurrere med de indvandrede danskere. Det kan
dokumenteres, at de fleste af de private virksomheder i Grønland ejes af
danskere, ikke af grønlændere.
Man vil søge at undgå en skæv ud-
vikling på privatiseringens område,
ligesom man vil undgå, at statsmono-
polet, som jo stadig eksisterer, afløses
af privat monopol, som man ikke en-
gang kan pålægge en forsyningspligt
over for det grønlandske samfund.
Staten dominerer stadig kraftigt det
grønlandske samfund med 10.000
statsansatte, men de private virksom-
heder i Grønland inden for handel,
håndværk og eksport stadig har fået
stigende udbredelse i de seneste år.
Man skønner i dag, at 25 pct. af den
samlede omsætning inden for disse
områder formidles af private virksom-
heder.
KUN SOM STRÅMÆND
I forbindelse med hensynet til den
grønlandske befolkning, fraråder em-
(Fortsættes side 3).
folketingimut KinersinigssaK
Kinigagssångortikumavdlutik nalunaertut manamut sisamåuput:
folketingimut ilaussortat Nikolaj Rosing ama Knud Hertling,
programsekretær Ulrik Rosing Inuit-partiminganit kisalo pa-
lase Erling Høegh
folketingimut nunavtine xinersinig-
ssame, mardlungornerme decemberip
6-iåne pissugssame, pexataujumav-
dlutik nalunaertugatdlartut sisamåu-
put. tåssa folketingimut ilaussortan
Nikolaj Rosing, folketingimut ilau-
ssortau Knud Hertling, programse-
kretær Ulrik Rosing, Inuit-partimi-
ngånit åma palase Erling Høegh.
manamut Avangnånit Kinigagsså-
ngortitunit Knud Hertling kisiartau-
vok. ukiut mardluk Kångiutut Kiner-
sinerme kredsdommer Peter Nielsen
Inuit-partimingånérsoK Hertlingip u-
nangmigdlersigå. tamatumunåkut par-
ti Avangnåne savssartitsiniångilaK ta-
tigingningnermigdle Knud Hertling
nalunaerfigisimavdlugo. ilimanardlui-
narpoK Avangnåne KinersineKaru-
mårtOK taissinertaKångitsumik.
Nikolaj Rosing Kujatånit folketing-
ime sivnissusimavoK 1959-imit. sujor-
nåk Kinersinerme KinigaorKigpoK
3059-init taineKardlune, unangmig-
dlerså Ulrik Rosing taimane taineuar-
Pok 1599-init.
1964-ime folketingimut Kinersiner-
me taississut amerdlasimångeKaut, Ki-
nersisinaussut 17.000-ussut 47 pct-é
taimågdlåt taissisimavdlutik. 1960-ime
folketingimut Kinersinerme Kinersisi-
naussut 66 pct-é taissisimåput.
uvdlorme Kinersivfigssame decem-
berip 6-iåne, taissineK autdlartisaoK
uvdlåkut nal. 9 taimaitisavdlunilo u-
nukut nal. 20. Kinigagssångortikuma-
ssut nalunaerfigssåt kigdleKarpoK si-
samångornermut novemberip 24-iånut
nunavtine folketingimut Kinigagsså-
ngortisagåine piumassarineKarpoK pi-
ukussissunik 100-nik atsiortitsinig-
ssaK.
Knud Hertling.
nunavta erKane sårugdligit
piniagaunermit nungulersut
Kalåtdlit-nunåta ericane sårugdlingniarneK isumavdluarnarpat-
dlangitsoK — ukiune kingugdlerne sårugdligit perortartut ike-
Kissut, ukiordlo måna sårugdligit Kalåtdlit-nunåta imartaine
suvfingitsungajagsimassut, Kalåtdlit-nunåne aulisarnermik
imånigdlo misigssuinerne pissortaK dr. phil. Paul M. Hansen
OKartoK
— ukiune aggersune Kalåtdlit-nunåta ernåne sårugdlingniarnerme angussag-
ssat isumavdluarnangångitdlat. Lofotenip ernåne Barentshavime sårugdligit nu-
ngutaussutut OKautigissariaxarput, Islandip Kalåtdlit-nunåtalo erxåine nungu-
taujartortut OKartarianardlune. danskit nunanilo avdlamiut ilisimatuisa ukioK
måna misigssuinerisigut påsinenarpox Kalåtdlit-nunåta imartaine sårugdligit
suvfingitsungajagsimassut. ukiune kingugdlerpåne sårugdligit perortartut ikig-
tuararssussarput, kilisautitdlo sårugdlingnik ima nungusaitigaut tysken auli-
sagkanik misigssuissoK tusåmassan onarsimavdlune Kalåtdlit-nunåta ernåne
aulisarnen aulisarnermik tainen ajornarsisson nungusaipilungnermigdle, nunav-
tine aulisarnermik imånigdlo misigssuinerme pissortan, dr. phil. Paul M. Han-
sen ivsåinaic Nungmitdlune Atuagagdliutinut onarpoK.
kalåtdlit sagdliutlneKdsassut
privatimik Inger dl atsinerne
inersussutigineKartoK nålagauvfiup ingerdlatai inungnit atau-
siåkånit tiguneKartåsångitsut, sujunersutigineKartordle peicati-
gigfit pigingneKatigigfitdlo kalåtdlit soKutigissåinik isumang-
naitdlisaivfigineKartut avKutåusassut privatimik ingerdlatsiler-
nigssame
nunavtine privatimik ingerdlatsilernigssan sangminenarpoK grønlandsrådip
xanigtukut atautsiminerane. tamåna pivdlugo nålagauvfiup atorfiligtaisa grøn-
landsrådimut sujunersutåne tainexarpox privatimik ingerdlatsilernigssamik
norxainiarnerme kalåtdlit sonuligissait sagdliutineKartariaxartut, nålagauvfing-
me angnertunik aningaussalissarmat kalåtdlit ikiorserniardlugit. kalåtdlitdle
amerdlanerssait månåkut såriarfigssaxångitdlat Kavdlunåt nunasissut xånger-
niusinåusavdlugit. ugpernarsautigssaxarpox nunavtine privatimik ingerdlatat
amerdlanerssait xavdlunånit piginexartut, kalåtdlinit pinatik.
(nup. 3-me nangisaox)
Store Hellefiskebanke
kilisaivfigineKåinåsaoK
— nunane avdlamiut kilisauterpag-
ssue Kalåtdlit-nunåta imartaine auli-
sarput, sordlo tyskit kilisautait aKu-
mikut kaligtartut tamarmik måne au-
lisarput, tamåkulo sårugdligit aulisar-
dlugit nungulerpait. aulisagårarpag-
ssuit angnerulerunik iluaKutaussug-
ssaugaluit kilisautit Kajussaussiarior-
torpait, Paul M. Hansen OKarpoK na-
ngigdlunilo:
— aussaK sapåtit akunerine pinga-
sune ilisimatut Madridime atautsimi-
neråne OKatdlisigissavta ilagåt Store
Hellefiskebankip kilisautinit aulisar-
figerKussaujungnaersiniagaunera. ili-
simatut suliait påsissutigssat sarKu-
miupavut, nunatdle avdlat erKarsau-
tigisimångilåt danskit tungånit tai-
måitumik piumassaKartoKarsinaune-
ra. ilisimatut Sovjetunionimit, Tysk-
landimit, Tuluit-nunånit, Portugali-
git Danmarkimitdlo pissut ingmikut
Kinigkat santumiussaK OKatdlisigåt.
Portugalip Islandivdlo taimågdlåt ila-
lerpåtigut, angussatuarputdlo tåssa
kilisautit Kalorssuisa putorKortuneru-
lernigssåt atulersikiartuårneKartug-
ssaK.
— atautsiminerup nalåne ilu-
mornerartariaxarparput Store Hel-
lefiskebankimut påsissutigssat sule
amigartut. taimåitumik ilisimatu-
tut misigssuinerit ardlaxarnerussut
autdlarnertariaxarpavut atautsimi-
nigssame tugdlerme angussanik
pitsaunerussunik sarxumigaxarsi-
nauniåsagavta. atautsiminerme på-
sisorårput nunat amerdlaxissut å-
nilångatigigåt nunat avdlåtaox au-
lisarfingne erxamingnitune kilisai-
ssarnermik inerterKutenalernigssåt
(nup. 3-me nangisaoK)
Folketingsvalget i Grønland
Foreløbig er der tilmeldt fire kandidater. Det er folkefingsmændene
Nikolaj Rosing og Knud Hertling, programsekrefær Ulrik Rosing fra
Inuit-partief samt pastor Erling Høegh.
Til folketingsvalget i Grønland, der
finder sted tirsdag den 6. december, er
der foreløbig tilmeldt fire kandidater.
Det er folketingsmand Nikolaj Rosing,
folketingsmand Knud Hertling, pro-
gramsekretær Ulrik Rosing fra Inuit-
partiet og borgmesteren i Julianehåb,
pastor Erling Høegh.
Pastor Erling Høegh.
Knud Hertling er i øjeblikket den
eneste kandidat i nordkredsen. Ved
valget for to år siden var kredsdom-
mer Peter Nielsen fra Inuit-partiet
Hertlings modkandidat. Denne gang
vil partiet ikke opstille kandidater i
nordkredsen men har givet tillidser-
klæring til Knud Hertling. Alt tyder
Ulrik Rosing.
på, at valget i nordkredsen bliver af-
gjort uden afstemning.
Nikolaj Rosing har repræsenteret
sydkredsen i Folketinget siden 1959.
For to år siden blev han genvalgt
med 3059 stemmer, men hans mod-
kandidat, Ulrik Rosing, opnåede 1599
stemmer.
Folketingsvalget i 1964 gav, hvad
stemmeprocenten angår, et meget sløjt
resultat. Kun 47 pct. af de 17.000 stem-
meberettigede afgav deres stemme.
Ved valget til Folketinget i 1960 var
stemmeprocenten på 66.
På valgdagen den 6. december, fin-
der afstemningen sted fra klokken 9
om morgenen til 20 om aftenen. Fristen
for kandidatanmeldelser udløber tors-
dag den 24. november. I Grønland
kræves der 100 stillere for at deltage
i Folketingsvalget.
Nikolaj Rosing.