Atuagagdliutit - 10.11.1966, Síða 6

Forfatter-forslag om en naturpark i Østgrønland
Den tidligere stationsleder fra Danmarkshavn og telegrafbestyrer i Nord-
grønland, Hans Thomsen, går i sin bog „Danmarkshavn kalder" stærkt
ind for oprettelse af en nordøstgrønlandsk naturpark.
blevet påbegyndt af kaptajn Ib Poul-
sen fra den danske slædepatrulje. Han
skulle hjem og tiltræde en anden stil-
ling, men det voldte ham store van-
skeligheder, fordi det gode skib „G.
C. Amdrup", som vi var på vej op
med, ikke kunne forcere isen. Hvis
ikke dr. Lauge Koch og Pearyland-
ekspeditionen var kommet til hjælp
med flyvemaskiner, så var det næppe
lykkedes. Vi nåede først fra Nord-
fjord, hvor vi var ankret op, til
Zackenberg i bunden af Youngs Sund,
hvor Pearylandekspeditionen havde
sin sydbase. Det var en umådelig stor
oplevelse for mig at se Frantz Josef
Fjorden, en oplevelse jeg aldrig vil
glemme. Kun to mand med to køje-
sække og en kasse cigaretter blev
hentet af den lille ekspeditionsma-
skine til Zackenberg. Her blev vi om-
ladet i en catalina, som ved et stort
held fandt en plads at lande på ved
Danmarkshavn, og i sidste øjeblik
inden isen lukkede til. I Danmarks-
havn var jeg et år, og vi var ialt 8
mand.
— Var der nogen grønlændere
blandt disse 8 mand?
— Nej, desværre ikke, men året før
havde der været to grønlændere, to
meget dygtige ' fangere fra Jakobs-
havn-området, men de havde savnet
deres familie stærkt fortalte kaptajn
POUL ANDERSEN A/S
GRØNTTORVET 34
København Valby.
Tlgr. adr.: Groenparken.
Statskonfr. lægge- og spisekartofler en gros.
Import - Eksport.
En spændende bog om et stykke
Grønland, som kun de færreste ken-
der noget til — Danmarkshavn — er
nylig udkommet på Nyt Nordisk For-
lag og modtaget med stor interesse.
Det er Hans Thomsens bog: Dan-
markshavn kalder.
Forfatteren Hans Thomsen har end-
nu mange venner og bekendte i Grøn-
land, derfor kan en lille samtale til
Grønlandsposten nok være berettiget,
det må gøres nu, for det er gået ham,
som mange andre gamle grønlands-
farere, han længes tilbage og først i
november rejesr han til Thule.
— Hvordan begyndte Deres Grøn-
lands-tid?
— Jeg rejste første gang til Grøn-
land i august 1949. Jeg skulle være
stationsleder for radio- og vejrstatio-
nen Danmarkshavn, som året før var
Laurits Møller
& Sønner
Amaliegade 481 København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerlssagssat — sikål — tupal
Ib Poulsen, for de havde jo ingen til
at berede deres kamikker og gøre de-
res fangst i stand. De havde været
meget vellidte og var fabelagtig dyg-
tige til jagt og fangst, hvad der var af
stor betydning. Men de havde hjemve,
hvad man godt kan forstå, og de
ønskede at rejse hjem begge to.
EN ISOLERET VERDEN
Danmarkshavn er en meget isoleret
verden, vi havde flere hundrede kilo-
meter nordpå og sydpå til nærmeste
vejrstationer, sydpå var det Daneborg
og mod nord var det Brønlunds fjord,
hvor Eigil Knuth sad på ekspedition.
Senere er jo Station Nord kommet til.
— Skrev De bogen i Danmarkshavn?
— Nej, jeg førte dagbog og havde
masser af optegnelser, jagt- og politi-
rapporter, og alt det materiale havde
jeg kopieret for at bevare som et
minde til eget brug, og dertil kom så,
at jeg havde hovedet fuldt af oplevel-
ser.
— Fører De altid dagbog?
— Nej, dengang gjorde jeg det fordi
bl. a. kaptajn Ejnar Mikkelsen, som
var min chef for polititjenesten ønske-
de en dagbog ført, over hvad der
skete.
— Og efter året i Danmarkshavn?
— Så kom jeg hjem til Danmark og
fik min kone med til Grønland, hvor
jeg havde fået tilbudt stillingen som
radiooverassistent i Godhavn. Her var
jeg fra 1950 til 1952 og havde bl. a.
den glæde at ledsage kongen under
hans besøg på det store ICAO-anlæg
i Godhavn.
Årene i Godhavn var en pragtfuld
tid, takket være den ånd, der herskede
i kolonien, som byen kaldtes dengang,
en ånd, der først og fremmest var
præget af kolonibestyrer Bruun de
Neergaards styre. Her oplevede jeg et
stykke af det, jeg tror var den rigtige
gamle kolonitid. Der var så hyggeligt,
og der var så gode forhold mellem
befolkningsgrupperne og mellem men-
nesker i det hele taget. Der var mar-
Ny russisk drømmebil!
— den splinternye
JALTA
PRIS:
KR. 4800,— EXCL. FRAGT KR. 1265,—.
Import:
Darlov, Kbhvn. N.
Stor luftkølef motor på 900 ccm
— 4 takts, 4 cyl. fopventilet
20 km på 1 liter benzin
Kort bundgear, præcis gearing,
sykronlseret, 4 gear
12 volt el-anlæg — Vekselstrøm (polarklima)
13" hjul — store bremser
Antirustbehandling til verdens
hårdeste vinter
Sovebeslag
Super effektivt varmeapparat med motor-
forvarmer til vinterstarf
Lave reservedelspriser
Service foreløbig I: hele Skandinavien,
Holland, Belgien og Østrig
Køb den nye ialta som bil nr. 2, som
familiebil eller bybil
Jalta er helt igennem robust og solidt kon-
strueret, den er fiks, nærmest „italiensk"
i ydre og indre
Autoriseret JALTA-forhandler:
HOLSTEINSBORG AUTOSERVICE
v. Sv. Christensen
kante grønlandske personligheder i
Godhavn, jeg tænker på Lars Dalager
og på mine dygtige overtelegrafister,
Julius Holm og Lohmann, som havde
været med helt fra radioens begyndel-
se i Grønland.
Fra Godhavn kom jeg i 1952 til
Upernavik og var radiotelegrafbesty-
rer i to og et halvt år, også den tid
var en' stor oplevelse for mig. Der var
mange problemer dengang først og
fremmest med hensyn til at få folk
til at flytte fra mindre gode pladser
og koncentrere sig, hvor en bedre til-
værelse var mulig.
Fra Upernavik gik turen til Egedes-
minde i 1956, hvor jeg var indtil min
hjemrejse i 1959. Det var her stoffet
til min bog pludselig kom væltende
ind over mig en vinter Jeg kunne få
tid til skriveriet, fordi jeg havde nogle
udmærkede grønlandske medarbejde-
re, blandt disse Hans Lynge og Ado
Lynge, som kunne klare arbejdet på
radiostationen næsten bedre end en
dansk telegraf bestyrer. Jeg overlod
dem ofte styringen af stationen og fik
derved lejlighed og tid til at skrive.
NATURPARK OG HVORFOR
— I bogen kommer De ind på noget,
som bør kendes også i Grønland, ja
navnlig der, for De foreslår oprettelse
af en naturpark i Østgrønland. Hvor-
dan motiverer De dette forslag?
— Først og fremmest med det, at
jeg har oplevet denne umådeligt skøn-
ne natur, som formentlig er eneståen-
de i verden og det betagende dyreliv,
der udfolder sig der. Man kan ikke
undgå at blive overvældet af netop
den natur, som findes omkring Dan-
markshavn og Dove Bugt. Ved syd-
enden af denne bugt er der en fast
bestand af isbjørne, der var i det store
område talrige moskusokser, masser
af polarræve, jagtfalke, kjover, sne-
harer, hvalrosser, ryper, sneugler, kort
sagt alt det, som en almindelig dan-
sker forestiller sig ved Grønland, men
som de færreste kommer til at opleve.
— Hvordan havde De så tænkt Dem,
en sådan naturpark skulle benyttes af
andre, end dem der bor på stationen?
— I forbindelse med turismen. Først
og fremmest skulle naturparken selv-
følgelig oprettes for at skåne dyrelivet,
det ville være let, for der er meget få
mennesker, altså få fjender af dyre-
livet, og opsyn og vildtpleje ville net-
op være en opgave for stationen Dan-
markshavn, som så yderligere kunne
få betydning deroppe, fordi den ligger
så knippelgodt. Det er min overbevis-
ning, at folkene ville være begejstret
for at blive betroet et sådant ansvar,
som følger med at beskytte et så ene-
stående naturområde. Det ville give
dem noget at lave i deres fritid og
motivere flere slæderejser, som jo
hører til de største blandt oplevelser-
ne.
FOR RIGE TURISTER
— Skulle man flyve turister derop?
— Ganske givet og med hydropla-
ner ville man kunne lande mange ste-
der på de rigtige tider af året også
KØDKONSERVES
HAKKEBØF
LEVERPOSTEJ
BAYERSKE PØLSER
og alle de andre lækre mid-
dags- og frokostretter
NEK’IT ASERORTIGKAT BØFFIT
TINGUARKAT
PØLSlRK'AT
avdlafdlo nerissagssaf
igdlingnarfut uvdlo'KerKasior-
nermut Kagdlersugkanut
afortugssaf
Danske Andels-Slagteriers
Konservesfabrik - Roskilde
Leverandør til Det kongelige
danske Hol
Forfatteren Hans Thomsen.
selv om man ikke kan komme gennem
storisen til selve Danmarkshavn. Man
kan sydfra, for eksempel fra Island
komme direkte op til Dove Bugt, hvor
der altid er pladser, som er isfri. Der
er elve til lystfiskeri, en aldeles pragt-
fuld elv inde ved fangststationen lige
før Mørkefjord, hvor Eigil Knuth har
haft sin første station. Elven er fyldt
med laks.
— Men der skulle vel bygges en
slags hotel, for turisterne med plads
for så mange gæster, som en maskine
kan rumme?
— Det ville naturligvis være nød-
vendigt, men jeg tror, det ville kunne
forrente sig og blive et sted for de
mere velhavende turister med ønske
om at besøge arktiske mål, og de vil
med garanti få en enestående oplevel-
se ud af deres besøg. Jeg ved godt, at
jeg ikke er ene om tanken med at op-
rette naturpark ved Danmarkshavn,
departementschef Eske Brun har givet
udtryk for samme ønske.
— Og nu?
— Jeg rejser til Thule som ingeniør-
teknisk konsulent med speciale i un-
dervisning. En sådan mand var der
brug for, og jeg mener mig i stand til
at undervise på en række områder,
hvor der er behov for det.
— Kommer der en ny bog?
— Jeg har ingen planer endnu, men
jeg holder af at opleve nyt, så man
kan jo aldrig vide, hvad der sker.
sic.
Usædvanligt
efterår
Grønland har i år haft et næsten
uhørt mildt efterår. Mens forsomme-
ren var præget af kulde og storme og
forsinkede sommerens komme med en
måned, blev den frostfrie periode i
efteråret forlænget med en måned.
Endnu i slutningen af oktober blom-
strer bellis, stedmoder og valmuer på
friland i haverne i Midtgrønland. Det-
te er ganske usædvanligt. Overgangen
mellem sommer og vinter er normalt
ganske kort i Grønland. I år oplevede
man regulært efterår, sådan som man
kender det i Danmark.
De usædvanlige vejrforhold vil sik-
kert få betydning for fiskerierhvervet.
Det er ikke utænkeligt, at rejesæso-
nen, der normalt slutter i midten af
november, vil blive forlænget. Det
gode efterårsvejr synes imidlertid
ikke at have haft indflydelse på tor-
skefiskeriet, i hvert fald for Godthåb
Fiskeindustri’s vedkommende. Til-
førslerne af torsk har været mindre
sammenlignet med indhandlingen sid-
ste år på samme tid. Hidtil er der på
Godthåb Fiskeindustri produceret
4500 tons, men hovedparten af pro-
duktionen stammer fra det første hal-
ve år. Sidste år var totalindhandlingen
4200 tons. I år regner Godthåb Fiske-
industri med en totalproduktion på
mellem 5000 og 6000 tons.
Efteråret har imidlertid givet godt
for skællaksfiskeriet vedkommende,
der jo er udpræget sæsonfiskeri. Hid-
til er der indhandlet 150 tons på Fiske-
industrien mod ca. 50 tons sidste år
på samme tid.
TAGE SCHOUBOEA/s
ELEKTROTEKNISKE ARTIKLER OG VÆRKTØJ
FOR HANDEL OG INDUSTRI
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tiingassut.
SKYTTEGADE 7 . KØBENHAVN N . TELEFON (01) 39 25 00
6