Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.11.1966, Síða 8

Atuagagdliutit - 10.11.1966, Síða 8
Stor stigning i passagertrafikken Stigning på godt 2600 i årets første ni måneder — Overnatningerne i Sdr. Strømfjord steget til 21,200 i årets første otte måneder. Antallet af passagerer, der rejste til eller fra Grønland i månederne ja- nuar-september 1966, har i alt været 14,772 mod 11,940 i samme periode i fjor. Denne stigning på godt 2600 per- soner falder udelukkende på flypas- sagerer, idet antallet af skibspassa- gerer har holdt sig nogenlunde kon- stant. Af de 14,772 passagerer i år rejste 13,510 med fly og 1262 med skib. Fordelingen af passagertrafikken fremgår af følgende tal: Til og fra Vestgrønland: Med fly: 12,880, med skib: 959. Til og fra Øst- grønland: Med fly: 630, med skib: 303. De ovenfor nævnte tal omfatter de passagerer, der har købt billet gen- nem KGH, skriver KGH-orientering. OVER 300 PASSAGERER HUSET EN NAT I SDR. STRØMFJORD I samme nummer af bladet skriver vicedirektør Magnus Jensen bl. a., at 41,445 gennemgående passagerer hav- de mellemlandet i Sdr. Strømfjord i årets første otte måneder, og at Grøn- landsflys helikoptere havde videre- befordret ca. 1300 flere passagerer i tilsvarende periode i forhold til året før. Vicedirektøren fortsætter: I betragtning af den stærke stigning i passagertrafikken kan det ikke un- dre, at der mange gange har været trængsel i lufthavnsbygningen i Sdr. Strømfjord. Fra 1964 til 1965 steg an- tallet af overnatninger af passagerer i lufthavnsbygningen med 25 pct., og i år viser de første otte måneder en yderligere stigning på 27 pct. Antal- let af overnatninger er i disse måne- der forøget fra 16.600 til 21.200, og dette tal gælder kun passagerer. Her- til må så føjes flybesætningerne, og så er der den „faste" indkvartering af personale på Sdr. Strømfjord. KGHs personale på lufthavnsbygningen samt det personale, der er knyttet til de øv- rige institutioner. Belægningstallene giver en idé om udviklingen. Een nat måtte man såle- des i Sdr. Strømfjord huse over 300 passagerer, og i juli og august i år har man haft 16 nætter med mere end 200 personer, der overnattede — mod to i fjor. I forårs- og sommermåneder- ne i år har man haft 43 nætter med mere end 150 overnattende passagerer — mod kun 13 nætter i samme pe- riode i fjor. SKAL GÆSTEHJEMMENE UDVIDES! I slutningen af artiklen skriver Magnus Jensen bl. a.: De vanskeligheder for Handelen og de gener for passagererne, som den stærke stigning i persontrafikken og det forøgede antal overnatninger i Sdr. Strømfjord og Egedesminde gæste- hjem (Egedesminde er blevet et knu- depunkt for den videre trafik af pas- sagerer til nordlige del af Grønland), er blevet bemærket og vil selvfølgelig blive afhjulpet. Først og fremmest vil man søge at få passagererne hurtigere transporteret bort fra de pågældende steder ved f. eks. at sætte mere mate- riel ind i kystfarten næste sommer. Men man må heller ikke undlade at tænke på gæstehjemmenes kapacitet. Ganske vist er der ikke i den inde- værende 10-års plan for investeringer afsat midler til at udvide denne ka- pacitet, men til trods herfor må spørgsmålet nok tages op til fornyet overvejelse, hvis manglerne da ikke bliver afhjulpet ved privat initiativ. Ny forstander Tidligere skoleinspektør i Sukker- toppen, Jens Leth, er udset til posten som forstander for den nye handels- skole, der oprettes i Ikast, skriver Horsens Folkeblad, der fortsætter bl.a.: Forstander Jens Leth har usædvan- lige betingelser for at lede den kom- mende handelskostskole i Ikast, som i vidt omfang tager sigte på at modtage unge grønlandske handelsstuderende. Forstander Leth tog lærereksamen fra Gedved Seminarium og var som ung lærer ansat i otte år ved Køben- havns skolevæsen. I 1956 drog han med sin familie til Grønland og vir- kede først i Egedesminde og senere i Sukkertoppen. Han vendte hjem i fjor, og det forløbne år har han an- vendt til videreuddannelse, bl. a. gen- nem kursus i Miinchen. JEG ER OGSÅ GÅET OVER TIL PRINCE uvangåtaoK PRINCEt uler punga Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine, afrundede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfilter, der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk ... Filtercigaretten med fuld tobakssmag. ilumut, cigarettitordluartut Prince pujortagarilertarpåt mamardluarmat Whitronlmigdlo Kaugdloringmik pujua avKUsårtagaKarmat tupasungnlngne- ranut cigarettivdlo mitdluameranut akornutåungitsumik ... cigarette filterilik tupasungnigdluartOK. SKANDINAVISK TO BAKS KOM PAG NI Bør seminariet nedlægges? Vi har i A/G nr. 21 med interesse læst en artikel med overskriften: „Godthåb Seminarium burde nedlæg- ges". Vi er chokerede over denne ud- talelse af Bernhard Tastesen, der blandt andet siger: „Seminariet i Godthåb burde ned- lægges, og de studerende sendes til Danmark. I år gik ingen ud fra semi- nariet, og kun tre nye elever meldte sig. Ved at lade uddannelsen foregå i Danmark kunne vi måske få flere unge grønlændere med. For grønlæn- derne er Danmark nemlig alle tiders slaraffenland .. “ Det kunne være interessant at vide, hvorfra B. Tastesen havde sin viden om seminariet i Godthåb. Han sagde, at der kun var tre nye elever i år på seminariet. Det er ikke rigtigt. I år meldte sig 12 nye elever. Det kan vi selv bevise. De 12 er selvfølgelig ikke mange, men flere end de opgivne tre. Hr. Tastesen er medlem af Folke- tingets skolelovsudvalg, og vi går ud fra, at han ved, hvormange år det tager at blive lærer i Danmark. Så vidt vi ved, tager det fire år at blive lærer, med mindre man har studen- tereksamen. Den nye seminarieord- ning i Godthåb trådte i kraft i 1964. Af den grund kan man ikke forvente, at der går nogen ud af seminariet før 1968. Seminariet i Godthåb har gennem årene haft stor betydning ikke alene i uddannelsesmæssig men også i kul- turel henseende. De grønlændere, der i dag har fået position i det grøn- landske samfund, er så godt som alle udgået fra semianriet i Godthåb. Vi vil miste en uundværlig kulturel fak- tor, der har præget udviklingen her- Støt Blå Kors-arbejdet Jeg er en ung mand, der sætter stor pris på Blå Kors-arbejdet blandt ungdommen i Grønland. Jeg vil her- ved opfordre andre unge mennesker til at blive medlem af Blå Kors-for- eningen. Af os unge mennesker ven- tes der, at vi skal være gode eksem- pler over for andre, og at vi skal gøre en indsats for Grønlands fremtid. Vi unge mennesker plejer at vise let- sind, men vi skal tænke os godt om, når det gælder spiritus og dens ska- delige følger. Vi unge mennesker skal prøve på at opnå selvtillid. Det er en af de bed- ste ting, man kan have her i livet. Vi må lære at sige nej til spiritus. Det er min opfattelse, at folk, der gør en indsats for Grønland, vil blive lykke- lige, hvis flere unge mennesker støt- ter Blå Kors-arbejdet. Josef Løvstrøm, Christianshåb. oppe gennem årene, hvis man nedlæg- ger semianriet i Godthåb. Hr. Tastesen siger: „Ved at lade ud- dannelsen foregå i Danmark kunne vi måske få flere unge grønlændere med." Han er altså ikke sikker i sin sag. På et så svagt grundlag kan man ikke kræve seminariet i Godthåb ned- lagt. Vi skal endnu engang understrege, at vi lægger vægt på, at seminarieud- dannelsen for grønlændere foregår i selve Grønland. Her har de vordende lærere lejlighed til at følge undervis- ningen i den grønlandske skole på nært hold. Dette er en væsentlig for- udsætning for engang at kunne virke som lærer i Grønland. Seminaristerne i Godthåb. Flyplan i radioen? At kritisere Grønlandsflys ophøjede foragt for fartplaner har tidligere vist sig forgæves, og et nyt forsøg skal da heller ikke gøres her, selvom det kun- ne være fristende. I forårsmånederne har man ikke een eneste uge været i stand til at følge den gældende fart- plan for Jakobshavns vedkommende. Kunne man imidlertid ikke, når man ikke ser sig i stand til at overholde fartplanen, give de mennesker, som den ofte pludselige flyveaflysning an- går, en forklaring på, hvorfor flyv- ningen udsættes eller aflyses? Andre passagerbefordringsselskaber, der i kraft af sund konkurrence føler sig knap så sikre i sadlen som Grønlands- fly/KGH synes at gøre, og som føl- gelig lægger større vægt på et for- nuftigt tillidsforhold mellem selskab og publikum, vil da normalt ved den mindste ændring af fartplanen for- uden en beklagelse heraf oplyse de ventende om grunden til forsinkelsen. Hvis aflysningen er velbegrundet, hvorfor så ikke meddele passagererne grunden? Normal høflighed kræver det— og Grønlanndsfly undgår at få skudt forkerte motiver i skoene, noget selskabet ellers er meget udsat for herude i rutenettets periferi, hvor det ofte tager sig ud som om selskabet kun er interesseret i at betjene Godt- håb. Må jeg i denne forbindelse komme med et forslag: Var det ikke muligt, at Grønlanndsfly om aftenen — f. eks. i forbindelse med radioens skibspo- sitioner — lod meddele, til hvilke byer, man den følgende dag agtede at forsøge flyvning? Når fartplanen er suspenderet ville det spare megen ulejlighed for publikum såvel som for lokale fly-mænd, om en sådan service kunne indføres. Jørgen Lehrmann Madsen, Jakobshavn. »Nu er det tid for vitaminer« Livo! vitaminer indeholder A, 5 B, C og D-vitaminer »mana vitamini- torfigssa- ngorpoK« Livol vitaminit akoKarput A, 5 B, C ama D-vifamininik — én tablet om dagen er nok IssartagaK atauseK uvdlormut namagpoK Ingen favorisering Hr. J. Schmidt skrev i A/G nr. 20 om de vanskeligheder, han har været ud for under sit ophold på Søndre Strømfjord i sommer. Han har fået det indtryk, at utilstrækkelig plan- lægning i helikoptertrafikken var år- sag til, at passagerer ophober sig i Søndre Strømfjord. Jeg er ganske vist ikke kompetent til at besvare hans indlæg, men vil komme med en forklaring om, hvordan flytrafikken afvikles. En liste over passagerer i alfabetisk orden plejer at komme til Søndre Strømfjord længe før flyet starter fra Danmark. Ved afviklingen af kyst- trafikken følger man nøje efter den- ne liste. Ændringer bliver aldrig fo- retaget, medmindre der er tvingende grund dertil. Grønlandsflys repræsen- tant i Søndre Strømfjord farvoriserer aldrig. Alle passagerer, uden persons anseelse, må pænt vente til det bliver deres tur. Det sker tit, at man på grund af vejret ikke kan overholde den fast- lagte fartplan. Når det indtræffer den slags tilfælde, prøver Grønlandsflys direktion i Godthåb at udnytte mu- ligheder for flyvning andre steder på kysten. Man må heller ikke glemme, at piloterne har krav på at overholde deres fritid. Der var stor travlhed på Søndre Strømfjord i den forløbne sommer. Tre gange om dagen kom der et fly fra Danmark, hvergang med 140—150 passagerer. Foruden dem skulle man ekspedere masser af fragt og post. Der var ligefrem tale om trængsel af passagerer i denne sommer på Søndre Strømfjord. Personalet måtte arbejde uafbrudt, sommetider flere døgn i træk. Hr. Schmidt skrev, at der en be- stemt dag var tre flyvninger til Ege- desminde, de to gange uden passage- rer. Det passede ikke. Kun den ene gang medførte helikopteren ingen pas- sagerer, men havde post med til Ege- desminde og Upernavik. Den tredie gang havde helikopteren desuden pak- ker med, som fra Egedesminde skal transporteres videre med kystskibet. Vi, der har med flybefordringen at gøre, mener, at man prøver på at løse trafikken på den mest hensigtsmæs- sige måde. Flytrafik kræver yderst forsigtighed. Der kan indtræffe mange små uheld, der ikke behøver at skyl- des menneskelige fejl. LårséraK Poulsen, Søndre Strømfjord. Efter lukketid ... I mange udsteder står der på opslagstavlen uden for butikken at læse, at det er forbudt at udhandle spiritus og øl efter lukketid. Bestem- melsen er underskrevet af politiet, men efter hvad jeg ved, overholdes den ikke altid. Det sker tit, at salg af øl og spiritus finder sted i udsteder efter lukketid og endog om søndagen. Hvad er grunden til, at bestemmel- sen ikke overholdes? Den er måske forældet? I vore dage er det fuldstændig ufor- svarlig at give de rejsende tilladelse til at købe spiritus efter lukketid. Det kan have de alvorligste følger. Det er derfor ønskeligt, at politiet kraftigt understreger overfor udstedsbestyrer- ne, at forbuddet mod udhandling af spiritus efter lukketid endnu gælder. En læser. MAMARTAK'AOK' Sma pflrtugkat lluine mérxanut frlmærkinik navssågssaKarpoK — EN NYDELSE og der er Indlagt frimærker til børnene 1 pakken TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261 KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K S

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.