Atuagagdliutit - 10.11.1966, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalisi Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............ kr. 37,50 , ,
Nungme smenssap
Løssalgspris ............. kr. 1,50
, , kujatdliup na.Kiterivia.ne
pissartagaxarneK uk.......kr. 37,50
namtigkat
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Privatisering i Grønland
Ny børnehave i Godthåb
Foreningsinitiativ vil prøve at skaffe de nødvendige midler til et fond. —
Grønlandsfly yder den første indsats.
J. F. Grønlandsrådet har på sit sid-
ste møde behandlet spørgsmålet om
privatisering i Grønland. I et embeds-
mandsoplæg tilrådes det, at de grøn-
landske interesser tilgodeses, når det
gælder overdragelse af statens virk-
somheder i Grønland. Man vil undgå,
at statens virksomheder overdrages til
enkeltpersoner, og at grønlænderne på
den måde kun bliver stråmænd for
kapitalstærke folk, der kommer ude-
fra.
Rapporten fra embedsmændene kon-
staterer, at hovedparten af de private
virksomheder heroppe i dag ejes af
danske tilflyttere. Det er rigtigt, at
den grønlandske befolkning ikke har
haft forudsætninger for at konkurrere
med de indvandrede danskere. Der-
for er det kun anturligt, at man tager
hensyn til de grønlandske interesser i
bestræbelserne for privatisering i
Grønland.
Da statsmonopolet i sin tid blev op-
hævet og privatvirksomhed i Grøn-
land så småt begyndte, var det de
danske tilflyttere, der nedsatte sig
som privathandlende. De har efter-
hånden oparbejdet sunde handelsfore-
tagender og har derigennem fået mu-
lighed for overtagelse af større stats-
J. F. grønlandsrådip atautsimmermi-
ne kingugdlerme sangmisimavå nu-
navtine privatimik ingerdlatsilernig-
ssamik aperKut. nålagauvfiup atorfi-
ligtaisa sujunersutåne inåssutigine-
KarpoK kalåtdlit soKutigissait sagdliu-
tineKartésassut nålagauvfiup inger-
dlatai privatinit tiguneKåsagångata.
pingitsorniarneKarpoK nålagauvfiup
ingerdlataisa tiguneKartarnigssåt i-
nungnit atausiåkånit, kalåtdlit sivni-
ssuinångorKunagit aningaussautiling-
nut avatånit aggersunut.
nålagauvfiup atorfiligtaisa nalunae-
rutåne tainenarpoK måna nunavtine
privatimik ingerdlåssat amerdlaner-
ssait Kavdlunånit pigineitartut. ilu-
morpoK kalåtdlit såriarfigssaKartine-
Karsimångingmata Kavdlunåt nuna-
sissut Kångerniusinåusavdlugit. tai-
maingmat pissusigssamisuginarpoK
kalåtdlit soKutigissait sagdliutineKå-
sagpata nunavtine privatimik inger-
dlatsilernigssaK anguniardlugo nor-
Kainiarnerme.
nålagauvfiup kisermåussinera tai-
maitineKarmat privatimigdlo inger-
dlatsineK autdlarnersalermat, Kavdlu-
nåt håndværkerit privatinik niuver-
larfingnik pilersitsiput. sivitsortitdlu-
go ingerdlatatik patajaitsumik agdli-
artortisinausimavait, tamatumunåkut-
dlo periarfigssaKalersimavdlutik nå-
lagauvfiup ingerdlatainik angneru-
1. Alle danske statsborgere i Grønland
skal have samme ret til økonomiske goder
og forpligtelser samt til at øve en indsats
i landets opbygning uden at man skeler til,
hvor man er født. Inuit-Partiet er stiftet
i ønsket om at gøre kløften mellem grøn-
lændere og danske i Grønland mindre.
Inuit-Partiet tror på et sundt og velfun-
deret samarbejde, der hviler på fuld gen-
nemførelse af grundlovens bestemmelser
om ligeberettigelse i Grønland. Det er par-
tiets synspunkt, at man uden risiko kan
indføre ligelønsprincippet, når man sam-
tidig giver befolkningen i Grønland samme
økonomiske forpligtelser som i Danmark.
2. Den grønlandske kultur og dermed det
grønlandske sprog respekteres.
3. Indkomstudjævning må etableres for
at afværge en uheldig udvikling, hvor man
skaber en lønoverklasse og en lønunder-
klasse.
4. De sociale foranstaltninger i Grøn-
land skal følge de principper, der er gæl-
dende i Danmark.
virksomheder. Den lokale befolkning
er derimod sakket agterud i den ret-
ning. Grønlænderen har ikke haft be-
greb om at drive privat handel og har
heller ikke haft økonomiske forud-
sætninger for at starte private virk-
somheder i større målestok.
Det er en tiltalende tanke, at Grøn-
landsrådet lægger vægt på, at privati-
seringen i Grønland sker gennem op-
rettelse af andelsforetagender og
aktieselskaber, hvor de grønlandske
interesser sikres gennem aktiemajori-
teten eller gennem særlige bestemmel-
ser. Det er en retfærdig løsning, der
ikke må tolkes som forsøg på at ind-
føre fødestedskriteriet med modsat
fortegn. Det er følgerne af en forkert
politik, man nu vil søge at imødegå.
Den dag, der er skabt ligeløn i Grøn-
land, og man har etableret et frit låne-
marked, vil det være muligt for grøn-
lænderen på lige fod at tage konkur-
rencen op med danske tilflyttere. Det
er en sund udvikling, der vil få betyd-
ning for erhvervslivets fremme i
Grønland. Men sålænge forudsætnin-
gerne herfor ikke er tilstede, er det
kun naturligt, at man tager hensyn til
de grønlandske interesser i bestræbel-
serne for privatisering i Grønland.
ssunik tigusisinaunigssamut. kalåtdlit-
dle tamatumuna kinguåutorsiméput.
kalåtdlit KautusimassaKarsimångitdlat
privatimik niuvernermik ingerdlatsi-
nigssamut angnerussunigdlo privati-
mik autdlarninigssamut periarfigssa-
Karsimanatik.
encarsaut ilalernarpoK grønlands-
rådip pingårtingmago nunavtine pri-
vatimik ingerdlatsilernigssap avKutig-
ssiuneKarnigsså peKatigingnikut ima-
lunit pigingneKatigingnikut, tamatu-
mane kalåtdlit soKutigissait isumang-
naitdlisaivfigalugit. tamåna åndneru-
vok nåpertuivdluartoK, påsissariaKå-
ngitsoK sume inungorsimanerup Kav-
dlunånut tungatitdlugo encuniagaune-
ranik. tåssauna politikip kukussumik
ingerdlatap kingunere mana ingalag-
simaniarneKartut.
nunavtine naligigsumik akigssaute-
KartOKalerpat naKisimaneKångitsumig-
dlo privatimik taorsigagssarsiniartar-
nigssaK angmåuneKarpat, tauva ka-
låtdlit periarfigssaKalisåput Kavdlunåt
nunasissut naligissåtut Kångerniusi-
nåusavdlugit. tamåna ineriartorneru-
saoK perKingnartoK nunavtine inutig-
ssarsiornerup sujuarsagauneranut pi-
ngåruteKartugssaK. tamånale periar-
figssaKalingikatdlartitdlugo pissusig-
ssamisuginåsaoK kalåtdlit soKutigissait
sagdliutineKarpata privatimik inger-
dlatsilernigssaK isumagalugo noncai-
niarnerme.
5. Boligbyggeriet må aktiviseres for at
imødegå den store boligmangel samt for at
skaffe bedre boliger til tilflyttere.
6. Partiet støtter fuldt ud udviklingen af
fiskerierhvervet. Indhandlingspriser må
forhøjes således, at fiskerne får rimelige
priser for deres fangst.
7. Ethvert privat initiativ i Grønland bør
fremmes. Alle danske statsborgere må have
samme adgang til at udøve erhvervsvirk-
somhed i Grønland.
8. Uddannelse og oplysning aktiviseres.
Mange flere unge mennesker uddannes i
forskellige fag. Familieplanlægning virke-
liggøres hurtigst muligt.
På et møde i foråret mellem for-
eninger i Godthåb blev der nedsat
en komite, der skulle arbejde videre
med de børnehave-planer, som navn-
lig Kvindeforeningen et stykke tid
havde arbejdet med. I komiteen ind-
valgtes fra Kvindeforeningen fru Ria
Reiding, fra menighedsrepræsentatio-
nen fru Birte Christensen og fra Set.
Georgs Gildet arkitekt Ole Amstrup,
der også skulle fungere som teknisk
vejleder.
Komiteen har i den forløbne tid
undersøgt de forskellige praktiske pro-
blemer, bl. a. har man været i forbin-
delse med Ministeriet for Grønland
om evt. bistand. Ministeriet måtte
imidlertid afslå ønsket om hjælp, idet
det i forvejen har lagt en plan for op-
førelse af børneinstitutioner i Grøn-
land. Men den af ministeriet planlagte
børnehave i Godthåb, der var planlagt
til 1967, er imidlertid udskudt til 1968
og det er derfor et stærkt ønske fra
de interesserede foreningers side, at
man kan få samlet så mange penge
ind, at opførelsen af børnehaven, der
skal være heldags, kan begynde i maj
1967.
JULESTUE OG
MANNEQUINOPVISNING
Foreløbig har Grønlandsfly beslut-
tet sig til at yde en første-indsats. —
Det vil ikke alene skænke 10.000 kr.
til det børnehavefond, der skal opret-
tes, men man har i lang tid arbejdet
med forberedelser til en julestue, der
åbner fredag den 25. november på
hotel Godthåb.
I julestuen vil man kunne købe
håndarbejder, juledekorationer og an-
den julepynt, som damekomiteens
medlemmer har forarbejdet. Der bli-
ver serveret te eller kaffe med hjem-
mebagte julekager etc. til 5 kr. kuver-
ten og der vil blive opkrævet 1 kr. i
entre. Lokaler og hjælp såvel som det,
der skal nydes, er stillet vederlagsfrit
til rådighed. — Svenssons Trio under-
holder med julemelodier og for bør-
Undertegnede stiller sig igen til valg i 2.
opstillingskreds ved valget af medlemmer
til folketinget den 6. december 1966 med
følgende suppleanter.
1. Landsrådsmedlem Peter K. S. Heil-
mann Godthåb.
2. Landsrådsmedlem Erik Egede, Narssak,
Mit program ser således ud
1. Intensivering af enhver uddannelse
bl. a. ved udsendelse af endnu flere børn
og unge til Danmark, bl. a. med henblik
på hurtigere tilegnelse af dansk. Grønland-
ske læreres kår og læreruddannelsen som
helhed bør undergå en undersøgelse på
længere sigt.
2. Den erhvervspolitiske og økonomiske
målsætning fastholdes. Yderligere grøn-
landsk deltagelse såvel i traditionelle som
i utraditionelle erhverv tilgodeses og frem-
mes også i spørgsmålet om overtagelse af
statslige virksomheder, hvorfor erhvervs-
konsulentvirksomhed, som også kan til-
knyttes radioens medarbejderstab i udsen-
delser af erhvervsmæssig og økonomisk
karakter, bør indsættes snarest. Udvidelse
af fiskerflåden fremmes mest muligt, lige-
som erhvervene i syddistrikterne ophjæl-
pes efter behovet. Torskebestandens usikre
fremtid i vore farvande som også er på-
peget af fiskeribiologerne, er det ganske
afgjort nødvendigt, at andre muigheder for
indhandling skabes i stedet for, hvorfor
iværksættelse af rejeundersøgelser langs
kysten og etablering af smidige afsætnings-
muligheder heraf er ganske påkrævede.
3. Indkomstudjævning. Denne opgave lig-
ger hos de respektive organisationers kom-
petence. Men det er ønskeligt, at ind-
komstudjævning mellem udsendte og fast-
boende må ske efterhånden, ikke mindst
blandt laveste lønninger, ligesom man hele
tiden må arbejde for at finde veje, der fø-
rer til hævning af grønlandske indhand-
lingspriser. Uden disse reguleringer kan vi
ikke hæve levefoden.
4. Intensivering af oplysningsarbejdet.
Udvidelse af grønlands radios sendekapaci-
tet og personale, dels for hurtigere løs-
ning af de dårlige lytterforhold, dels for
indløsning af ønsket om udvidelse af ra-
dioens mission som vigtigste oplysnings-
faktor i konkrete aktuelle opgaver, bl. a.
ved udgivelse af grundbøger for de nær-
meste år.
5. Forstærkning af samarbejdet mellem
Danmark og Grønland, folkeligt og kul-
turelt. En af forudsætningerne: etablering
af dansk og grønlandsk kulturfond, vi fort-
sat arbejder for tiden.
6. Gennemførelse af socialreform med
bevarelse og forøgelse af lokale myndighe-
ders indflydelse både i løsning af ren so-
ciale arbejdskraftmæssige problemer. So-
cialbyggeri af børnehaver, småbørnshjem
og vuggestuer samt hjem til invaliderede
må have høj prioritet. Familieplanlægning
bør fremmes, og sociale skader bekæmpes
mere målbevidst end hidtil.
7. Løsning af bolig- og tilflytterproble-
merne. Yderligere bevillinger til boliger
nene er der indrettet parkering i Sa-
muel Kleinschmidt-skolen under be-
hørigt opsyn. Af pladshensyn vil der
ikke være mulighed for at tage børn
med ind i julestuen.
Om aftenen kl. 19,30 er der souper
med mannequinopvisning — de viste
ting er indforskrevet fra København
og vil bagefter kunne sælges ved en
lille rask auktion. Der bliver musik-
underholdning og senere dans. Pro-
gramsekretær Peer Møller er aftenens
konferencier. Entreen er sat til 10 kr.
og menuen vil koste 25 kr. foruden
spiritus og kaffe.
Grønlandsfly har endvidere et lod-
seddelsalg igang med meget fine ge-
vinster.
FLERE FIRMAER HAR YDET BIDRAG
Denne gode ide vil nok blive fulgt
af andre arrangementer for at skaffe
de 100.000 kr. det er nødvendigt for
fonden selv at bringe til veje. Andre
bidragydere har allerede meldt sig.
A/S Nordafar med 5.000 kr., Godthåb
Fiskeindustri 5.000 kr. og De De Smit-
ske Jernstøberier har sendt 300 kr.
Set. Georgs Gildet vil stille et årligt
bidrag på 5.000 kr. til rådighed.
Det er hensigten at børnehavefonden
skal være en selvejende institution og
således kommer til til at eje bygnin-
gen, der så udlånes til kommunen. Det
bliver antagelig forsorgsudvalget, der
skal bestemme, hvilke børn, der skal
anbringes i børnehaven. Kommunal-
bestyrelsen i Godthåb, af hvem man
håber at få stillet en grund til rådig-
hed — er naturligvis meget interesse-
ret i tanken, men der er iøvrigt ikke
rettet officiel henvendelse endnu,
hverken til kommunalbestyrelsen eller
andre, der kunne tænkes at ville støtte
planen med lån eller gaver.
HVILKE FORENINGER
VIL VÆRE MED
Håndværkerudgifterne er foreløbig
anslået til ca. 195.000 kr. Hertil kom-
end der står i planerne. Større offentlig
Indsats for tilflyttere før og efter tilflyt-
ning.
8. Udvidelse af den grønlandske befolk-
nings medbestemmelsesret og medansvar
for udviklingen ved at give de folkevalgte
større beføjelser.
9. Eventuelle, udvidelser af beskatningen
bør undergå en grundig undersøgelse og
nøje overvejelser, indførelse af direkte
beskatning må vente. Nødvendigheden af
grundighed i skattespørgsmålet må for en-
hver afspejle sig i den situation, hvor det
nu utidige valg er udskrevet for.
10. Foruden ovenstående vil det være min
pligt at varetage andre opgaver, der måtte
være pålagt mig, de opgaver, hvis løs-
ning vil være til gavn for det grønlandske
samfund.
Der er lavet rammerne for udviklings-
planer, som undertegnede og suppleanterne
har medvirket i, og den grønlandske ind-
flydelse for eventuelle revisioner heraf i
den kommende tid er af vigtighed.
For enhver må det være klart, at vore
problemer ikke alene kan løses ved of-
fentlige foranstaltninger. Enhver borgers
medvirken i opbygningsarbejdet er lige
så vigtig, ikke mindst i bestræbelserne for
at formindske allerede opståede nedbry-
dende kræfter.
Det ovenstående er tiltrådt af mine sup-
pleanter. ' Nikolaj Rosing.
mer løst inventar, anlæg af en uden-
dørs legeplads og administrations- og
projekteringsudgifter. Grundarealet er
anslået til 130 kvadratmeter og der er
normeret plads til 20 børn.
■ Før komiteen vil være i stand til at
gå videre med arbejdet — navnlig med
planlægningen af det arrangement,
der skal skaffe de nødvendige penge
og som man gerne vil drage hele byen
med ind i — må man have et mere
konkret tilsagn fra de forskellige for-
eninger om at ville „lægge ryg“ til.
Og det gør man på den måde, at
man inden 1. december afgiver et
skriftligt tilsagn herom til komi-
teens formand, fru Ria Reiding —
meget gerne med opgivelse af navn
på delegeret, der har forhandlings-
fuldmagt.
Torskefiskeriet
1. januar — 31. oktober
Totalindhandlingen af torsk til
KGHs anlæg var på 17,314 tons i
årets første ti måneder, en fremgang
på 2874. tons i forhold til indhandlin-
gen på samme tidspunkt i fjor.
Fiskeriets udvikling i de enkelte di-
strikter: Holsteinsborg: 3692 tons (+
1536), Sukkertoppen: 3382 (+ 221),
Egedesminde: 3064 (+ 1150), Juliane-
håb: 1833 (-4- 438), Frederikshåb: 1813
(+ 55), NarssaK: 859 (-4- 25), Godthåb:
821 (+ 10), Nanortalik: 648 10),
Angmagssalik: 508 (-P 18), Jakobs-
havn: 366 (+ 214), Christianshåb: 176
(+ 134) og Godhavn: 152 (+ 45).
Udover ovenstående var der til
Godthåb Fiskeindustri A/S (inkl. Fi-
skenæsset) indhandlet 4572 tons torsk
i årets første ti måneder mod 3004
tons på samme tidspunkt året før.
I forhold til 1965, 1964 og 1963 er
der tale om en fremgang på henholds-
vis 25,5, 73,8 og 15,7 procent, og i for-
hold til 1962 en tilbagegang på 24,5
procent (Godthåb Fiskeindustri med-
regnet). Linebådenes andel af total-
fangsten: 2170 tons eller 9,9 procent.
sårugdlit tunissat
jan. 1-ånit okt. 31-ånut
sårugdligit KGH-p tunissagssiorfi-
nut tunissat tamåkerdlutik ukiup Kåu-
mataine sujugdlerne Kuline 17.314
tonsiuput, sujorna taimailinerane tu-
nissanit 2874 tonsinik amerdlaneru-
ssut.
igdloKarfingne pigissåinilo angussat
imåiput: Sisimiune: 3692 tons (+
1536), Manitsume: 3382 (+ 221), Au-
siangne: 3064 (+ 1150), K’aKortume:
1833 (-4- 438), Påmiune: 1813 (+ 55),
Narssame: 859 (-4- 25), Nungme: 821
(+ 10), Nanortalingme: 648 (-4- 10),
Angmagssalingme: 508 (-4- 18), Iluli-
ssane 366 (+ 214), K’asigiånguane: 176
(+ 134) K’eKertarssuarmilo: 152 ( +
45).
Kulåne taineKartut saniatigut Nung-
me sulivfigssuarmut (K’eKertarssuat-
siait ilångutdlugit) ukiup Kåumataine
sujugdlerne Kuline tunineKarput 4572
tonsit ukiume sujuliane Kåumatine
taimak amerdlatigissune 3004 tonsit
tunineKaramik.
Nungme sulivfigssuarmut tunissat
ilångutdlugit angussat 1965-ime. 1964-
ime 1963-imilo angussanut nalendut-
dlugit 25,5, 73,8 ama 15,7 procenti-
nik sujuariarneKarpoK 1962-imutdle
nalerKiutdlugit 24,5 procentimik ki-
nguariardlutik.
pissarineKartut tamarmiussut ilait:
2170 tonsit imalt. 9,9 procenté ningi-
tagarssutinit pissarineKarput.
Ulrik Rosing.
tuberkulose akioniardlugo sulinlarlut tapersersukit
-fr -fc -fr RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fr -fr
derved støtter De fuberkulosebekaempelsen I Grønland
privatimik ingerdlatsilernigssaK
Indhandlingspriser må forhøjes
således, at fiskerne får rimelige priser for deres fangst
AF ULRIK ROSING
Indkomstudjævning er ønskelig
Eventuelle udvidelser af beskatningen bør undergå en grundig under-
søgelse og nøje overvejelser, indførelse af direkte skatler må vente.
AF NIKOLAJ ROSING
11