Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 10.11.1966, Side 12

Atuagagdliutit - 10.11.1966, Side 12
TØRGÆR TIIi BAGNING FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN. BLIK PÅ ANVENDELSE PÅ STEDER. HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FÅES. AKTIESELSKABET DAN ISC O 8.KRISTIANIAGADE. KØBENHAVN er formænd, arbejdere, folk på kon- torerne og folk på havnen alle grøn- lændere, og de er placeret på aldeles afgørende pladesr her såvel som man- ge andre steder i landet. Dette for- hold gør sig naturligvis mindre gæl- dende i Godthåb, for der har man ikke den arbejdstradition, som vi for eks- empel har i NarssaK og i Holsteins- borg. Imponerende er det, at den kun to år gamle Holsteinsborg-fabrik fak- tisk drives af grønlændere bortset fra en teknisk leder, der har den højeste tekniske uddannelse, man nu engang kan få her i landet. Endnu har ingen grønlændere en tilsvarende uddannel- se, og man skal ikke være sikker på, at det kommer de næste 10 eller 15 år. Det kommer jo an på, om der viser sig at være grønlændere, der dels har anlæg herfor og som vil gå den vej, og dels om de pågældende kan opbyde al den flid og det arbejde, der skal til, og om de, når de så har gjort det, overhovedet vil være i Grønland. Imidlertid synes jeg, det går ual- mindelig godt, og fra de samarbejds- udvalg, vi har etableret, dem vi kal- der for fællesudvalg, er det opløftende af referaterne at se, hvordan grøn- lænderne ikke blot fremfører nyttig kritik men også er positive i indstil- lingen til det samarbejde, der nødven- digvis skal være. Det er lige sådan i samarbejdet med KNAPP og fiskerne, de går helt ind for tanken om industri- aliseringen og dens baggrund, råvare- tilførslerne, de nye både, samarbejdet o.s.v. Vi står, sagt i denne forbindelse, i dag med en helt ny bådtype, som knap nok har fungeret et år i Grøn- land, og allerede nu er der en af de erfarne, dygtige grønlandske fiskere, der siger: Jeg vil gerne købe sådan en! Det viser, hvor godt man følger med, hvor ivrige man er for at være med. Man kan følge denne hastige udvik- ling ikke blot fra år til år men næsten fra dag til dag, og ser man på ud- gangspunktet, vi havde, så er resul- taterne ganske forbløffende. Jeg er dog anturligvis klar over, at vi hele tiden også må have det for øje, som vi ikke har nået, men samfundet i dag er et helt andet end for bare 10 år siden. KRAVET OM EFFEKTIVITET — Har man dog ikke fra Handelens side på et enkelt område gjort det lidt vanskeligt for grønlænderne at gøre sig gældende, jeg tænker på spørgsmålet, man ofte hører nu og da: Hvordan skal nogensinde grøn- lænderne kunne overtage Handelens virksomheder, når KGH i en by star- ter med at bygge et supermarked? Havde det i stedet for drejet sig om 10 små forretninger, så kunne de jo en efter en være blevet overtaget af grøn- lændere? — Alle er enige om, at det grøn- landske samfund skal være effektivt, ikke blot hvad produktionsapparatet men også hvad forsyningen angår. Det ville derfor være den mest alvorlige fejl vi kunne gøre, hvis vi ville bygge et samfunds handel og produktion op i stil med det 17. århundredes, med småbutikker og småværksteder. Grøn- land er afhængig af verdensmarkedet på alle områder, af alt det, Grønland producerer, går de 80 procent til ver- Direktør Hans C. Christiansen. densmarkedet. Man kan ikke gå den omvej, at man af pædagogiske grunde laver ineffektive virksomheder. Hvis der skal en stor og moderne butik til for at kunne løse opgaven, så er det den, man må stable på benene, for det er et af Handelens vigtigste om- råder i Grønland at sikre effektivitet også i den forsyningsmæssige side af tilværelsen. Det er vanskeligere at overføre en sådan virksomhed til eenmands-for- retning, det er klart, men der er ingen, der siger, at fremtidens løsen er een- mands-forretninger. Der er i vort sam- fund hernede såvel som deroppe op- gaver, der må løses i fællesskab af en hel gruppe. Man må så lave et selskab, et interessentselskab, eller en andels- virksomhed, sådan som man gjorde det i Nanortalik med et aldeles ud- mærket resultat. Man må jo også tænke på, at forbrugerne skal have en hensigtsmæssig vareforsyning, og den kan ikke gives dem i småbutikker alene, det er ganske udelukket. Vi må så i fællesskab finde ud af, hvordan grønlænderne kan medvirke i dette nye, og det håber vi, at de omtalte fællesudvalg måske i samarbejde med forbrugerudvalgene kan finde ud af. Et næste problem er så, hvem der i grunden skal eje virksomhederne, men det er jo ikke sikkert, det hjæl- per noget som helst på helheden, på fællesskabet og fællesskabsfølelsen, at en enkelt mand kan få en butik. Den store virksomhed, der kræver fællesskab og samarbejde kan folke- psykologisk være lige så frugtbar som enkeltmandsvirksomheden, som jo ofte stiller mennesker op i isolerede positioner over for hinanden. MEGET LIDT AT BYTTE MED HINANDEN — Kunne man ikke gennem et bedre handelssamkvem mellem de grønland- ske byer opnå en højere grad af sam- fundsfølelse? — Der er jo kolossal trafik mellem byerne i dag. — Også varemæssigt? — Det er noget andet, for forudsæt- ningen for en varetrafik er, at man har noget at bytte med hinanden. Med den ensidige produktion man har, så er der, lige som i vort gamle landsbysamfund i Danmark, meget lidt, man har at bytte med hinanden. Sådan siger direktøren for Den kongelige grønlandske Handel, lic. mere. Hans C. Christiansen, som den 11. november fylder 60 år, i denne fød- selsdagssamtale med Atuagagdliutit/Grønlandspostens medarbejder i København. Den kongelige grønlandske Handel er Grønlands største arbejdsplads, det ved enhver. Ingen anden institution i Grønland beskæftiger så mange grøn- lændere, og antallet af beskæftigede stiger støt i takt med udviklingen. Handelens direktør, lic. mere. Hans C. Christiansen, der den 11. november fylder 60 år, har samtidig hermed sid- det i direktørstolen i godt 10 år, og i denne anledning kunne der nok være grund til at standse lidt op og stille et par spørgsmål en travl hverdag. — Hvordan synes De, direktør Chri- stiansen, at udviklingen i de forløbne 10 år har tegent sig? — Jeg synes, der er sket overordent- lig meget, og at det, der er sket, er vældig fornuftigt. Efter omstændig- hederne mener jeg også, at der er meget god balance i tingene, selv om man ofte hører dette bestridt. Det lig- ger dog nok i, at man tit venter mere, og i at man tror, tingene kan gå hur- tigere, men glemmer for let, at vi i Grønland har usædvanlige vilkår at arbejde under, fremfor alt, at vi har en virkelig barsk natur imod os. Den grønlandske natur kan man ikke be- herske, man kan højest tilpasse sig den. Der vil altid kunne ske de mest overraskende ting, som ændrer selv de skønneste og mest velunderbyggede prognoser. Der findes lande, hvor en tempera- turafvigelse på en enkelt grad ikke betyder noget, medens noget sådant i Grønland kan være helt afgørende for, om man overhovedet kan eksistere, det vil sige, om det man skal leve af, kan eksistere. Grønland stiller krav om en tilpasning, man ikke kender andre steder, og landet kræver helt andre arbejdsformer. Man må være forberedt på hindringer ikke blot i trafikken men også i produktionen, og man kan ikke som her i det sydlige Danmark planlægge på samme måde. Dertil kommer det, at man står over for et samfund, som først nu lukkes rigtigt op. Hvor man tidligere har sagt, at de, der vil leve der, de må leve som de bedst kan, så står vi nu over for en generation, der ønsker at leve anderledes, end man levede før, fordi den har fået en helt anden kontakt med omverdenen, og vi står teknisk set netop der, hvor det ser ud til, at vi kan hjælpe denne geenration til at leve anderledes. DET GÅR UALMINDELIG PÆNT — Under den såkaldte nyordning har det gang på gang været frem- hævet, at grønlænderne skulle med i udviklingen og ind i helheden. Er De tilfreds med de skridt, der er taget i den retning? — Der er to sider at tage i betragt- ning, for dels er disse skridt taget fra vor side, dels og fremfor alt er de taget fra grønlandsk side. Jeg synes, det går ualmindelig pænt, jeg er slet ikke enig med dem, der siger, at grøn- lænderne er tilskuere til det, der sker i deres land, de er i høj grad aktivt med, men der er jo områder, hvor man må nøjes med at være tilskuer, det kender vi da også i denne del af Dan- mark. Der er f. eks. tekniske områder, som man ikke uden videre kan for- stå. Vi flyver med en flyvemaskine uden i og for sig at forstå, hvorfor den flyver, sådan er det blot. Det vigtigste er at få så mange med i et samarbejde som muligt. Man råber så ofte på ud- dannelsen, og det er rigtigt, at uddan- nelse er en særdeles vigtig ting, men man kan ikke i løbet af de få år, der er gået, få en befolkning, der har været så stærkt bundet af sit miljø, til pludselig at udfylde alle pladser i et helt nyt miljø, selv om denne be- folkning virkelig ønsker det, simpelt- hen fordi uddannelsen kræver tid i sig selv, en mental tilpasning og ofte en menneskealders erfaring. Tager man hensyn til, hvor vanske- ligt det er at ændre en befolknings livsmønster, for eksmpel herhjemme hvor folk drager fra land til by, så må man dog indrømme, at det er aldeles overraskende, hvad der er sket i Grøn- land. Det er imponerende at se, hvor- dan tusinder af grønlændere fra en ganske enkel tilværelse har kunnet flytte til byerne og som helhed tilpas- se sig og føje sig ind i byens arbejds- dag. Undtagelser gives, det er klart, sådan er det jo også i andre lande. 90 PCT. ER GRØNLÆNDERE Det er faktisk sådan, at 90 pct. af de folk, Handelen beskæftiger, og vi er uden tvivl den institution, der har de fleste grønlændere i arbejde, er grønlændere. Se på fabrikker, som for eksempel den i NarssaK; bortset fra en fabriksleder, der er specialist med et langt livs faglig erfaring bag sig, så CALTEX OLIE DDR i centrum J Automatisk opfyldning - i takt med Deres forbrug leverer vi CALTEX olie. 10 måneders brændselskonto. Skal De have nyt oliefyr, kan De fordele betalingen over 36 måneder. DET DANSKE KULKOMPAGNI RÅDHUSPLADSEN 14 • (01) 149214 Det er kunst at bygge... Som ved andre kunstarter lægger man Inden for arkitekturen naturlig- vis stor vægt på det æstetiske — Men lige så naturligt må arkitekten tage hensyn til de funktionelle og praktiske kvaliteter. Og selv om det færdige byggeri befragtes og kriti- seres som en helhed, må materialer og byggemetoder altid udvælges med største omhu. — Blandt andet derfor vinder PHØNIX TAGDÆK- NINGER stadig større Indpas I det moderne byggeri. Såvel på tegne- stuer som på byggepladser har man Indset, at der — alt taget I betragt- ning — er mange arkitektonisk rig- tige muligheder med PHØNIX TAG- DÆKNINGER. Det afbildede byggeri er LOUISIANA I Humlebæk. Gnidningerne, man nu og da læser om, eksisterer i virkeligheden slet ikke 12

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.