Atuagagdliutit - 10.11.1966, Síða 13

Det kommer først nu med bysamfun-
dene, her er det ved at udvikle sig. Vi
får industrisamfund, hvor den enkelte
mand ikke mere kan gå på fangst eller
jagt, af hvilken grund vi prøver på at
organisere en opsamling af produkter,
for eksempel fra norddistrikterne,
hvor vi opkøber fugle, mattak eller
hvalkød og forarbejder det på disse
steder for senere transport til byer
langs kysten. Det vil føre til en væl-
dig trafik, og i de sidste år er der jo
allerede sket en stærk udvikling i den-
ne retning. Vi har programmet klar
for en yderligere trafikintensivering,
men de nye kystbåde har allerede i de
sidste to år gennemført regelmæssig
trafik mellem de grønlandske byer.
Man ved i dag, hvornår skibene kom-
mer, og hvornår de går, og kysttrafik-
ken omfatter både passagerer og
varer.
Der er ikke noget i vejen for, at man
kan transportere gods langs kysten.
Man skal blot ikke glemme, at denne
transport er dyr. Kysttrafikken koster
i dag dobbelt så meget pr. transporte-
ret kilo som i atlanttrafikken. Det er
relativt små skibe, der skal til, og selv
de kan ikke altid udnyttes, der er for
megen tomgang. Det ligger i, at der
ikke er meget at transportere, for
havde man de store mængder så kun-
ne det gøres billigere og måske ligeså
billigt som over Atlanten. Fragtsatser-
ne er i dag nok lavere langs kysten
end over Atlanten, men sandheden
er jo den, at atlanttrafikkens fragter
svarer til omkostningerne, men at sta-
ten i kysttrafikken betaler forskellen
mellem omkostningerne og de for lavt
ansatte fragtsatser.
GODTHÅB FISKEINDUSTRI
— De er formand for Godthåb Fiske-
industris bestyrelse, hvordan ser De
på situationen?
Grønlandske børn har
fortsat hjælp behov
Foreningen til Hjælp for grønland-
ske Børn rede til at udvide sit vir-
kefelt.
Der er et stadig voksende behov
for pleje og beskyttelse af det svage
og hårdest ramte grønlandske barn,
hedder det i årsberetningen for 1965
fra Foreningen til Hjælp for grøn-
landske Børn. Foreningen driver bør-
nesanatorierne i Vmåna k, Jakobs-
havn, Sukkertoppen, Julianehåb og
Angmagssalik og vuggestuen „Amaut“
i Godthåb.
Foreningen har erklæret sig rede
til også at forestå driften af fem kom-
mende vuggetuer i NarssaK, Frede-
rikshåb, Godthåb, Sukkertoppen og
Holsteinsborg. Disse opgaver imøde-
ser man imidlertid med stor ængstel-
se, skriver foreningens formand,
Lisbet Hindsgaul. Det er i forvejen
meget vanskeligt at få kvalificeret
personale til sanatorier og vugge-
stuer, og de kommende institutioner
kræver hver for sig et stort personale.
Foruden børneinstitutionerne vare-
tager Foreningen til Hjælp for grøn-
landske Børn også et individuelt bør-
neforsorgsarbejde i form af fadder-
skaber, hvorunder 133 børn i 1965 fik
et fast tilskud på 120 kr. hver. Så-
danne fadderskaber kan tegnes af
privatpersoner.
Der var i regnskabsåret i gennem-
snit 123 børn på sanatorierne pr. dag,
og omkostningerne var på knap 21
kr. pr. barn i døgnet.
Foreningen modtog i 1965 godt
170.000 kr. i form af gaver og med-
lemskontingent. Der var 3339 medlem-
mer, og derudover regnede man med
5000 faste bidragsydere. Grønlands-
lotteriet 1965 gav et overskud på godt
306.000 kr., og i år regner man med
et endnu større overskud. Dette skulle
give' foreningen tilstrækkelig økono-
misk bevægelsesfrihed til fortsat at
varetage sine hidtidige opgaver og
endog udvide sit virke, hedder det i
årsberetningen.
— Det går bedre, og det håber vi,
det bliver ved med. Der er to forud-
sætninger herfor, den ene er råvare-
tilgangen, som er forbedret ganske
betydeligt i løbet af det sidste års tid,
især takket være de nye linebåde, som
har landet de to trediedele af deres
fangster i Godthåb og den ene tredie-
del i andre havne og betydet en kolos-
sal råvaretilgang. Den anden forud-
sætning er afsætningen, markedet.
Det sidste har også præget KGH’s
regnskab, for på hele vor omsætning
i 1965 på over 60 millioner har vi kun
haft et underskud på 12.000 kr., hvil-
ket reelt vil sige, at vort regnskab har
balanceret i 1965, men det tror jeg
ikke, det vil gøre i 1966, fordi vi har
en langt ugunstigere markedssituation.
Selv om vi taler om storproduktion i
Grønland, så er vi i verdensmarkeds-
skala kun en meget lille producent.
Det betyder, at vi ikke kan bestemme
priserne eller regulere tilgangen til
markedet, og for øjeblikket er der
kolossale tilførsler af fryseprodukter
til det internationale marked, som har
medført prisfald. Vi håber, vi slipper
ud af det også for Godthåb Fiskeindu-
stris vedkommende, så det ikke bliver
værre, end at man med den stigende
produktion kan tage denne belastning
— i så fald ser det lovende ud for
Godthåb Fiskeindustri i 1966.
Da vi har mulighed for yderligere
at udvide produktionen, vil der fortsat
også være muligheder for forbedrin-
ger i de kommende år. Forudsætnin-
gen er dog, at vi holder råvaretilgan-
gen konstant stigende, og jeg tror, det
lykkes. En anden forudsætning er så,
at markedet er os gunstigt.
— Har De ikke et fødselsdagsønske?
— Det er måske lidt svært at for-
mulere, men jeg kunne ønske mig at
yderliggående, nærgående og ikke
særlig venlig kritik kun måtte blive
betragtet som krusninger på vandet,
så vi alle kan bevare det gode humør
og troen på fremtiden.
Ofte må vi i Grønland desværre
nøjes med halve løsninger, fordi vi er
presset inde i et system af tekniske og
økonomiske muligheder, og fordi vi
skal tilpasse os bevillingerne. Der er
anlæg, som kunne køres meget bedre
og give langt smukkere resultater, ikke
blot på papiret for staten, men også
for fiskere, fangere og arbejdere, hvis
man kunne udbygge for eksempel visse
fabriksanlæg, sådan at man kunne
sige, nu står fabrikken færdig. Ofte
kan vi kun bygge en halv fabrik, og
må derefter afvente flere bevillinger,
og det er selvfølgelig hverken godt
eller morsomt for nogen af parterne.
Det er nødvendigt at skabe gode og
indbringende arbejdspladser for den
grønlandske befolkning, så må andre
ting komme derefter — men hvilke og
i hvilken rækkefølge? Der vil være
noget skævt i at lære folk at tjene
penge, hvis vi ikke samtidig lærer
dem, hvordan de skal bruge dem og
giver dem mulighed for det.
Den omstændighed, at vi i totalpro-
grammet for de næste 10 år har et
meget lille beløb reserveret til pro-
duktionsanlæg og endnu mindre til
forsyningsanlæg, gør, at man unægte-
lig kunne ønske sig, at man kunne af-
runde til en helhed med balance, så
befolkningen ikke båre kan tjene pen-
ge men også opnå en mere hensigts-
mæssig vareforsyning. Men vi er jo
kun en brik i helheden, det ved jeg,
og ingen vil benægte, at det kan være
lige så primært og meget vigtigt, at
der er boliger, skoler, sygehuse, og at
der gøres noget for det kulturelle og
for fritidens udnyttelse, videreuddan-
nelse o.s.v.
Derfor er det svært at ønske. Jeg
ved jo på forhånd, at ønskerne ikke
kan opfyldes — og jeg ved hvorfor.
Hovedsagen er for mig at grønlænder-
ne godt forstår, hvad der foregår, og
at de gnidninger, man nu og da kan
læse om, i virkeligheden ikke eksiste-
rer, men at vi tværtimod har et ual-
mindelig godt samarbejde med hin-
anden. sic.
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKutcKar-
tarsimavugut!
god KAFFE
gennem
generationer
Gode resultater i Christianshåb
Til Irods for, al rejeindhandlingen kom forholdsvis sent i gang og der
havde været rationering omtrent hele sæsonen i Christianshåb, har
produktionsresultatef været over forventning.
Rejeindhandlingen til Christianshåb
kom forholdsvis sent i gang i år, idet
den først blev båbegyndt den 26.
maj på grund af, at vinterisen lå
usædvanligt længe, skriver handels-
chef E. Kofod-Frederiksen, Christians-
håb, i KGH-Orientering og fortsætter
bl. a.:
NI KUTTERE OVERFØRT FRA
GODHAVN OG EGEDESMINDE
KGH har til Christianshåb oprettet
kontrakt med 36 rejekuttere, og kon-
traktperioden strækker sig fra 1. juni
til 15. november. I modsætning til sid-
ste år har der i omtrent hele sæsonen
været tale om indhandlingsbegræns-
ning. Årsagen til rationeringen var bl.
a., at vi efter nedlæggelse af produk-
tionen i Godhavn den 1. august fik
overført 3 kuttere. Ligeledes har vi fra
overførte kuttere. Hertil kommer, at
der i år er usædvanligt store rejefore-
komster, ligesom rejerne er større end
sidste år.
Til trods for det sene starttidspunkt
har produktionsresultatet indtil nu
været over forventning.
FÆRRE UDENBYS ARBEJDERE
Med hensyn til arbejdskraftsituatio-
nen kan det for udenbys arbejderes
vedkommende bemærkes, at interes-
ren i år ikke har været så overvæl-
dende som sidste år, idet vi næsten
hele sæsonen har haft ledige pladser
i den nye indkvartering for rejepiger.
Også i teltene og barakkerne, der nu
kun anvendes til mænd, har vi haft
ledige pladser. En opgørelse viser, at vi
har beskæftiget 151 udenbys kvinde-
lige arbejdere, hvoraf 70 allerede er
Det er en kendt ting, at man her i
Christianshåb har haft beskæftigelses-
problemer i vintermånederne, og man
har gang på gang haft de tomme lo-
kaler på fabrikken i tankerne, uden
at man dog har løst problemet. En
mulighed, som for tiden er under over-
vejelse, er at igangsætte en produk-
tion af stenbiderrogn til kaviar. Pro-
duktionsperioden kunne i så fald blive
januar, februar og marts.
Det andet af problemerne er fjernel-
sen af de store mængder rejeaffald.
Her påtænker man at etablere en reje-
melsfabrik i det eksisterende emballa-
gelager. På denne måde håber man på,
at man foruden at løse problemet med
affaldet også skaber mulighed for en
eventuel mindre fortjeneste på affal-
det. Som erstatning for emballagela-
geret vil der i løbet af kort til blive
opført en ny emballagehal, der vil
blive placeret ved elværket ved siden
af det nuværende færdigvarelager,
som opførtes sidste sommer.
Egedesminde fået overført 6 kuttere,
da man nedlagde den i fjor påbegynd-
te direkte indhandling til denne reje-
fabrik, og der overføres i stedet for
dagligt sorterede rejer til Egedesminde
herfra. Egedesminde har dog ikke kun-
net aftage den fulde ration fra de
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
„Ved Grønlands landsrets dom af 10. fe-
bruar 1966 er Holsteinsborg kredsrets dom
af 24. november 1964 i sagen KalJte A.K.M.S.
Enoksen, ItivdleK, mod Preben Findsen,
tidligere Sdr. Strømfjord, stadfæstet, hvor-
ved Preben Findsen, født den 3. april 1937
i Kirke-Søby, hvis sidst kendte adresse er
Apartomentos Bellamar. Montemar, Torre-
molinos, Malaga, Spanien, og som forment-
lig er rejst til Casablanea, anset som bi-
dragspligtig til det af Kalite Agnes Ki-
stårau Marie Sofie Enoksen, ItivdleK, den
18. april 1962 udenfor ægteskab fødte dren-
gebarn, Jørgen Knud Ludvig Peter Enok-
sen.
Denne forkyndelsesmåde benyttes i hen-
hold til kap. 2, § 11 stk. 1 og 2 i bekendt-
gørelse af lov om rettens pleje i Grønland
af 4. november 1964, da domsfældte Pre-
ben Findsens nuværende opholdssted er
ukendt.
En udskrift af dommen og bidragsresolu-
tionen ligger til udlevering på Grønlands
landsrets kontor.
Landsdommeren t Grønland, d. 12.110 1966.
H. Brøndsted".
10. februar 1966-ime Grønlands landsretip
encartussutåne atortugssångortineKarpoK
24 november 1964-ime Sisimiut kredsretia-
ta erKartussutigisimasså suliagssame Kali-
te A. K. M.. S. Enoksen, ItivdleK, akerdle-
ralugo Preben Findsen, sujomatigut Ka-
ngerdlugssuarmisimassoK; erKartQssume
tåssane Preben Findsen, inftssoK 3. april
1937 Kirke-Søbyme, adressialo ilisimane-
KartoK kingugdleK tåssaussoK Apartomen-
tos Bellamar, Montemar, Torremolinos,
Malaga, Spanien, amalo Casablancamukar-
simagunartoK, issigineKarpoK akilersui-
ssugssatut Kalise Agnes KiståraK Marie
Sofie Enoksenip, itivdlermiup, 18. april
1962-ime uverssardlune emertårisimasså-
nut Jørgen Knud Ludvig Peter Enokseni-
mut.
taimatut nalunaerutigingningneK atorne-
KarpoK Kalåtdlit-nunåne erKartussissamer-
me inatsisine 4. november 1964-ime nalu-
naerume kap. 2 § 11 ingm. 1 åma 2 nåper-
tordlugit, tåssa erKartuneKartup Preben
Findsenip manåkut najugarisså ilisimane-
Kångingmat.
eraartussutip agdlangneKamerata åssi-
nga akilersutigssanigdlo aulajangersagaK
tuniuneKariåinauvdlutik Grønlands lands-
retip agdlagfianiput.
den 12. oktober 1966.
H. Brøndsted.
hjemrejst for egen regning; de samme
tal for udenbys mandlige arbejdere er
85, hvoraf 40 er hjemrejst. Grunden
til den delvis svigtende interesse står
muligvis i forbindelse med bedre ind-
tjeningsmuligheder i andre byer, spe-
cielt ved den gode sælfangst i nord-
distrikterne.
VANDFORSYNINGEN FORBEDRET
Som det er flere bekendt, har vand-
situationen i Christianshåb i de senere
år været meget kritisk, og for at råde
bod på denne kalamitet har vi i for-
året etableret et vandværk ved den
såkaldte Flyversø, der ligger ca. 1500
m fra byen. Da dette vand indeholder
salt, har brugen af det affødt en del
problemer, bl. a. ved rustdannelser. I
konsekvens heraf søger man nu vand-
situationen løst ved at forlænge vand-
ledningen til en sø, der ligger ca. 5
km fra byen et arbejde, der påreg-
nes genenmført i løbet af vinteren —
og hermed skulle vandtilførslen til fa-
brikken være dækket fremover.
Hollandimiut kavfiliåt
aicrorterdluarsimassoK
kavfe akuserneKangitsoK
pikunarilluinartoK
lupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamarcigiiioK
såkutut atissait
tingmissartortartut kavajat nait-
sok nutåK, kussanartorujugssu-
armik pitsåussusilik nasartalik 128,—
tingmissartortartut jakke nylonit
iluleitutigdlit nutåt ............ 123,—
tåuko åssinge Kajangnaitsorujug-
ssuit savårnat aminut åssingu-
ssunik iluleKutigdlit ............145,—
tingmissartortartut kavåjåt nait-
sok iluleKutilik nutåK pérneKar-
sinaussumik nasartalik ........... 69,—
issigtorsiutit nutåt iluleKutigdlit .. 99,—
tingmissartortartut aitsue nylonit
iluleKutigdlit ................... 25,—
NATO-jakkit nutåt ................... 85,—
Kardligpåt. nutåt iluleKutigdlit .. 29,—
atissat tuluit sanåve Kajangnaitsut
iluleKutigdlit sigtartugdlit kau-
ssarfigpagssuagdlitdlo (168 cm
tikitdlugo taimågdlåt angissusi-
lingnut) ........................... 75,—
atissat ikiauutigdlit (166 cm tikit-
dlugo taimågdlåt angfssusiling-
nut) ................................. 57,—
malugalugo: atissanik pitsåungitsunik
pisissarnak, kisiåne KUlarnavérKusiner-
put erKaimajuk: pisiatit nåmaginardlu-
inartusåput imalunit nåmaginartfngf-
kugkit aningaussat utertisinauvatit
ARMY VARER
Nye US pilotparcapjækkerter,
pragtfuld kvalitet med hætte .. 128,—
Nye forede US nylon pilotjakker 123,—
Do. ekstra kraftige med imiteret
lammefoer .................... 145,—
Nye forede US pilotpjækkerter
med aftagelig hætte .......... 69,—
Nye forede US arctic sæt ......... 99,—
Forede nylon pilotveste .......... 25,—
Nye NATO-jakker .................. 85,—
Nye forede US overtræksbukser 29,—
Gennemforede kraftige engelske
dragter med lynlåse og mange
lommer (kun indtil 168 cm’s
højde) ........................ 75,—
Kapokdragter (kun indtil 166 cm’s
højde) ........................... 57,—
BEMÆRK: Køb ikke katten i sækken,
men HUSK VOR garanti: Fuld til-
fredshed eller PENGENE tilbage.
Slotsgade 8, Aalborg, tlf. 12 64 70
DANMARK
det lækreste lækre...
mamarnerpårpdrpåt
LEVERANDØR TIL DET KQL. DANSKE HOF
ODENSE MARCIPAN FABRIK
AKTIESELSKAB
13