Atuagagdliutit - 10.11.1966, Side 19

Mens tid er!
pivfigssaugatdlartitdlugo
Alle de grønlandske byer har i det
sidste tiår i høj grad ændret udseende.
Der har måttet skaffes plads til en
masse mennesker, der er brudt op fra
de mindre steder og nu klumper sig
sammen på de større, og også selve
teknificeringen af de større bysamfund
har betydet en væsentlig ændring i
byens udseende. Nogle vil i den for-
bindelse tale om en skønhedskur, an-
dre om det modsatte. Men eet er sik-
kert: man kan ikke med rette begræde
tabet af den gamle idyl, der tidligere
rådede i mange af de grønlandske
byer, hvis man samtidig gerne vil have
del i de af teknikken betingede goder:
vand, lys, renovation, oliefyr o.s.v. Alt
dette kræver vandledninger, vejnet,
aftapningshuse, tankanlæg, lysmaster
mm. — så uskønne sådanne anlæg
kan være.
Men derfor må man vel godt have
lov at råbe et „vagt i gevær" og an-
mode om, at man i disse forcerede ud-
bygningsår får tid og råd til at tage
også æstetiske hensyn. Mens tid er!
Hvad kan der ikke lige netop i disse
år ødelægges af karakteristiske og
smukke områder i de grønlandske
byer, hvis tekniske hensyn får lov til
at sejre over det æstiske i højere
grad, end det strengt taget er nødven-
digt.
Der findes ingen fredningslov for
Grønland, ingen bygninger er i juri-
disk forstand fredede bygninger, og der
findes i byerne heller ingen „område-
fredning", altså en lov, der kræver
kontrol med, om der må bygges — og
hvad der må bygges — i et nærmere
bestemt område, dog at der ministe-
rielt er truffet bestemmelse om, at
visse, nærmere angivne områder, der
indeholder fortidsminder (gravplad-
ser, hustomter og lign.) er fredlyste.
I de sidste flere år har det været
under overvejelse at gennemføre en
fredningslov for Grønland, men man
overvejer nok stadig. Fordi staten
ejer de bygninger, som der vil blive
tale om at søge fredet, kan man også
uden en fredningslov have nogenlun-
de indsigt med, at der hæges om de
gamle, historiske værdifulde bygnin-
ger, både hvad deres ydre og deres
indre angår, således at der ikke skaltes
og valtes med bygningens ydre frem-
toning. Men dette forudsætter rigtig-
nok ofte, at de lokale byggekomiteer
er sig deres ansvar bevidst. Der findes
beklageligvis adskillige eksempler på,
at manglende historisk sans og æste-
tisk fornemmelse har ført til vold på
historisk værdifulde bygninger. Jeg er
mest fortrolig med spørgsmålet, som
det dukker frem i forbindelse med
vore bykirker, som næsten alle må
henføres til den kategori af bygnin-
ger, der bør fredes.
Om kirkerne i byerne må det dog i
det store og hele siges, at de frem-
træder i en pæn og værdig skikkelse,
ikke sjældent smukt placeret i bybil-
ledet. Men hvordan er det med om-
rådet omkring de gamle og naturlig-
vis også de nyere kirker?
Er vi klare over, at store historiske
og æstetiske værdier vil gå tabt, hvis
vi ved tankeløst byggeri forgriber os
på smukke og karakteristiske pladser
og områder i de grønlandske byer?
Spørgsmålet drejer sig naturligvis
ikke kun om kirkepladser og om om-
råder ved kirkebygningerne, men i
det hele taget gamle, karakteristiske
byområder. Men netop i år har vi ved
provstiet haft forelagt ikke mindre
end 6-7 tilfælde, hvor et planlagt nær-
gående byggeri, ganske uden harmoni
med stedets hele karakter, ville have
40 års jubilæum
Tønnes Poulsen.
Kirkesiden bringer i dag et grøn-
landsk-sproget interview med en
kendt godthåber, Tønnes Poulsen, i
anledning af, at han den 16. nov. kan
fejre 40 års jubilæum for sit med-
lemsskab af bestyrelsen for „peicati-
gingniat", den grønlandske kristelige
forening, der flere steder i Grønland,
især tidligere har haft så stor betyd-
ning for det grønlandske menigheds-
liv, men også for den folkelige oplys-
ning. Tønnes Poulsen fortæller om sit
virke inden for denne forening gen-
nem de mange år. Et synligt udtryk
for, hvad foreningen udadtil har kun-
net præstere, er det store og nydelige
mødehus, der blev indviet for få år
siden i Godthåb (menighedshuset). Før
menighedsrepræsentationen var etab-
leret i Grønland, var det i høj grad
peKatigingniat, der iværksatte indsam-
linger til kirkelige formål, og i øvrigt
i mange henseender repræsenterede
lægfolket, altid i et godt samarbejde
med kirkens medarbejdere.
peKatigingniat har i dag i Grønland
825 medlemmer.
betydet en beklagelig ændring af et
karakteristisk og smukt område om-
kring en kirke.
Det er ikke meningen, at en kirke
absolut skal ligge i ensom og ophøjet
ro, således at alle andre bygninger
skal holde sig i behørig og ærbødig
afstand af helligdommen. Men derfor
kunne man jo godt prøve på at appe-
lere til en historisk og æstetisk sans
og forståelse og anmode om en mere
skånsom placering af evt. nybygnin-
ger i ældre byområder.
Her har det kommunale bebyggel-
sesudvalg et meget stort ansvar for
deres bys udseende. Det har i de oven-
nævnte tilfælde, hvor der har været
tale om planer om byggeri tæt op ad
værdifulde kirkebygninger, været sær
deles opmuntrende at erfare, at bebyg-
gelsesudvalgene har vist stor forståel-
se og imødekommenhed over for vore
ønsker om at undgå et skønhedsfor-
styrrende byggeri i områder, som vi
gerne ser betragtet som „fredede". I
den venlige forhandlingens atmosfære
har det vist sig muligt at nå til for-
ståelse mellem bebyggelsesudvalg og
menighedsrepræsentation.
Mens tid er, bør man være op-
mærksom på, at man ikke ved tanke-
løst byggeri ødelægger smukke om-
råder i sin by. Efterhånden som næ-
sten alle placerer sig i tætte rækker
i højhuse, som alke på et fuglefjeld,
vil det af mange grunde være godt,
om der findes åbne og smukke om-
råder, der kan bryde etagehusenes
ensformighed. ser.
40-ngortorsiuineK
Tønnes Poulsen nungmio taineicåi-
narpat Kavsit ilisarisavåt tåssaussoK
PIAK-p imalunit KFUM-ip peKati-
gingniatdlume kingorna atautsimut
kåtutut sujuligtaissutoKåt B. Lynge-
mit OKaloKatigineKartOK.
Tinase, 40-nguilersutit tusaravta på-
serusugkaluaKårput sumut 40-ngui-
lernerit.
PIAK-me sujulerssuissunut ilau-
ssortaunivne 40-lIsagama novemberip
16-iåne ukioK måna.
tauvame OKalugtuagssaKåsaKautit o-
Kalugtuarniarit.
PIAK imalunit KFUM autdlartipoK
novemberip 16-iåne 1917, åipågulo 50-
illsavdlune. uvanga 1926-mitdle suju-
lerssuissunut ilångupunga ukiut 28
formandiuvdlunga, formandiungikå-
ngama næstformandiussardlunga. pe-
Katigingniat amerdlagatdlarmata inu-
sugtutdlo ingmikut sulivfigissariaKar-
dlutik PIAK åma AIPK autdlartisi-
måput. angutit amerdlanerpaugamik
50 erKåinlsimåput månale protokoli-
mltut 30 migssiliortarpait. ukiune su-
jugdlerne angutit arnat utorKaitdlo
ingmikut atautsimitaraluaramik utor-
Kait ikiliartuinarmata inusugtunut kå-
tutinarput angutitait angutinut arnar-
taitdlo arnanut ilångutdlutik. ilånile
atautsimordlutik atautsimitarput.
PIAK-me formandiutitdlunga peKati-
gingniat igdlutoKåta atornera nåkuti-
gitigalugo nutågssap måna piulersup
pingortiniarnera sananeranilo inger-
dlanera formandiuvfigisimavåka ig-
dlup inårsarnerane komitinit tigune-
Karnera tikitdlugo, aningaussarparu-
j ugssuitdlo akissugssauvfigisimavdlu-
git. igdlumut ikiorneKarnerput ang-
nerpåK Grønlandsk kirkesagimit pisi-
mavoK. tamatuma saniagut 1960 ava-
lagsimatitdlunga KFUM-K-vdlo lands-
mødiånut Nyborgstrandime ilaugavta
åmalo Indremissionip Ålborgime a-
tautsimineranut ilauvdluta igdlo 3000
kronisissusimavarput. inernigssånut-
dle pisatsersornigssånutdlo pissaria-
Kartut igdlumut komitimit taorsigag-
ssarsiarineKarput. ilagit sivnersai pi-
lingikatdlarmata peKatigingniat ilagit
akornåne katerssuineKasatitdlugo ka-
jumigsårissuvdlutik savssartarput, å-
ssigingitsunigdlo nåmagsissaKartar-
dlutik. •— peKatigingniat kåtuvfeKa-
lernigssåt Sisimiunit autdlarnersumik
Avangnåtigordlune norKåissutigine-
Kalermat tapivfigineKardluta angala-
kalåtdlit igdloKarfisa tamarmik u-
kiune Kuline kingugdlerne issikutik
avdlångOKait. inugpagssuit nunaKar-
fingnit mingnerussuningånit autdla-
rartut angnerussunutdlo eKiterartut
inigssaKartiniartariaKarput. igdloKar-
fingnilo angnermiut nangmingneK
maskinanik atuinerat igdloKarfiup i-
ssikuanut avdlångutaussaKaoK. tamå-
kununga tungatitdlugo imaKa ilait pi-
nersartariaKarnigssamik OKauseKaru-
måsagaluarput ilaitdle imaKa aker-
dlianik. atauserdle erssendgpoK: alia-
nåissusermik erKigsinåssusermigdlo
kalåtdlit igdloKarfisa sujornagut pi-
gissanik témaissaKarneK erdliglnar-
neK ajornaKaoK åmåtaoK ajungitsutit
maskinanik atuinikut pilersineKartut
ilangivfigisaguvtigik sordlo imeKar-
neK, KåumarKuteKarneK, anitagssanik
agterineK, uliamik ikumateKarneK, il.
il., tamåkua tamarmik piumassaråt
imermut avKuteKarnigssaK, avKusine-
KarnigssaK, maKitsissarfeKarnigssaK,
uliausiveKarnigssaK, KåumarKutinut
nåparuteKarnigssaK il. il.. — taimåi-
tut KanoK kussanaeKutaugaluarpata-
lunit.
taimåikaluardle „piarérsimarKussu-
teKartariaKarpoK" kigsautigalugo uki-
une mékunane tuavInaK sanaortorfiu-
ssune pivfigssaKarniarKussissariaKar-
toK kussanartugssat puiorKunagit.
pivfigssaugatdlartitdlugo! kalåtdlime
igdloKarfine kussanartut erKainartor-
tagdlitdlo aserulertortartorujugssung-
mata maskinanik atuinigssap pingår-
titaunera kussanartugssanut ajugau-
jartortinåsagaluaråine pissariaKartoK
sivnerdlugo.
Kalåtdlit-nunane erKigsisimatitsi-
nigssamik nunamut tungassumik inat-
siseKångilaK. igdlprssuarnik inatsisit
nåpertordlugit erKigsisimatitaussoKå-
ngilaK igdlOKarfingnilunime „ingmikut
nunaminernik erKigsisimatitaussoKå-
ngilaK." tåssa inatsimik sanavfiussug-
ssap suvdlo sanågssap misigssorne-
Karnigssånut tungassumik peKarane
nunaminerme aulajangersitame sana-
neKarnialerpata. taiméitordle ministe-
riaminganit aulajangersagkanik pe-
KarpoK nunamernit ilait ingmikut na-
lunaigkat itsarnitsanik eriagissagssa-
nik peKartut (iliveKarfiusimassut ig-
dlukut il. il..) erKigsisitaunigssånik
perKussutaussunik.
ukiune kingugdlerne Kavsine Ka-
låtdlit-nunåne erKigsisimatitsinigssa-
titauvunga 1961-ime. åipåguanilo pe-
Katigingniat autdlartitait atautsimér-
ssuarmata kåtuvfeKalerpoK kåtuv-
fingmutdlo tåssunga formandingorti-
tauvdlunga. kigsautigalo nåpertordlu-
go nunaKarfingme PIAK-p sujuligtai-
ssuatut tunuarpunga kåtuvfingme
formandiulerama. kåtuvfeKartut ig-
dloKarfingne 7-inIput ilåtigut asimio-
KarfingmingnisaoK peKatigingniarta-
Kardlutik katitdlutik 825-nik ilau-
ssortalingnik. Nanortalik kingorna ilå-
ngupoK ingerdlavdluardlunilo. — ava-
tånut atåssuteKarnerme silarssuarme
KFUM-Karfingnit agdlagarsissarpu-
nga tupigusutigissardlugulo KanoK
ilivdlutik atera ilisimalersinaugåt.
peKatigingniaKameK sule ilagit tu-
nganut suniuteKarsoraiuk?
taima OKarsinausoraunga. peKati-
gingniat angajorKåjussut Kitorna-
mingnik perorsainerat Nungme inu-
sugtut akornåne iluaKutausimasugå-
ra. sordlo spejderit pilersineKancå-
sangmata peKatigingniat Kitornait
autdlarnersautåuput, peKatigingniat-
dlo tungånit aningaussallssuneKartar-
dlutik 1000 kr. sinerdlugit agdlåt. ki-
ngornale KFUM-spejderisut pinatik
spejderisut avdlatut sujulerssorneKa-
lerput. åmåtaoK ilagingne sulissut
Nungme provstiusimassut palasiussar-
tutdlo suleKatigivdluartarpavut. isu-
maKarpungalo ilagingne sulissut pi-
ngårtitaråt sanimingne inuinait akor-
nåne peKarnera kristumiutut navsue-
rutigingnigkumassunik.
B. L.
mik inatsiseitalernigssånik erKarsau-
teKartoKarsimagaluarpoK, sulile erKar-
sautåinaujuarpoK. tåssa nålagauvfiup
pigingmagit igdlorssuit taimailivdlugit
avdlångutsailivdlugit erKigsisimatinia-
gagssat, erKigsisimatitsinigssamik i-
r.atsiseKångikaluarpatdlunit igdlor-
ssuatorKat nunap OKalugtuarissaune-
ranut pingåruteKartut pårentigsår-
niardlugit nåkutigineKarsinaungmata
silataisigutdlunit iluisigutdlunit, tai-
malo igdlorssup silatåta pissusia piu-
massåliorfigineKarnane. tamånale Kav-
sinik tungaveKartariaKarpoK nuna-
Karfingme atorfeKarfingne igdluliag-
ssanut pissortautitat (byggekomitit)
akissugssåussutsimik misigisimåssu-
siånik. ajoraluartumik ardlauaKissu-
nik åssersutigssaKartarmat OKalugtua-
rissaunerup tungågut kussanartuleri-
nermigdlo misigissutsikut amigaute-
Karnerup igdlorssuatoi-Kat OKalugtua-
rissaunermut tungåssuteKaraluit Ka-
jagssutingipatdlårdlugit iliorfigitita-
rai. ilisimassarinerussåka tåssåuput
igdloKarfivta oKalugfinut tungåssute-
Kartunik pissut tamarmik igdlorssu-
arnut erKigsisimatitaussariaKartunut
ilaugaluartut.
igdloKarfingne OKalugfit pivdlugit
oKartariaicarpoK pingårnertigut issi-
kuat kussanardlunilo atandnarpalug-
tartoK. tamangajagtigut igdloKarfing-
mut nalerKutdlugo kussanarnerne i-
nigssisimassardlutik. Kanordle itarpa
nuna OKalugfitoruat åmalume OKalug-
fit nutaunerussut erudnitOK? påsisi-
manerparput erdlingnartut OKalugtua-
rissaunermut kussanartuliornermut-
dlo tungassut angisut tåmaineKartisi-
naugavtigik Kalåtdlit-nunane igdlo-
Karfingne erKåne kussanartune ing-
mikutdlo pissusilingne isumaitdlior-
dluta sanaortortitsinivtigut? apencut
oicalugfiliorfiussunut tungåinångilaK
OKalugfitaordle erKåinut, åmalo igdlo-
Karfit Kanganisartainut ilisarnartor-
tainutdlo. ukiordlo måna provsteKar-
fiup tungåningånit sarKumiussaKarsi-
mavugut arfineK-mardlungnit iking-
nerungitsunik Kanigpatdlåne sanaor-
tortitseriaraluarnernik najugkap Ka-
noK issusianut tugdluaivigsunik tai-
maitdlutigdlo OKalugfiup erKånik ku-
ssanartumik pissusigssamisortumigdlo
ajussårnartumik avdlångortitsissug-
ssaugaluanik.
isumagineKångilaK OKalugfik kiser-
dliusassoK nipaitdluinartumitdlunilo
taimaitdlunilo igdlorssuit avdlat ini-
minartumut tåssunga patdligungna-
vérsårtitåusavdlutik. taimåikaluardle
OKalugtuarissaunermut kussanarssu-
sermutdlo sianissuseK påsingningner-
dlo piginiartariaKarput igdlOKarfit
pisoKartaine nutåliorniaråine Kajag-
ssuartumik inigssalineK Kinutigissa-
riaKardlune.
taiméitune kommunine igdlOKarfit
sanaortorfigineKarnigssånut udvalgit
(bebyggelsesudvalget) angeKissumik a-
kissugssåussuseKarput igdloKarfing-
mik KanoK issikoKarnigssånut. Kulåne
oKautigineKarérsutut OKalugfit atar-
Kinartut Kanigpatdlårdlugit sanaortu-
gagssanut pilerssåruteKartoKartitdlugo
KimåtdlangnartussarpoK malugalugo
igdlOKarfit sanaortorfigineKarnigsså-
nut udvalgit påsingnigdlutigdlo aku-
erssårdluinartarnerat sanaortugagssat
kussanaitdlinarsinaussut pingitsorsi-
naunigssånut kigsautivtinut inigssa-
ne erKigsisitaussutut issigisinaussav-
tine. sagdlaitsumik atautsiméKatiging-
nerme igdlOKarfit sanaortorfigineKar-
nigssånut udvalge ilagitdlo sivnissait
isumaKatigigsinångortaraut.
pivfigssaugatdlartitdlugo sianiger-
KussariaKarpoK isumaitsuliordlune
sanaortornerup igdloKarfingme encat
pinersut aserusångikai. tamarmik ig-
dlorssuarne portoKissune tugdleriåne
agpatut ivnane ineKarfingmingnltutut
katerssukiartuårtitdlugit Kavsitigut
pitsåusaKaoK angmanerssanik encanik
kussanartunik pigssaKarsinaugåine e-
tagehusit åssigiåginåssusiånik avdlå-
ngortitsisinaussunik.
ser.
Jesu
lignelser
Arbejderne i vingården I
(Matth. evang. 20, 1-7).
Jisusip
åssersutai
nautsivingme vlneicufiling-
me sulissut I
(Mat. tvang. 20, 1-7).
En anden gang, da Jesus ville forklare Himmeriget for
sine tilhørere, sammenlignede han med en mand, der var
gået ud en tidlig morgen for at fæste arbejdere til sin
vingård.
Han blev hurtig enig med dem om, at de hver skulle
have en krone om dagen, og så sendte han dem i sin vin-
gård, for at de kunne tage fat på arbejdet, som lå og
ventede der.
avdlåkut Kilangmiup nålagauvfia tusarnårtiminut Jisusip
navsuiarniaramiuk angumut uvdlårordlune narssåuminut vi-
neKutilingmut sulissugssarsiordlune anissumut åssersupå.
sulissugssane eminaK isumaicatigai uvdlormut en kroni-
sisassut. tauva narssåuminut vineKutilingmut autdlartipai
suliagssanik manmarsimassunik sulilerniåsangmata.
Da klokken var blevet hen imod ni, gik han ud på torvet
igen, og han fandt mange andre stå ledige der, som han
godt kunne bruge. „I kan godt få arbejde hos mig. og I
skal få derfor, hvad ret og rimeligt er“.
nalunaerKUtaK Kulingiluångoriartulermat kingumordlune
igdloKånginerssamut ingerdlavoK suliagssaileKissorpagssuit-
dlo atorfigssaKartitane navssårai. „uvavne sulivdluarsinau-
vuse, erKortumik akilerumårpavse.“
19