Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 10.11.1966, Side 19

Atuagagdliutit - 10.11.1966, Side 19
Mens tid er! pivfigssaugatdlartitdlugo Alle de grønlandske byer har i det sidste tiår i høj grad ændret udseende. Der har måttet skaffes plads til en masse mennesker, der er brudt op fra de mindre steder og nu klumper sig sammen på de større, og også selve teknificeringen af de større bysamfund har betydet en væsentlig ændring i byens udseende. Nogle vil i den for- bindelse tale om en skønhedskur, an- dre om det modsatte. Men eet er sik- kert: man kan ikke med rette begræde tabet af den gamle idyl, der tidligere rådede i mange af de grønlandske byer, hvis man samtidig gerne vil have del i de af teknikken betingede goder: vand, lys, renovation, oliefyr o.s.v. Alt dette kræver vandledninger, vejnet, aftapningshuse, tankanlæg, lysmaster mm. — så uskønne sådanne anlæg kan være. Men derfor må man vel godt have lov at råbe et „vagt i gevær" og an- mode om, at man i disse forcerede ud- bygningsår får tid og råd til at tage også æstetiske hensyn. Mens tid er! Hvad kan der ikke lige netop i disse år ødelægges af karakteristiske og smukke områder i de grønlandske byer, hvis tekniske hensyn får lov til at sejre over det æstiske i højere grad, end det strengt taget er nødven- digt. Der findes ingen fredningslov for Grønland, ingen bygninger er i juri- disk forstand fredede bygninger, og der findes i byerne heller ingen „område- fredning", altså en lov, der kræver kontrol med, om der må bygges — og hvad der må bygges — i et nærmere bestemt område, dog at der ministe- rielt er truffet bestemmelse om, at visse, nærmere angivne områder, der indeholder fortidsminder (gravplad- ser, hustomter og lign.) er fredlyste. I de sidste flere år har det været under overvejelse at gennemføre en fredningslov for Grønland, men man overvejer nok stadig. Fordi staten ejer de bygninger, som der vil blive tale om at søge fredet, kan man også uden en fredningslov have nogenlun- de indsigt med, at der hæges om de gamle, historiske værdifulde bygnin- ger, både hvad deres ydre og deres indre angår, således at der ikke skaltes og valtes med bygningens ydre frem- toning. Men dette forudsætter rigtig- nok ofte, at de lokale byggekomiteer er sig deres ansvar bevidst. Der findes beklageligvis adskillige eksempler på, at manglende historisk sans og æste- tisk fornemmelse har ført til vold på historisk værdifulde bygninger. Jeg er mest fortrolig med spørgsmålet, som det dukker frem i forbindelse med vore bykirker, som næsten alle må henføres til den kategori af bygnin- ger, der bør fredes. Om kirkerne i byerne må det dog i det store og hele siges, at de frem- træder i en pæn og værdig skikkelse, ikke sjældent smukt placeret i bybil- ledet. Men hvordan er det med om- rådet omkring de gamle og naturlig- vis også de nyere kirker? Er vi klare over, at store historiske og æstetiske værdier vil gå tabt, hvis vi ved tankeløst byggeri forgriber os på smukke og karakteristiske pladser og områder i de grønlandske byer? Spørgsmålet drejer sig naturligvis ikke kun om kirkepladser og om om- råder ved kirkebygningerne, men i det hele taget gamle, karakteristiske byområder. Men netop i år har vi ved provstiet haft forelagt ikke mindre end 6-7 tilfælde, hvor et planlagt nær- gående byggeri, ganske uden harmoni med stedets hele karakter, ville have 40 års jubilæum Tønnes Poulsen. Kirkesiden bringer i dag et grøn- landsk-sproget interview med en kendt godthåber, Tønnes Poulsen, i anledning af, at han den 16. nov. kan fejre 40 års jubilæum for sit med- lemsskab af bestyrelsen for „peicati- gingniat", den grønlandske kristelige forening, der flere steder i Grønland, især tidligere har haft så stor betyd- ning for det grønlandske menigheds- liv, men også for den folkelige oplys- ning. Tønnes Poulsen fortæller om sit virke inden for denne forening gen- nem de mange år. Et synligt udtryk for, hvad foreningen udadtil har kun- net præstere, er det store og nydelige mødehus, der blev indviet for få år siden i Godthåb (menighedshuset). Før menighedsrepræsentationen var etab- leret i Grønland, var det i høj grad peKatigingniat, der iværksatte indsam- linger til kirkelige formål, og i øvrigt i mange henseender repræsenterede lægfolket, altid i et godt samarbejde med kirkens medarbejdere. peKatigingniat har i dag i Grønland 825 medlemmer. betydet en beklagelig ændring af et karakteristisk og smukt område om- kring en kirke. Det er ikke meningen, at en kirke absolut skal ligge i ensom og ophøjet ro, således at alle andre bygninger skal holde sig i behørig og ærbødig afstand af helligdommen. Men derfor kunne man jo godt prøve på at appe- lere til en historisk og æstetisk sans og forståelse og anmode om en mere skånsom placering af evt. nybygnin- ger i ældre byområder. Her har det kommunale bebyggel- sesudvalg et meget stort ansvar for deres bys udseende. Det har i de oven- nævnte tilfælde, hvor der har været tale om planer om byggeri tæt op ad værdifulde kirkebygninger, været sær deles opmuntrende at erfare, at bebyg- gelsesudvalgene har vist stor forståel- se og imødekommenhed over for vore ønsker om at undgå et skønhedsfor- styrrende byggeri i områder, som vi gerne ser betragtet som „fredede". I den venlige forhandlingens atmosfære har det vist sig muligt at nå til for- ståelse mellem bebyggelsesudvalg og menighedsrepræsentation. Mens tid er, bør man være op- mærksom på, at man ikke ved tanke- løst byggeri ødelægger smukke om- råder i sin by. Efterhånden som næ- sten alle placerer sig i tætte rækker i højhuse, som alke på et fuglefjeld, vil det af mange grunde være godt, om der findes åbne og smukke om- råder, der kan bryde etagehusenes ensformighed. ser. 40-ngortorsiuineK Tønnes Poulsen nungmio taineicåi- narpat Kavsit ilisarisavåt tåssaussoK PIAK-p imalunit KFUM-ip peKati- gingniatdlume kingorna atautsimut kåtutut sujuligtaissutoKåt B. Lynge- mit OKaloKatigineKartOK. Tinase, 40-nguilersutit tusaravta på- serusugkaluaKårput sumut 40-ngui- lernerit. PIAK-me sujulerssuissunut ilau- ssortaunivne 40-lIsagama novemberip 16-iåne ukioK måna. tauvame OKalugtuagssaKåsaKautit o- Kalugtuarniarit. PIAK imalunit KFUM autdlartipoK novemberip 16-iåne 1917, åipågulo 50- illsavdlune. uvanga 1926-mitdle suju- lerssuissunut ilångupunga ukiut 28 formandiuvdlunga, formandiungikå- ngama næstformandiussardlunga. pe- Katigingniat amerdlagatdlarmata inu- sugtutdlo ingmikut sulivfigissariaKar- dlutik PIAK åma AIPK autdlartisi- måput. angutit amerdlanerpaugamik 50 erKåinlsimåput månale protokoli- mltut 30 migssiliortarpait. ukiune su- jugdlerne angutit arnat utorKaitdlo ingmikut atautsimitaraluaramik utor- Kait ikiliartuinarmata inusugtunut kå- tutinarput angutitait angutinut arnar- taitdlo arnanut ilångutdlutik. ilånile atautsimordlutik atautsimitarput. PIAK-me formandiutitdlunga peKati- gingniat igdlutoKåta atornera nåkuti- gitigalugo nutågssap måna piulersup pingortiniarnera sananeranilo inger- dlanera formandiuvfigisimavåka ig- dlup inårsarnerane komitinit tigune- Karnera tikitdlugo, aningaussarparu- j ugssuitdlo akissugssauvfigisimavdlu- git. igdlumut ikiorneKarnerput ang- nerpåK Grønlandsk kirkesagimit pisi- mavoK. tamatuma saniagut 1960 ava- lagsimatitdlunga KFUM-K-vdlo lands- mødiånut Nyborgstrandime ilaugavta åmalo Indremissionip Ålborgime a- tautsimineranut ilauvdluta igdlo 3000 kronisissusimavarput. inernigssånut- dle pisatsersornigssånutdlo pissaria- Kartut igdlumut komitimit taorsigag- ssarsiarineKarput. ilagit sivnersai pi- lingikatdlarmata peKatigingniat ilagit akornåne katerssuineKasatitdlugo ka- jumigsårissuvdlutik savssartarput, å- ssigingitsunigdlo nåmagsissaKartar- dlutik. •— peKatigingniat kåtuvfeKa- lernigssåt Sisimiunit autdlarnersumik Avangnåtigordlune norKåissutigine- Kalermat tapivfigineKardluta angala- kalåtdlit igdloKarfisa tamarmik u- kiune Kuline kingugdlerne issikutik avdlångOKait. inugpagssuit nunaKar- fingnit mingnerussuningånit autdla- rartut angnerussunutdlo eKiterartut inigssaKartiniartariaKarput. igdloKar- fingnilo angnermiut nangmingneK maskinanik atuinerat igdloKarfiup i- ssikuanut avdlångutaussaKaoK. tamå- kununga tungatitdlugo imaKa ilait pi- nersartariaKarnigssamik OKauseKaru- måsagaluarput ilaitdle imaKa aker- dlianik. atauserdle erssendgpoK: alia- nåissusermik erKigsinåssusermigdlo kalåtdlit igdloKarfisa sujornagut pi- gissanik témaissaKarneK erdliglnar- neK ajornaKaoK åmåtaoK ajungitsutit maskinanik atuinikut pilersineKartut ilangivfigisaguvtigik sordlo imeKar- neK, KåumarKuteKarneK, anitagssanik agterineK, uliamik ikumateKarneK, il. il., tamåkua tamarmik piumassaråt imermut avKuteKarnigssaK, avKusine- KarnigssaK, maKitsissarfeKarnigssaK, uliausiveKarnigssaK, KåumarKutinut nåparuteKarnigssaK il. il.. — taimåi- tut KanoK kussanaeKutaugaluarpata- lunit. taimåikaluardle „piarérsimarKussu- teKartariaKarpoK" kigsautigalugo uki- une mékunane tuavInaK sanaortorfiu- ssune pivfigssaKarniarKussissariaKar- toK kussanartugssat puiorKunagit. pivfigssaugatdlartitdlugo! kalåtdlime igdloKarfine kussanartut erKainartor- tagdlitdlo aserulertortartorujugssung- mata maskinanik atuinigssap pingår- titaunera kussanartugssanut ajugau- jartortinåsagaluaråine pissariaKartoK sivnerdlugo. Kalåtdlit-nunane erKigsisimatitsi- nigssamik nunamut tungassumik inat- siseKångilaK. igdlprssuarnik inatsisit nåpertordlugit erKigsisimatitaussoKå- ngilaK igdlOKarfingnilunime „ingmikut nunaminernik erKigsisimatitaussoKå- ngilaK." tåssa inatsimik sanavfiussug- ssap suvdlo sanågssap misigssorne- Karnigssånut tungassumik peKarane nunaminerme aulajangersitame sana- neKarnialerpata. taiméitordle ministe- riaminganit aulajangersagkanik pe- KarpoK nunamernit ilait ingmikut na- lunaigkat itsarnitsanik eriagissagssa- nik peKartut (iliveKarfiusimassut ig- dlukut il. il..) erKigsisitaunigssånik perKussutaussunik. ukiune kingugdlerne Kavsine Ka- låtdlit-nunåne erKigsisimatitsinigssa- titauvunga 1961-ime. åipåguanilo pe- Katigingniat autdlartitait atautsimér- ssuarmata kåtuvfeKalerpoK kåtuv- fingmutdlo tåssunga formandingorti- tauvdlunga. kigsautigalo nåpertordlu- go nunaKarfingme PIAK-p sujuligtai- ssuatut tunuarpunga kåtuvfingme formandiulerama. kåtuvfeKartut ig- dloKarfingne 7-inIput ilåtigut asimio- KarfingmingnisaoK peKatigingniarta- Kardlutik katitdlutik 825-nik ilau- ssortalingnik. Nanortalik kingorna ilå- ngupoK ingerdlavdluardlunilo. — ava- tånut atåssuteKarnerme silarssuarme KFUM-Karfingnit agdlagarsissarpu- nga tupigusutigissardlugulo KanoK ilivdlutik atera ilisimalersinaugåt. peKatigingniaKameK sule ilagit tu- nganut suniuteKarsoraiuk? taima OKarsinausoraunga. peKati- gingniat angajorKåjussut Kitorna- mingnik perorsainerat Nungme inu- sugtut akornåne iluaKutausimasugå- ra. sordlo spejderit pilersineKancå- sangmata peKatigingniat Kitornait autdlarnersautåuput, peKatigingniat- dlo tungånit aningaussallssuneKartar- dlutik 1000 kr. sinerdlugit agdlåt. ki- ngornale KFUM-spejderisut pinatik spejderisut avdlatut sujulerssorneKa- lerput. åmåtaoK ilagingne sulissut Nungme provstiusimassut palasiussar- tutdlo suleKatigivdluartarpavut. isu- maKarpungalo ilagingne sulissut pi- ngårtitaråt sanimingne inuinait akor- nåne peKarnera kristumiutut navsue- rutigingnigkumassunik. B. L. mik inatsiseitalernigssånik erKarsau- teKartoKarsimagaluarpoK, sulile erKar- sautåinaujuarpoK. tåssa nålagauvfiup pigingmagit igdlorssuit taimailivdlugit avdlångutsailivdlugit erKigsisimatinia- gagssat, erKigsisimatitsinigssamik i- r.atsiseKångikaluarpatdlunit igdlor- ssuatorKat nunap OKalugtuarissaune- ranut pingåruteKartut pårentigsår- niardlugit nåkutigineKarsinaungmata silataisigutdlunit iluisigutdlunit, tai- malo igdlorssup silatåta pissusia piu- massåliorfigineKarnane. tamånale Kav- sinik tungaveKartariaKarpoK nuna- Karfingme atorfeKarfingne igdluliag- ssanut pissortautitat (byggekomitit) akissugssåussutsimik misigisimåssu- siånik. ajoraluartumik ardlauaKissu- nik åssersutigssaKartarmat OKalugtua- rissaunerup tungågut kussanartuleri- nermigdlo misigissutsikut amigaute- Karnerup igdlorssuatoi-Kat OKalugtua- rissaunermut tungåssuteKaraluit Ka- jagssutingipatdlårdlugit iliorfigitita- rai. ilisimassarinerussåka tåssåuput igdloKarfivta oKalugfinut tungåssute- Kartunik pissut tamarmik igdlorssu- arnut erKigsisimatitaussariaKartunut ilaugaluartut. igdloKarfingne OKalugfit pivdlugit oKartariaicarpoK pingårnertigut issi- kuat kussanardlunilo atandnarpalug- tartoK. tamangajagtigut igdloKarfing- mut nalerKutdlugo kussanarnerne i- nigssisimassardlutik. Kanordle itarpa nuna OKalugfitoruat åmalume OKalug- fit nutaunerussut erudnitOK? påsisi- manerparput erdlingnartut OKalugtua- rissaunermut kussanartuliornermut- dlo tungassut angisut tåmaineKartisi- naugavtigik Kalåtdlit-nunane igdlo- Karfingne erKåne kussanartune ing- mikutdlo pissusilingne isumaitdlior- dluta sanaortortitsinivtigut? apencut oicalugfiliorfiussunut tungåinångilaK OKalugfitaordle erKåinut, åmalo igdlo- Karfit Kanganisartainut ilisarnartor- tainutdlo. ukiordlo måna provsteKar- fiup tungåningånit sarKumiussaKarsi- mavugut arfineK-mardlungnit iking- nerungitsunik Kanigpatdlåne sanaor- tortitseriaraluarnernik najugkap Ka- noK issusianut tugdluaivigsunik tai- maitdlutigdlo OKalugfiup erKånik ku- ssanartumik pissusigssamisortumigdlo ajussårnartumik avdlångortitsissug- ssaugaluanik. isumagineKångilaK OKalugfik kiser- dliusassoK nipaitdluinartumitdlunilo taimaitdlunilo igdlorssuit avdlat ini- minartumut tåssunga patdligungna- vérsårtitåusavdlutik. taimåikaluardle OKalugtuarissaunermut kussanarssu- sermutdlo sianissuseK påsingningner- dlo piginiartariaKarput igdlOKarfit pisoKartaine nutåliorniaråine Kajag- ssuartumik inigssalineK Kinutigissa- riaKardlune. taiméitune kommunine igdlOKarfit sanaortorfigineKarnigssånut udvalgit (bebyggelsesudvalget) angeKissumik a- kissugssåussuseKarput igdloKarfing- mik KanoK issikoKarnigssånut. Kulåne oKautigineKarérsutut OKalugfit atar- Kinartut Kanigpatdlårdlugit sanaortu- gagssanut pilerssåruteKartoKartitdlugo KimåtdlangnartussarpoK malugalugo igdlOKarfit sanaortorfigineKarnigsså- nut udvalgit påsingnigdlutigdlo aku- erssårdluinartarnerat sanaortugagssat kussanaitdlinarsinaussut pingitsorsi- naunigssånut kigsautivtinut inigssa- ne erKigsisitaussutut issigisinaussav- tine. sagdlaitsumik atautsiméKatiging- nerme igdlOKarfit sanaortorfigineKar- nigssånut udvalge ilagitdlo sivnissait isumaKatigigsinångortaraut. pivfigssaugatdlartitdlugo sianiger- KussariaKarpoK isumaitsuliordlune sanaortornerup igdloKarfingme encat pinersut aserusångikai. tamarmik ig- dlorssuarne portoKissune tugdleriåne agpatut ivnane ineKarfingmingnltutut katerssukiartuårtitdlugit Kavsitigut pitsåusaKaoK angmanerssanik encanik kussanartunik pigssaKarsinaugåine e- tagehusit åssigiåginåssusiånik avdlå- ngortitsisinaussunik. ser. Jesu lignelser Arbejderne i vingården I (Matth. evang. 20, 1-7). Jisusip åssersutai nautsivingme vlneicufiling- me sulissut I (Mat. tvang. 20, 1-7). En anden gang, da Jesus ville forklare Himmeriget for sine tilhørere, sammenlignede han med en mand, der var gået ud en tidlig morgen for at fæste arbejdere til sin vingård. Han blev hurtig enig med dem om, at de hver skulle have en krone om dagen, og så sendte han dem i sin vin- gård, for at de kunne tage fat på arbejdet, som lå og ventede der. avdlåkut Kilangmiup nålagauvfia tusarnårtiminut Jisusip navsuiarniaramiuk angumut uvdlårordlune narssåuminut vi- neKutilingmut sulissugssarsiordlune anissumut åssersupå. sulissugssane eminaK isumaicatigai uvdlormut en kroni- sisassut. tauva narssåuminut vineKutilingmut autdlartipai suliagssanik manmarsimassunik sulilerniåsangmata. Da klokken var blevet hen imod ni, gik han ud på torvet igen, og han fandt mange andre stå ledige der, som han godt kunne bruge. „I kan godt få arbejde hos mig. og I skal få derfor, hvad ret og rimeligt er“. nalunaerKUtaK Kulingiluångoriartulermat kingumordlune igdloKånginerssamut ingerdlavoK suliagssaileKissorpagssuit- dlo atorfigssaKartitane navssårai. „uvavne sulivdluarsinau- vuse, erKortumik akilerumårpavse.“ 19

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.