Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 10.11.1966, Qupperneq 21

Atuagagdliutit - 10.11.1966, Qupperneq 21
Borgerlig idyl truer ægteskabet Hvad. truer denne familie-dyrkelse? Det gør trivialiteten. Det er derfor, vi må gøre op med både fader- og mo- derslyret siger domprovst Jørgen Bø- jer til Husmandsbladet. Ingen af disse styreformer hører hjemme i vort sam- fund, for mænd og kvinder er lige og det er deres modsætninger, der giver familien mulighed for fornyelser. Fremtidens familie skal bygges på de naturgivne modsætninger, det er selve spændingen i tilværelsen. At leve i en familie, et ægteskab, er at møde hver ny dag i et samarbejde, at tage livet som en udfordring, at holde sig åben og positiv overfor omgivelserne. Frem- tiden stiller også krav til udnyttelse af fritiden. Den opgave, familien havde i gamle dage, kommer ikke tilbage, men der kommer nye opgaver: Tyngde- punktet flyttes fra arbejdstiden til fri- tiden. Vi får stadig længere tid at være sammen i indenfor familien, og vi hol- der ikke til at tilbringe den omkring Det ta’r tid at tø op Det kan være praktisk, hvis man har en dybfryser, at opbevare brød i den — både hjemmebag og færdig- købt brød holder sig fint og bliver lige så lækkert efter optøning som før ned- frysning. Men det er værd at huske, at det tager sin tid at tø det op. Det er altså ikke lige noget, man står op af sen- gen om morgenen og gør på fem mi- nutter før morgenkaffen. Brødet kan tøs op på to måder, hur- tigt eller langtsomt, men selv til den hurtige metode skal der beregnes en lille times tid. Ved den langsomme op- tøning lægges brødet i den lukkede emballage, en plasticpose almindelig- vis, på køkkenbordet. Et franskbrød er ca. tre timer om at tø op, boller og andet småbrød skal have en time. Her- efter er brødet frisk og som nybagt, med lige så lang holdbarhed som ikke- frosset brød. Det samme gælder ikke for det brød, der optøs hurtigt. Det pakkes ud og stilles i ovnen ved 150 grader i ca. tre kvarter. Små stykker skal have 200 grader i 12 minutter. Efter den optøning er brødet sprød og fint, men ikke så længe frisk. Det ud- tørres hurtigt. Den, der ikke har tålmodighed til at vente så længe på sit friske fransk- brød, kan før nedfrysningen skære det i skiver, samle dem igen og fryse dem ned. Så kan skiverne tages efter- hånden og ristes direkte eller tø op i køkkentemperatur — det varer en lille halv time. Og husk før nedfrysningen, at brødet skal være helt frisk, men det må ikke være bagt for hårdt og have meget sprød skorpe. Det vil have tendens til at skille sig i skorpe og krumme. FÅR I KÅL. Med fårekød kan man lave de lækreste og mest originale retter, alt fra Østens be- rømte Kebab til den norske Får 1 Kål. Helt siden den yngre stenalder har der været holdt husdyr som hest, får og svin. Men i den tid var det ikke vanligt at koge kødet, man spiste det råt, sålænge det var friskt, resten saltet, tørket og røk- te man. Da kristendommen kom, kom der regler som forbød spisning af råt kød. Og da man så skulle til at koge, var det småt med gryder. — Følgelig puttede man alt som skulle koges i eet kar, deriblandt også fårekød og kål. — Kål er en af de ældste grønsager man kender til, den kom til Norden længe før kartoflen. Ved opdagel- sen af søvejen til Indien nogle århundreder senere, blev det også vanligt med kryd- deri i maden. Til Får i Kål må der ikke bruges lam- mekød. Det bedste kød man kan bruge er forparten af fåret, som hals, bov, bryst eller nyrestykke. Kødet skylles og deles 1 passende serveringsstykker. Skær også en del af fedtet bort. Kålen skæres 1 ski- ver eller terninger, regn dobbelt vægt med kål til kødet. Til 4 personer behøver man: ea. ty* kg fårekød, 1'/, kg hvilkål, 2- 3 ts. salt, 10 korn sort peber, 3- 4 dl. vand. Kål og kød lægges lavis i gryden, gerne en pæn serveringsgryde og man strør salt og peber imellem lagene. Den hele peber kan også godt lægges i en tøjpose. Selv bruger jeg peberkværnen, selvom mange mener der er en vis emarme 1 at have den hele, sorte peber flydende omkring i gry- den. Hæld vand over, kog resten op og skum godt. Det med skumningen er meget vigtigt, det er gerne der, den såkaldte ,,uldsmag'1 sidder. Gryden skal nu stå over svag varme og syde, ikke koge, i 2-3 timer. Retten serveres på varme tallerkner med kogte kartofler og øl til. Efter en slik kraftig ret, som de, med dårlig fordøjelse skal være lidt forsigtige med, passer det godt med noget frugt, gele eller fromage til dessert. Nanna Grann-Meyer. kaffebordet. Vi må udvide vores inte- ressesfære, tage del i samfundslivet og lære al lege. Jeg drømmer om, at vi skal komme bort fra at skamme os over legen. Ægteskabets fremtid vil i høj grad komme til at afhænge af, hvordan vi formår at udnytte fritiden, og jeg er så Den 24-årige Vesla Bakkejord fra Vega på Helgeland i Norge er Norges første kvindelige fiskefagskole-elev. Hun går på fiskefagskolen i Gravdal i og er både kvindelig og charmerende. 17 år gammel— og delvis før — tog hun med sin far på fiskeri og har fi- sket både med garn og line i Lofoten og Finmarken. Søsyge har hun aldrig kendt og hun finder sig vel til rette ombord, fortæller hun. — Jeg har altid haft lyst til søen. Da jeg var lille, ærgrede jeg mig over, at jeg var pige og nægtede at gå med kjole. Mor var meget ked af, at jeg skulle med på fiskeri, og far trøstede sig med, at jeg nok skulle give op, når det gik hårdest til, men da han så, at jeg kunne gøre arbejdet både om bord og på land så godt som det øvrige mandskab, blev jeg anerkendt. — Skal De have Deres egen fisker- båd engang? Norgeme Helgelandime 24-nik uki- ulik Vesla Bakkejord Vega-mit pissoK Norgep aulisarnermut atuarfiane ar- nat iliniartut sujugdlersaråt. Grav- dal-ime aulisarnermut iliniarfingme Lofotenimitume iliniartuvoK, taima o- KalugtuarpoK avise „Sunnmørposten", tåunalo arnarpalugdlunilo takuminar- tuvoK. 17-inik ukioKardlune — ilåti- gutdlo sujornatigut angune aulisaria- natigissarsimavå aulisartarsimavdlu- nilo Kagssutinik ningitagkanigdlo Lo- fotenime Finmarkenimilo — meriå- ngungisåinarpoK, umiarssuårKamit- dlunilo inuvdluarnerussarpoK, taima nangmineK OKalugtuarpoK. — umiartorusugtuartarsimavunga. mikigatdlarama narrautigissarpara niviarsiaraugama kjoleicarumananga- lo. aulisariaKatåusagama anånaga a- vångusugtorujugssuvoK, atåtamale tugpatdlersautiginarpå ilungersornar- sigpat sapilerumårtunga, påsigamiug- dle umiarssuårKame nunamilo sulineK åssigingmik ingerdlåsinaugiga inug- taussutut avdlatutdle tauva akuerine- Karpunga. augsineK-una sivisussartoK KerititsiveKardlune igfiugkanik tå- ssane uningatitsinigssaK ajungitdlui- narsinauvoK — nangminérdlune igfi- ugkat igfiugkatdlo inerigkat pisiat av- dlångungitdluinartarput augtineKarå- ngamigdlo KeritineKalernermigtutdle igdlingnartigissardlutik. erKaimassariaKarpordle augsissar- neK sivisussarmat. tåssalo uvdlåkut makitdlautå minutit tatdlimat inger- dlanerinåne kavfisornigssamut augsi- neK ajomaKaoK. igfiugkat åssigingitsut mardluk av- Kutigalugit augserneKarsinåuput, pi- lertortumik imalunit arritsumik, pi- lertortumigdle periauseKaraluardlune akunerup atautsip migssåne augsine- rup sivisussuseKarnigsså nautsorssu- tigissariaKarpoK. arritsumik augsinia- råine augsigagssat poriardlugit, ima- Ka plasticimik puliamut, igavfiup ner- riviussånut ilineKåsåput. igfiaK-Ka- KortoK akunerit 3 migssiliordlugit augkiartortarpoK, bollet avdlatdlo mi- kissuarssuti akuneK atauseK. tauvalo igfiugkat KalarKåtut pitsautigisåput, igfiatut KeritineKarsimångitsutut piu- sinautigalutik. taimåingitdlatdle igfi- ugkat augtipatdlagtagkat. tåuko puia- riardlugit 45 minutit migssåne 150 gradinik kiåssuseKartume kissarssu- Foto -4- 10°/. = oms fri til Grønland og Færøerne. Farve, sorthvid, film, kamera, lyd- bånd, kikkerter. (Katalog sendes). Fofohuset, Box 210, Elbjerg. optimistisk at tro, at vi gør fremskridt på dette punkt. Jeg synes, den danske familie-horisont er ved at udvide sig. — Det har fjernsynet bl. a. hjulpet os med gennem udsendelser fra verden omkring os. En dag må vi komme så vidt, at vi tager del i denne verden, kvitter statussymbolerne og lever et rigere liv med mange kontakter udad- til og uden den forhøjede familietem- peratur, som får så mange ægteskaber til at eksplodere. — Det vil jeg gerne, men en sådan koster mange penge. Og det bliver vel ikke let for en pige at få lån til det. — Vil De have damer som mand- skab. — Tja, nej. Forresten — hvorfor ikke, hvis de ellers er søstærke og ikke bange og kan deres ting til punkt og prikke. — Tror De mandskabet vil respek- tere en kvindelig skipper? — Aner det ikke. Men jeg er nok så barsk, så jeg tror ikke, det skal blive noget problem. En skipper må være respekteret og helt ud godkendt, ellers nytter det ikke. Vesla Bakkejord befinder sig godt på fiskeskolen. Nu må hun læse lektier, ellers er hun mere interesseret i bøger og aviser. Helst læser hun om det, der har med fisk og fangst at gøre. Musik er hun glad for, men helst ikke pop og slet ikke The Beatties. — KaKugo nangminérdlutit aulisa- riutitårumårpit? — taimaisiorumagaluarpunga, kisi- åne taima itoK aningaussarpagssuar- nik akeitarpoK. åmalume arnap inu- sugtup taorsigagssarsisineKarnigsså ajornaitsusagunéngilaK. — arnanik inugtanarusugpit? — imaKa. sorme, imarsiutdlarKig- sugpata ersisanatigdlo åmalo suliag- ssatik nalungitdluinarpatigik. — isumaKarpit inugtaussut umiar- ssup nålagå arnaK nålagsinåusagåt? — naluvara. kisiåne sukangaKiga- ma isumaKarpunga tamåna ajornar- torsiutaunaviångitsoK. umiarssup nå- lagå atarKineKartariaKarpoK akueri- neKarsimavdluinardlunilo, taimåingig- pat iluaKutåungilaK. Vesla Bakkejord aulisarnermut a- tuarfingme inuvdluarpoK. måna ili- niagagssaminik iliniartariaKarpoK, tåuko saniatigut atuagkat avisitdlo soKutigissarineruvai. piniarnermut aulisarnermutdlo tungassut atuaruma- nerussarpai. nipilerssorneK nuånarå, kisiåne pop iluarinago The Beattlesilo sugssaringivigdlugo. mitineKåsåput. mikissuarssuit 200 gradinik kiåssusilingme minutit 12 augserneKåsåput. aungnermik kingor- na igfiugkat ajungitdluinartarput, ki- siåne piunertusinaunatik. pamukiar- tulertortarput. igfiaK-KaKortoK taima sivisutigissu- mik augsisångikåine KeritineKalersi- nago kigterneKartariaKarpoK, tauvalo kigtigkat katerssoriardlugit Keritit- dlugit. tauva kilitat kinguleriårdlugit tiguneKartarslnåuput ingerdlåinartit- dlugitdlo sikagsardlugit imalunit i- gavfiup kiangnera atortinardlugo aug- serdlugit — akunerup Kemata mig- ssiliortarpå. Keritilersinago erKaimaniaruk igfi- ugaK nutauvdluinartugssaungmat, ki- siåne mångerpatdlårtussariaKångilaK aKitsumigdlo KalipaKartariaKardlune. mångerpatdlårsimagune KalipaKarpat- alårunilo avgulalisaoK. r--------------------"\ Pige vil have fiskerbåd arnaK inusugtoK aulisariutitårumassoK ilorrisimårnerssup åiparingneK navianartorsiorrikå ilanutaringnik pingårtitsineu sumit navianartorsiortineicarpa? tåssa avå- ngusungnermit. taimåitumik atåtap a- nånavdlo nålagkersuinerat avdlångor- tiniartariaKarparput, taima OKarpoK domprovst Jørgen Bøgh atuagagssia- mut Husmandsbladet-mut. nålagker- suissautsit tåuko ar dlåinåt diunit inui- aKatigissutsivtine atungilan, tåssame angutit arnatdlo naligingmata, tdukulo akerdlerissuteKarnerisa nutartigaunig- ssamut ilaKutarit periarfigssaKalersi- pait. sujunigssame ilaKutarit tungavi- gissugssauvait akerdleringnerit isu- savat Kungulilerdlugo savat nenait igdlingnarnerpåmik amalo kanganisarpalårtumik nerissagssiarinekar- sinauput, Kangiane nerissagssiamit tuså- massamit Kebab-irrut norgemiut nerlssag- ssianut sava Kungulilerdlugo. ukiune ujarKanik såkoKarnerup nalånile nerssutautigineKartarsimåput, sordlo heste, sava pulukilo. taimanile nexe unekaraju- ngilaK, nutautitdlugo unago nerinekara- jugtarpoK, sivneraie tarajortigautitdlugo, panerserdlugo Imalunit pujordlugo. kri- stumiussuseK atornekalermat neKip une- Kångitsup nerineKarnigsså maligtarissag- ssaUgut inerterKUtaulerpok. iganerdlo aut- dlartmialermat IgagssaUeidnaKaoK. — so- runame igågssat tamarmik utsivingmut a- tautsimut IklneKartarput, ilåtlgut savap ne- Ka Kungordlitdlo. — KunguleK grønsagit i- lisimassat pdsokaunerpåt llagåt. kartolfele suj orkuteruj ugssuardlugule Avangnånut pistmavoK. ukiut untritiligpåluit kångiusi- malersut Indiamut imåkut avkut navssåri- neKarmat akutigssat nerissagssanut ator- neKartalerput. savamut Kungulilingmut savårkap neKå atorneKåsångilaK. neke atormekarsinaussok pltsaunerpåk tåssauvok savap utorkaup klata, sordlo kungaslmerna, talia, sakiai Imalunit tartue. neae errortomekåsaok savssåussagssatutdlo angissusilerdlugo av- gornekåsavdlune. tunuata ilå åma pérniar- dle. Kungulea satunik imalunit kiparigsua- rångordlugo avgornekåsaok. nautsorssuti- giuk kungordlit neaip okimåissusiata mar- dloriautånik amerdlåssusekåsangmata. inungnut sisamanut pissariaaarput: ty* Kg migss. savap neicå 1 V, kg hvidkål (kungordlit kakortut) alugssautéraat 2—3 taratsut kasllitsumernit 3—4 dl imek kungordlit neaitdlo ikiarigsitårdlugit i- gamut ikinekåsåput, ajunglneruvok iga- mut kussanartumut, ikiarigsitåtdlo akune- re taratsunik kasilltsunigdlo nåkalatårne- kåsåput. kasilitsut ilivitsågpata pordlugit ikinekarsinauvdluarput. uvanga Kasilltsu- nut aserorterut atortarpara måssa avdlat nuånarissaraluarait kasilitsut ilivitsut Ker- nertut igame takugssautitdlugit. imermik kulssivigiklt, nerissagssiatdlo kalatiklt kå- piortitdluardlugitdlo. kåpiornerat pingår- torujugssdvok, tåssanikajungmat „sava- sungninerat“. mana iga såkukitsumlk ki- ssartumut ikunekåsaok sujarussasavdlunl- lo, kalaomane, akunerne 2—3-ne. nerissagssiat savssåunekåsåput pugutau- ssanut kissartunut ikivdlugit kartoflinik utanik imiamigdlo llakartitdlugit. nerissagssiak taima pikunartigissoK aka- jarululårtut mianerssdtigissarlakarmåssuk nalerkutdluåsaok paomanik, gele-mik i- malunit fromagemik klngulerkiusisavdlu- git. Nanne Grann-Meyer. mamingnérsut, tåssalo inunerup pisa- nganartua. ilanutarigdlune, åiparig- dlune inunen tåssauvoK uvdlut tamai- sa sulenatigingnigssamut piarérsima- neK, inuneu unangmigdlertutut atu- savdlugo, avatangissunut angmavdlu- nilo akuerssortunigssan. sujunigssaic piumassaKarportaoK sungivfiup ilua- KutigineKarnigssånik. itsaK ilaKutarit suliagssarissartagåt uterKingnaviångi- lak, kisiåne suliagssanik nutånik tå- kutOKartåsaoK: pingårnerssaussoK su- livfingmit stingivfingmut nungneKå- saoic. ilaKutarit iluåne najortigingnig- ssamut pivfigssaK sivitsoralugtuinar- poK, kavfisorujornermut sungivfiup a- torneKarnigsså nuånaringilarput. so- KutigissaKarfivut angnertusiartortita- riaKarpavut, inuiaKatigigtut inuner- mut peKatauvdluta pinguarnermutdlo iliniardluta. pinguarnermut kångu- sungneu Kimåkiartåsagigput takor- dlorpara. åiparingnerup sujunigssånut aula- jangissugssarujugssuvoK sungivfik Ka- non atusanerigput, isumavdluarpunga isumanarama tamatuma tungåtigut sujuariariartortugut. isumaKarpunga danskit ilaKutarit kåumaissaKarnerat agdliartortOK. — ilåtigut fjernsynip tamatumuna ikiorsimavåtigut silar- ssuarmit erKavtinitumit pissunik aut- dlakåtitsissarnermigut. uvdlut ilane i- ma sujuarsimatigilerumårpugut silar- ssuarme tamatumane penataulerdluta. sunik angussaKarsimanivut ilaginaru- mårdlugit pisunerussumigdlo inuler- dluta avåmut atåssuterpagssuaKardlu- ta ilaKUtaritdlo akornåne akerdlering- nerssuaerutdlune åiparingnerpagssu- arnik aseruissartunik. HERNING byen hvor tradene knyttes ØNSKER DE, AT KØBE: hus, villa eller forretning, til overtagel- se straks eller senere? Vi har et stort udvalg, og sen- der gerne beskrivelse, samt alle oplysninger. EJENDOMSFIRMAET Møller og Nielsen I/S Dalgasgade 16, Herning, Danmark. Tlf. 12 36 18 — 12 20 70 — 12 50 05. SE HER! Personbiler. Varebiler, kassevogne og pick-upper. Taxaer med/uden faxameier. Lastvogne og tankvogne. Motorcykler og knallerter. DEN BILLIGE FERIEVOGN PÅ GRÆNSEPLADER Entreprenørmateriel I Traktorer, læsse- og gravemaskiner. Reservedele, komplette motorer, nyt og brugt. Kort sagt alt inden for det mekaniske sælges, nyt og brugt fil billigste dagspris. bilit, usissautit, kassevognit åma pick-upit. taxat, akianut nautsorssutitagdlit-kångitsutdlo. lastvognit tankvognitdlo. motorcyklit knallertitdlo. bilit (ériauligssat akikitsut. entreprenørit atortugssaitl traktorit usilersutit agssautitdlo. kingorårtigssat, motorit tamarmiussut, nufåt atorsimassutdlo. tåssa sQt tamarmik mekanikimut tungassut niorKutlgineicarput, nutåt atorsimassutdlo akikinerpåmik. Mekaniker A. SIMONSEN, Tranegilde Strandvej 10 — Greve Strand. Telegramadresse: KVIKMEKANIK. nujarigsåumik AMAMI-mik nutarterniarit nufsatit ilingnut tugdluartusagpata ingmtkut iliorfigissariakarpatit — AMAMI nujarigsautip — nutsatit umarigsutitdlugitdlo nutautl- savai uvdlut tamaisa. nutsatit Kivdlarigdlutik Kitugdlutigdlo uvdloK nåvdlugo atasåput ipitsussusermik malungnauteKardlutik. åma misileriaruk AMAMI Kulissut! amami nutsangnut rusartagssak 21

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.