Atuagagdliutit - 10.11.1966, Qupperneq 21

Borgerlig idyl truer ægteskabet
Hvad. truer denne familie-dyrkelse?
Det gør trivialiteten. Det er derfor, vi
må gøre op med både fader- og mo-
derslyret siger domprovst Jørgen Bø-
jer til Husmandsbladet. Ingen af disse
styreformer hører hjemme i vort sam-
fund, for mænd og kvinder er lige og
det er deres modsætninger, der giver
familien mulighed for fornyelser.
Fremtidens familie skal bygges på de
naturgivne modsætninger, det er selve
spændingen i tilværelsen. At leve i en
familie, et ægteskab, er at møde hver
ny dag i et samarbejde, at tage livet
som en udfordring, at holde sig åben
og positiv overfor omgivelserne. Frem-
tiden stiller også krav til udnyttelse af
fritiden. Den opgave, familien havde i
gamle dage, kommer ikke tilbage, men
der kommer nye opgaver: Tyngde-
punktet flyttes fra arbejdstiden til fri-
tiden. Vi får stadig længere tid at være
sammen i indenfor familien, og vi hol-
der ikke til at tilbringe den omkring
Det ta’r tid at tø op
Det kan være praktisk, hvis man
har en dybfryser, at opbevare brød i
den — både hjemmebag og færdig-
købt brød holder sig fint og bliver lige
så lækkert efter optøning som før ned-
frysning.
Men det er værd at huske, at det
tager sin tid at tø det op. Det er altså
ikke lige noget, man står op af sen-
gen om morgenen og gør på fem mi-
nutter før morgenkaffen.
Brødet kan tøs op på to måder, hur-
tigt eller langtsomt, men selv til den
hurtige metode skal der beregnes en
lille times tid. Ved den langsomme op-
tøning lægges brødet i den lukkede
emballage, en plasticpose almindelig-
vis, på køkkenbordet. Et franskbrød er
ca. tre timer om at tø op, boller og
andet småbrød skal have en time. Her-
efter er brødet frisk og som nybagt,
med lige så lang holdbarhed som ikke-
frosset brød. Det samme gælder ikke
for det brød, der optøs hurtigt. Det
pakkes ud og stilles i ovnen ved 150
grader i ca. tre kvarter. Små stykker
skal have 200 grader i 12 minutter.
Efter den optøning er brødet sprød og
fint, men ikke så længe frisk. Det ud-
tørres hurtigt.
Den, der ikke har tålmodighed til at
vente så længe på sit friske fransk-
brød, kan før nedfrysningen skære
det i skiver, samle dem igen og fryse
dem ned. Så kan skiverne tages efter-
hånden og ristes direkte eller tø op i
køkkentemperatur — det varer en lille
halv time.
Og husk før nedfrysningen, at brødet
skal være helt frisk, men det må ikke
være bagt for hårdt og have meget
sprød skorpe. Det vil have tendens til
at skille sig i skorpe og krumme.
FÅR I KÅL.
Med fårekød kan man lave de lækreste
og mest originale retter, alt fra Østens be-
rømte Kebab til den norske Får 1 Kål.
Helt siden den yngre stenalder har der
været holdt husdyr som hest, får og svin.
Men i den tid var det ikke vanligt at
koge kødet, man spiste det råt, sålænge
det var friskt, resten saltet, tørket og røk-
te man. Da kristendommen kom, kom der
regler som forbød spisning af råt kød. Og
da man så skulle til at koge, var det småt
med gryder. — Følgelig puttede man alt
som skulle koges i eet kar, deriblandt også
fårekød og kål. — Kål er en af de ældste
grønsager man kender til, den kom til
Norden længe før kartoflen. Ved opdagel-
sen af søvejen til Indien nogle århundreder
senere, blev det også vanligt med kryd-
deri i maden.
Til Får i Kål må der ikke bruges lam-
mekød. Det bedste kød man kan bruge er
forparten af fåret, som hals, bov, bryst
eller nyrestykke. Kødet skylles og deles
1 passende serveringsstykker. Skær også
en del af fedtet bort. Kålen skæres 1 ski-
ver eller terninger, regn dobbelt vægt med
kål til kødet.
Til 4 personer behøver man:
ea. ty* kg fårekød,
1'/, kg hvilkål,
2- 3 ts. salt,
10 korn sort peber,
3- 4 dl. vand.
Kål og kød lægges lavis i gryden, gerne
en pæn serveringsgryde og man strør salt
og peber imellem lagene. Den hele peber
kan også godt lægges i en tøjpose. Selv
bruger jeg peberkværnen, selvom mange
mener der er en vis emarme 1 at have den
hele, sorte peber flydende omkring i gry-
den. Hæld vand over, kog resten op og
skum godt. Det med skumningen er meget
vigtigt, det er gerne der, den såkaldte
,,uldsmag'1 sidder. Gryden skal nu stå over
svag varme og syde, ikke koge, i 2-3 timer.
Retten serveres på varme tallerkner med
kogte kartofler og øl til.
Efter en slik kraftig ret, som de, med
dårlig fordøjelse skal være lidt forsigtige
med, passer det godt med noget frugt, gele
eller fromage til dessert.
Nanna Grann-Meyer.
kaffebordet. Vi må udvide vores inte-
ressesfære, tage del i samfundslivet og
lære al lege. Jeg drømmer om, at vi
skal komme bort fra at skamme os
over legen.
Ægteskabets fremtid vil i høj grad
komme til at afhænge af, hvordan vi
formår at udnytte fritiden, og jeg er så
Den 24-årige Vesla Bakkejord fra
Vega på Helgeland i Norge er Norges
første kvindelige fiskefagskole-elev.
Hun går på fiskefagskolen i Gravdal i
og er både kvindelig og charmerende.
17 år gammel— og delvis før — tog
hun med sin far på fiskeri og har fi-
sket både med garn og line i Lofoten
og Finmarken. Søsyge har hun aldrig
kendt og hun finder sig vel til rette
ombord, fortæller hun.
— Jeg har altid haft lyst til søen.
Da jeg var lille, ærgrede jeg mig over,
at jeg var pige og nægtede at gå med
kjole. Mor var meget ked af, at jeg
skulle med på fiskeri, og far trøstede
sig med, at jeg nok skulle give op, når
det gik hårdest til, men da han så, at
jeg kunne gøre arbejdet både om bord
og på land så godt som det øvrige
mandskab, blev jeg anerkendt.
— Skal De have Deres egen fisker-
båd engang?
Norgeme Helgelandime 24-nik uki-
ulik Vesla Bakkejord Vega-mit pissoK
Norgep aulisarnermut atuarfiane ar-
nat iliniartut sujugdlersaråt. Grav-
dal-ime aulisarnermut iliniarfingme
Lofotenimitume iliniartuvoK, taima o-
KalugtuarpoK avise „Sunnmørposten",
tåunalo arnarpalugdlunilo takuminar-
tuvoK. 17-inik ukioKardlune — ilåti-
gutdlo sujornatigut angune aulisaria-
natigissarsimavå aulisartarsimavdlu-
nilo Kagssutinik ningitagkanigdlo Lo-
fotenime Finmarkenimilo — meriå-
ngungisåinarpoK, umiarssuårKamit-
dlunilo inuvdluarnerussarpoK, taima
nangmineK OKalugtuarpoK.
— umiartorusugtuartarsimavunga.
mikigatdlarama narrautigissarpara
niviarsiaraugama kjoleicarumananga-
lo. aulisariaKatåusagama anånaga a-
vångusugtorujugssuvoK, atåtamale
tugpatdlersautiginarpå ilungersornar-
sigpat sapilerumårtunga, påsigamiug-
dle umiarssuårKame nunamilo sulineK
åssigingmik ingerdlåsinaugiga inug-
taussutut avdlatutdle tauva akuerine-
Karpunga.
augsineK-una
sivisussartoK
KerititsiveKardlune igfiugkanik tå-
ssane uningatitsinigssaK ajungitdlui-
narsinauvoK — nangminérdlune igfi-
ugkat igfiugkatdlo inerigkat pisiat av-
dlångungitdluinartarput augtineKarå-
ngamigdlo KeritineKalernermigtutdle
igdlingnartigissardlutik.
erKaimassariaKarpordle augsissar-
neK sivisussarmat. tåssalo uvdlåkut
makitdlautå minutit tatdlimat inger-
dlanerinåne kavfisornigssamut augsi-
neK ajomaKaoK.
igfiugkat åssigingitsut mardluk av-
Kutigalugit augserneKarsinåuput, pi-
lertortumik imalunit arritsumik, pi-
lertortumigdle periauseKaraluardlune
akunerup atautsip migssåne augsine-
rup sivisussuseKarnigsså nautsorssu-
tigissariaKarpoK. arritsumik augsinia-
råine augsigagssat poriardlugit, ima-
Ka plasticimik puliamut, igavfiup ner-
riviussånut ilineKåsåput. igfiaK-Ka-
KortoK akunerit 3 migssiliordlugit
augkiartortarpoK, bollet avdlatdlo mi-
kissuarssuti akuneK atauseK. tauvalo
igfiugkat KalarKåtut pitsautigisåput,
igfiatut KeritineKarsimångitsutut piu-
sinautigalutik. taimåingitdlatdle igfi-
ugkat augtipatdlagtagkat. tåuko puia-
riardlugit 45 minutit migssåne 150
gradinik kiåssuseKartume kissarssu-
Foto -4- 10°/. =
oms fri til Grønland og Færøerne.
Farve, sorthvid, film, kamera, lyd-
bånd, kikkerter. (Katalog sendes).
Fofohuset, Box 210, Elbjerg.
optimistisk at tro, at vi gør fremskridt
på dette punkt. Jeg synes, den danske
familie-horisont er ved at udvide sig.
— Det har fjernsynet bl. a. hjulpet os
med gennem udsendelser fra verden
omkring os. En dag må vi komme så
vidt, at vi tager del i denne verden,
kvitter statussymbolerne og lever et
rigere liv med mange kontakter udad-
til og uden den forhøjede familietem-
peratur, som får så mange ægteskaber
til at eksplodere.
— Det vil jeg gerne, men en sådan
koster mange penge. Og det bliver vel
ikke let for en pige at få lån til det.
— Vil De have damer som mand-
skab.
— Tja, nej. Forresten — hvorfor
ikke, hvis de ellers er søstærke og ikke
bange og kan deres ting til punkt og
prikke.
— Tror De mandskabet vil respek-
tere en kvindelig skipper?
— Aner det ikke. Men jeg er nok
så barsk, så jeg tror ikke, det skal
blive noget problem. En skipper må
være respekteret og helt ud godkendt,
ellers nytter det ikke.
Vesla Bakkejord befinder sig godt på
fiskeskolen. Nu må hun læse lektier,
ellers er hun mere interesseret i bøger
og aviser. Helst læser hun om det, der
har med fisk og fangst at gøre. Musik
er hun glad for, men helst ikke pop
og slet ikke The Beatties.
— KaKugo nangminérdlutit aulisa-
riutitårumårpit?
— taimaisiorumagaluarpunga, kisi-
åne taima itoK aningaussarpagssuar-
nik akeitarpoK. åmalume arnap inu-
sugtup taorsigagssarsisineKarnigsså
ajornaitsusagunéngilaK.
— arnanik inugtanarusugpit?
— imaKa. sorme, imarsiutdlarKig-
sugpata ersisanatigdlo åmalo suliag-
ssatik nalungitdluinarpatigik.
— isumaKarpit inugtaussut umiar-
ssup nålagå arnaK nålagsinåusagåt?
— naluvara. kisiåne sukangaKiga-
ma isumaKarpunga tamåna ajornar-
torsiutaunaviångitsoK. umiarssup nå-
lagå atarKineKartariaKarpoK akueri-
neKarsimavdluinardlunilo, taimåingig-
pat iluaKutåungilaK.
Vesla Bakkejord aulisarnermut a-
tuarfingme inuvdluarpoK. måna ili-
niagagssaminik iliniartariaKarpoK,
tåuko saniatigut atuagkat avisitdlo
soKutigissarineruvai. piniarnermut
aulisarnermutdlo tungassut atuaruma-
nerussarpai. nipilerssorneK nuånarå,
kisiåne pop iluarinago The Beattlesilo
sugssaringivigdlugo.
mitineKåsåput. mikissuarssuit 200
gradinik kiåssusilingme minutit 12
augserneKåsåput. aungnermik kingor-
na igfiugkat ajungitdluinartarput, ki-
siåne piunertusinaunatik. pamukiar-
tulertortarput.
igfiaK-KaKortoK taima sivisutigissu-
mik augsisångikåine KeritineKalersi-
nago kigterneKartariaKarpoK, tauvalo
kigtigkat katerssoriardlugit Keritit-
dlugit. tauva kilitat kinguleriårdlugit
tiguneKartarslnåuput ingerdlåinartit-
dlugitdlo sikagsardlugit imalunit i-
gavfiup kiangnera atortinardlugo aug-
serdlugit — akunerup Kemata mig-
ssiliortarpå.
Keritilersinago erKaimaniaruk igfi-
ugaK nutauvdluinartugssaungmat, ki-
siåne mångerpatdlårtussariaKångilaK
aKitsumigdlo KalipaKartariaKardlune.
mångerpatdlårsimagune KalipaKarpat-
alårunilo avgulalisaoK.
r--------------------"\
Pige vil have fiskerbåd
arnaK inusugtoK aulisariutitårumassoK
ilorrisimårnerssup åiparingneK
navianartorsiorrikå
ilanutaringnik pingårtitsineu sumit
navianartorsiortineicarpa? tåssa avå-
ngusungnermit. taimåitumik atåtap a-
nånavdlo nålagkersuinerat avdlångor-
tiniartariaKarparput, taima OKarpoK
domprovst Jørgen Bøgh atuagagssia-
mut Husmandsbladet-mut. nålagker-
suissautsit tåuko ar dlåinåt diunit inui-
aKatigissutsivtine atungilan, tåssame
angutit arnatdlo naligingmata, tdukulo
akerdlerissuteKarnerisa nutartigaunig-
ssamut ilaKutarit periarfigssaKalersi-
pait. sujunigssame ilaKutarit tungavi-
gissugssauvait akerdleringnerit isu-
savat Kungulilerdlugo
savat nenait igdlingnarnerpåmik amalo
kanganisarpalårtumik nerissagssiarinekar-
sinauput, Kangiane nerissagssiamit tuså-
massamit Kebab-irrut norgemiut nerlssag-
ssianut sava Kungulilerdlugo.
ukiune ujarKanik såkoKarnerup nalånile
nerssutautigineKartarsimåput, sordlo heste,
sava pulukilo. taimanile nexe unekaraju-
ngilaK, nutautitdlugo unago nerinekara-
jugtarpoK, sivneraie tarajortigautitdlugo,
panerserdlugo Imalunit pujordlugo. kri-
stumiussuseK atornekalermat neKip une-
Kångitsup nerineKarnigsså maligtarissag-
ssaUgut inerterKUtaulerpok. iganerdlo aut-
dlartmialermat IgagssaUeidnaKaoK. — so-
runame igågssat tamarmik utsivingmut a-
tautsimut IklneKartarput, ilåtlgut savap ne-
Ka Kungordlitdlo. — KunguleK grønsagit i-
lisimassat pdsokaunerpåt llagåt. kartolfele
suj orkuteruj ugssuardlugule Avangnånut
pistmavoK. ukiut untritiligpåluit kångiusi-
malersut Indiamut imåkut avkut navssåri-
neKarmat akutigssat nerissagssanut ator-
neKartalerput.
savamut Kungulilingmut savårkap neKå
atorneKåsångilaK. neke atormekarsinaussok
pltsaunerpåk tåssauvok savap utorkaup
klata, sordlo kungaslmerna, talia, sakiai
Imalunit tartue. neae errortomekåsaok
savssåussagssatutdlo angissusilerdlugo av-
gornekåsavdlune. tunuata ilå åma pérniar-
dle. Kungulea satunik imalunit kiparigsua-
rångordlugo avgornekåsaok. nautsorssuti-
giuk kungordlit neaip okimåissusiata mar-
dloriautånik amerdlåssusekåsangmata.
inungnut sisamanut pissariaaarput:
ty* Kg migss. savap neicå
1 V, kg hvidkål (kungordlit kakortut)
alugssautéraat 2—3 taratsut
kasllitsumernit
3—4 dl imek
kungordlit neaitdlo ikiarigsitårdlugit i-
gamut ikinekåsåput, ajunglneruvok iga-
mut kussanartumut, ikiarigsitåtdlo akune-
re taratsunik kasilltsunigdlo nåkalatårne-
kåsåput. kasilitsut ilivitsågpata pordlugit
ikinekarsinauvdluarput. uvanga Kasilltsu-
nut aserorterut atortarpara måssa avdlat
nuånarissaraluarait kasilitsut ilivitsut Ker-
nertut igame takugssautitdlugit. imermik
kulssivigiklt, nerissagssiatdlo kalatiklt kå-
piortitdluardlugitdlo. kåpiornerat pingår-
torujugssdvok, tåssanikajungmat „sava-
sungninerat“. mana iga såkukitsumlk ki-
ssartumut ikunekåsaok sujarussasavdlunl-
lo, kalaomane, akunerne 2—3-ne.
nerissagssiat savssåunekåsåput pugutau-
ssanut kissartunut ikivdlugit kartoflinik
utanik imiamigdlo llakartitdlugit.
nerissagssiak taima pikunartigissoK aka-
jarululårtut mianerssdtigissarlakarmåssuk
nalerkutdluåsaok paomanik, gele-mik i-
malunit fromagemik klngulerkiusisavdlu-
git.
Nanne Grann-Meyer.
mamingnérsut, tåssalo inunerup pisa-
nganartua. ilanutarigdlune, åiparig-
dlune inunen tåssauvoK uvdlut tamai-
sa sulenatigingnigssamut piarérsima-
neK, inuneu unangmigdlertutut atu-
savdlugo, avatangissunut angmavdlu-
nilo akuerssortunigssan. sujunigssaic
piumassaKarportaoK sungivfiup ilua-
KutigineKarnigssånik. itsaK ilaKutarit
suliagssarissartagåt uterKingnaviångi-
lak, kisiåne suliagssanik nutånik tå-
kutOKartåsaoK: pingårnerssaussoK su-
livfingmit stingivfingmut nungneKå-
saoic. ilaKutarit iluåne najortigingnig-
ssamut pivfigssaK sivitsoralugtuinar-
poK, kavfisorujornermut sungivfiup a-
torneKarnigsså nuånaringilarput. so-
KutigissaKarfivut angnertusiartortita-
riaKarpavut, inuiaKatigigtut inuner-
mut peKatauvdluta pinguarnermutdlo
iliniardluta. pinguarnermut kångu-
sungneu Kimåkiartåsagigput takor-
dlorpara.
åiparingnerup sujunigssånut aula-
jangissugssarujugssuvoK sungivfik Ka-
non atusanerigput, isumavdluarpunga
isumanarama tamatuma tungåtigut
sujuariariartortugut. isumaKarpunga
danskit ilaKutarit kåumaissaKarnerat
agdliartortOK. — ilåtigut fjernsynip
tamatumuna ikiorsimavåtigut silar-
ssuarmit erKavtinitumit pissunik aut-
dlakåtitsissarnermigut. uvdlut ilane i-
ma sujuarsimatigilerumårpugut silar-
ssuarme tamatumane penataulerdluta.
sunik angussaKarsimanivut ilaginaru-
mårdlugit pisunerussumigdlo inuler-
dluta avåmut atåssuterpagssuaKardlu-
ta ilaKUtaritdlo akornåne akerdlering-
nerssuaerutdlune åiparingnerpagssu-
arnik aseruissartunik.
HERNING
byen hvor tradene knyttes
ØNSKER DE, AT KØBE: hus,
villa eller forretning, til overtagel-
se straks eller senere?
Vi har et stort udvalg, og sen-
der gerne beskrivelse, samt alle
oplysninger.
EJENDOMSFIRMAET
Møller og Nielsen I/S
Dalgasgade 16,
Herning, Danmark.
Tlf. 12 36 18 — 12 20 70 — 12 50 05.
SE HER!
Personbiler.
Varebiler, kassevogne og pick-upper.
Taxaer med/uden faxameier.
Lastvogne og tankvogne.
Motorcykler og knallerter.
DEN BILLIGE FERIEVOGN PÅ GRÆNSEPLADER
Entreprenørmateriel I Traktorer, læsse- og gravemaskiner.
Reservedele, komplette motorer, nyt og brugt.
Kort sagt alt inden for det mekaniske sælges,
nyt og brugt fil billigste dagspris.
bilit, usissautit, kassevognit åma pick-upit.
taxat, akianut nautsorssutitagdlit-kångitsutdlo.
lastvognit tankvognitdlo.
motorcyklit knallertitdlo.
bilit (ériauligssat akikitsut.
entreprenørit atortugssaitl traktorit usilersutit agssautitdlo.
kingorårtigssat, motorit tamarmiussut, nufåt atorsimassutdlo.
tåssa sQt tamarmik mekanikimut tungassut niorKutlgineicarput,
nutåt atorsimassutdlo akikinerpåmik.
Mekaniker A. SIMONSEN,
Tranegilde Strandvej 10 — Greve Strand.
Telegramadresse: KVIKMEKANIK.
nujarigsåumik AMAMI-mik
nutarterniarit
nufsatit ilingnut tugdluartusagpata ingmtkut iliorfigissariakarpatit
— AMAMI nujarigsautip — nutsatit umarigsutitdlugitdlo nutautl-
savai uvdlut tamaisa. nutsatit Kivdlarigdlutik Kitugdlutigdlo uvdloK
nåvdlugo atasåput ipitsussusermik malungnauteKardlutik.
åma misileriaruk AMAMI Kulissut!
amami
nutsangnut rusartagssak
21