Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 19.01.1967, Side 11

Atuagagdliutit - 19.01.1967, Side 11
GRØNLANDSPOSTEN akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Københavns-redaki ion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 84 58 94 Annonceekspedition: Bladtorlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Årsabonnement ............. kr. 37,50 , , Nungme smenssap Løssalgspris .............. kr. 1,50 . , , kujatdliup na.Kiterivia.ne pissarfagaKarneK uk........kr. 37,50 . . . naKitigkat pisiarineKarnerane ........ kr. 1,50 TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB Mørke udsigter for fiskeriet GTOp akigititai 12 pct.imik ilassut akilersuissarnerme periautsip avdlångorneratigut nangminer- ssortut sulivfeuarfe Kångerniunerme pitsaunerussumik periar- figssanalersut ukioK måna januarip autdlarKautånit alulersunik CTO sulianut, atortugssa- nik tunissartagkaminut atortugssanigdlo åtartortitsissarnerminut akigititaminik avguaKatigigsitsinerme 12 pct-imik KagfaisimavoK. GTO-mit nalunaerutaussu- me tainexarpoK taimatut kagfaineu sujorna januarip autdlaruautåta kingorna akigssarsiat akitdlo agdleriarsimaneråtut agtigissoK. H. J. Det er ikke lyse udsigter, drifts- leder Martin Nedergaard, Godthåb Fi- skeindustri, tegner med hensyn til Pris-udviklingen for torskefileter. Selv om der er hungersnød rundt om 1 verden, er lagrene hos vore tradi- tionelle opkøbere fyldte, og det har resulteret i en prisnedgang på 50 øre kiloet for torskefileter. En så stor reduktion af priserne — med udsigt Hl yderligere nedgang — kan ikke undgå at få indflydelse på indhand- lingspriserne. Det ville være et hårdt slag for de grønlandske fiskere, hvis deres ind- tægter skulle reduceres. Som bekendt fir der foretaget en række prisforhøjel- ser fra GTO’s og KGH’s side fra nytår, °g disse kan ikke undgå at øge fisker- nes udgifter. Men det er priserne på verdensmar- kedet, der dikterer de lokale indhand- lingspriser, og dem må vi rette os ef- ter. Hvis vi fortsat vil hævde os i kon- kurrencen med andre nationers fiske- re, må vi blive ved med at anstrenge °s for at bevare den gode kvalitet, grønlandske fiskeriprodukter er kendt for. Vi kan måske endda for- bedre kvaliteten. Når vi sælger me- get små partier i forhold til de andre fiskenationers salg, er det kun vore Produkters kvalitet der tæller i den ■H. J. sårugdlit nerpisa Kerititat aki- kitdleriarsimanerat akikildlendgsi- nauneratdlo Nungme sulivfigssuarme Pissortap Martin Nedergaardip onau- figå. tusagaK nanertiatdlangnartoK. si- larssuarme ardlalingne kångnerssua- KaraluartoK niorKutigssiavtinik pisi- ssartut torKorsivé ulivkårsimåput, ta- matumalo kingunerå sårugdlit nerpisa Kerititat kilomut 50 øremik akikitdle- riarrierat. akit taimak agtigissumik apariarnerat — sulilo migdleriaridsa- gunarmata — aulisartut tunissamikut V alg-ve jledning Landshøvdingen har udarbejdet en vejledning for kommunalbesty- relserne om afholdelse af valg til landsrådet, kommunalbestyrelserne og menighedsrepræsentationerne. Vejledningen indeholder bl. a. et afsnit om de regler, som gælder ved valg til landsrådet, hvis en kan- didat ønsker at indgå valgforbund eller at tilslutte sig et parti i over- ensstemmelse med de nye regler om tillægsmandater til landsrådet. Kandidater, som ønsker at blive orienteret om reglerne for kandi- datopstilling i forb. m. tillægsman- datordningen, kan på kæmnerkon- torerne få udleveret vejledning. Kinersinermut ilitsersut landsrådimut, kommunalbesty- relsinut ilaussortagssanik ilagitdlo sivnissigssåinik KinersinigssaK piv- dlugo landshøvdinge ilitsersusior- simavoK. ilitsersusianut ilånguneKarsima- ssut ilagait landsrådimut ilaussor- tanut ingmikut ilåssuteKartaler- nigssamik maligtarissagssat nutåt nåpertordlugit Kinigagssångortitut kinigagssångorteKatimingnik ataut- simik ardlalingnigdlunit kåtusse- KateKarniarunik imalunit partimut tungåssuteKardlutik Kinigagsså- ngortiniarunik KanoK iliusigssåinik ilitsershtit. Kinigagssångortiniartut ilaussor- tanut ingmikut ilåssuteKartaler- nigssamut tungåssuteKartumik Ka- n0K iliusigssanik påsissaKarusugtut kæmnereKarfingnut sågfigingning- nermikut ilitsersumik tunineKarsi- nåuput. hårde konkurrence, der bliver stadig hårdere for hvert år, der går. I bestræbelserne for at forbedre de eksisterende industrianlægs regnska- ber, udføres i disse år fisketransporter fra mindre pladser til fabriksbyerne. Nogle af disse ruter er lange og bli- ver tit generet af isen og vejrliget. Til- førslerne til de grønlandske produk- tionssteder er heller ikke kontinuer- lige. På visse tider af året har fabrik- kerne så stort arbejdspres, at en del af fangsterne må henligge i lagrene i flere dage, inden de kan behandles. Disse vilkår er med til at forringe kva- liteten af produkterne. Men når man forlanger af fiskerne, at de lander 1. klasses varer, må fabrikkerne ikke forringe fiskenes kvalitet. Da vi så godt som altid har kunnet kommet af med hele vor produktion af saltfisk, må vi vist overveje, om vi ikke skal lave mere af denne vare i stedet for at sende hovedparten af fangsterne til fabrikkerne til filet- produktion. Der findes mange salterier på mindre pladser, der står delvis tomme det meste af året. Hvis man endelig ønsker centralisering i byerne, må man bevare salterierne i de byer, hvor der opføres moderne industrian- læg. Gør man det, kan anlæggene ar- bejde smidigere end de gør nu. akigssarsiåinut suniuteKångitsorsinåu- r.gilaK. kalåtdlit aulisartuvut agsut misig- dlisåput akigssarsiarissartagkatik iki- leriåsagpata. ilisimaneKartutut GTO åma KGH akigititaminik ardlalingnik ukiortåmit KagfaivoK, taimalo pisso- narnera aulisartut aningaussartutåi- nik agdleriartitsingitsornaviångilaK. silarssuarmile akiussut aulajangi- ssussarput, tåukulo avdlatut ajornar- tumik maligtarissariaKarpavut. nunat avdlat aulisartuinut unangmigdler- nerme angumagsinaujuåsaguvta uva- gut aulisagkanik niorKutigssiavta pit- saviussut tusåmaneKarnerat avdlå- ngutsailiortariaKarparput. imaKame agdlåt sule pitsaunerulersisinauvavut. nunat aulisagkanik niorautigssiortut avdlat tunissartagait uvagut tunissar- tagkavtinit amerdlanerujugssungmata unangmigdlernerme ukiut tamaisa så- kortunerujartuinartume nukigtussu- tigssatuarput tåssa niorautigssiavta pitsauvdluinartunerat. sulivfigssuit piorérsut nautsorssu- tait pitsångortiniaraluarnermit ukiune måkunane nunaaarfingnit mingneru- ssunit sulivfigssuanarfingnut aulisag- kanik agssartuissoaartarpoK. agssar- tuivit ilait isorartorujugssuput sikunit silamitdlo akornusersomeKakulassar- tut. åma nunavtine niorautigssior- fingnut tulåussugkat amerdlåssutsi- mikut nikerartorujugssuput. ukiup ilå- ne sulivfit ima suliagssaaartigissar- put pissarineaartut ilait uvdlune ar- dlalingne suliarineaaratik uningati- neaartardlutik. pissutsit taimåitut niorautigssiat pitsåussutsimikut ino- riarnerinik kinguneaartarput. aulisar- tutdle piumavfigineKarmata niorau- tigssiat pitsaunerpåt nunaligutåsagait, tauva sulivfigssuit aulisagkat pitsåu- ssusinik sule ajornerulersitsissariaaå- ngitdlat. sårugdlit tarajugkat niorautigssia- rissartagkavut tamåkerdlugit tamati- gordluinangajak tunisinaussaravtigik tarajugkanik niorautigssiornerunig- ssarput eraarsautigissariaaarunara- luarparput, månatut pigssarsiarine- aax-tut amerdlanerssait sulivfigssuar- ne nerpinångordlugit niorautigssiag- ssatut igdloaarfingnut nagsiussorna- git. nunaaarfingne mingnerussune ta- rajorterivit ardlaaaaissut sule pigine- aarput ukiup ilåne angnerme imaaå- ngingajagtartut. sutdie tamarmik ig- dloaarfingnut eaiterneaarnigssåt kig- sautigineaartuarpat igdloaarfingne nutånik niorautigssiorfiussune tara- jorterivit atatinartariaaarput. taimai- liortoaarpat sulivfit månarnit eaéine- russumik ingerdlatsisinåuput. tamatumunga peaatigititdlugo naut- sorssuissarnerme periautsit ardlagdlil avdlångortineaarput. sordlo suliner- me akigssarsiat avguaaatigigsitsinea najorautaralugo månamut nautsor- ssorneaartartut atorungnaerput, suliat sussusé najorautaralugit måna akiler- suineaartalerdlune. suliat ingmikortut atausiåkåt ani- ngaussartu tigineaarnere naj orautari- nerulerniardlugit åmalo Kalåtdlit- nunavtine niuvertut agssagssordlutig- dlo sulissut kåtdvfiånik mestertime- prisit pivdlugit GTO-p isumaaatigi- ssuteaarsimanerat pissutigalugo åssi- gingitsunik akilersuissarnea pilersi- neaarsimavoa. avguaaatigigsitsivdlune akilersui- ssarnea månamut atorneaartoa iluar- dluångilaa, tåssa suliat ilait angner- tumik aningaussartutaussartut nang- minerssortut nunavtine najugaaartut akigititåinit mingnerussunik GTO-mit nautsorssusiorneaartariaaartarmata. nutåmik åraigssussinerup kingorna suliaaartitsissut naligingnerussumik pineaalisåput, suliat mesterinit nu- navtine najugaaartunit GTO-mitdlu- nit suliarineaaraluarpata akit åssigi- nerulisavdlutik. akit tungaviussut tapitdlo suliaaartitsissartunut avdlångutit pingåruteaarnerussut tåssa sanaor- tortitsinermik, iluarsaissarnermik fi- malo ingnåtdlagissap avautåinik iku- ssuissarnermik suliaaartartut suliner- mut, atortunut sulinermilo atortunut nautsorssuissarnerme akigititat. ukion måna ukiortåmit sulissut a- kigssarsiait nautsorssorneKartalisåput akit tungaviussut ilåtigutdlo ingmikut suliagdlit tapisiagssait maskinatdlo atorneKamerine tapisiagssat ilåssuti- galugit. akit tungaviussut imåiput: ingmikut iliniagagdlit nunavtine na- jugaKavigsut: nal. ak. 14 kr., ingmikut Kavdlunåt aningaussait aitsåt aussaro folketingimut Kinersinerup danskit aningaussaisa Kalåtdlit-nunane alor- neKalernigssåt kinguarsarsimavå, tai- ma navsuiaivoK Kalåtdlit-nunånut ministerieKarfik. aningaussat taorser- sornerat januarip autdlarnautåne aut- dlarnertugssaugaluarpoK, kisiåne ju- s lip autdlarKautå sujorKutdlugo aut- i dlarnerneKarsinåusångitdlat. aitsåt ta-1 matuma nalåne silasiorfit niuverto- ruseKarfitdlo avingarusimassut Kav- dlunåt pningaussåinik pissariaKartu- nik pileisorneKarsinaulisåput. KaKUtigumaK kigdlilingmik akuerssissoKartåsaoK kigdlilingmik sivisussusiligkamik a- tassugssanik sananigssamut akuerssi- ssarnerit sapingisamik pingitsorniar- neuåsassut landshøvdingip kommunine igdluliortiternerme udvalginut kau- jatdlaisitåne OKauligineKarpoK. agdlagfitdle inutigssarsiornermilo a- tugagssat pissariaKardluinartineKarat- dlartut sananeKarnigssåt akuerineKar- tarsinauvoK, atortuvigsugssanik sana- nigssaK ukiut ardlaxångitsut Kångiu- nerisigut pisinaugångat. åma igdluli- orfigssat sujunertamut aulajangersi- massumut atugagssat sanavfiginenå-1 ngikatdlartugssat sivisungitsumik a- tassugssanik sanavfigineKarsinåuput. kaujatdlaisitame taineKarpoK igdlu- liortiternerme udvalgit amerdlanerti- gut igdluliornigssamik KinuteKartut någgårdluinaraluarunikigdlunit ata- gatdlartugssanik KinuteKartut akueri- sinaugait. sanåjugatdlartut åma tai- matut issiginenarput. igdluliortiter- nermile udvalgit akuerssissusertik kigdliligkamik sivisussusilersinåungi- låt pissutiginardlugo sananiagkap ku- ssanaitsunera. igdluliortiternerme udvalgit kaju- migsårneKarput kigdliligkamik sivisu- ssusilerdlugit akuerssissutausimassut pivfigssaugatdlartitdlugo OKatdlisiger- KigtarKUvdlugit, taimailiortoKartå- ngigpat nipangiussinarneK sanåt ata- tinarneKarnigssåtut isumaKartineKar- taKinangmat. åma erKaisitsissutigineKarpoK kig- dliligkamik sivisussusilingmik ata- ssugssanik igdluliortoKåsatitdlugo Ka- noic iliornigssaK KularutigineKarångat udvalge målåruteKartarfik aulajangi- ssåsassoK. iliniagaKarsimångitsut nunavtine na- juganavigsut: nal. ak. 11 kr., lærlingit nal. ak. 7 kr., sulissartut autdlartitat: nal. ak. 24 kr. suliat ingmikut itut tapé sagfiortu- nut, blikkenslagerinut, bilinik iluar- saissartunut, maskinsnedkerinut elek- trikerinutdlo nal. ak. 2 kr-uvoK, røri- lerissunutdlo nal. ak. 3,50 kr-uvdlune. iluarsaissarfingne sulissut maskinat angnerussut atordlugit sulissut ma- skinat atornerinåine nal. ak. 5,50 kr- nik tapisiaKartåsåput. akinut tainenartunut 10 pct. ilåssu- tigineKartåsaoK suliat GTO-mit år- KigssorneKardlutigdlo sujulerssorne- Karsimagångata. nangminerssortut 10 pct-imik ilångaivigineKartartut atortugssanut åssigissåinutdlo akit månatut 20 pct-imik taperneKartåså- put, tapissutikut Kuerssuarnititsiner- me Kalåtdlit-nunånilo angatdlåssiner- me aningaussartutit kisalo uningassut ilångartarnerat, aserortarnerat il. il. 95 geologer på mineraljagt i år Grønlands geologiske Undersøgelser sender til sommer 95 mand, deriblandt 25 studerende, på ekspeditioner i Grønland, oplyser „Politiken". 35 tomandshold skal medvirke til den geologiske kortlægning af Vestkysten fra Upernavik til NarssaK, og for før- ste gang efter en årrække vil der også blive sendt ekspeditioner til Østgrøn- land. Interessen koncentrerer sig her om Scoresbysund-området, hvor undersø- gelserne vil blive gennemført i samar- bejde med Geodætisk Institut, der vil kortlægge området topografisk. Både geodætisk og geologisk er Scoresby- sund-området i nogen grad ukendt land. Geologisk har man imidlertid et så- dant forhåndskendskab til forekomster af mineraliseringer, at der er nok at tage fat på. Også udenlandske geologer viser sti- gende interesse for feltarbejdet i Øst- grønland. GGU vil iøvrigt til en vis grad sam- arbejde med Mineralogisk Museum, der sender professor Tove Birklund og dr. phil. Eigil Nielsen til Kap Storch for at fortsætte deres undersøgelser der. Eigil Nielsen deltog i den ekspe- dition, der i 1931 fandt den første for- stenede firbenede fisk ved Kap Storch. Vort ældgamle land Fjeldpartierne på Grønlands vest- kyst varierer i alder fra 160 millioner til 2600 millioner år, viser den første egentlige aldersbestemmelse af de grønlandske fjelde, der er foretaget fra dansk side. Undersøgelserne er netop afsluttet, og civilingeniør Ole Larsen, Mineralo- gisk-Geologisk Institut i København, oplyser, at de 2600 millioner år gamle fjelde ligger i området mellem Godt- håb og Frederikshåb. I området om- kring Diskobugten er grundfjeldet 1700-1800 millioner år gammelt, mens der i det sydlige Grønland er målt aldre på ca. 1600 millioner år, i enkelte områder 1000-1200 millioner år. Yngst er basaltgange, der går langs med kyststrækningen. De er målt til at være omkring 160 millioner år gam- le og stammer sandsynligvis fra den tid, da Grønland og Canada blev ad- skilt, mener civilingeniør Ole Larsen. Ole Larsen har foretaget målingerne på mineralprøver fra Grønland og kommer til Grønland til sommer for at fortsætte sine undersøgelser. Han vil senere forsøge også at aldersbe- stemme de færøske fjelde. matuneKartåsåput. sulivfiutilingnut Kalåtdlit-nunane najugaKavigsunut autdlartitanutdlo atortugssanik inu- tigssarsiutimingnut atatitdlugo atui- ssunut akit måna taineKartut atorti- nenartåsåput. atortugssat GTO-p su- liainut atorneKartut aké taineKartut saniatigut 10 pct-imik taperneKartå- såput. nangminerssortut atugagssåi- nik tunissanarnikut åma akit 10 pct- imik ilaneKarKigtåsåputaoK. atortugssanik akilersuisitsinermut maligtarissagssat tåuko sanaortortit- sinerme iluarsaissarfeKarnermilo ator- tineKåsåput. ingnåtdlagissap avKutai- nik ikussuinerme akigitineKartut tå- sséusåput ingnåtdlagissap avKutainik ikussuissartut Københavnime tåussu- malo avatåne najugagdlit peKatigig- fiata akigititagssatut aulajangersima- ssai. atortunik åtartornerme GTO-p aki- gititai matuma kingorna maskinaute- Karfingne akigititatut ilisåput, tåssa sulivfiutigdlit nangminerssortut åtar- tortut akiliutait atorneKartåsåput av- dlångortinagit, GTO-vdle suliaritita- minut atatitdlugit atortut åtartortisi- magpagit akinut 10 pct. tapissutigine- KartåsaoK. sulivfiutigdlit Kalåtdlit-nunåne na- jugaKavigsut regningiliaisa suliat GTO-mit sujulerssomeKartut pivdlu- git månamut 5 pct-imik tapemeKar- tamerat atuinåsaoK. suliat autdlartitanik sulissoKardlu- ne GTO-mit sulivfiutilingnitdlunit Danmarkimérsunit suliarineKartut månamutut agtigissumik ilångaivigi- neKartåsåput. ilångaivigineKartartut ilagait boligstøttip suliarititai, igdlu- nik, aulisariutinik, nunauteKarnerme igdlutinik nunauteKarnermilo atortu- nik il. il. nangminerssortunit Kalåt- dlit-nunåne najuganavigsunit pigine- Kartunik iluarsåussinerit. ilångautau- ssartoK tåssautineKartarpoK GTO-p sulissartunut autdlartitanut akiliutigi- ssartagåta Kalåtdlit-nunavtinilo naju- gaKavigsunut sulivfiutilingnut nåku- tigdllssumik akigititagåta avguaKati- gigsitsinerme nikingåssutå, månamut 25 pct-iussoK. Nungme ajunårtut aulisartut inusugtut mardluk, nungmiut, 16-inik ukiulik Tøn- nes Møller 17-inigdlo ukiulik Jo- hannes Petrussen, januarip 13- iata unukuane Nup umiarssuali- viane kinguvdlutik ajunårput. tyskit kitdlit kilisautåne „Bre- merhaven“-ime, Nup umiarssua- liviane kisarsimassume, ikårsi- matsiarérdlutigdlo nunamut ikår- titdlutik umiårKamingnik kingu- ssorsimåput. erninavik ånåuniar- neKarsimagaluarput, ånåuneitar- simanatigdle, imaK nigdleicing- mat ernmaic kivisimagamik. uv- dlut ardlagdlit ujardlernerup ki- ngorna aitsåt timait navssårine- Karput. Druknet i havnen To unge fiskere fra Godthåb, den 16-årige Tønnes Møller og den 17-årige Johannes Petrussen, omkom natten til den 14. januar ved en kæntringsulykke i Skibs- havnen i Godthåb. Det to unge mænd var efter et kort besøg på den vesttyske trawler „Bremer- haven“, der lå for anker i hav- nen, på vej i land, da deres sejl- dugsjolle kæntrede. Omgående redningsforsøg var forgæves. De to sank hurtigt i det kolde vand. Ligene blev først fundet efter flere dages eftersøgning. tuberkulose akiorniardlugo sulinlarfut tapersersukit -fr ^ -fr RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ^ ☆ derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland sårugdlit akikitdlisåpat ? 11

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.