Atuagagdliutit - 19.01.1967, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaki ion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladtorlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............. kr. 37,50
, , Nungme smenssap
Løssalgspris .............. kr. 1,50
. , , kujatdliup na.Kiterivia.ne
pissarfagaKarneK uk........kr. 37,50
. . . naKitigkat
pisiarineKarnerane ........ kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Mørke udsigter for fiskeriet
GTOp akigititai 12 pct.imik ilassut
akilersuissarnerme periautsip avdlångorneratigut nangminer-
ssortut sulivfeuarfe Kångerniunerme pitsaunerussumik periar-
figssanalersut
ukioK måna januarip autdlarKautånit alulersunik CTO sulianut, atortugssa-
nik tunissartagkaminut atortugssanigdlo åtartortitsissarnerminut akigititaminik
avguaKatigigsitsinerme 12 pct-imik KagfaisimavoK. GTO-mit nalunaerutaussu-
me tainexarpoK taimatut kagfaineu sujorna januarip autdlaruautåta kingorna
akigssarsiat akitdlo agdleriarsimaneråtut agtigissoK.
H. J. Det er ikke lyse udsigter, drifts-
leder Martin Nedergaard, Godthåb Fi-
skeindustri, tegner med hensyn til
Pris-udviklingen for torskefileter.
Selv om der er hungersnød rundt om
1 verden, er lagrene hos vore tradi-
tionelle opkøbere fyldte, og det har
resulteret i en prisnedgang på 50 øre
kiloet for torskefileter. En så stor
reduktion af priserne — med udsigt
Hl yderligere nedgang — kan ikke
undgå at få indflydelse på indhand-
lingspriserne.
Det ville være et hårdt slag for de
grønlandske fiskere, hvis deres ind-
tægter skulle reduceres. Som bekendt
fir der foretaget en række prisforhøjel-
ser fra GTO’s og KGH’s side fra nytår,
°g disse kan ikke undgå at øge fisker-
nes udgifter.
Men det er priserne på verdensmar-
kedet, der dikterer de lokale indhand-
lingspriser, og dem må vi rette os ef-
ter. Hvis vi fortsat vil hævde os i kon-
kurrencen med andre nationers fiske-
re, må vi blive ved med at anstrenge
°s for at bevare den gode kvalitet,
grønlandske fiskeriprodukter er
kendt for. Vi kan måske endda for-
bedre kvaliteten. Når vi sælger me-
get små partier i forhold til de andre
fiskenationers salg, er det kun vore
Produkters kvalitet der tæller i den
■H. J. sårugdlit nerpisa Kerititat aki-
kitdleriarsimanerat akikildlendgsi-
nauneratdlo Nungme sulivfigssuarme
Pissortap Martin Nedergaardip onau-
figå. tusagaK nanertiatdlangnartoK. si-
larssuarme ardlalingne kångnerssua-
KaraluartoK niorKutigssiavtinik pisi-
ssartut torKorsivé ulivkårsimåput, ta-
matumalo kingunerå sårugdlit nerpisa
Kerititat kilomut 50 øremik akikitdle-
riarrierat. akit taimak agtigissumik
apariarnerat — sulilo migdleriaridsa-
gunarmata — aulisartut tunissamikut
V alg-ve jledning
Landshøvdingen har udarbejdet
en vejledning for kommunalbesty-
relserne om afholdelse af valg til
landsrådet, kommunalbestyrelserne
og menighedsrepræsentationerne.
Vejledningen indeholder bl. a. et
afsnit om de regler, som gælder
ved valg til landsrådet, hvis en kan-
didat ønsker at indgå valgforbund
eller at tilslutte sig et parti i over-
ensstemmelse med de nye regler
om tillægsmandater til landsrådet.
Kandidater, som ønsker at blive
orienteret om reglerne for kandi-
datopstilling i forb. m. tillægsman-
datordningen, kan på kæmnerkon-
torerne få udleveret vejledning.
Kinersinermut
ilitsersut
landsrådimut, kommunalbesty-
relsinut ilaussortagssanik ilagitdlo
sivnissigssåinik KinersinigssaK piv-
dlugo landshøvdinge ilitsersusior-
simavoK.
ilitsersusianut ilånguneKarsima-
ssut ilagait landsrådimut ilaussor-
tanut ingmikut ilåssuteKartaler-
nigssamik maligtarissagssat nutåt
nåpertordlugit Kinigagssångortitut
kinigagssångorteKatimingnik ataut-
simik ardlalingnigdlunit kåtusse-
KateKarniarunik imalunit partimut
tungåssuteKardlutik Kinigagsså-
ngortiniarunik KanoK iliusigssåinik
ilitsershtit.
Kinigagssångortiniartut ilaussor-
tanut ingmikut ilåssuteKartaler-
nigssamut tungåssuteKartumik Ka-
n0K iliusigssanik påsissaKarusugtut
kæmnereKarfingnut sågfigingning-
nermikut ilitsersumik tunineKarsi-
nåuput.
hårde konkurrence, der bliver stadig
hårdere for hvert år, der går.
I bestræbelserne for at forbedre de
eksisterende industrianlægs regnska-
ber, udføres i disse år fisketransporter
fra mindre pladser til fabriksbyerne.
Nogle af disse ruter er lange og bli-
ver tit generet af isen og vejrliget. Til-
førslerne til de grønlandske produk-
tionssteder er heller ikke kontinuer-
lige. På visse tider af året har fabrik-
kerne så stort arbejdspres, at en del
af fangsterne må henligge i lagrene
i flere dage, inden de kan behandles.
Disse vilkår er med til at forringe kva-
liteten af produkterne. Men når man
forlanger af fiskerne, at de lander 1.
klasses varer, må fabrikkerne ikke
forringe fiskenes kvalitet.
Da vi så godt som altid har kunnet
kommet af med hele vor produktion
af saltfisk, må vi vist overveje, om vi
ikke skal lave mere af denne vare i
stedet for at sende hovedparten af
fangsterne til fabrikkerne til filet-
produktion. Der findes mange salterier
på mindre pladser, der står delvis
tomme det meste af året. Hvis man
endelig ønsker centralisering i byerne,
må man bevare salterierne i de byer,
hvor der opføres moderne industrian-
læg. Gør man det, kan anlæggene ar-
bejde smidigere end de gør nu.
akigssarsiåinut suniuteKångitsorsinåu-
r.gilaK.
kalåtdlit aulisartuvut agsut misig-
dlisåput akigssarsiarissartagkatik iki-
leriåsagpata. ilisimaneKartutut GTO
åma KGH akigititaminik ardlalingnik
ukiortåmit KagfaivoK, taimalo pisso-
narnera aulisartut aningaussartutåi-
nik agdleriartitsingitsornaviångilaK.
silarssuarmile akiussut aulajangi-
ssussarput, tåukulo avdlatut ajornar-
tumik maligtarissariaKarpavut. nunat
avdlat aulisartuinut unangmigdler-
nerme angumagsinaujuåsaguvta uva-
gut aulisagkanik niorKutigssiavta pit-
saviussut tusåmaneKarnerat avdlå-
ngutsailiortariaKarparput. imaKame
agdlåt sule pitsaunerulersisinauvavut.
nunat aulisagkanik niorautigssiortut
avdlat tunissartagait uvagut tunissar-
tagkavtinit amerdlanerujugssungmata
unangmigdlernerme ukiut tamaisa så-
kortunerujartuinartume nukigtussu-
tigssatuarput tåssa niorautigssiavta
pitsauvdluinartunerat.
sulivfigssuit piorérsut nautsorssu-
tait pitsångortiniaraluarnermit ukiune
måkunane nunaaarfingnit mingneru-
ssunit sulivfigssuanarfingnut aulisag-
kanik agssartuissoaartarpoK. agssar-
tuivit ilait isorartorujugssuput sikunit
silamitdlo akornusersomeKakulassar-
tut. åma nunavtine niorautigssior-
fingnut tulåussugkat amerdlåssutsi-
mikut nikerartorujugssuput. ukiup ilå-
ne sulivfit ima suliagssaaartigissar-
put pissarineaartut ilait uvdlune ar-
dlalingne suliarineaaratik uningati-
neaartardlutik. pissutsit taimåitut
niorautigssiat pitsåussutsimikut ino-
riarnerinik kinguneaartarput. aulisar-
tutdle piumavfigineKarmata niorau-
tigssiat pitsaunerpåt nunaligutåsagait,
tauva sulivfigssuit aulisagkat pitsåu-
ssusinik sule ajornerulersitsissariaaå-
ngitdlat.
sårugdlit tarajugkat niorautigssia-
rissartagkavut tamåkerdlugit tamati-
gordluinangajak tunisinaussaravtigik
tarajugkanik niorautigssiornerunig-
ssarput eraarsautigissariaaarunara-
luarparput, månatut pigssarsiarine-
aax-tut amerdlanerssait sulivfigssuar-
ne nerpinångordlugit niorautigssiag-
ssatut igdloaarfingnut nagsiussorna-
git. nunaaarfingne mingnerussune ta-
rajorterivit ardlaaaaissut sule pigine-
aarput ukiup ilåne angnerme imaaå-
ngingajagtartut. sutdie tamarmik ig-
dloaarfingnut eaiterneaarnigssåt kig-
sautigineaartuarpat igdloaarfingne
nutånik niorautigssiorfiussune tara-
jorterivit atatinartariaaarput. taimai-
liortoaarpat sulivfit månarnit eaéine-
russumik ingerdlatsisinåuput.
tamatumunga peaatigititdlugo naut-
sorssuissarnerme periautsit ardlagdlil
avdlångortineaarput. sordlo suliner-
me akigssarsiat avguaaatigigsitsinea
najorautaralugo månamut nautsor-
ssorneaartartut atorungnaerput, suliat
sussusé najorautaralugit måna akiler-
suineaartalerdlune.
suliat ingmikortut atausiåkåt ani-
ngaussartu tigineaarnere naj orautari-
nerulerniardlugit åmalo Kalåtdlit-
nunavtine niuvertut agssagssordlutig-
dlo sulissut kåtdvfiånik mestertime-
prisit pivdlugit GTO-p isumaaatigi-
ssuteaarsimanerat pissutigalugo åssi-
gingitsunik akilersuissarnea pilersi-
neaarsimavoa.
avguaaatigigsitsivdlune akilersui-
ssarnea månamut atorneaartoa iluar-
dluångilaa, tåssa suliat ilait angner-
tumik aningaussartutaussartut nang-
minerssortut nunavtine najugaaartut
akigititåinit mingnerussunik GTO-mit
nautsorssusiorneaartariaaartarmata.
nutåmik åraigssussinerup kingorna
suliaaartitsissut naligingnerussumik
pineaalisåput, suliat mesterinit nu-
navtine najugaaartunit GTO-mitdlu-
nit suliarineaaraluarpata akit åssigi-
nerulisavdlutik.
akit tungaviussut tapitdlo
suliaaartitsissartunut avdlångutit
pingåruteaarnerussut tåssa sanaor-
tortitsinermik, iluarsaissarnermik fi-
malo ingnåtdlagissap avautåinik iku-
ssuissarnermik suliaaartartut suliner-
mut, atortunut sulinermilo atortunut
nautsorssuissarnerme akigititat.
ukion måna ukiortåmit sulissut a-
kigssarsiait nautsorssorneKartalisåput
akit tungaviussut ilåtigutdlo ingmikut
suliagdlit tapisiagssait maskinatdlo
atorneKamerine tapisiagssat ilåssuti-
galugit. akit tungaviussut imåiput:
ingmikut iliniagagdlit nunavtine na-
jugaKavigsut: nal. ak. 14 kr., ingmikut
Kavdlunåt aningaussait
aitsåt aussaro
folketingimut Kinersinerup danskit
aningaussaisa Kalåtdlit-nunane alor-
neKalernigssåt kinguarsarsimavå, tai-
ma navsuiaivoK Kalåtdlit-nunånut
ministerieKarfik. aningaussat taorser-
sornerat januarip autdlarnautåne aut-
dlarnertugssaugaluarpoK, kisiåne ju- s
lip autdlarKautå sujorKutdlugo aut- i
dlarnerneKarsinåusångitdlat. aitsåt ta-1
matuma nalåne silasiorfit niuverto-
ruseKarfitdlo avingarusimassut Kav-
dlunåt pningaussåinik pissariaKartu-
nik pileisorneKarsinaulisåput.
KaKUtigumaK
kigdlilingmik
akuerssissoKartåsaoK
kigdlilingmik sivisussusiligkamik a-
tassugssanik sananigssamut akuerssi-
ssarnerit sapingisamik pingitsorniar-
neuåsassut landshøvdingip kommunine
igdluliortiternerme udvalginut kau-
jatdlaisitåne OKauligineKarpoK.
agdlagfitdle inutigssarsiornermilo a-
tugagssat pissariaKardluinartineKarat-
dlartut sananeKarnigssåt akuerineKar-
tarsinauvoK, atortuvigsugssanik sana-
nigssaK ukiut ardlaxångitsut Kångiu-
nerisigut pisinaugångat. åma igdluli-
orfigssat sujunertamut aulajangersi-
massumut atugagssat sanavfiginenå-1
ngikatdlartugssat sivisungitsumik a-
tassugssanik sanavfigineKarsinåuput.
kaujatdlaisitame taineKarpoK igdlu-
liortiternerme udvalgit amerdlanerti-
gut igdluliornigssamik KinuteKartut
någgårdluinaraluarunikigdlunit ata-
gatdlartugssanik KinuteKartut akueri-
sinaugait. sanåjugatdlartut åma tai-
matut issiginenarput. igdluliortiter-
nermile udvalgit akuerssissusertik
kigdliligkamik sivisussusilersinåungi-
låt pissutiginardlugo sananiagkap ku-
ssanaitsunera.
igdluliortiternerme udvalgit kaju-
migsårneKarput kigdliligkamik sivisu-
ssusilerdlugit akuerssissutausimassut
pivfigssaugatdlartitdlugo OKatdlisiger-
KigtarKUvdlugit, taimailiortoKartå-
ngigpat nipangiussinarneK sanåt ata-
tinarneKarnigssåtut isumaKartineKar-
taKinangmat.
åma erKaisitsissutigineKarpoK kig-
dliligkamik sivisussusilingmik ata-
ssugssanik igdluliortoKåsatitdlugo Ka-
noic iliornigssaK KularutigineKarångat
udvalge målåruteKartarfik aulajangi-
ssåsassoK.
iliniagaKarsimångitsut nunavtine na-
juganavigsut: nal. ak. 11 kr., lærlingit
nal. ak. 7 kr., sulissartut autdlartitat:
nal. ak. 24 kr.
suliat ingmikut itut tapé sagfiortu-
nut, blikkenslagerinut, bilinik iluar-
saissartunut, maskinsnedkerinut elek-
trikerinutdlo nal. ak. 2 kr-uvoK, røri-
lerissunutdlo nal. ak. 3,50 kr-uvdlune.
iluarsaissarfingne sulissut maskinat
angnerussut atordlugit sulissut ma-
skinat atornerinåine nal. ak. 5,50 kr-
nik tapisiaKartåsåput.
akinut tainenartunut 10 pct. ilåssu-
tigineKartåsaoK suliat GTO-mit år-
KigssorneKardlutigdlo sujulerssorne-
Karsimagångata.
nangminerssortut 10 pct-imik
ilångaivigineKartartut
atortugssanut åssigissåinutdlo akit
månatut 20 pct-imik taperneKartåså-
put, tapissutikut Kuerssuarnititsiner-
me Kalåtdlit-nunånilo angatdlåssiner-
me aningaussartutit kisalo uningassut
ilångartarnerat, aserortarnerat il. il.
95 geologer på
mineraljagt i år
Grønlands geologiske Undersøgelser
sender til sommer 95 mand, deriblandt
25 studerende, på ekspeditioner i
Grønland, oplyser „Politiken". 35
tomandshold skal medvirke til den
geologiske kortlægning af Vestkysten
fra Upernavik til NarssaK, og for før-
ste gang efter en årrække vil der også
blive sendt ekspeditioner til Østgrøn-
land.
Interessen koncentrerer sig her om
Scoresbysund-området, hvor undersø-
gelserne vil blive gennemført i samar-
bejde med Geodætisk Institut, der vil
kortlægge området topografisk. Både
geodætisk og geologisk er Scoresby-
sund-området i nogen grad ukendt
land.
Geologisk har man imidlertid et så-
dant forhåndskendskab til forekomster
af mineraliseringer, at der er nok at
tage fat på.
Også udenlandske geologer viser sti-
gende interesse for feltarbejdet i Øst-
grønland.
GGU vil iøvrigt til en vis grad sam-
arbejde med Mineralogisk Museum,
der sender professor Tove Birklund og
dr. phil. Eigil Nielsen til Kap Storch
for at fortsætte deres undersøgelser
der. Eigil Nielsen deltog i den ekspe-
dition, der i 1931 fandt den første for-
stenede firbenede fisk ved Kap Storch.
Vort ældgamle land
Fjeldpartierne på Grønlands vest-
kyst varierer i alder fra 160 millioner
til 2600 millioner år, viser den første
egentlige aldersbestemmelse af de
grønlandske fjelde, der er foretaget fra
dansk side.
Undersøgelserne er netop afsluttet,
og civilingeniør Ole Larsen, Mineralo-
gisk-Geologisk Institut i København,
oplyser, at de 2600 millioner år gamle
fjelde ligger i området mellem Godt-
håb og Frederikshåb. I området om-
kring Diskobugten er grundfjeldet
1700-1800 millioner år gammelt, mens
der i det sydlige Grønland er målt
aldre på ca. 1600 millioner år, i enkelte
områder 1000-1200 millioner år.
Yngst er basaltgange, der går langs
med kyststrækningen. De er målt til
at være omkring 160 millioner år gam-
le og stammer sandsynligvis fra den
tid, da Grønland og Canada blev ad-
skilt, mener civilingeniør Ole Larsen.
Ole Larsen har foretaget målingerne
på mineralprøver fra Grønland og
kommer til Grønland til sommer for
at fortsætte sine undersøgelser. Han
vil senere forsøge også at aldersbe-
stemme de færøske fjelde.
matuneKartåsåput. sulivfiutilingnut
Kalåtdlit-nunane najugaKavigsunut
autdlartitanutdlo atortugssanik inu-
tigssarsiutimingnut atatitdlugo atui-
ssunut akit måna taineKartut atorti-
nenartåsåput. atortugssat GTO-p su-
liainut atorneKartut aké taineKartut
saniatigut 10 pct-imik taperneKartå-
såput. nangminerssortut atugagssåi-
nik tunissanarnikut åma akit 10 pct-
imik ilaneKarKigtåsåputaoK.
atortugssanik akilersuisitsinermut
maligtarissagssat tåuko sanaortortit-
sinerme iluarsaissarfeKarnermilo ator-
tineKåsåput. ingnåtdlagissap avKutai-
nik ikussuinerme akigitineKartut tå-
sséusåput ingnåtdlagissap avKutainik
ikussuissartut Københavnime tåussu-
malo avatåne najugagdlit peKatigig-
fiata akigititagssatut aulajangersima-
ssai.
atortunik åtartornerme GTO-p aki-
gititai matuma kingorna maskinaute-
Karfingne akigititatut ilisåput, tåssa
sulivfiutigdlit nangminerssortut åtar-
tortut akiliutait atorneKartåsåput av-
dlångortinagit, GTO-vdle suliaritita-
minut atatitdlugit atortut åtartortisi-
magpagit akinut 10 pct. tapissutigine-
KartåsaoK.
sulivfiutigdlit Kalåtdlit-nunåne na-
jugaKavigsut regningiliaisa suliat
GTO-mit sujulerssomeKartut pivdlu-
git månamut 5 pct-imik tapemeKar-
tamerat atuinåsaoK.
suliat autdlartitanik sulissoKardlu-
ne GTO-mit sulivfiutilingnitdlunit
Danmarkimérsunit suliarineKartut
månamutut agtigissumik ilångaivigi-
neKartåsåput. ilångaivigineKartartut
ilagait boligstøttip suliarititai, igdlu-
nik, aulisariutinik, nunauteKarnerme
igdlutinik nunauteKarnermilo atortu-
nik il. il. nangminerssortunit Kalåt-
dlit-nunåne najuganavigsunit pigine-
Kartunik iluarsåussinerit. ilångautau-
ssartoK tåssautineKartarpoK GTO-p
sulissartunut autdlartitanut akiliutigi-
ssartagåta Kalåtdlit-nunavtinilo naju-
gaKavigsunut sulivfiutilingnut nåku-
tigdllssumik akigititagåta avguaKati-
gigsitsinerme nikingåssutå, månamut
25 pct-iussoK.
Nungme ajunårtut
aulisartut inusugtut mardluk,
nungmiut, 16-inik ukiulik Tøn-
nes Møller 17-inigdlo ukiulik Jo-
hannes Petrussen, januarip 13-
iata unukuane Nup umiarssuali-
viane kinguvdlutik ajunårput.
tyskit kitdlit kilisautåne „Bre-
merhaven“-ime, Nup umiarssua-
liviane kisarsimassume, ikårsi-
matsiarérdlutigdlo nunamut ikår-
titdlutik umiårKamingnik kingu-
ssorsimåput. erninavik ånåuniar-
neKarsimagaluarput, ånåuneitar-
simanatigdle, imaK nigdleicing-
mat ernmaic kivisimagamik. uv-
dlut ardlagdlit ujardlernerup ki-
ngorna aitsåt timait navssårine-
Karput.
Druknet i havnen
To unge fiskere fra Godthåb,
den 16-årige Tønnes Møller og
den 17-årige Johannes Petrussen,
omkom natten til den 14. januar
ved en kæntringsulykke i Skibs-
havnen i Godthåb. Det to unge
mænd var efter et kort besøg på
den vesttyske trawler „Bremer-
haven“, der lå for anker i hav-
nen, på vej i land, da deres sejl-
dugsjolle kæntrede. Omgående
redningsforsøg var forgæves. De
to sank hurtigt i det kolde vand.
Ligene blev først fundet efter
flere dages eftersøgning.
tuberkulose akiorniardlugo sulinlarfut tapersersukit
-fr ^ -fr RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ^ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
sårugdlit akikitdlisåpat ?
11