Atuagagdliutit - 19.01.1967, Qupperneq 15

Tunnel gennem Målene-fjeldet
Til sommer påbegyndes et tunnel
arbejde til tre mili. kr. for at skaffe
Godthåb mere drikkevand.
En af broerne på Målene-ledningen. K’uagssugssQp tasianut ervngup avKu-
tåta ikorfå.
imermut avKUsiortoKåsaoK
K’uagssugssuaK putuvdlugo
suvdluliagssaK 3 miil. kr-nik akenartugssaK aussamut autdlar-
nerneKåsaoK Nuk nåmagtumik imigssaKartikumavdlugo
nunavtine igdloKarfit angnerssåne
Nungme imermik atuineK ukiune ki-
ugugdlerne tupingndinartumik agdli-
urtorsimavoK. igdloKarfik nåmagtu-
’Wik imigssaKartikumavdlugo aussa-
thut autdlarnerneKåsaoK K’uagssug-
ssuaK 360 meterinik portutigissou pu-
tuvdlugo imermut avKusiagssau. suv-
dlulik 1.100 meterinik takissuteKåsaoK
utasavdlunilo K'atdlugssup tasianut,
NUp sujunigssame imisivigssånut, i-
tnermik 1,2 miil. kubikmeterinik ima-
Kartumut. K’uagssugssup tasia taima-
tut K’atdlussup tasianut atåssuserne-
uarpat Nungme imeKarniarneK suju-
utgssame ukiorpagssuarne isumang-
uuitdlisaivfigineKartugssauvoK.
ukiorpagssungitsut matuma sujor-
nagut Nup piorsaivfigineKarnigsså
taimaitinarnialerneKalersimagaluarpoK
imigssaKarniarnerup ajornakusornera
Pissutigalugo. nunavtine atautsimiti-
tarssuit sulinerånut atatitdlugo suku-
fnissumik misigssuineKarérmat igdlo-
Karfit angnerssagssåtut Nup piorsaiv-
figineKarnigsså aulajangerneKarsima-
v°k, påsineKarsimavdlunilo Nup ime-
Kartiniarnigsså ajornartorsiutigssaKå-
saKissoK tamatumanilo aningaussar-
Pagssuit atortariaKartut.
ftneK asule pinago
— Nup nåmaginartumik imeKarti-
Piagaunera pivdlugo sulineK 1962-ime
autdlarnerpoK, taimatut agdlagpoK A.
Eichstedt Nielsen GTO-p atuagagssiå-
ne- tamåna ingerdlåneKarsimavoK i-
•PeKarfiup agdlineKartarneratigut i-
•Permik atuineK angnertusiartortoK
Grønlandsbanken
til Godthåb i år
Ingen filialer foreløbig.
Grønlands første bank, der får nav-
net Grønlandsbanken, ventes at be-
dynde sin virksomhed i løbet af i år.
Banken blev stiftet den 29. december
I9G6, og så godt som alle danske ban-
ker står bag.
Aktiekapitalen på 4,5 mili. kr. skal
'egnes af de danske banker. Det er en
re' stor kapital i forhold til det be-
grænsede omfang, bankens virksom-
hed ventes at få, men det betragtes
Pa forhånd som givet, at den grøn-
landske bank bliver en underskuds-
forretning. Det ventes, at der forelø-
big overvejende vil blive udlånsvirk-
somhed, mens indlån ikke vil give
større midler til rådighed.
Man er ved at finde en direktør til
banken, og en arkitekt er ved at ud-
arbejde forslag til en bankbygning.
Bankén skal ligge i Godthåb, og der
er ikke planlagt filialer foreløbig.
Be oprindelige planer om etablering
af en såkaldt „sparebank" i Grønland
1 samarbejde mellem bankerne og spa-
rekasserne var trukket i langdrag, bl.
a fordi virkeliggørelsen af planerne
krævede lovændringer, som grønlands-
ministeriet ikke anså tiden for moden
'il. Uden om de fælles planer beslut-
ede sparekassen „Bikuben" da at
etablere sig i Grønland, og i midten
al oktober 1966 åbnedes i Godthåb en
b'al, der i løbet af indeværende år
ventes at få aflæggere i andre byer
1 form af ind- og udbetalingskontorer.
»Bikuben" havde ved årsskiftet —
efter 27a måneds virke — modtaget
S°dt 7,5 mili. kr. fra omkring 1000
sparere, hvilket ifølge filialbestyrer
oul Eifer oversteg de mest optimis-
tiske forventninger. Omkring 500.000
r- var på samme tidspunkt udlånt til
erhvervsdrivende, i første række til
5nn,'C*e*Se c*eres virksomheder. Godt
0 kr. var givet som uddannelseslån
tu unge.
peKatigalugo. kingugdlermik angner-
tumik agdlilerineKarpoK 1963-ime, tai-
mane imermut avKusiaK 3 km-itut ta-
kitigissoK pingasunigdlo katitdlutik
550 meterinik takitigissunik suvdluli-
artalik mardlungnigdlo ikorfalik sa-
naneKarmat. suliaK tamåna nåmagsi-
neKarpoK Kåumatit arfinigdlit inger-
dlaneråne.
måna imeuarfiup angnertusisinexar-
nigsså tugdlingutoK inisangatineKar-
poK ukiut mardluk ?cdngiuneråne. tai-
manikugssamut Nup imilersugaunera
nåmagsineKarsimassugssauvoK katit-
dlugulo akenåsavdlune 12 mili. kr-nik.
— Kalåtdlit-nunåne imeKarfigssanik
sanaortornerit silarssuarme avdlanit
taimatut angussaKarniarnermit akisu-
neruput taimåituåsavdlutigdlo, GTO-p
atuagagssiåne agdlautigissaK nagga-
serneKarpoic. pissutsit taimaititdlugit
namaginångilaK imermik angnertoru-
jugssuarmik atuentajåssarneK erv-
ngup avKutai igdlunut atåssuserneKa-
rångata. imermik atugkamik ugtui-
ssarnikut påsineKarsimavoK Kalåtdlit-
nunåne etagehusine ilaKutaringnut a-
tautsinut nautsorssutdlugo imeK 300
liter anguvdlugo atorneKartarsimassoK
uvdlup unuavdlo ingerdlaneråne. Dan-
markime avguaKatigigsitdlugo imeK
atornéKartartoK 160 literiuvoK ilaKu-
taringnut nautsorssutdlugo.
taimåitumik Kalåtdlit-nunåne av-
dlaningarnit pissariaKarnerussumik
maligtariaKarpoK Københavnime ime-
Kartitsissut sujornångorpoK inåssuti-
gisimassåt: imermik ilevKåKinak atui-
pilungnagdle.
Vandforbruget i Grønlands hovedby
Godthåb vokser voldsomt i disse år.
For at skaffe byen mere drikkevand
påbegyndes til sommer et tunnelarbej-
de gennem det 360 meter høje Målene-
fjeld. Den nye tunnel bliver på ca.
1.100 meter og føres frem til Cirkus-
søen, Godthåbs fremtidige vandreser-
voir, der rummer 1,2 miil. kubikmeter
vand. Søens opland er meget stort,
og ved at forbinde Malenesøen med
Cirkussøen vil Godthåbs årsforbrug af
vand og reservoirproblem være løst
for en lang årrække.
Der var en overgang, man var ved
at opgive Godthåb som administra-
tionscenter og Grønlands hovedby på
grund af de vanskelige vandforsy-
ningsforhold. Efter grundige undersø-
gelser i forbindelse med den store
grønlandskommissions arbejde blev
Godthåbs nuværende status dog fast-
lagt, og man indstillede sig på, at
vandforsyningen ville medføre store
problemer og store investeringer.
IKKE FRÅDSE MED VAND
— Arbejdet med at sikre Godthåb
en tilfredsstillende vandforsyning, på-
begyndtes i 1952, skriver A. Eichstedt
Nielsen i „GTO-Orientering". Det er
gået med en række udvidelser i takt
med det stigende forbrug. Den sidste
store udvidelse skete i 1963, da man
førte en 3 km. lang ledning til Malene-
søen via tre tunneller sprængt igen-
nem fjeldene med en samlet længde
på 550 meter samt to mindre broer.
Rettelse
I artiklen om hotellet i Frederiks-
håb i sidste nummer af AI G havde
der sneget sig en fejl ind i den dan-
ske tekst. Der står bl. a.: — Men
det er ærgeligt, at hotellet ikke er
blevet synet med henblik på ejer-
skifte, inden jeg kunne komme til
Frederikshåb. — I det oprindelige
manuskript stod der: — Men det
er ærgeligt, at hotellet var blevet
synet med henblik pd. ejerskifte, in-
den jeg kunne komme til Frederiks-
håb.
Her ses Målene-ledningens indføring i
tunnel 2. I artiklen i GTO-orientering
hvorfra billedet også stammer oply-
ses det, at enkelte søndagsjægere har
forsøgt med riffel at „nedlægge" led-
ningen, ligesom dørene til tunnellerne
har været brugt som skydeskive.
Dette anlægsarbejde blev udført på ca.
6 måneder.
Den forestående store udvidelse af
vandledningen forventes færdig om et
par år. Dermed vil vandforsynings-
jagt fra statens
fartøjer
I landshøvdingens cirkulære til samt-
lige institutionsledere og bådførere
vedrørende jagt fra statens fartøjer,
siges bl. a., at det er konstateret, at
der er drevet jagt fra statens fartøjer
i strid med lokale fredningsvedtægter.
Foruden de begrænsninger i jagtud-
øvelse fra statens fartøjer, som er
indført ved cirkulære af 2. marts 1961,
skal de ombordværende respektere
fredningsreglerne.
Særlig må man være opmærksom
på, at der flere steder i Grønland fin-
des lokale vedtægter om forbud mod
sæljagt fra motorbåd og forbud mod
at skyde fugle inden for bestemte af-
stande fra fuglefjelde. Såvel mand-
skab som passagerer må på forhånd
overbevise sig om, at den jagt, de ud-
øver, er lovlig. Såfremt man er i tvivl,
må man undlade at drive jagt.
Oplysning om lokale fredningsregler
kan indhentes på kæmnerkontorerne,
da en del af disse ikke er trykt.
Såfremt der til stadighed konstate-
res overtrædelse af fredningsreglerne,
udøvet af mandskab og passagerer på
statens fartøjer, må det forventes, at
der indføres forbud imod jagtudøvelse
fra statens fartøjer, hedder det til
slut i landshøvdlingens cirkulære.
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som tuniuneKarsinauvoK motoritut 80-nik, 120-nik, 140-nik,
2, 3 eller 4-cylinder motorer.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat oKinerussoK sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
liydrauliskimik nikitauteuarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne
DAN-NORMO
Kitserartuc automatiskimik Kitserar-
tarput
210-nik 280-nigdlo hk-Kartitdlugo, 2-nik, 3-nik imalunit
4-nik cylinderiligtut.
Vælg DAN-NORMO til den nye båd.
Kineruk DAN NORMO pujortulérKamut nutåmut.
7 s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
tåssa suvdlugdlip K'uagssugssup ta-
sianukartup Kaersup iluatigortumut pu-
tunera. GTO-p atuagagssiåne agdlau-
tigissame Qminga åssiliartaKartume
oKautigineKarpoK Nup erKånut anga-
laortut suvdlulik Korortumik igssutar-
simagait Kaersuvdlo iluatigdrtut matue
oKåtaissarfigissarsimavdlugit.
anlæggene i Godthåb være færdigud-
bygget og vil ialt koste 12 miil. kr.
— Investeringerne i vandforsynings-
anlæg i Grønland er og vil fortsat
være relativt større end investeringer,
der normalt kræves andre steder i
verden for at kunne nå samme mål,
hedder det til slut i artiklen. Under
disse omstændigheder forekommer det
urimeligt, at der er en tendens til at
bruge unormalt meget vand, når iøv-
rigt helårsvandledning er ført frem til
forbrugerne. Der er således ud fra
kvartalsmålinger registreret et for-
brug på op til 300 liter pr. døgn pr.
beboer i etagehusene. Det tilsvarende
gennemsnitstal for Danmark er ca.
160 liter.
Det er derfor i Grønland aktuelt
frem for noget andet at efterleve den
henstilling, som Københavns vandfor-
syning for år tilbage rettede til sine
forbrugere: „Spar ikke på vandet, men
lad være med at frådse".
nu også ti/ lands
måna åma nunakut
EVIN RUDE
tulr.,
sne-scooteren meddemange
og vigtige fordele...
uundværlig i sne-, is- og
bjergrigt terrain ...
■ 14 HK motor fra Evinrudes kendte,
sikre produktion
■ meget økonomisk, startsikker og
pålidelig
■ let at manøvrere, selv i dyb sne,
blandt andet p. gr. af blød affjedring
af skiene, bærehjulene samt drivhju-
lene og drivbælternes store bæreflade.
■ tophastighed 55 km/t. og storstige-
evne
■ 60 års erfaring giver styrke
■ forhandlere over hele Grønland
■ forlang brochure
aputisiut ajungeKuterpagssualik,
nuname aputilingme, sermiling-
me KåKartumilo pingitsorneK
ajornarfoK .. motoria 14 KH
Evinrudep nioricuiigssiorfianit
ilisimaneKardluarfumif. sipår-
nartoK, aufdlartikuminartoK isu-
mangnångifsordlo. aputeKara-
luamilunit ingerdlékuminartox.
Klip her - og inosend til importøren
JA, send mig yderligere oplysninger
og brochureover EVINRUDE SKEETER
uvgQna Kiordiugo nagsiuguk piniardlutit
atuagaussanik.
NAVN ___________________________________
ADRESSE .
BY _____
ETNER MARINE
VOR DING BORGGADE 6-8 • KBH. 0 • TRIA 3131
15