Atuagagdliutit - 01.05.1967, Blaðsíða 21

ilagit pivdlugit
inatsisigssaK inatsissartune
sordlo amerdlasut nalungeréråt Ka-
låtdlit-nunåne ilagit pivdlugit inatsi-
sigssaK nutåK sarKumiuneKarsimavoK.
sujunersutip sarKumerneranut ming-
nerungitsumik tunuleKutauvoK Kalåt-
dlit-nunåne ilagit kirkeministeriamut
ikårtitaunerat. amerdlanertigutdle i-
natsisigssamut nutåmut sujunersut
tassauneruinarpoK inatsimut atortu-
ssumut iluarsartussissut. taimåitordli-
me sujunersutip nutåt pingåruteKå-
ngitsungitsut imarai, pingårtumik
kirkenævnip pilersitauneranik isuma,
inugtagssaKartoK landshøvdingimik
Provstimigdlo. kirkenævn suliagssi-
taussoK piginautitaunernik nålagker-
suissut Københavnimitut maungamut
suliarissartagaraluinik Kavsinik.
sujunersut kirkeministeriame sulia-
rissauvoK oKatdlisigineKarsimavdluni-
palasine atautsimitune landsrådini-
1°. ungasingitsukutdlo kirkeministeri-
mit Orla Møllerimit inatsissartune
sarKumiuneKarsimavdlune.
inatsissartune suliarineranit naKit-
serKårnermit sujugdlermérdlune su-
liarineKarnerane sujunersumut OKau-
seKautit åssigingitsut mauna sarKii-
PiiuneKåsåput.
Skov Thulesenip (venstreussup) na-
iunaerpå venstrit kigsautigissånut i-
sumaKatauvdluinartoK Kalåtdlit-nu-
nåne ilagit nålagkersugaunerata grøn-
landsministeriamit kirkeministeriamut
ikårtitaunera. sujunersumut isumaaa-
iaunermingne venstrit ilåtigut pingår-
titdlugo tikuarumavåt nålagkersugau-
nerup atautsimut eKitigaunerata pi-
PgåruteKarnigsså, sordlo tamåna su-
JUnersume kirkenævnip pilersitaune-
ragut erssersineKarsimassoK.
sorrne menighedsrådeKalmarniå-
ngila?
Vestergård. Poulsen (konservativiu-
ssok): „nuånårutigåra Kalåtdlit-nunå-
n,e ilagit pivdlugit inatsisigssamut su-
junersut iluarineKarsimangmat sila-
juiussutsikut ilagissutsikutdlo nålag-
kersuissunit tåssunga tungåssuteKar-
tunit.-------imåisoråra sujunersutip
dusilersornera iluagtitsissumik sulia-
rinekarsimassoK § 1-me erninaK au-
. J angerneKarérmat Kalåtdlit-nunåne
dagissuseK danskit folkekirkeata ila-
pgå, kingornagutdlo ingmikortune
tugdliussune erssencingnerussumik
UalunaerssuineKardlune Kalåtdlit-nu-
Uane ilagissuseK nangminerssorsinau-
uermik ima agtigissumik pissutsit pi-
ssariaKalersitsineråtut agtigissumik
PilersorneKarsimassoK. imaKale kirke-
uUnistere § 8-mik (ilagit sivnersåinik)
SuJunersusiornermine sujumut avdlo-
riarnerulårsimassariaKaraluarpoK. na-
ungilårdlugo kalåtdlit KanoK ilagig-
mgmingnut asangnigtigissusiat, na-
unginavtigulo kalåtdlit danskinut ku-
Jalimingnitunut nalerKiutdlutik åssi-
Sjngitsumik pineKartitdlutik misigga-
rissusiat, tauva erninaK menigheds-
rådinik peKalernermut ikårtariaKåi-
nånginerdlune, sordlo tåukununga na-
lerKiuneKarsinaussunik Kalåtdlit-nu-
nåne kommunalbestyrelseKartoK? —
-----atautsimut katitdlugo misigissu-
seKarpunga inatsisigssamut sujuner-
sut silatumik suliausimassoK.
suna ilagigfik?
Bilgrav-Nielsen radikale venstriu-
ssok sujunersumut akuerssårpoK ing-
mikut uparuartuganarane.
Børge Diderichsenile Liberal cen-
trumimérsoK sarKumiussaKaKaoK ilå-
tigut imåi tunik: „erKortusorivdlui-
narpara nålagkersugaunerup kirke-
ministeriamut ikårtitaunera, kisiånile
-------isumaKarpunga taigutå nang-
mineK „Kalåtdlit-nunåne ilagit piv-
dlugit inatsit" erKungilårtoK. Kanor-
me isumaKarpa? ilagit sut pineKarpat?
„ilagingnik“ taissaK ersserKigsarne-
Karnerulårsinåungila? tåssame årerig-
ssugaussumuinaK tungatineKarsi-
naungmat tauvalo isumaKardlune
„danskit folkekirkeåtut" tåssa ilagit
lutherikussut ivangkiliusiortut ima-
lunit åma anersåkut inerussumik teo-
logimutdlunit Kaningnerussumik ila-
git påsineKarsinaungmata."--------
Diderichsenip nuånårutiginerarpå
kirkenævnip pilersitaunigssånik isu-
ma. nangitdlunile: „imåisoråra nålag-
kersugaunerup tungå ingmånguaK i-
lagsimaneKåsassoK ingassangniarpat-
dlånginikut. imaigpåme Københavnip
biskorpia Kalåtdlit-nunånut biskor-
piutigisassoK tåussumalo saniagut kir-
kenævneKåsavdlune biskorpeKarfing-
me Kutdlersaussutut itugssamik, bi-
skorpeKarfiuvdlo KutdlersaKarfiane
biskorpe itugssaungmat, taimaigpat
kirkenævne biskorpeKarfingme Kut-
dlersauvfigtut ivigtugssåungilaK. tai-
maigpatdlo isumaKarpunga nålagker-
suinerme ajornartorsiutit Kavsit piler-
sarsinaussut. naluvara tåssuna aper-
Kut una pilersinaunersoK, erKarsauti-
gineKarsinauvdlune sujumut avdlo-
riåtdlangnigssaK, taimalo Kalåtdlit-
nunåne vicebiskorpip atorfianik piler-
sitsineKardlune, tamatumunalo sule
nunap ilåta tamatuma nålagkersuini-
kut eKiterinerunera nangminérneru-
neralo pilersineKarsinauvdlune, tai-
malo ilagingne Kutdlersat Kalåtdlit-
nunånitut pisinautitaunernik angne-
russunik tunineKardlutik, imaKalo ta-
matumuna pernigsårpatdlårdlune eKU-
ngassungortitsmerit Kavsit ingalang-
neKarsinauvdlutik."
Nikolaj Rosing ajonit pivdlugit
Børge Diderichsenip inatsisigssamut
sujunersutip ingmikortue palasit a-
tautsimitarnerinut lektorivdlo ator-
fianut tungassumik oKauseKarfigerér-
magit Nikolaj Rosing OKauseKarpoK
inatsisigssamut sujunersut kalåtdlit
inatsissartunut ilaussortåinit tamåker-
sumik tapersersomeKamerardlugo.
kisiåne pivfigssaK iluagtitdlugo OKau-
seKarumavdlune ilagingne sulissut a-
merdlanerssåinut tungassunik, tåssa
ajoKit pivdlugit. tåukua sulinerat ki-
nguåringne Kavsine ilagingne suline-
rup aulajaeKutigisimavå, tåukuale a-
torfiat avdlångortitauvoK 1950-ime år-
Kigssuinikut nutåkut atuarfik ilagitdlo
avigsårtitaungmata. ilagingne suliaK
ajoKinut tåssauginalerpoK saniagoK,
tapertagssiaK akilernerdlugaoKissoK,
ajoKinutdlo inusungnerussunut soku-
tiginåssusérutoK. amåtaoK iliniarti-
tauvdluarnerussut ajOKitdlo misigi-
ssartunerussut nunaKarfingnit atuar-
fingme ilagingnilo mardloiciussamik
sulivfingmingnit Kangatutdlo pissa-
riaKartigigaluartumit nuniartalerput
igdlOKarfingnut mérKamik asimioKar-
fingne pisinåungisamingnik atuarti-
tauvfigisinaussainut.
Nikolaj Rosing nangigpoK sule ajo-
Kit OKalussissussut pissariaKardlui-
narnerardlugit, amåtaoK sujunigssame
taimåikumårnerardlugo. taimåitumik
ilagingne sulissut Kutdlersåinit nå-
lagkersuinermigdlo suliaKartunit na-
magsissaKarniarnigssaK pissariaKar-
nerarpå ineriartornerup iluagtiner-
dliortup ikiorneKarnigssånut. Rosing-
ilo nangigpoK: „nangmineK isumaKå-
ngilanga ineriartornermut iluagtiner-
dliortumut pissutigitineKarsinaussoK
kinguårit inusugtaisa akornåne ila-
Kirkeloven i
Som det vil være de fleste bekendt,
er der fremsat forslag til en ny lov
om kirken i Grønland. Baggrunden for
forslaget er ikke mindst det forhold,
at kirken i Grønland er overgået til
kirkeministeriet, og i de fleste hen-
seender er forslaget til den nye lov
blot en revision af den gældende. Men
forslaget indeholder dog væsentlige
nye ting, først og fremmest tanken
om oprettelse af et kirkenævn, be-
stående af landshøvding og provst, et
kirkenævn, som skal have overdraget
flere af de beføjelser, der hidtil har
ligget hos administrationen i Køben-
havn.
Forslaget er udarbejdet i kirkemini-
steriet, har været til forhandling både
i præstekonvent og landsråd og blev
for ikke så længe siden fremsat af
kirkeminister Orla Møller i Folke-
tinget.
Fra et modtaget fortryk til „Folke-
tingets forhandlinger" skal der her
fremføres forskellige bemærkninger til
lovforslaget, da det var til første be-
handling.
Skov Thulesen (Venstre) anførte,
at det var helt i overensstemmelse
med Venstres ønske, at administratio-
nen af kirken i Grønland overføres
fra Grønlandsministeriet til kirkemi-
nisteriet. I sin tilslutning til forslaget
ville Venstre bl. a. understrege be-
tydningen af en decentralisering af
administrationen, således som det er
kommet til udtryk gennem forslaget
om oprettelsen af et kirkenævn.
HVORFOR IKKE MENIGHEDSRÅD?
Vestergaard Poulsen (Konservative):
„Det glæder mig, at lovforslaget om
kirken i Grønland er tiltrådt af såvel
de verdslige som de kirkelige myndig-
heder, der berøres af det.-Det
forekommer mig, at man ved lovfor-
slagets udformning har haft en heldig
hånd, idet man straks i § 1 fastslår,
at kirken i Grønland er en del af den
danske folkekirke, og derefter i de
næste paragraffer giver klare formu-
leringer, som præciserer, at kirken i
Grønland udstyres med så megen selv-
stændighed, som forholdene nu kan
opfordre til. Måske kunne kirkemini-
steren dog ved udformningen af § 8
(om menighedsrepræsentationer) være
gået et skridt længere. Når man ken-
der lidt til, med hvor megen kærlig-
hed grønlænderne omfatter kirken, og
når man ved, hvor følsomme grønlæn-
derne er over for alt, der kan inde-
gingnut ilagingnilo suliamut soKuti-
gingningnerup mingnerulersimanera.
pissutaussut åma avdlane Kavsiniput.
ajoKip ilagingne suliå pivdlugo KanoK
iliorneKarKalårpatdlårpoK: suliamut
tåssunga tapisialiaussut (honorarer)
mikivatdlårmata.
ajoKit Kavsit OKautsitigut amigaute-
Karnertik pissutigalugo Kavdlunåtut
atuagkanik religionimut tungåssute-
Kartutigut atuarnikut nutarterutig-
ssaileKivdlutigdlo isumagssarsiorfig-
ssaileKisinaunerånut ikiutauniartug-
ssatut Nikolaj Rosingip pissariaKartit-
dlugo tikuarpå atuagkanik religioni-
mut tungåssuteKartunik, atuagårKa-
nigdlunit, OKalutsinigdlunit nutånik
kalåtdlisut naKiterisitsissarnigssaK.
„teologip tungågut kursuseKarnerit
pitsausinaugaluarput nåmangnatig-
dle.“
naggatågut kalåtdlit folketingiata
erKartorpå Kavdlunånik palasinik inu-
sugtunik niuvertoKarfingmititsigat-
dlartarneK, tåssane pingitsailineKar-
tutut itarmata kalåtdlisut iliniarnig-
ssamut. „isumaga nåpertordlugo OKå-
tårineK ajungitsoK" nangineKarnig-
ssånik tapersersortariaKartoK Kavdlu-
nåt palasit inOsugtut kalåtdlit OKausi-
nik iliniarnerata ilåtut.
(A/G-p normuane tugdligssame kir-
keministerip akissutå naitsumik er-
KartorneKarumårpoK).
Folketinget
bære forskelsbehandling sammenlig-
net med syddanskerne, kunne man så
ikke straks gå over til dannelse af me-
nighedsråd, ligesom man inden for et
parallelt område har kommunalbesty-
relser på Grønland? — ---Mit hel-
hedsindtryk er, at det er et fornuftigt
lovforslag.
HVILKEN KIRKE?
Bilgrav-Nielsen fra Det radikale
Venstre tilsluttede sig lovforslaget
uden særlige bemærkninger, hvorimod
Børge Diderichsen fra Liberalt Cen-
trum havde meget at fremføre, bl. a.
følgende: „Jeg finder det ganske rig-
tigt, at administrationen overgår til
kirkeministeriet, men----jeg sy-
nes, at selve titlen: „lov om kirken i
Grønland", er lidt forkert, for hvad vil
det sige? Hvilken kirke? Kunne man
ikke overveje at præcisere lidt nøj-
agtigere, hvad man mener med „kir-
ken"? Det kan som bekendt både være
et rent organisatorisk begreb, og så
betyder det „den danske folkekirke",
altså den evangelisk-lutherske kirke,
eller det kan være et mere åndeligt
eller teologisk begreb".-
Diderichsen hilste med glæde tan-
ken om oprettelse af et kirkenævn,
men fortsatte: „Det forekommer mig,
at administrationen bliver en lille
smule indviklet, en smule kinesisk,
når det både er sådan, at Københavns
biskop skal være biskop for Grøn-
land, og der ved hans side skal stå
et kirkenævn, som skal være en slags
stiftøvrighed, for da stiftøvrigheden
jo netop består af biskoppen, er næv-
net alligevel ikke noget stiftøvrighed.
Det forekommer mig, at der kan opstå
en række administrative vanskelighe-
der ad den vej. Jeg ved ikke, om man
ved denne lejlighed kunne opkaste
det spørgsmål, hvorvidt man har over-
vejet at gå et skridt videre og lige-
frem oprette et embede som vicebiskop
i Grønland for derved yderligere at
decentralisere og understrege denne
landsdels selvstændighed og give den
kirkelige lokale myndighed på Grøn-
land endnu større beføjelser og måske
derved også undgå en række af disse
mulige kineserier".
NIKOLAJ ROSING #
OM KATEKETERNE.
Efter at Børge Diderichsen havde
gjort nogle bemærkninger til lovfor-
slagets paragraffer om præstekonven-
tet og om lektors stilling, fik Nikolaj
Rosing ordet og tilsagde lovforslaget
de grønlandske medlemmers fulde
støtte, men ville gerne benytte lejlig-
heden til at sige noget om dem, der
udgør den største del af kirkens med-
arbejdere, nemlig kateketerne. Deres
arbejde har i mange generationer væ-
ret rygraden i kirkens arbejde, men
deres stilling ændredes ved nyordnin-
gen i 1950, da skole og kirke adskiltes.
Det kirkelige arbejde blev for ka-
teketerne kun en bibeskæftigelse, et
ben, som er dårligt betalt, og som ikke
længere har nogen interesse for de
yngre kateketer. Kort sagt, man øn-
sker at blive fritaget for det kirke-
lige arbejde. Tillige søger de bedre ud-
dannede og mest erfarne kateketer
at flytte fra de steder, hvor deres
dobbeltsidige arbejde i skolen og kir-
ken er lige så vigtigt som i gamle
dage, til de byer, hvor deres børn kan
få den undervisning, som ikke kan gi-
ves på et udsted.
Nikolaj Rosing fortsatte med at slå
fast, at der stadig er brug for præ-
dikende kateketer, og også vil være
det i fremtiden, hvorfor der både af
kirkens højere instanser og fra poli-
tikerne må gøres en indsats for at råde
bod på den uheldige udvikling. Rosing
forsatte: „Selv tror jeg ikke, at skyl-
den for den uheldige udvikling kan
tilskrives den omstændighed, at inte-
resse for kirken og det kirkelige ar-
bejde blandt den unge generation er
blevet mindre, skylden ligger også på
andre områder. Man har gjort for lidt
for kateketen i det kirkelige arbejde:
honorarerne for dette arbejde er for
små.
Som en konsekvens af det forhold,
at mange af kateketerne af sproglige
grunde ikke har mulighed for at hente
fornyelse og inspiration ved at læse
danske religiøse bøger, pegede Ni-
kolaj Rosing på nødvendigheden af at
publicere — på grønlandsk — religiøse
bøger, pjecer eller nye prædikesam-
linger. „Teologiske kurser kan være
udmærkede, men er ikke nok".
Til sidst omtalte den grønlandske
folketingsmand placeringen af unge
danske præster på udsteder, hvor de
bliver tvunget til at lære grønlandsk.
„Efter min mening et udmærket for-
søg", som det blev varmt anbefalet at
fortsætte med som et led i unge dan-
ske præsters uddannelse i det grøn-
landske sprog.
(I næste nummer af A/G følger en
kort omtale af kirkeministerens svar).
Grønlandsk gudstjeneste
i Århus
For nylig afholdtes der i Århus
Domkirke en grønlandsk gudstjeneste,
hvor ikke mindre en ca. 300 især unge
grønlændere deltog. Mange af dem var
elever på skoler i Jylland, således han-
delsskolen i Ikast. Gudstjenesten var
arrangeret af grønlænderforeningen
Kajak i Århus og prædikant var vi-
sitatsprovst Rink Kleist, der i vinter
har opholdt sig på permission i Dan-
mark. Det meldes, at gudstjenesten fik
et særligt festligt forløb derved, at
der også var barnedåb, som foregik på
begge sprog.
Efter gudstjenesten var 225 af grøn-
lænderne på besøg på Århus Rådhus,
hvor de spiste deres medbragte mad,
og kommunen gav te og brød.
Efter det vellykkede arrangement,
som havde forsøgets karakter, er der
næppe tvivl om, at det vil blive søgt
gentaget.
. . . Anbefalet af grønlandsfarere —
Skal De sælge
eller købe?
Tal først med
fagmanden!
Industri- og forretningsspecialisten
Jyll.g. 19, Fredericia, (059) 2 06 66
Pers. træffetid: kl. 8-9,30 og 17-19
Jesu
lignelser
utro vingårdsmænd
(Markus evang. 12, 1-9)
Jisusip
åssersutai
nautslviutigdlit ilumungitsut
(Måkorsip tvang. 12, 1-9)
SS sendte ejeren en anden mand; men ham slog forpag-
terne ihjel, og af andre, der siden blev sendt derhen for
at kræve afgifteen Ind, blev nogle slået fordærvet og andre
ligefrem slået Ihjel.
tauva angut avdla pigingnigtup autdlartlpå, åtartortutdle
tOKupåt, avdlatdlo akilerårutigssamik aigdlersitdlugit tama-
tuma klngorna autdlartlneKartartut llait ånersarujugssuar-
neKartarput, ilaitdlo toKuneicartardlutik.
Så fandt ejeren på at sende sin son; for ham ville for-
pagterne da undse sig for at gøre fortræd! Men nej! Da de
så, det var selve arvingen, der kom, dræbte de ham og
slæbte ham ud af vingården for selv at beholde arven.
tauva emine pigingnigtup autdlartlpå: isumaicarame åtar-
tortut ajoKuserniamaviångikåt! sunauvfale någga! kingor-
mississugssak aggersok takugamiko tOKupåt uniardlugulo
nautsivingmit ånipåt, kingomussagssai nangmingneK piniå-
sagamikik.
Hvad vil nu vingårdens ejer gøre med disse forpagtere,
spurgte Jesus. „Han vil komme og give dem en ynkelig
død, og så vil han forpagte sin vingård ud til andre, som
vil give ham frugterne i høstens tid" I
tauva nautsivingmik vineKutilingmik pigingnigtup åtar-
tortut Kanos iliorfigisavai, Jisuse aperaok. aggisaok, toko-
riardlugitdlo nautsivine avdlanut katerssinerup nalåne nau-
titat ilåinik nangminerminut tunissiumassunut étartortisavå.
21