Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.05.1967, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 01.05.1967, Blaðsíða 18
Linebåde i fjordene og for dyre danske værfter Debat på fiskerimødet efter kritik fra Sukkertoppen. På det grønlandske fiskerimøde på Christiansborg opstod der en diskussion om de fire store linebåde, man har i arbejde ved Grønland. Folketingsmand Nikolaj Rosing gjorde opmærksom på, at fiskere i Sukkertoppen har klaget over, at li- nebådene fisker inde i fjordene, og han fortsatte: — Meningen med linebådene var, at de skulle udnytte de muligheder ude på havet, som de mindre både ikke kan udnytte. Direktør Hans C. Christiansen bemærkede hertil, at man ikke fra handelens side dirigerede linebådene. Man lod det frie initiativ udfolde sig hos fiskerne. Bådene har i 1966 ialt indhandlet 2978 tons. Stålbåden „Carl Egede“ lå højst med 992 tons, mens trækutteren „David Olsen" lå lavest med 495 tons. Herimellem kommer trækutteren „Ja- kob Heilmann" med 749 tons og stål- kutteren „Jens Mikkel" med 742 tons. Sidstnævnte kom dog først i gang i slutningen af februar. — Fangsterne er væsentlig mindre end vi i sin tid forventede, sagde di- rektør Christiansen. Man havde håbet, at stålbådene kunne klare 1400 tons hver og træbådene 1200 tons. Der har hovedsagelig været drevet langlinefi- skeri, og fangsterne pr. udsat krog har været mellem 0,4 og 0,5 kg pr. krog, hvilket må siges at være tilfredsstil- lende. Når den samlede fangst ikke Grønlandske lærere foretrækker Danmark blev bedre, skyldes det bl. a., at agn- kapaciteten ikke har været tilstræk- kelig stor på stålbådene. Den vil nu blive sat i vejret, idet besætningen øges fra 12 til 14 mand. „Carl Egede" har været ude af drift på grund af en brand, og i betragtning heraf må denne båds resultat betegnes som til- fredsstillende, men man kan ikke være tilfredse med de øvrige bådes resulta- ter. Men grønlænderne er tilfredse med bådene. Fiskeskipper Daniel Heilmann fra Sukkertoppen, som har været skipper på „Jakob Heil- mann", siden den kom til Grøn- land, har sammen med to brødre fremsat ønske om at købe trækut- teren. Et sådant salg til en kvalifi- ceret grønlandsk fisker er i over- ensstemmelse med formålet med anskaffelsen af bådene, og om nog- le måneder får han båden. I tilknytning til direktør Christian- sens bemærkninger om bådenes re- sultat, sagde formanden for Dansk Fiskeriforening, Henry Sørensen, at det ikke kunne undre danske fiskere, at bådenes resultat var så forskellige. Det beror nemlig ikke alene på dyg- tighed, men i langt højere grad på held. — Jeg synes ikke, resultaterne er dårlige, sagde han. — Tværtimod vi- ser de, at grønlænderne hurtigt kom- mer med i udviklingen, og den dag er ikke fjern, da danske og grønlandske fiskere arbejder side om side. I år ta- ger en halv snes danske fiskere til Grønland for at drive laksefisken. Henry Sørensen sagde videre, at han havde kritiseret bemandingen med udlændinge på danske skibe i Grønland. I det lange løb vil man ikke på trawlerne kunne afvise danske fi- skere. løvrigt fandt han det mærke- ligt, at man lod hæktrawleren på 500 tons, som man har skrevet kontrakt om, bygge i Norge, når danske værf- ter var ude i en krise. Direktør Christiansen svarede, at Norge kunne bygge trawleren en mil- lion billigere end billigste danske værft, og man havde jo bestilt traw- leren med henblik på senere grøn- landsk overtagelse. Man kunne så ikke belaste grønlandske fiskere med en million mere, fordi danske værfter var ude i en krise. Men hensyn til danske fiskere på bådene vil vi da gerne have dem, fortsatte Christiansen, men danskerne er jo praktisk taget ikke til at købe, og man bør vel ikke være så nærtagen med hensyn til om de bemandes fra den danske besid- delse, der hedder Færøerne, eller fra den tidligere danske besiddelse, der hedder Norge. Trawleren vil iøvrigt blive leveret i begyndelsen af 1969. Af en redegørelse, som Grønlands- minister Carl P. Jensen har fremsendt finansudvalget fremgår det, at der i 10 års perioden fra 1966-65 har væ- ret 44 grønlandske lærerstuderende ved danske seminarier. 31 har afslut- tet uddannelsen, 9 er ikke færdige, mens 4 har opgivet. Af de 31 er de 16 i Danmark og de 15 er vendt tilbage til Grønland. Der har været udfoldet bestræbelser på at få de sidste til Grønland, og tre agter fra skoleåret 1967-68’s begyndel- se at få arbejde i Grønland. Andre tre er tilknyttet undervisningen af unge grønlændere på danske efterskoler. Tre er flyttet til Danmark som følge af familieforhold efter ophold i Grøn- land. lej en bil til ferieopholdet i Danmark. I juni — aug. pris pr. måned fra kr. 1200,00 med 4.000 km. Resten af året pr. måned fra kr. 570,- med 2.500 km. — Billige dag- og uge- priser. I.T.ldP.l'J PUGGAARDSGADE 21, KØBENHAVN V. Puskas Støvlen den ideelle fodboldstøvle „Super" med gummi og læder- sål .............. kr. 78,50 „Junior" med gummisål (sko) fra .............. kr. 38,50 Alle de sidste nyheder inden- for fodboldudstyr i Danmarks største forretning i fodbold. Forlang tilsendt vort farve- illustrerede katalog. ALT TIL AL SPORT Puskas-kamigpait arssautigssarnigsut „Super" kuminik amemigdlo alulik .......... kr. 78,50 „Junior" kiiminik alulik .... ................. kr. 38,50 arssåunermut atortugssanik nutårsiagssat sfltdlunit ar- ssåunermut tungassunik Dan- markime niuvertarfit angner- ssåne pineKarsinåuput. katalogerput Kalipautigigsår- dluartoK Kinutiginiarukl sporfimut tungassut sQldlQnll STADION SPORT Østerbrogade 79, København 0 Fiskerne kan regne med endnu et godt torskeår Men så er det slut med de store årgange fra 1960—61 — Til gengæld er 1963 en god årgang, men flere gode årgange har man ikke konstateret. Udsigterne for de kommende års torskefiskeri i Grønland er ikke særligt lyse. Det grønlandske fiskeri kommer ned i en bølgedal, hvis der ikke sker uventede ting i de kommende år. Det blev fastlået af fiskeribiologen dr. Erik Smith på det grønlandske fi- skerimøde på Christiansborg. Den fremgang, man har haft i torskefiske- riet i 1966 skyldes de rige årgange i 60 og 61, men en årgang holder kim i godt fem år, mens den tidligere, da fiskeriet i Grønland ikke var så om- fattende, holdt i op til ti år. Også i år vil fiskeriet imidlertid blive godt, sagde dr. Smith, men så må man herefter forvente en nedgang. Udsigterne for fiskeriet er ikke særlige lyse. Der er ikke af Grønlands Fiskeri Undersøgelser fundet tegn på nye, rige årgange, og det skyldes, at overflade- temperaturen har været på det kri- tiske punkt for larverne. Dog er der een overraskelse på vej. Det er årgang 1963. Den stam- mer fra sydgrønlandske gydnings- områder, og den er med Irminger- strømmen ført rundt om Kap Far- vel og har især vist sig i de syd- ligste distrikter. Undersøgelser har vist, at torsken kommer fra to store områder, fra Fyllas Banke og fra banken udfor Angmagssalik mellem Grønland og Is- land. Årgangen 1960 er fra Fyllas Banke, mens 1961-årgangen er fra både Vest- og Østgrønland. Men altså bortset fra 1963 årgangen er udsigterne ikke særlige lyse. HVOR KOMMER LAKSEN FRA Om fiskeriundersøgelserne iøvrigt sagde dr. Smith, at „Dana" har haft drivgarn ude ved Østgrønland for at finde laksens uransagelige veje til Grønland. Man fangede ganske vist kun to laks, men det er de første laks, der er fanget i dette område. Laksene stam- mer fra Europa, især Skotland, men visnok i endnu højere grad fra Ca- nada. I Julianehåb distrikt har man foretaget el-fiskeri for at få fastslået, hvordan det er gået med de lakseæg, man har anbragt flere steder. Tilsyne- ladende er det gået godt. Man har fan- get laks af både 1. og 2. generation fra disse æg. Spørgsmålet er nu, om man skal fortsætte forsøgene med æg eller ligefrem anvende sættefisk, så der kan oparbejdes en grønlandsk laksebestand. „Dana" har udfor Holsteinsborg og Sukkertoppen og ved Store Helle- fiske Banke forsøgt med rejetrawl, men resultaterne har langtfra været lovende. Man har konstateret en ned- gang i rejeforekomsterne udenfor Di- skobugten, men man har også fundet årsagen hertil. I selve Diskobugten har fiskerne gjort rejefangster som aldrig før og især fanget rejer af hidtil usædvanlig størrelse. Det skyldes, at varme hav- strømme har forhøjet bundtempera- turerne i vandet. Man har konstate- ret temperaturer på mellem 3 og 3V2 grads varme, og denne efter grønland- ske forhold høje temperatur har be- gunstiget rejerne. Det varme bund- vand fører rejerne med sig fra koldere områder. DEN STORE NYE FORSØGSKUTTER I år sker der en glædelig begivenhed for fiskeribiologernes vedkommende. Staten nedkommer med en 200 tons moderne stålkutter, der skal afløse „Adolf Jensen" og får samme navn. Kutteren kommer til Grønland til ef- teråret'. „Dana" vender tilbage til Grønland i juni-september. Man er især interesseret i at få fastslået, hvor langt det konstaterede varme dybde- vand strækker sig. Man regner med at skulle helt op til Upernavik di- strikt. Man ansætter i år to nye fiskebiolo- ger, som fremtidig skal udstationeres i Grønland to år ad gangen. Man har foreslået, at den (fiskeribiologiske sta- tion i Godthåb afløses af en ny og stør- re station, men indtil det kan ske, må de udstationerede biologer stille op i den sædvanlige boligkø i Godthåb for at få tag over hovedet. LEJ BIL HOS BUKKEHAVE Vi har en ny bil klar til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor De lander. F. eks. Anglia de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til kørsel overalt i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny bil uden told og afgifter, f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Anglia de Luxe til 8300,— eller Volvo Amazone fra 11600,— kr. Skriv og fortæl om Deres kørsels- behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud. CHR. BUKKEHAVE & SØN Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark. Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år. Wire-brud skabte ravage KGH’s togtefartøj „Klapmydsen" har måttet tages ud af drift efter at have fået en del af skanseklædningen trykket ind af den tyske 760 BRT trawler „Saturn" af Bremerhaven. Under en forhalingsmanøvre i Skibs- , havnen i Godthåb mistede rorgænge- ren på „Saturn" herredømmet over skibet, da en wire til ankerspillet brast og foruden „Klapmydsen" blev flere andre skibe let beskadiget ved påsej- hng. Der blev en ret stor opstandelse, da det viste sig, at rorgængeren var beruset, men under det pågældende søforhør erklærede sørettens sagkyn- dige, at der var tale om et hændeligt uheld, som ikke kunne lægges ror- gængeren til last. — Skaden på „Klap- mydsen" er af sagkyndige vurderet til ca. 27.500 kr., dertil kommer et drifts- tab, der forsigtigt skønnes at andrage 50.000 kr. „Saturn“s skipper lovede in- den af sej lingen, at hans rederi ville yde fuld erstatning. umiarssuåraK inardlerneicartoK KGH-p umiarssuårå „Klapmydsen" atorungnaeratdlarpoK xuleruå inar- dlerneicarame tyskit kilisautånit „Sa- turn“-imit apornexardlune. kilisaut Nup umiarssualiviane taliniartitdlugo vajare kisånut atassox kigtorarsima- vok taimaeriarmatdlo axugtuata kili- saut sangutisinaujungnaersimavdlugo angatdlatitdlo ardlagdlit apordlugit inardlersimavdlugit. agsut uitsatigineKarpoK påsinexar- mat kilisautip axugtua aulakfirsima- ssok, kigdlisiuineKarneranile umiar- tornermik påsisimassaxartut oxauti- gåt perdlatårneic tamåna åma nalaut- sornikut pisinausimagaluartoK. — „Klapmydsen“-ip inardlernera 27.500 kr-nik naleKåsangatineKarpox, iluar- sartineranilo ånaineicartugssat ilå- ngutdlugit 50.000 kr. migssåinisanga- tinexardlutik. „Saturn“-ip nålagå ne- riorssuivoK aserornexartut tamaisa ki- lisautileKatigit taorsisagait. Grønland har nu fået ny skolelov Loven betyder først og fremmest øget forældreindflydelse og en fast pla- cering af undervisningen i grønlandsk. Den nye skolelov for Grønland er nu endelig vedtaget af Folketinget. Loven betyder først og fremmest øget forældreindflydelse og en fast place- ring af undervisningen i grønlandsk. Faget grønlandsk skal være obligato- risk fra først skoleår, og der skal og- så undervises i grønlandsk i realklas- serne. Det bemærkelsesværdige ved skole- loven er, at det er først gang i mange år, Folketinget har vedtaget princi- pielle ændringsforslag til et lovfor- slag, som landsrådet har anbefalet til vedtagelse. Det gjaldt undervisningen i grønlandsk, som efter det oprinde- lige lovforslag først skulle begynde i 3. klasse og være valgfrit fag i real- klassen. VÆRET LÆNGE UNDERVEJS Den nye skolelov har været længe undervejs. Forslaget til den blev ud- arbejdet i Grønlandsministeriet i 1963—64. Landsrådet havde forslaget til behandling i 1964—65. I februar 1966 kom forslaget til første behand- ling i Folketinget. På grund af den megen diskussion om forslaget fandt det folketingsudvalg, der skulle be- handle spørgsmålet, at det burde have lejlighed til rigtigt at sætte sig ind i problemerne. Udvalget var i Grønland i september 1966. Inden folketingsvalget i november nåede man en ny første behandling, men på grund af valget måtte forsla- get genfremsættes i december. Det er folketingsmændene Knud Ilertling og Hans Jørgen Lembourn, der først og fremmest har æren af, at grønlandsk nu får den placering i den grønlandske skole, som det for- tjener. GRØNLANDSK OGSÅ I REALKLASSERNE Efter den nye skolelov har det grøn- landske skolevæsen nu den samme struktur som den danske med børne- haveklasser, 8., 9. og eventuelt 10- klasse samt reallinie. I 1—5 skoleår skal der undervises i både mundtligt og skriftligt dansk og grønlandsk, men der er mulighed for at udskyde undervisningen i grøn- landsk til 3. klasse. Spørgsmålet her- om skal afgøres på et forældremøde og gøres afhængigt af, om den enkel- te skole har de fornødne grønlandsk- sprogede lærekræfter. I realafdelingen undervises der 1 grønlandsk i alle tre år, men der hol- des eksamen i faget i 2. realklasse. Efter den nye skolelov får forældre- ne øget indflydelse, idet forældrene får to repræsentanter i hver skole mod tidligere kun een. Der skal nedsættes et skoleudvalg, der består af skoleinspektøren eller skoledistriktslederen, præsten, kred- sens landsrådsmedlem, formanden for kommunalbestyrelsen samt tre med- lemmer blandt kommunens beboere, heraf to forældrerepræsentanter. Den nye skolelov ventes at træde i kraft med skoleårets begyndelse til efteråret. 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.