Atuagagdliutit - 01.05.1967, Blaðsíða 18

Linebåde i fjordene og
for dyre danske værfter
Debat på fiskerimødet efter kritik fra Sukkertoppen.
På det grønlandske fiskerimøde på Christiansborg opstod der en diskussion om
de fire store linebåde, man har i arbejde ved Grønland. Folketingsmand Nikolaj
Rosing gjorde opmærksom på, at fiskere i Sukkertoppen har klaget over, at li-
nebådene fisker inde i fjordene, og han fortsatte: — Meningen med linebådene
var, at de skulle udnytte de muligheder ude på havet, som de mindre både ikke
kan udnytte. Direktør Hans C. Christiansen bemærkede hertil, at man ikke fra
handelens side dirigerede linebådene. Man lod det frie initiativ udfolde sig hos
fiskerne.
Bådene har i 1966 ialt indhandlet
2978 tons. Stålbåden „Carl Egede“ lå
højst med 992 tons, mens trækutteren
„David Olsen" lå lavest med 495 tons.
Herimellem kommer trækutteren „Ja-
kob Heilmann" med 749 tons og stål-
kutteren „Jens Mikkel" med 742 tons.
Sidstnævnte kom dog først i gang i
slutningen af februar.
— Fangsterne er væsentlig mindre
end vi i sin tid forventede, sagde di-
rektør Christiansen. Man havde håbet,
at stålbådene kunne klare 1400 tons
hver og træbådene 1200 tons. Der har
hovedsagelig været drevet langlinefi-
skeri, og fangsterne pr. udsat krog har
været mellem 0,4 og 0,5 kg pr. krog,
hvilket må siges at være tilfredsstil-
lende. Når den samlede fangst ikke
Grønlandske lærere
foretrækker Danmark
blev bedre, skyldes det bl. a., at agn-
kapaciteten ikke har været tilstræk-
kelig stor på stålbådene. Den vil nu
blive sat i vejret, idet besætningen
øges fra 12 til 14 mand. „Carl Egede"
har været ude af drift på grund af en
brand, og i betragtning heraf må
denne båds resultat betegnes som til-
fredsstillende, men man kan ikke være
tilfredse med de øvrige bådes resulta-
ter.
Men grønlænderne er tilfredse
med bådene. Fiskeskipper Daniel
Heilmann fra Sukkertoppen, som
har været skipper på „Jakob Heil-
mann", siden den kom til Grøn-
land, har sammen med to brødre
fremsat ønske om at købe trækut-
teren. Et sådant salg til en kvalifi-
ceret grønlandsk fisker er i over-
ensstemmelse med formålet med
anskaffelsen af bådene, og om nog-
le måneder får han båden.
I tilknytning til direktør Christian-
sens bemærkninger om bådenes re-
sultat, sagde formanden for Dansk
Fiskeriforening, Henry Sørensen, at
det ikke kunne undre danske fiskere,
at bådenes resultat var så forskellige.
Det beror nemlig ikke alene på dyg-
tighed, men i langt højere grad på
held.
— Jeg synes ikke, resultaterne er
dårlige, sagde han. — Tværtimod vi-
ser de, at grønlænderne hurtigt kom-
mer med i udviklingen, og den dag er
ikke fjern, da danske og grønlandske
fiskere arbejder side om side. I år ta-
ger en halv snes danske fiskere til
Grønland for at drive laksefisken.
Henry Sørensen sagde videre, at
han havde kritiseret bemandingen
med udlændinge på danske skibe i
Grønland. I det lange løb vil man ikke
på trawlerne kunne afvise danske fi-
skere. løvrigt fandt han det mærke-
ligt, at man lod hæktrawleren på 500
tons, som man har skrevet kontrakt
om, bygge i Norge, når danske værf-
ter var ude i en krise.
Direktør Christiansen svarede, at
Norge kunne bygge trawleren en mil-
lion billigere end billigste danske
værft, og man havde jo bestilt traw-
leren med henblik på senere grøn-
landsk overtagelse. Man kunne så ikke
belaste grønlandske fiskere med en
million mere, fordi danske værfter
var ude i en krise. Men hensyn til
danske fiskere på bådene vil vi da
gerne have dem, fortsatte Christiansen,
men danskerne er jo praktisk taget
ikke til at købe, og man bør vel ikke
være så nærtagen med hensyn til om
de bemandes fra den danske besid-
delse, der hedder Færøerne, eller fra
den tidligere danske besiddelse, der
hedder Norge.
Trawleren vil iøvrigt blive leveret i
begyndelsen af 1969.
Af en redegørelse, som Grønlands-
minister Carl P. Jensen har fremsendt
finansudvalget fremgår det, at der i
10 års perioden fra 1966-65 har væ-
ret 44 grønlandske lærerstuderende
ved danske seminarier. 31 har afslut-
tet uddannelsen, 9 er ikke færdige,
mens 4 har opgivet.
Af de 31 er de 16 i Danmark og de
15 er vendt tilbage til Grønland.
Der har været udfoldet bestræbelser
på at få de sidste til Grønland, og tre
agter fra skoleåret 1967-68’s begyndel-
se at få arbejde i Grønland. Andre tre
er tilknyttet undervisningen af unge
grønlændere på danske efterskoler.
Tre er flyttet til Danmark som følge
af familieforhold efter ophold i Grøn-
land.
lej en bil
til ferieopholdet i
Danmark. I juni —
aug. pris pr. måned
fra kr. 1200,00 med
4.000 km. Resten af
året pr. måned fra kr.
570,- med 2.500 km. —
Billige dag- og uge-
priser.
I.T.ldP.l'J
PUGGAARDSGADE 21, KØBENHAVN V.
Puskas Støvlen
den ideelle fodboldstøvle
„Super" med gummi og læder-
sål .............. kr. 78,50
„Junior" med gummisål (sko)
fra .............. kr. 38,50
Alle de sidste nyheder inden-
for fodboldudstyr i Danmarks
største forretning i fodbold.
Forlang tilsendt vort farve-
illustrerede katalog.
ALT TIL AL SPORT
Puskas-kamigpait
arssautigssarnigsut
„Super" kuminik amemigdlo
alulik .......... kr. 78,50
„Junior" kiiminik alulik ....
................. kr. 38,50
arssåunermut atortugssanik
nutårsiagssat sfltdlunit ar-
ssåunermut tungassunik Dan-
markime niuvertarfit angner-
ssåne pineKarsinåuput.
katalogerput Kalipautigigsår-
dluartoK Kinutiginiarukl
sporfimut tungassut sQldlQnll
STADION SPORT
Østerbrogade 79, København 0
Fiskerne kan regne med
endnu et godt torskeår
Men så er det slut med de store årgange fra 1960—61 — Til gengæld er
1963 en god årgang, men flere gode årgange har man ikke konstateret.
Udsigterne for de kommende års torskefiskeri i Grønland er ikke særligt lyse.
Det grønlandske fiskeri kommer ned i en bølgedal, hvis der ikke sker uventede
ting i de kommende år.
Det blev fastlået af fiskeribiologen
dr. Erik Smith på det grønlandske fi-
skerimøde på Christiansborg. Den
fremgang, man har haft i torskefiske-
riet i 1966 skyldes de rige årgange i
60 og 61, men en årgang holder kim
i godt fem år, mens den tidligere, da
fiskeriet i Grønland ikke var så om-
fattende, holdt i op til ti år.
Også i år vil fiskeriet imidlertid
blive godt, sagde dr. Smith, men så
må man herefter forvente en nedgang.
Udsigterne for fiskeriet er ikke særlige
lyse.
Der er ikke af Grønlands Fiskeri
Undersøgelser fundet tegn på nye, rige
årgange, og det skyldes, at overflade-
temperaturen har været på det kri-
tiske punkt for larverne.
Dog er der een overraskelse på
vej. Det er årgang 1963. Den stam-
mer fra sydgrønlandske gydnings-
områder, og den er med Irminger-
strømmen ført rundt om Kap Far-
vel og har især vist sig i de syd-
ligste distrikter.
Undersøgelser har vist, at torsken
kommer fra to store områder, fra
Fyllas Banke og fra banken udfor
Angmagssalik mellem Grønland og Is-
land. Årgangen 1960 er fra Fyllas
Banke, mens 1961-årgangen er fra
både Vest- og Østgrønland.
Men altså bortset fra 1963 årgangen
er udsigterne ikke særlige lyse.
HVOR KOMMER LAKSEN FRA
Om fiskeriundersøgelserne iøvrigt
sagde dr. Smith, at „Dana" har haft
drivgarn ude ved Østgrønland for at
finde laksens uransagelige veje til
Grønland.
Man fangede ganske vist kun to
laks, men det er de første laks, der er
fanget i dette område. Laksene stam-
mer fra Europa, især Skotland, men
visnok i endnu højere grad fra Ca-
nada. I Julianehåb distrikt har man
foretaget el-fiskeri for at få fastslået,
hvordan det er gået med de lakseæg,
man har anbragt flere steder. Tilsyne-
ladende er det gået godt. Man har fan-
get laks af både 1. og 2. generation
fra disse æg. Spørgsmålet er nu, om
man skal fortsætte forsøgene med æg
eller ligefrem anvende sættefisk, så
der kan oparbejdes en grønlandsk
laksebestand.
„Dana" har udfor Holsteinsborg og
Sukkertoppen og ved Store Helle-
fiske Banke forsøgt med rejetrawl,
men resultaterne har langtfra været
lovende. Man har konstateret en ned-
gang i rejeforekomsterne udenfor Di-
skobugten, men man har også fundet
årsagen hertil.
I selve Diskobugten har fiskerne
gjort rejefangster som aldrig før og
især fanget rejer af hidtil usædvanlig
størrelse. Det skyldes, at varme hav-
strømme har forhøjet bundtempera-
turerne i vandet. Man har konstate-
ret temperaturer på mellem 3 og 3V2
grads varme, og denne efter grønland-
ske forhold høje temperatur har be-
gunstiget rejerne. Det varme bund-
vand fører rejerne med sig fra koldere
områder.
DEN STORE NYE FORSØGSKUTTER
I år sker der en glædelig begivenhed
for fiskeribiologernes vedkommende.
Staten nedkommer med en 200 tons
moderne stålkutter, der skal afløse
„Adolf Jensen" og får samme navn.
Kutteren kommer til Grønland til ef-
teråret'. „Dana" vender tilbage til
Grønland i juni-september. Man er
især interesseret i at få fastslået, hvor
langt det konstaterede varme dybde-
vand strækker sig. Man regner med
at skulle helt op til Upernavik di-
strikt.
Man ansætter i år to nye fiskebiolo-
ger, som fremtidig skal udstationeres
i Grønland to år ad gangen. Man har
foreslået, at den (fiskeribiologiske sta-
tion i Godthåb afløses af en ny og stør-
re station, men indtil det kan ske, må
de udstationerede biologer stille op i
den sædvanlige boligkø i Godthåb for
at få tag over hovedet.
LEJ BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil klar til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt
hvor De lander. F. eks. Anglia de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan
hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til
kørsel overalt i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny bil uden told
og afgifter, f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Anglia de Luxe til 8300,—
eller Volvo Amazone fra 11600,— kr. Skriv og fortæl om Deres kørsels-
behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.
Wire-brud skabte ravage
KGH’s togtefartøj „Klapmydsen"
har måttet tages ud af drift efter at
have fået en del af skanseklædningen
trykket ind af den tyske 760 BRT
trawler „Saturn" af Bremerhaven.
Under en forhalingsmanøvre i Skibs-
, havnen i Godthåb mistede rorgænge-
ren på „Saturn" herredømmet over
skibet, da en wire til ankerspillet brast
og foruden „Klapmydsen" blev flere
andre skibe let beskadiget ved påsej-
hng. Der blev en ret stor opstandelse,
da det viste sig, at rorgængeren var
beruset, men under det pågældende
søforhør erklærede sørettens sagkyn-
dige, at der var tale om et hændeligt
uheld, som ikke kunne lægges ror-
gængeren til last. — Skaden på „Klap-
mydsen" er af sagkyndige vurderet til
ca. 27.500 kr., dertil kommer et drifts-
tab, der forsigtigt skønnes at andrage
50.000 kr. „Saturn“s skipper lovede in-
den af sej lingen, at hans rederi ville
yde fuld erstatning.
umiarssuåraK inardlerneicartoK
KGH-p umiarssuårå „Klapmydsen"
atorungnaeratdlarpoK xuleruå inar-
dlerneicarame tyskit kilisautånit „Sa-
turn“-imit apornexardlune. kilisaut
Nup umiarssualiviane taliniartitdlugo
vajare kisånut atassox kigtorarsima-
vok taimaeriarmatdlo axugtuata kili-
saut sangutisinaujungnaersimavdlugo
angatdlatitdlo ardlagdlit apordlugit
inardlersimavdlugit.
agsut uitsatigineKarpoK påsinexar-
mat kilisautip axugtua aulakfirsima-
ssok, kigdlisiuineKarneranile umiar-
tornermik påsisimassaxartut oxauti-
gåt perdlatårneic tamåna åma nalaut-
sornikut pisinausimagaluartoK. —
„Klapmydsen“-ip inardlernera 27.500
kr-nik naleKåsangatineKarpox, iluar-
sartineranilo ånaineicartugssat ilå-
ngutdlugit 50.000 kr. migssåinisanga-
tinexardlutik. „Saturn“-ip nålagå ne-
riorssuivoK aserornexartut tamaisa ki-
lisautileKatigit taorsisagait.
Grønland har nu
fået ny skolelov
Loven betyder først og fremmest øget forældreindflydelse og en fast pla-
cering af undervisningen i grønlandsk.
Den nye skolelov for Grønland er
nu endelig vedtaget af Folketinget.
Loven betyder først og fremmest øget
forældreindflydelse og en fast place-
ring af undervisningen i grønlandsk.
Faget grønlandsk skal være obligato-
risk fra først skoleår, og der skal og-
så undervises i grønlandsk i realklas-
serne.
Det bemærkelsesværdige ved skole-
loven er, at det er først gang i mange
år, Folketinget har vedtaget princi-
pielle ændringsforslag til et lovfor-
slag, som landsrådet har anbefalet til
vedtagelse. Det gjaldt undervisningen
i grønlandsk, som efter det oprinde-
lige lovforslag først skulle begynde
i 3. klasse og være valgfrit fag i real-
klassen.
VÆRET LÆNGE UNDERVEJS
Den nye skolelov har været længe
undervejs. Forslaget til den blev ud-
arbejdet i Grønlandsministeriet i
1963—64. Landsrådet havde forslaget
til behandling i 1964—65. I februar
1966 kom forslaget til første behand-
ling i Folketinget. På grund af den
megen diskussion om forslaget fandt
det folketingsudvalg, der skulle be-
handle spørgsmålet, at det burde have
lejlighed til rigtigt at sætte sig ind i
problemerne. Udvalget var i Grønland
i september 1966.
Inden folketingsvalget i november
nåede man en ny første behandling,
men på grund af valget måtte forsla-
get genfremsættes i december.
Det er folketingsmændene Knud
Ilertling og Hans Jørgen Lembourn,
der først og fremmest har æren af,
at grønlandsk nu får den placering i
den grønlandske skole, som det for-
tjener.
GRØNLANDSK OGSÅ
I REALKLASSERNE
Efter den nye skolelov har det grøn-
landske skolevæsen nu den samme
struktur som den danske med børne-
haveklasser, 8., 9. og eventuelt 10-
klasse samt reallinie.
I 1—5 skoleår skal der undervises
i både mundtligt og skriftligt dansk
og grønlandsk, men der er mulighed
for at udskyde undervisningen i grøn-
landsk til 3. klasse. Spørgsmålet her-
om skal afgøres på et forældremøde
og gøres afhængigt af, om den enkel-
te skole har de fornødne grønlandsk-
sprogede lærekræfter.
I realafdelingen undervises der 1
grønlandsk i alle tre år, men der hol-
des eksamen i faget i 2. realklasse.
Efter den nye skolelov får forældre-
ne øget indflydelse, idet forældrene
får to repræsentanter i hver skole mod
tidligere kun een.
Der skal nedsættes et skoleudvalg,
der består af skoleinspektøren eller
skoledistriktslederen, præsten, kred-
sens landsrådsmedlem, formanden for
kommunalbestyrelsen samt tre med-
lemmer blandt kommunens beboere,
heraf to forældrerepræsentanter.
Den nye skolelov ventes at træde
i kraft med skoleårets begyndelse til
efteråret.
18