Atuagagdliutit - 01.05.1967, Blaðsíða 26

zumanut avdlanut tuftgassumemgii
Fællesmarkedet efter 10 år:
En voksende økonomisk gigant
Overraskende hurtig fremgang for medlemslandene. — Udvidelse måske
først aktuel i 70’erne.
Fællesmarkedet fyldte ti år den 25. marts. Det var i marts 1957, at traktaten
for det økonomiske samarbejde mellem Frankrig, Vesttyskland, Italien, Belgien,
Holland og Luxembourg blev underskrevet med stor højtidelighed i Rom, og
dermed indledtes efterkrigstidens mest bemærkelsesværdige samarbejde. Kun
få havde forudset, hvor hurtigt Fællesmarkedet skulle blive en økonomisk suc-
ces, og temmelig mange spåede, at det snart ville gå i stykker.
Blandt tvivlerne dengang var Stor-
britannien. Den britiske regering var
indbudt til at deltage i forberedelserne
til dannelsen af Fællesmarkedet, men
den lod chancen gå fra sig — og de
uheldige følger for det europæiske
samarbejde i de næste år er velkendte.
MARKED PÅ 170 MILLIONER
Det første europæiske fællesskab,
Kul- og Stålunionen med hovedsæde
Elektriker søger
Ung elektriker søger efter kontraktophør på Thule d. 16/7, arbejde
andet sted på Grønland.
Henvendelse bedes rettet til:
Jørgen Frost, DCC. Box C 35 Thule Air Base, Dundas.
Tørt tøj uanset vejr og årstid
med »FERM FRESCOMATIC« tørreautomat
silap ukiuvdlo KanoK ilinere soKutiginagit
errortat panertarput atordlugo isumami-
nérdiune panerstvik „FERM FRESCO-
MATIC“
Nu er tørresnor, tøjklemmer og slæb til
og fra tørrepladsen Ikke mere nødvendig
for at få vaskeprocessen afsluttet.
I en FERM FRESCOMATIC er der en
roterende tromle, bvorl tøjet nænsomt
blæses tørt med opvarmet luft. Tørre-
tiden. der er fra V«—1 time, Indstilles på
et ur, og maskinen slukker automatisk,
når tiden er gået.
Tørreautomaten er af en sådan stør-
relse, at der er plads til den 1 de fleste
lejligheder, og når maskinen Ikke benyt-
tes, kan overpladen bruges som aflægger-
bord. Dens kapacitet er 3 kg tørt tøj.
Vejl. pris kr. 1.330,—.
errortat nåmagslnlåsagåine mana pissarlaeråput agdlunaussat manlsslvlt,
errortanut kåponcutit, manlsslartortameK manlssanlgdlo plalneK.
FERM FRESCOMATIC agssakåssoKarpoK sllåinarmlk klagsagkamlk error-
tat Kajagssuartumlk supdrtltsivlgaluglt panersemeicartarfiånlk. panertor-
sainigssaK ‘/« tlmlmit 1 tlmlmut slvlsiissuslllk nalunaexutaussamut slvlsussu-
sigsså iluarsineKålnartarpoK, tauvalo pivfigssax någångat masklna lsuma-
minik unigtarpox.
panersivik ima anglssusllemeKarsimavOK lnigsslat amerdlanerssålne lnig-
ssaxarslnauvdlune maskina atomexartinago Kåva lllssivigtut atorneicarsl-
nauvoK. nåmagslslnaussarpal errortat 3 kg. — akiglslnausså kr. 1.330,—
En strygemaskine stryger alt
Deres tøj - og alt besværet.. .
masklnap manigsautip errortat tamaisa manigsartarpai — pissarisser-
sutigssaraluatitdlo tamaisa ....
Ferm masktnamik manlgsaut plgl-
gugko rullerineK, manlgsaineK na-
xitslnerdlo soxutaujungnåisåput
errortat amerdlagaluarpatalOnlt.
aulajangersumlk klåssuseKartitsi-
ssumit nålagkersugauvoK islgka-
mlgdlo lngerdlatlnekartardlune
taimalo agssalt Igdlugtut errorta-
nut atornexarslnåusavdlutik. —
tauvalo åma sullsitdlutlt lgslasl-
nauvutit. Ferm masklnamlk ma-
nlgsaut igdlume pigigålne errortat
plssarlssersulnerat nungutåK pl-
saoK — Kularisångllatdlo errortat
j yfj — ajungitdluinartumik sullarlneKåsa-
! ssut sårdlo Ivdllt nangmlnek kisl-
vlt talma pltsautiglssumlk sullarl-
slnaugltlt.
akiglslnausså kr. 1.295,—
Det er ingen sag at rulle, stryge og presse selv en stor storvask, når De
har en Frem strygemaskine. Den er thermostatstyret og er fodbetjent, så
De har begge hænder frie til tøjet. — Og så kan De sidde ned under arbej-
det. Men en Ferm strygemaskine 1 huset forsvinder den sidste rest af
besvær med vasketøjet — og De er sikker på, at tøjet behandles så godt,
som kun De selv kan gøre det.
Vejl. pris kr. 1.295,—
Vask hvad De vil
FERM skal der til
sugaluartunigdlunit errorsissarumaguvit Ferm pigisavat.
AKTIESELSKABET FERM . ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
pislnlångikaluardlutit atuagaussanik nalunaerssutinik pinlarniarit.
i Luxembourg, havde fungeret siden
1952, og nu skulle de gode resultater
følges op af „Det Europæiske Økono-
miske Fællesskab" og „Det Europæiske
Atomenergifællesskab" (Euratom).
Det praktiske samarbejde begyndte
den 1. januar 1959, da de første 10 pct.
blev skåret af toldsatserne. Senere gik
det hurtigt med toldnedskæringen og
til juli næste år vil al handel med
både industri- og landbrugsvarer være
helt fri. Det er halvandet år tidligere,
end man havde forudset i Rom-trak-
taten.
I løbet af denne forholdsvis korte
tid har Fællesmarkedet udviklet sig
til at blive en økonomisk magtfaktor —
ikke blot i forholdet til det øvrige
Europa, men også til resten af Kenne-
dy-runden, hvis udfald helt og holdent
er afhængig af de seks fællesmarkeds-
lande. De 170 millioner indbyggere har
fået en indflydelse, der rækker langt
ud over landegrænserne.
HARMONISERING
Fællesmarkedet har i de forløbne
ti år gennemført en økonomisk har-
monisering af betydeligt omfang. No-
get af det væsentligste er sikkert, at
det efter lange tovtrækkerier er lyk-
kedes de seks at etablere en fælles
landbrugspolitik. — Næsten samtlige
landbrugsvarer er med i fælles ord-
ninger, der både omfatter de interne
markedsforhold, eksporten og impor-
ten. Det fuldstændige prissystem skal
være færdigt til juli næste år. Et af
hovedprincipperne er ganske enkelt,
at der lægges afgifter på importen af
landbrugsvarer fra ikke-medlemslan-
de, og indtægterne herfra bruges til
dækning af forskellige udgifter, f. eks.
støtte til salg af overskudsproduktion
på verdensmarkedet.
Det er en ordning, der naturligt nok
er blevet stærkt kritiseret af de lande,
der har — eller har haft — en betyde-
lig landbrugseksport til Fællesmar-
kedet.
Men også på andre områder er der
gennemført harmonisering. Arbejds-
kraften bevæger sig frit, der er be-
stemte regler for monopoler, reglerne
for omsætningsafgifter er ved at blive
gjort ensartede, mænd og kvinder får
stort set samme løn for samme ar-
bejde, og man er på vej til en fælles
politik for energi og transport. Med-
lemslandenes konjukturpolitik bliver
gradvis lagt ind i bestemte rammer.
KOMMISSIONENS STILLING
Der har naturligvis været betydelige
vanskeligheder under denne harmoni-
seringsproces, men Fællesmarkedet er
kommet godt igennem alle kriser. En
af de mest alvorlige drejede sig om
kommissionen i Bruxelles — det 5000-
tallige bureaukrati, som for tiden er
ved at flytte ind i et gigantisk kontor-
kompleks med egén jernbanestation
i underste etage.
Den franske regering, som hele ti-
den har været den mest tilbagehol-
dende i den gradvise harmonisering,
fandt i sommeren 1965, at der måtte
gøres noget for at begrænse kommis-
sionens indflydelse. Den var — mente
Frankrig — ved at etablere sig som
en selvstændig stat på regeringernes
bekostning. Vanskelighederne ved at
udarbejde en fælles landbrugspolitik
blev af Frankrig benyttet som påskud
til at forlade alle institutionerne.
Fællesmarkedet var lammet i et
halvt år, indtil det i januar 1966 lyk-
kedes at udarbejde et kompromis i
Luxembourg. Kommissionens indfly-
delse blev noget begrænset, og der
blev i praksis fastsat nye regler for
afstemningerne i ministerrådet. Rom-
traktaten fastsætter, at der allerede
fra begyndelsen af 1966 skulle være
flertalsafstemning i de fleste sager,
men Frankrig ville ikke godkende
dette princip i tilfælde, hvor landets
„livsvigtige interesser" stod på spil.
Luxembourg-kompromiset gik ud
på, at Frankrigs og de øvrige landes
modstridende opfattelse blev noteret
— og der blev altså ikke truffet nogen
beslutning i den ene eller den anden
retning. Det betød dog i praksis, at
alle væsentlige beslutninger også i
fremtiden skal træffes med enstem-
mighed i ministerrådet.
Denne begivenhed er vel den mest
betydningsfulde i Fællesmarkedets
nyere -historie. At De Seks kunne
holde sammen trods denne grundlæg-
gende uenighed, viser noget om orga-
nisationens indre styrke.
NYE MEDLEMSLANDE?
Fællesmarkedet var ikke ret mange
år gammelt, før andre lande viste
interesse for at blive medlemmer. Det
Europæiske Frihandelsområde EFTA
blev konstrueret bl. a. med det formål,
■at virke som en overgangsordning, for
det store europæiske marked kunne
blive en realitet.
I 1961 og 1962 foregik der forhand-
linger i Bruxelles mellem Storbritan-
nien og Fællesmarkedet, men de brød
sammen i januar 1963, da præsident
de Gaulle på en pressekonference hav-
de erklæret, at Storbritannien ikke
var modent til medlemsskab. Dette
franske veto skabte en krise i Fælles-
markedet, men den blev forbavsende
hurtigt overvundet. Allerede få må-
neder senere gik arbejdet påny nor-
malt, og selv de lande, der oprigtigt
havde ønsket Storbritannien med i
Fællesmarkedet, kom i et godt sam-
arbejde med Frankrig.
Nu er der igen bestræbelser i gang
for at få Fællesmarkedet udvidet, men
noget tyder på, at det ikke bliver let-
tere denne gang. De Seks’ organisation
arbejder for tiden så godt, at der i
flere af landene er betænkelighed ved
at ændre systemet. Et af argumenter-
ne imod udvidelse er, at det med syv
eller måske ti-elleve medlemslande
vil være vanskeligt at opnå enighed
i ministerrådet.
Måske skal udvidelsen af Fælles-
markedet vente til begyndelsen af
1970’erne. På det tidspunkt er Fælles-
markedets overgangsperiode udløbet,
og en væsentlig del af harmonise-
ringspolitikken er gennemført.
Undertegnelsen af Rom-traktaten i 1957
I begyndelsen var ordet
For den partitro kineser er formand Mao alfa og
omega, og hans tanker om revolutionen, mennesker
og livet er deres kæreste læsning. Enhver kineser
med respekt for sig selv har altid et eksemplar af
„Formand Mao Tse-Tungs leveregler" på sig for at
kunne suge deres visdom til sig overalt og til hver
en tid. Her er det skolebørn, der i bussen på vej til
skole læser højt i kor fra Maos bog.
pilerKårnerane OKauseK ipoK
kineserimut kimutdlunit partimut ilumortOssumut for-
mand Mao autdlarKautauvdlunilo naggatauvoK, erKar-
sautailo pivdlugit mumisitsineK, inuit inQnerdlo kine-
serinit atuarumaneKarnerpaussarput. kineserip kiav-
dlunit ingminut atamissup nagsartuåinarpå atuagax
„Formand Maop inQnex pivdlugo maleruarKussai"
ilisimatOssuseK tåuna sumilOnit åma KanoK ilissukut-
dlunit pigssarsiariniarumavdlugo. auko atuartut bus-
imut ilauvdlutik atuarfingmukartitdlutik Maop atuag-
kiånit atautsikut atuartut.
26